Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

J.nr. 730.21

Klagekomitéen fandt, at en teknisk skole havde været villig til at imødekomme en arbejdsgivers krav om ikke at modtage personer med anden etnisk oprindelse end dansk i virksomhedspraktik, og at skolen dermed havde handlet i strid med forbuddet mod direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, jf. lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1.

Klagekomitéen henstillede derfor ,at klageren, som havde anden etnisk oprindelse end dansk, og som måtte anses for omfattet af lov om etnisk ligebehandling § 10, stk. 3, jf. § 3, efter ansøgning blev meddelt fri proces til at anlæggeretssag mod skolen, såfremt han i øvrigt opfyldte betingelserne i retsplejelovens § 325.

Klagekomitéen modtog den 10. juli 2006 en klage fra en retshjælpsinstitution indgivet på vegne af en elev på en teknisk skole.

Det fremgik af klagen, at der blev klaget over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse på en teknisk skole, idet klager havde kendskab til en seddel, hvor der ud for en virksomheds navn stod "ønsker ikke P", hvilket betød, at virksomheden ikke ønskede at modtage en "perker" i praktik.

Der blev samtidig henvist til komitéens tidligere afgørelse af 1. september 2004, hvor komitéen fandt, at en ansat ved den samme tekniske skole havde været villig til at efterkomme visse arbejdsgiveres krav om ikke at modtage personer med anden etnisk oprindelse end dansk i praktik, hvilket var i strid med forbuddet mod direkte forskelsbehandling, jf. lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1.

Komitéens fandt det imidlertid ikke for dokumenteret, at skolen generelt havde været åben for at efterkomme visse arbejdsgiveres krav om ikke at modtage personer med anden etnisk oprindelse end dansk i praktik.

Skolen havde i nærværende sag erkendt, at den var indstillet på at imødekomme en arbejdsgivers krav om kun at modtage personer med etnisk dansk oprindelse i erhvervspraktik ud fra hensynet om at beskytte elever med anden etnisk oprindelse end dansk mod nedsættende behandling og/eller hensynet til at forbedre forholdene på den pågældende virksomhed.

Komitéen fandt på den baggrund, at skolen dermed havde stillet elever med anden etnisk oprindelse end dansk ringere end elever med etnisk dansk oprindelse, og at en sådan praksis var i strid med lovens forbud mod direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

Vedrørende den relevante personkreds i forhold til henstilling til fri proces bemærkede komitéen, at afgrænsningen af kredsen var behæftet med usikkerhed, idet der måtte foretages en konkret afgørelse af den enkelte sags omstændigheder.

Skolen gjorde gældende, at klager ikke var blandt de elever, der kom i betragtning til den pågældende praktikplads, da han allerede var udsendt i praktik på det pågældende tidspunkt, og at det derfor måtte lægges til grund, at han ikke var blevet forskelsbehandlet på grund af race eller etnisk oprindelse.

Retshjælpsinstitutionen anførte heroverfor, at klager i en tidligere tilsvarende retssag sag havde afgivet forklaring om, at han var til stede på skolen på det pågældende tidspunkt.

Komitéen måtte konstatere, at der på dette punkt forelå direkte modstridende udsagn om, hvor klager befandt sig, da skolen skulle udvælge en elev til den pågældende praktikplads.

Komitéen havde ikke mulighed for at afklare de faktiske omstændigheder, idet en eventuel yderligere behandling af denne del af klagen måtte foregå ved domstolene, hvor det ville være muligt at foranstalte parts- og vidneforklaring.

Komitéen henviste i stedet til de specielle bemærkninger til lov om etnisk ligebehandling, hvoraf fremgår, at klageadgang ikke kræver, at klageren er part i sagen, jf. Folketingstidende 2002-03 tillæg A s.

3878.

Klagekomitéen fandt, at der imidlertid i lovens § 10, stk. 3, måtte indfortolkes et krav om en vis retlig interesse i sagen, da det ville være formålsløst at henstille meddelelse af fri proces til en person, hvis senere sagsanlæg måtte forudses afvist på grund af manglende retlig interesse.

Artikel 7 i Rådets Direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse angiver, at "enhver, der mener sig krænket" kan indgive klage til retslige og/eller administrative instanser.

Klagekomitéen fandt på den baggrund, at klager måtte anses for omfattet af lov om etnisk ligebehandling § 10, stk. 3, jf. § 3, selv om det i den foreliggende sag var omtvistet, hvorvidt han var omfattet af den personkreds, der var udsat for forskelsbehandling.

Sagsfremstilling

Klagekomitéen modtog den 10. juli 2006 en klage fra en retshjælpsinstitution indgivet på vegne af en klager.

Det fremgik af klagen, at der blev klaget over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse ved en teknisk skole, og der blev i den forbindelse henvist til komitéens tidligere afgørelse af 5. december 2005.

Komitéen fandt i den sag, at en ansat ved skolen havde været villig til at efterkomme visse arbejdsgiveres krav om ikke at modtage personer med anden etnisk oprindelse end dansk i praktik, hvilket var i strid med forbuddet mod direkte forskelsbehandling, jf. lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1.

