Legislator Jurisprudence & Législation
SS-1566/2011-OLR ECLI:DK:OLR:2022:SS0000001881 Généré par l'IA

Appeal dismissed; court upholds conviction for using witness testimony as evidence despite prior threats and protection offers.

Numéro de cause SS-1566/2011-OLR
Autorité / Tribunal
Juridiction Danemark (DK)
Date de la décision
Issue du litige Rejeté (Dismissed)

Synthèse Legislator

Généré par l'IA

The High Court upheld the City Court's decision to admit witness testimony as evidence in a criminal trial. The defendant argued that the witness had been threatened and offered protection before testifying, potentially violating fair trial rights. The court found no evidence of improper inducement or coercion under the relevant criminal procedure statutes.

Regeste Legislator

Généré par l'IA

Retsplejelovens § 750, 1. pkt.; § 752, stk. 3, 2. pkt.: The admission of witness testimony is not precluded by prior threats or offers of protection if the court finds no improper inducement or coercion occurred.

Mots-clés

Généré par l'IA
criminal procedure law witness testimony admissibility threats and protection fair trial rights inducement and coercion preuves non concluantes explication crédible preuve par vraisemblance

Dispositions légales citées

Généré par l'IA
Retsplejelovens § 750, 1. pkt.
Retsplejelovens § 752, stk. 3, 2. pkt.
På den ovenfor anførte baggrund tiltræder landsretten, at politiet ikke har anvendt løfter, urigtige foregivender eller trusler som omhandlet i retsplejelovens § 752, stk. 3, 2. pkt., ligesom der ikke er anvendt tvang for at få Forurettede 1 til at udtale sig, jf.
Art. 6 anførte
Généré par l'IA

Vous souhaitez savoir comment cet arrêt s'applique à votre dossier ?

Analysez cette décision avec la législation fédérale, le droit cantonal, la doctrine et la jurisprudence subséquente dans Legislator AI.

Ouvrir dans Legislator →

Texte complet

Landsretten stadfæster byrettens kendelse om ikke at afskære et vidnes forklaringer som bevis i retten

[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (2 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ KENDELSE Det forbydes offentligt at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde vidnets identitet.

Afsagt den 24. juni 2011 af Østre Landsrets 2. afdeling (landsdommerne Anne Thalbitzer, Hedegaard Madsen og Kåre Mønsted (kst.)).

2. afd. kære nr. S-1566-11: Anklagemyndigheden mod Tiltalte 10 m.fl. (CPR nr. (Født 1966)) (advokat Michael Juul Eriksen, besk.)

Den for Tiltalte 10 beskikkede forsvarer, advokat Michael Juul Eriksen, har kæret Københavns Byrets kendelse af 17. maj 2011 (SS 2-15682/2010) vedrørende vidnet Forurettede 1.

Den beskikkede forsvarer har indgivet kæreskrift og replik.

Anklagemyndigheden har indgivet kæresvarskrift.

Landsretten finder af de af byretten anførte grunde, at det kan lægges til grund, at vicepolitikommissær Vidne 2 og kriminalassistent Vidne 1 i februar 2010 i Ar-resthuset i Roskilde meddelte Forurettede 1, at det var politiets vurdering, at der var mulige trusler mod ham. Landsretten lægger endvidere til grund, at de pågældende po-lititjenestemænd i umiddelbar forlængelse heraf gav Forurettede 1 oplysning om mulighederne for strafnedsættelse og vidnebeskyttelse.

/

Landsretten lægger yderligere til grund, at det nærmere indhold af mulighederne for strafnedsættelse blev uddybet på et møde senere i februar 2010 med chefanklager Person, hvori også Forurettede 1s beskikkede forsvarer, advokat Bjørn Caning, deltog, ligesom mulighederne for vidnebeskyttelse blev nævnt og efterfølgende nærmere gennemgået med polititjenestemænd.

Landsretten lægger endelig til grund, at Forurettede 1 først herefter afgav forkla-ring til politiet om sagen.

Landsretten finder ikke grundlag for at anfægte, at politiet ud fra det foreliggende materiale, således som angivet i byrettens kendelse, herunder navnlig indholdet af telefonaflytningerne, vurderede, at der var et reelt trusselsbillede mod Forurettede 1. Lands-retten bemærker i den forbindelse, at det havde været rigtigst, at politiet umiddelbart efter samtalen i Arresthuset havde udarbejdet en politirapport herom.

På den ovenfor anførte baggrund tiltræder landsretten, at politiet ikke har anvendt løfter, urigtige foregivender eller trusler som omhandlet i retsplejelovens § 752, stk. 3, 2. pkt., ligesom der ikke er anvendt tvang for at få Forurettede 1 til at udtale sig, jf. rets-plejelovens § 750, 1. pkt.

Landsretten finder herefter, at det af den beskikkede forsvarer i relation til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 anførte ikke kan føre til et andet resultat.

Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse.

Thibestemmes:

Byrettens kendelse stadfæstes.

(Sign.)

/