Det ansås imidlertid ikke for dokumenteret, at skolen generelt havde været åben for at efterkomme visse arbejdsgiveres krav om ikke at modtage personer med anden etnisk oprindelse i praktik.

Retshjælpsinstitutionen henviste endvidere i klagen til dom fra Københavns Byret afsagt den 29. november 2005 i sag BS 6D-1318/2005, hvor klager afgav vidneforklaring.

Sagen var anlagt af en tidligere elev på skolen mod skolen for overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af elevens race eller etniske oprindelse, idet eleven var af den opfattelse, at skolen samarbejdede med arbejdsgivere, der ikke ønskede at modtage elever med anden etnisk oprindelse end dansk i praktik.

Eleven henviste i den forbindelse til en episode den 8. september 2003, hvor en skolepraktikinstruktør havde været i besiddelse af en seddel, hvor der ud fra en virksomheds navn var anført et P, og at instruktøren på forespørgsel havde oplyst, at det betød, at virksomheden ikke modtog "perkere".

Retshjælpsinstitutionen henviste videre til ankedommen fra Østre Landsret afsagt den 27. juni 2006, hvoraf fremgår at, en ansat ved skolen blandt andet havde forklaret

Retshjælpsinstitutionen gjorde i klagen gældende, at skolens udsagn om, at det ikke var arbejdsgiveren, men derimod skolens egne medarbejdere, der fravalgte elever med etnisk oprindelse end dansk til ledige praktikstillinger i september 2003, var opfundet til lejligheden.

Retshjælpsinstitutionen gjorde videre gældende, at det stred mod alt tidligere fremskaffet bevismateriale i sagen, og det i denne forbindelse syntes stærkt belastende, at skolen gentagne gange havde afvist at udlevere navnet på den pågældende arbejdsgiver.

På baggrund af klagen anmodede Klagekomitéen ved brev af 17. juli 2006 skolen om en udtalelse i

sagen.

Ved brev af 31. august 2006 fremsendte et advokatfirma en udtalelse på vegne af skolen.

Advokatfirmaet anmodede indledningsvis om, at Klagekomitéen afviste sagen som åbenbart grundløs og henviste blandt andet til dommen fra Københavns Byret samt dommen fra Østre Landsret, som begge frifandt skolen for i den konkrete sag at have udsat sagsøgeren for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

Endvidere henviste advokatfirmaet til, at klager på intet tidspunkt under den tidligere sags behandling havde givet udtryk for eller taget forbehold for, at han skulle have været blevet forskelsbehandlet i forbindelse med "P" sedlen.

Såfremt Klagekomitéen ikke fandt grundlag for at afvise klagen, gjorde advokatfirmaet gældende, at episoden, hvor skolepraktikinstruktøren havde noteret et "P" ud for en virksomheds navn, fandt sted mandag den 8. september 2003, hvilket var i uge 37, og at den virksomhed, der havde efterspurgt en elev, havde brug for en elev, der kunne starte omgående i uge 37.

Skolepraktikinstruktøren skulle således udvælge eleven, der skulle i praktik, blandt de elever, der var til stede i hal C.

Klager var på det tidspunkt udsendt i anden praktik, hvorfor han ikke kunne komme i betragtning den pågældende dag.

Advokatfirmaet henviste i den forbindelse til ugeseddel for uge 37 for klager, hvoraf fremgik, at han mandag, tirsdag og onsdag var i praktik på en legeplads i Rosenlund, mens han var syg torsdag og fredag.

Advokatfirmet gjorde på den baggrund gældende, at klager ikke var blandt de elever, der kom i betragtning til den pågældende praktikplads, da han allerede var udsendt i praktik på det pågældende tidspunkt, og at det derfor måtte lægges til grund, at han ikke var blevet forskelsbehandlet på grund af race eller etnisk oprindelse.

Ved brev af 1. november 2006 fremkom retshjælpsinstitutionen med sine bemærkninger til udtalelsen.

Af bemærkningerne fremgik blandt andet

Ved brev af 12. december 2006 fremsendte advokatfirmaet original ugeseddel vedrørende uge 37 i 2003.

Endvidere fremsendtes kopi af samtlige ugesedler vedrørende klagers skoleforløb hos den tekniske skole.

Ved brev af 29. januar 2007 fremsendte retshjælpsinstitutionen sine bemærkninger.

Den gjorde gældende, at uanset, om klager måtte have været i praktik i tre dage på en legeplads, så var det på ingen måde på højde med at komme ud i en rigtig praktik i en virksomhed.

Ifølge retshjælpsinstitutionen kunne skolen således ikke

Samtidig anmodede retshjælpsinstitutionen om at se den originale ugeseddel for klager for uge 37.

Retshjælpsinstitutionen fandt endvidere, at sagen rummede flere spørgsmål, som var velegnet til indbringelse for EF- domstolen.

Ved brev af 21. marts 2007 oplyste Klagekomitéen retshjælpsinstitutionen, at komitéen ikke fandt det nødvendigt at stille EF-domstolen præjudicielle spørgsmål i den forelagte sag for at kunne tage stilling til dennes problemer.

Endvidere var det komitéens opfattelse, at den ikke faldt under begrebet "ret i en medlemsstat" i EF-traktatens artikel 234, og derfor ikke havde adgang til at forelægge spørgsmål for EF-domstolen.

Klagekomitéen oplyste samtidig retshjælpsinstitutionen om, at den kunne inspicere den originale ugeseddel for klager for uge 37 hos komitéens sekretariat.

Den 30. marts 2007 var centerlederen for retshjælpsinstitutionen hos sekretariatet for Klagekomitéen for at inspicere den originale ugeseddel.

Centerlederen aftalte med sekretariatet, at retshjælpsinstitutionen ville fremsende sine bemærkninger snarest efter besøget.

Ved brev af 11. april 2007 fremsendte den sine bemærkninger, hvoraf følgende blandt andet fremgik

"Sedlen er udfyldt på helt normal måde med almindelig skrift, som oplyser forløbet af hver enkelt hverdag i den pågældende uge.

Skriften er ensartet og giver anledning til at formode, at sedlen ikke er udarbejdet dagligt, men først er udfyldt efter ugens udløb.

På et punkt ses håndskriften dog at afvige væsentligt, idet nummeret på ugen - med al tydelighed er skrevet med en anden skrift - eller måske mere korrekt er skrevet over det ugenummer, som der oprindeligt har stået med en bredere (mere udflydende) skrift.

Modparten bedes derfor igen forespurgt, om man er 100 % sikker på, at den pågældende udeseddel også rent faktisk er den seddel, som hidrører fra den pågældende uge."

Ved brev af 13. april 2007 fremsendte Klagekomitéen korrespondancen mellem komitéen og retshjælpsinstitutionen vedrørende spørgsmålet om forelæggelse af præjudicielle spørgsmål til advokatfirmaet.

Endvidere oplyste komitéen advokatfirmaet om, at retshjælpsinstitutionen havde inspiceret den originale ugeseddel, og fremsendte ligeledes retshjælpsinstitutionens bemærkninger dertil.

Ved brev af 3. maj 2007 fremsendte advokatfirmaet sine bemærkninger, hvoraf blandt andet følgende fremgik

Retshjælpsinstitutionen fremsendte sine bemærkninger ved brev af 23. juli 2007.

Den oplyste, at en

havde haft lejlighed til at gennemse de pågældende ugesedler og gjorde på den baggrund gældende, at det var tydeligt, at der var rettet i sedlen for uge 37.

Retshjælpsinstitutionen anmodede derfor om at få oplyst, hvem der fra skolens side havde rettet ugenumret på sedlen.

Retshjælpsinstitutionen understregede, at klager var til stede på skolen den dag, da den såkaldte P"-seddel blev opdaget hos en af skolens lærere, og at han derfor ikke kunne have været i praktik den pågældende dag.

Retshjælpsinstitutionen gjorde videre gældende, at selv om klager havde været i praktik den dag på en legeplads, så ville dette ikke kunne sammenlignes med et "rigtigt" praktikophold hos en privat virksomhed.

Retshjælpsinstitutionen anmodede derfor advokatfirmaet om at bekræfte, at

Ved brev af 17. august 2007 fremsendte retshjælpsinstitutionen kopi af afgørelse af 8. august 2007 no.

40/2007 fra FN's Racediskriminationskomité (Committee on Elimination of All Forms of racial Discrimination).

Afgørelsen vedrørte den tidligere tilsvarende sag, og FN's komité udtalte blandt andet, at der var sket en krænkelse af FN's Konvention om Racediskrimination artikel 2 (1) (d) om forbud mod racediskrimination, artikel 5 (e) (v) om retten til uddannelse og artikel 6 om effektiv beskyttelse og retsmidler.

Af afgørelsen fremgik blandt andet, at FN's Racediskriminationskomité fandt, at eksistensen af en seddel, som viste, at elever med anden etnisk oprindelse end dansk ikke ville blive sendt i praktik i et bestemt firma, udgjorde forskelsbehandling af alle elever med anden etnisk oprindelse end dansk herunder A, som havde indbragt sagen.

FN's Racediskriminationskomité fandt videre, at den tekniske skoles forklaring om, at A ikke var egnet til at komme i praktik, ikke kunne udelukke, at han alligevel ville have været afskåret fra muligheden for at komme i praktik i det nævnte firma på grund af sin etniske oprindelse.

Dette udgjorde efter FN's Racediskriminationskomités opfattelse forskelsbehandling.

Retshjælpsinstitutionen gjorde i sit brev gældende, at afgørelsen fra FN's Racediskriminationskomité havde afgørende betydning for udfaldet af indeværende sag og anmodede på den baggrund Klagekomitéen om snarest belejligt at meddele klager fri proces med henblik på at indbringe sagen for domstolene.

Klagekomitéen fremsendte den 20. august 2007 kopi af FN's Racediskriminationskomités afgørelse samt brevet fra retshjælpsinstitutionen til advokatfirmaet.

Ved brev af 28. august 2007 fremsendte advokatfirmaet sine bemærkninger, hvori det afvistes, at den tekniske skole skulle have rettet i ugenumrene på sedlen.

Om legepladspraktikken oplystes det, at

Vedrørende afgørelsen fra FN's Racediskriminationskomité bemærkede advokatfirmaet følgende

Ved brev af 12. september 2007 oplyste Klagekomitéen advokatfirmaet om, at komitéen var bekendt med sagen, der verserede i FN regi, men at komitéen ikke var part og ej heller afgav indlæg.

Ved brev af 17. september 2007 anmodede advokatfirmaet Klagekomitéen om at oplyse, hvorvidt komitéen var bekendt med sagen ved FN's Racediskriminationskomité gennem akterne i nærværende sag eller fra den advokat, der førte den tidligere sag ved landsretten.

Samtidig anmodede advokatfirmet om aktindsigt i nærværende sag.

Ved brev af 21. september 2007 oplyste Klagekomitéen advokatfirmaet om, at komitéen den 23. marts 2007 modtog en e-mail fra Udenrigsministeriet, hvori ministeriet anmodede om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til [A's] klage over Danmark indgivet til FN's Racediskriminationskomité.

Komitéen oplyste endvidere advokatfirmaet om, at komitéen orienterede Udenrigsministeriet om, at den ikke havde nogen bemærkninger, og at den i øvrigt henholdt sig til sin udtalelse i sagen af 1. september 2004.

Retshjælpsinstitutionen fremsendte den 3. oktober 2007 sine bemærkninger, hvoraf blandt andet fremgik at

Ved brev af 23. oktober 2007 fremsendte advokatfirmaet sine bemærkninger, hvori det fastholdes, at der ikke var rettet i [klagers] ugeseddel for uge 37 i 2003.

Endvidere fremsendte advokatfirmaet kopi af skrivelse til Justitsministeriet af 9. oktober 2007, hvori ministeriet opfordres til at begære sagen ved FN's Racediskriminationskomité genoptaget under hensyn til, at FN's Racediskriminationskomité havde baseret sin afgørelse på et forkert grundlag.

Advokatfirmaet fandt, at det var forkert, at komitéen baserede sin afgørelse på en antagelse om, at den tekniske skole ved den konkrete episode den 8. september 2003 efterkom et ønske fra en arbejdsgiver om ikke at modtage en elev med anden oprindelse end dansk i praktik på virksomheden.

Af skrivelsen af 9. oktober 2007 fremgik blandt andet, at den tekniske skole havde erfaret, at svendene på den pågældende virksomhed behandlede elever med anden etnisk oprindelse dårligt, og at skolen ønskede at sikre, at forholdene på virksomheden blev forbedret, inden man atter sendte en elev med anden etnisk oprindelse derud, og at det var baggrunden for, at skolepraktikinstruktøren på sin seddel noterede "minus P".

Advokatfirmaet anmodede på baggrund af skrivelsen til Justitsministeriet Klagekomitéen om at udsætte sin videre behandling af sagen, indtil ministeriets besvarelse af deres skrivelse foreligger.

Klagekomitéen orienterede ved brev af 25. oktober 2007 advokatfirmaet og retshjælpsinstitutionen om, at komitéen havde besluttet at imødekomme advokatfirmaets anmodning om at udsætte den videre behandling af sagen, indtil der forelå svar fra Justitsministeriet.

Ved brev af 29. november 2007 bemærkede retshjælpsinstitutionen blandt andet, at den ikke så nogen grund til udsættelsen.

Den bemærkede samtidig, at advokatfirmaet i sin skrivelse til Justitsministeriet udtrykkeligt anerkendte, at den tekniske skole ikke ville sende praktikanter med anden etnisk oprindelse ud i praktik på den pågældende arbejdsplads, og at det allerede af den grund kunne konstateres, at den tekniske skole havde udøvet forskelsbehandling forud for stillingtagen til, om en given elev skulle sendes i praktik, og om eleven på det aktuelle tidspunkt var kvalificeret til det.

Ved brev af 10. juni 2008 kontaktede Klagekomitéen advokatfirmaet og anmodede om at få oplyst, hvorvidt der forelå svar fra Justitsministeriet og i benægtende fald, hvornår et sådan svar kunne forventes at foreligge.

Den 18. juni 2008 svarede advokatfirmaet, at det havde kontaktet Justitsministeriet med henblik på oplysning om, hvornår en afgørelse fra FN's Racediskriminationskomité kunne forventes at foreligge.

Ministeriet havde svaret, at en afgørelse tidligst kunne forventes i august 2008.

Ved brev af 23. juni 2008 anmodede retshjælpsinstitutionen om aktindsigt i Klagekomitéens korrespondance med advokatfirmaet i nærværende sag, hvilket komitéen fremsendte den 30. juni 2008.

Ved brev af 14. august 2008 fremsendte retshjælpsinstitutionens kopi af brev fra FN's Racediskriminationskomité af 12. august 2008, hvoraf fremgik, at komitéen byder den danske stats accept af overtrædelse af FN's Konvention om Racediskriminations artikel 5 (e) (v) velkommen.

Samtidig beklager Danmark synspunktet om, at en anerkendelse af en overtrædelse i sig selv er et tilstrækkeligt retsmiddel, og derfor ikke anser sig for forpligtet til at yde kompensation til klageren.

Samtidig fremgik det af brevet fra FN's Racediskriminationskomité, at komitéen beklager, at den danske stat afviser at anerkende, at den har overtrådt artikel 2, litra 1 (d) og artikel 6 i konventionen.

På den baggrund anmodede retshjælpsinstitutionen Klagekomitéen om at genoptage sagen.

Den 22. august 2008 skrev advokatfirmaet til Klagekomitéen, at det måtte konstateres, at det på ingen måde klart fremgik af brevet fra FN's Racediskriminationskomité, hvad komitéen helt præcist havde taget stilling til.

Advokatfirmaet havde på den baggrund været i telefonisk kontakt med Justitsministeriet, som oplyste, at ministeriet med de øvrige involverede ministerier, herunder Undervisningsministeriet, inden for den kommende tid ville forholde sig til brevet fra FN's Racediskriminationskomité og herunder tage stilling til, om begæringen om genoptagelse skulle fastholdes.

Advokatfirmaet bemærkede, at det var deres opfattelse, at det burde afventes, i hvilket omfang man fra den danske stats side ville fastholde indsigelserne imod FN's Racediskriminationskomités afgørelse, inden Klagekomitéen genoptog sagen.

På den baggrund anmodede advokatfirmaet om, at komitéen udsatte sagen vedrørende klager i yderligere tre måneder.

Klagekomitéen besluttede på sit møde den 22. september 2008 at genoptage behandlingen af sagen, hvilket retshjælpsinstitutionen og advokatfirmaet blev informeret om ved breve af 21. oktober 2008, hvor de samtidig blev opfordrer til at fremkomme med afsluttende bemærkninger.

Ved brev af 11. november 2008 fremsendte advokatfirmaet sine afsluttende bemærkninger.

Advokatfirmaet bemærkede, at klager på intet tidspunkt i perioden fra episoden med minus P-sedlen den 8. september 2003 havde taget forbehold for, at han skulle være blevet forskelsbehandlet i forbindelse med minus P-episoden, og at han først tre år, efter at episoden havde fundet sted, rejste sag herom.

Hans eventuelle rettigheder måtte derfor været bortfaldet som følge af passivitet.

Samtidig blev det gjort gældende, at FN's Racediskriminationskomités afgørelse af 8. august 2007 ingen indflydelse skulle have på Klagekomitéens stillingtagen til nærværende sag.

Særligt fremhævedes at FN's Racediskriminationskomités afgørelser ikke er bindende for den danske stat, og at klager ikke kan støtte ret på afgørelsen fra FN's Racediskriminationskomité eller i øvrigt på FN's Racediskriminationskonvention.

Videre anføres

Retshjælpsinstitutionen fremsendte sine afsluttende bemærkninger ved brev af 24. november 2008.

Den henviste blandt andet til, at det ikke var Klagekomitéens opgave at tage stilling til eventuel passivitet, men det blev desuagtet gjort gældende, at sagen ikke havde ligget stille på noget tidspunkt, hvorfor den tekniske skole ikke kunne have nogen berettiget forventning om, at sagen var afsluttet.

Det fremgik yderligere af bemærkningerne at, Østre Landsret i forbindelse med A' sag fandt, at A ikke opfyldte betingelserne for at komme i praktik, og at der ikke var sket forskelsbehandling.

Det var således en ny konkret vurdering i forhold til klager, og det havde ikke på noget tidspunkt været gjort gældende, at klager skulle være fagligt inkompetent til at komme i betragtning til en praktikplads i et firma.

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandlings udtalelse

"Efter § 10, stk. 2, i lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling er Institut for Menneskerettigheder tillagt kompetence til at behandle klager over overtrædelse af lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse og for overtrædelse af lovens forbud mod repressalier.

Denne opgave varetages på instituttets vegne af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling, som har beføjelse til at give udtryk for sin opfattelse af, om der er sket en overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling eller en overtrædelse af forbudet mod repressalier.

a.

Klagekomitéens kompetence og passivitet

Lov om etnisk ligebehandling trådte i kraft 1. juli 2003 og finder derfor alene anvendelse på forhold, der har fundet sted efter denne dato.

Med vedtagelse af lov nr. 253 af 7. april 2004 fik Klagekomitéen endvidere kompetence til at behandle visse klager over overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Det er Klagekomitéens vurdering, at klagers klage over teknisk skole falder inden for lov om etnisk ligebehandlings anvendelsesområde, jf. lovens § 2, stk. 1, hvorfor komitéen er kompetent til at behandle klagen efter § 10, stk. 2, i lov om etnisk ligebehandling.

Klagekomitéen henviser i den forbindelse til, at såvel komitéen som Østre Landsret fandt, at den tidligere tilsvarende sag var omfattet af lov om etnisk ligebehandling.

Vedrørende spørgsmålet om passivitet bemærker Klagekomitéen, at loven ikke indeholder nogen klagefrist, og at komitéen ikke finder grund til at afvise sagen på grund af ulovbestemt passivitet.

b.

Klagekomitéens vurdering af klagen

Sagen angår to forhold: 1) om teknisk skole har efterkommet krav fra visse arbejdsgivere om ikke at modtage personer med anden etnisk oprindelse end dansk i praktik, og 2) om Klagekomitéen skal henstille meddelelse af fri proces til klager.

1) Klage over, at teknisk skole har efterkommet krav fra visse arbejdsgivere om ikke at modtage personer med anden etnisk oprindelse end dansk i praktik

Ifølge lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1, må ingen udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation, jf. lovens § 3, stk. 2.

Indirekte forskelsbehandling foreligger, hvis et tilsyneladende neutral kriterium anvendes på en måde, som stiller personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre ordningen er objektivt begrundet i saglige hensyn, og midlerne til at realisere den er hensigtsmæssige og nødvendige, jf. lovens § 3, stk. 3.

Advokatfirmaet har i breve af 9. oktober 2007 og 11. november 2008 - med henvisning blandt andet til vidneforklaringer afgivet for danske domstole - erkendt, at den tekniske skole den 8. september 2003 var indstillet på at imødekomme en arbejdsgivers krav om kun at modtage personer med etnisk dansk oprindelse i erhvervspraktik.

Under hensyn til den praktiske forskel mellem skole- og erhvervspraktik finder Klagekomitéen, at den teknisk skole dermed har stillet elever med anden etnisk oprindelse end dansk ringere end elever med etnisk dansk oprindelse.

En sådan praksis er i strid med lovens forbud mod direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

Klagekomitéen bemærker, at det er uden betydning, om den diskriminerende praksis, som hævdet af den tekniske skole, var begrundet i hensynet til at beskytte eleven med anden etnisk oprindelse end dansk mod nedsættende behandling og/eller hensynet til at forbedre forholdene på den pågældende virksomhed.

Det skyldes, at forbuddet mod direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse gælder uden undtagelser.

Klagekomitéen bemærker videre, at det ligeledes er uden betydning, om der kan identificeres en klager, som er blevet udsat for forskelsbehandling.

Klagekomitéen henviser i den forbindelse til EFdomstolens dom af 10. juli 2008 i sag C-54/07 Firma Feryn NV.

I denne sag udtalte en direktør for et firma, der specialiserede sig i salg og montering af vippe- og ledhejseporte, offentligt, at hans firma søgte efter medarbejdere, der kunne foretage sådanne installationer, men at de ikke kunne ansætte medarbejdere med en bestemt etnisk oprindelse, idet firmaets kunder ville tøve med at give sådanne personer adgang til deres hjem, mens installationen fandt sted.

Spørgsmålet for Domstolen var derfor, om denne udtalelse, fremsat af en arbejdsgiver i forbindelse med en rekrutteringsproces,

kunne konstituere forskelsbehandling, hvis der ikke var en identificerbar klager, som mente sig udsat for forskelsbehandling.

Det fremgår af dommens præmis 25

Endvidere følger det af præmis 26

Klagekomitéen finder på den baggrund, at den tekniske skole har overtrådt forbuddet mod direkte forskelsbehandling i lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1.

2) Spørgsmål om hvorvidt Klagekomitéen skal henstille meddelelse af fri proces til klager

Hvad angår den konkrete sags omstændigheder har advokatfirmaet oplyst, at skolepraktikinstruktøren skulle udvælge eleven, der skulle i praktik, blandt de elever, der var til stede i hal C, og at klager på det tidspunkt var udsendt i anden praktik.

Advokatfirmaet henviser i den forbindelse til ugeseddel for uge 37 for klager, hvoraf fremgår, at han mandag, tirsdag og onsdag (8.- 10. september) var i praktik på en legeplads, mens han var sygemeldt torsdag og fredag (11.-12. september).

Advokatfirmaet gør på den baggrund gældende, at klager ikke var blandt de elever, der kom i betragtning til den pågældende praktikplads, da han allerede var udsendt i praktik på det pågældende tidspunkt, og at det derfor må lægges til grund, at han ikke er blevet forskelsbehandlet på grund af race eller etnisk oprindelse.

Retshjælpsinstitutionen anfører heroverfor, at klager i den tidligere tilsvarende sag har afgivet forklaring om, at han var til stede på skolen på det pågældende tidspunkt.

Retshjælpsinstitutionen finder, at ugesedlen for uge 37 har været rettet i, idet tallet "37" ifølge den er blevet udsat for en eller anden form for manipulation.

Klagekomitéen må konstatere, at der på dette punkt foreligger direkte modstridende udsagn om, hvor klager befandt sig den 8. september 2003.

Klagekomitéen har ikke mulighed for at afklare de faktiske omstændigheder, idet en eventuel yderligere behandling af denne del af klagen må foregå ved domstolene, hvor det vil være muligt at foranstalte parts- og vidneforklaring.

Der foreligger heller ikke konkrete oplysninger om den tekniske skoles praksis ved udvælgelse af elever til praktik.

Klagekomitéen bemærker, at afgrænsningen af den relevante personkreds er behæftet med usikkerhed, idet der må foretages en konkret afgørelse af den enkelte sags omstændigheder.

Der kan lægges vægt på, om den pågældende på tidspunktet var egnet til udsendelse i praktik, men det kan også tillægges betydning om den pågældende var til stede ved udvælgelsen eller på anden måde mere konkret var genstand for forskelsbehandling.

Endvidere henviser lovens bestemmelser ikke nødvendigvis i alle tilfælde til den samme personkreds.

Det fremgår således af lov om etnisk ligebehandling § 3, at forbuddet mod direkte og indirekte forskelsbehandling kan overtrædes over for "en person", ligesom loven i § 10 omtaler "ofre" for forskelsbehandling og i § 9 henviser til "personer, der er krænket".

Loven henviser imidlertid også i § 7 til en "person, der anser sig for krænket".

Direktivets artikel 7 om retsmidler henviser tilsvarende til "enhver, der mener sig krænket".

Det fremgår ikke af lovens forarbejder, hvordan den af lovens § 3 omfattede personkreds nærmere skal afgrænses, men spørgsmålet om den præcise afgrænsning af lovens forskellige bestemmelser er ikke afgørende for Klagekomitéen, der efter lovens § 10, stk. 3, kan henstille, at der i tilfælde af overtrædelse af blandt andet lovens § 3 meddeles fri proces til "klagere, der opfylder de økonomiske betingelser efter retsplejelovens § 325".

Det fremgår af de specielle bemærkninger, at klageadgang ikke kræver, at klageren er part i sagen, jf. Folketingstidende 2002-03 tillæg A s.

3878.

Der må imidlertid i lovens § 10, stk. 3, indfortolkes et krav om en vis retlig interesse i sagen, da det ville være formålsløst at henstille meddelelse af fri proces til en person, hvis senere sagsanlæg måtte forudses afvist på grund af manglende retlig interesse.

Artikel 7 i Rådets Direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse angiver, at "enhver, der mener sig krænket" kan indgive klage til retslige og/eller administrative instanser.

Klagekomitéen finder på den baggrund, at klager må anses for omfattet af lov om etnisk ligebehandling § 10, stk. 3, jf. § 3, selv om det i den foreliggende sag er omtvistet, hvorvidt klager var omfattet af den personkreds, der var udsat for forskelsbehandling den 8. september 2003.

Henstilling til fri proces

Såfremt Klagekomitéen finder, at der er sket en overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, kan komiteen henstille, at der meddeles fri proces til klagere, der opfylder betingelserne i retsplejelovens § 325 om ikke at kunne betale sagens omkostninger uden at lide væsentlig afsavn, jf. lov om etnisk ligebehandling § 10, stk. 3.

Klagekomitéen har fundet, at den tekniske skole har overtrådt forbuddet mod direkte forskelsbehandling, og at klager må anses for omfattet af lov om etnisk ligebehandling § 10, stk. 3, jf. § 3.

Klagekomitéen henstiller derfor, at han efter ansøgning meddeles fri proces til at anlægge retssag mod teknisk skole, såfremt han i øvrigt opfylder betingelserne i retsplejelovens § 325."

<730.21>

-

§ "Forholdet var det, at skolen havde fået negative tilbagemeldinger fra elever med anden etnisk oprindelse end dansk, der havde været i praktik på virksomheden.

De følte sig dårligt behandlet, fordi svendene talte nedsættende.

Han [ansat på skolen] valgte ikke at sende en elev med anden etnisk oprindelse end dansk til virksomheden."

-

"Vores bruger [klager] gør gældende, at han tidligere har afgivet forklaring ud fra det faktum, at han rent faktisk var til stede på skolen, da pågældende begivenheder fandt sted.

Modparten kunne i så fald have fremlagt den pågældende ugeseddel, som viser, at han mandag til onsdag skulle have befundet sig på legepladsen [R], og de sidste to dage havde været syg.

Han kunne med andre ord ikke have oplevet de begivenheder, som han har beskrevet, hvis ugesedlen er korrekt.

-

Umiddelbart ses den pågældende ugeseddel da også at have været rettet, idet tallet "37" tydeligvis er blevet udsat for en eller anden form for manipulation.

-

På denne baggrund skal teknisk skole anmodes om at fremlægge samtlige ugesedler for vores bruger [klager], og samtidig skal vi bede om at se den seddel, vi allerede har modtaget i kopi, blive fremsendt til Klagekomitéen i original."

-

""undskylde" sig med, at [Retshjælpsinstitutionens] bruger allerede var tilbudt et "praktikophold", og derfor ikke konkret kunne komme i betragtning til den praktikplads, som beviseligt blev tildelt en indfødt hvid dansk elev".

-

"Det gentages, at [klager] på det tidspunkt (mandag den 8. september 2003), hvor der skulle sendes en praktikant ud til den pågældende virksomhed, var udsendt i anden praktik.

[Klager] var derfor ikke blandt de elever, der var udsat for "behandling" i relation til den pågældende praktikplads, og han kan derfor heller ikke anses for at være blevet forskelsbehandlet i forhold til lov om etnisk ligebehandling.

-

[.

.

.

] kan det herved bekræftes, at ugesedlerne af eleverne skal afleveres med udgangen af hver uge.

Om eleverne vælger at udfylde sedlerne løbende i løbet af ugen eller samlet om fredagen er underordnet.

Hvornår [klager] har udfyldt ugesedlen for uge 37 vides ikke.

-

Det bekræftes, at den fremlagte ugeseddel for uge 37 i 2003 er den seddel, som indklagede er i besiddelse af fra den pågældende uge."

-

".

.

."legepladspraktikken" ikke fandt sted hos en privat mester, men havde karakter af et "beskæftigelsesprojekt" i kommunalt regi.

Det gøres derfor gældende, at udelukkelsen fra at komme i betragtning til den praktikplads, hvor skolen har erkendt, at man sendte en dansker, på ingen måde kan "erstattes" af "legepladspraktikken", og at han [klager] derfor er blevet stillet ringere end han ellers ville være blevet behandlet, hvis han havde været af etnisk dansk oprindelse."

-

"I relation til legepladspraktikken kan det oplyses, at denne type praktikophold har et indhold, der ganske svarer til et praktikophold hos en privat læremester.

At praktikopholdet finder sted på en legeplads er ganske tilfældigt og ikke udtryk for forskelsbehandling.

Praktikophold for SKP-elever er meget forskelligartede og kan for eksempel også være arbejde på en bådbro, et anlæg, på Christiansborg eller i en boligforening.

Det afgørende er, at der er tale om udførelse af almindeligt tømrerarbejde, der bibringer eleverne de nødvendige færdigheder."

-

"Indklagede samt undertegnede er via dagspressen blevet opmærksomme på, at [retshjælpsinstitutionen] har ført en klagesag for FN's Klagekomité for bekæmpelse af racediskrimination vedrørende de danske domstoles afgørelse af sagen om [A].

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling har som bekendt tidligere behandlet sagen vedrørende [A].

Da sagen vedrører samme episode på [den tekniske skole], som nærværende sag med [klager], er indklagede dybt fortørnet over ikke at have været inddraget, endsige underrettet om klagesagen ved FN's Klagekomité.

-

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling bedes oplyse, hvorvidt klagekomitéen forinden [retshjælpsinstitutionens] brev af 17. august 2007 var bekendt med, at klagesagen for FN's Klagekomité verserede.

-

På nuværende tidspunkt undersøger indklagede, hvorledes det kan være forekommet, at klagesagen for FN's Klagekomité har kunnet versere uden, at de danske myndigheder eller [retshjælpsinstitutionen] har underrettet indklagede om sagen.

-

Indklagedes stillingtagen til afgørelsen fra FN's Klagekomité, herunder om afgørelsens retskraft og retskildeværdi, forbeholdes i enhver henseende."

-

"[Retshjælpsinstitutionen] skal naturligvis fastholde, at det med al tydelighed fremgår,at der er rettet i det tal som er angivet øverst på sedlen, og som oplyser ugetal.

Om det tal der er skrevet/malet ovenpå det oprindelige tal er identisk eller et andet tal, end det der stod fra start, kan man ikke umiddelbart se med det blotte øje, men i forbindelse med en civil retssag er det muligt at bede politiet om at udføre en teknisk undersøgelse, hvilket er endnu en grund til at give fri proces, så sagen kan komme for retten.

-

Det skal dog samtidig påpeges, at afgørelsen fra FN's racediskriminationskomité (CERD) i en tilsvarende sag ([A] mod Danmark) tydeligvis har forudsat, at alle elever med ikke etnisk oprindelse, som på daværende tidspunkt ønskede et længerevarende praktikophold (som det der blev tilbudt hos den fortsat unavngivne arbejdsgiver) er blevet stillet ringere i forhold til elever, som er indfødte danskere."

-

"Henstillingerne og anbefalingerne i afgørelsen af 8. august 2007 fra FN's Racediskriminationskomité er baseret på et urigtigt faktisk grundlag i forhold til den centrale minus P-episode.

FN's Racediskriminationskomité baserer sin afgørelse på en antagelse om, at [den tekniske skole] i forbindelse med den konkrete episode den 8. september 2003 efterkom et ønske fra en arbejdsgiver om ikke at modtage en elev med anden etnisk oprindelse end dansk på virksomheden.

Dette er ikke korrekt.

Som det fremgår af protokolleringen af såvel [C] og [D's] forklaringer for Københavns Byret og Østre Landsret havde [den tekniske skole] erfaret, at svendene på den pågældende virksomhed behandlede elever med anden etnisk baggrund dårligt, og [den tekniske skole] ønskede at sikre, at forholdene på virksomheden blev forbedret, inden man atter sendte en elev med anden etnisk baggrund derud.

Det var baggrunden for, at [C] noterede "minus P".

Det må således antages, at FN's Racediskriminationskomités afgørelse kunne have fået et andet indhold, hvis den havde været baseret på et korrekt faktisk grundlag."

-

"Den omstændighed, at en arbejdsgiver offentligt erklærer, at han ikke vil ansætte medarbejdere, der har en bestemt etnisk eller racemæssig oprindelse, hvilket naturligvis kan afholde visse ansøgere fra at indgive ansøgning og dermed hindre disse ansøgeres adgang til arbejdsmarkedet, udgør direkte forskelsbehandling ved ansættelse i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i direktiv 2000/43.

En sådan direkte forskelsbehandling forudsætter ikke, at der kan identificeres en klager, som er blevet udsat for forskelsbehandling."

-

"Spørgsmålet om, hvad der udgør direkte forskelsbehandling i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i direktiv 2000/43, skal holdes adskilt fra spørgsmålet om, hvilke retsmidler der er fastsat ved direktivets artikel 7 med henblik på at fastslå og sanktionere tilsidesættelse af princippet om ligebehandling."