Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

J.nr. 810.16

Klagekomitéen fandt på baggrund af de oplysninger, der forelå i sagen, at det ikke var tilstrækkelig godtgjort, at en person i forbindelse med sin afskedigelse var blevet udsat for repressalier i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7, stk. 2.

Ligeledes fandt komitéen ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at en fabrik havde overtrådt forbudet mod chikane i nævnte lovs § 1, stk. 4.

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling modtog den 7. december 2006 en klage fra en person med anden etnisk oprindelse end dansk over, at han under sin ansættelse på en fabrik blev udsat for etnisk chikane af nogle kollegaer, som bl.a. kaldte ham for "sorte svin" og "perker".

Endvidere klagede vedkommende over, at han blev afskediget på grund af en slåskamp mellem ham og nogle kollegaer, der udsprang af, at en kollega provokerede ham ved racistiske ytringer, og at hans chef i dette tilfælde ikke tog imod hans klage om chikane på grund af etnisk oprindelse.

Komitéen fandt, at fabrikken havde pligt til i rimeligt omfang at sørge for at sikre klager mod etnisk chikane, da han gjorde sin arbejdsgiver opmærksom på forholdet.

Komitéen fandt imidlertid, at fabrikken ikke havde tilsidesat sin handlepligt, da der gik meget kort tid fra klager anmeldte chikanen til sin chef og til voldsepisoden opstod.

Fabrikken havde derfor ikke overtrådt forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 4.

På baggrund af de oplysninger der forelå i sagen fandt komitéen endvidere, at det ikke var tilstrækkelig godtgjort, at klager i forbindelse med sin afskedigelse var blevet udsat for repressalier i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7, stk. 2.

Sagsfremstilling

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling modtog den 7. december 2006 en klage over, at en person med anden etnisk oprindelse end dansk under sin ansættelse på en fabrik blev udsat for etnisk chikane af nogle kollegaer, som bl.a. kaldte ham for "sorte svin" og "perker".

Endvidere klagede vedkommende over, at han blev afskediget på grund af en slåskamp mellem ham og nogle kollegaer, der udsprang af, at en kollega provokerede ham ved racistiske ytringer, og at hans chef i dette tilfælde ikke modtog hans klage om chikane på grund af etnisk oprindelse.

Af klagen fremgår bl.a. følgende

Klager vedlagte kopi af sin patientjournal af 22. november 2006.

Ved brev af 14. december 2006 anmodede klagekomitéen klager om oplysninger vedrørende hans fagforening og om fagforeningen agtede at iværksætte fagretlig behandling af hans krav.

Den 22. december 2006 meddelte klager komitéen telefonisk, at han ikke var medlem af en

fagforening.

Han oplyste, at han havde kendskab til, at de kollegaer der var involveret i slåskampen ikke var blevet afskediget.

Han oplyste videre, at han under slåskampen havde brækket tre fingre på en kollega, og at kollegaen havde politianmeldt ham på grund af dette.

Ved brev af 4. januar 2007 anmodede Klagekomitéen fabrikken om en udtalelse i sagen.

Fabrikken blev særligt anmodet om oplysninger om, hvorvidt fabrikken havde kendskab til den chikane, klager angiveligt blev udsat for af sine kollegaer på grund af sin etniske oprindelse, og om fabrikken i bekræftende fald iværksatte foranstaltninger med henblik på at forhindre at han blev udsat for chikane.

Endvidere blev fabrikken anmodet om oplysninger om, hvorvidt udvisning af chikanøs adfærd og deltagelse i slåskamp havde haft konsekvenser for de pågældende kollegaer.

Den 29. januar 2007 kontaktede komitéen klager telefonisk på hans anmodning.

Klagers kæreste oplyste på hans vegne at den lokale avis havde indeholdt en artikel om episoden på fabrikken, og at artiklen indeholdte et interview med værkfører [O] og lærlingen som havde anlagt straffesag mod ham på grund af tre brækkede fingre.

Klagers kæreste udtrykte bekymring for, at der i artiklen kun var givet udtryk for værkførerens og lærlingens holdninger og at de derfor havde kontaktet avisen den 30. januar 2007 med anmodning om, at komme med klagers side af historien.

Endvidere oplyste klagers kæreste at klager havde modtaget et anklageskrift for 'vold med særlig grov karakter'.

Den 1. februar 2007 kontaktede klagers kæreste komitéen på hans vegne vedrørende en artikel i et blad angående episoden på fabrikken.

Hun oplyste, at klager blev hængt ud som voldsmand af værkfører [O].

Hun oplyste videre, at de havde kontaktet bladet og bl.a. oplyst, at de havde klaget over episoden til Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling.

Ved brev af 9. marts 2007 fremsendte fabrikken en udtalelse, hvoraf bl.a. følgende fremgår

Ved brev af 13. marts 2007 anmodede komitéen fabrikken om en ny udtalelse idet udtalelsen af 9. marts 2007 ikke indeholdt de oplysninger, der var nævnt i komitéens brev af 4. januar 2007 til fabrikken.

Den 16. marts 2007 kontaktede klagers kæreste telefonisk komitéen på hans vegne og fortalte, at der var faldet dom i sagen, og at klager var dømt til fængsel i 3 måneders for vold og skulle betale 5.350 kr. i tabt arbejdsfortjeneste til hans kollega.

Klagers kæreste oplyste, at hun snarest ville fremsende kopi af dommen til komitéen.

Ved brev af 22. marts 2007 fremsendte fabrikken en ny udtalelse, hvoraf bl.a. følgende fremgår

Ved brev af 26. marts 2007 fremsendte komitéen fabrikkens udtalelse til partshøring hos dig.

Klagekomitéen blev den 10. april 2007 kontaktet af Dansk Industri som meddelte, at Dansk Industri fremover ville være partsrepræsentant for fabrikken.

Komitéen anmodede Dansk Industri om at udfylde en fuldmagtsblanket fra Klagekomitéens hjemmeside og fremsende det til komitéen.

Den 24. april 2007 modtog komitéen en fuldmagtserklæring fra fabrikken, om at Dansk Industri fremover ville være partsrepræsentant.

Den 30. april 2007 fremsendte komitéen efter telefonisk aftale en fuldmagtsblanket til klagers kæreste A.

Ved brev af 21. maj 2007 fremsendte A bemærkninger til fabrikkens udtalelse samt kopi af avisartikler om episoden på fabrikken og en fuldmagtserklæring fra klager om at A fremover ville være hans partsrepræsentant.

Ved brev af 23. maj 2007 anmodede komitéen klager snarest om at fremsende kopi af dommen.

Den 26. juni 2007 modtog komitéen kopi af udskrift af dombogen, hvorved klager blev straffet for

Af klagers forklaring under sagen fremgår bl.a., at han havde været ansat på arbejdspladsen i 3 måneder og at hans kollega [NJ] havde været ansat i en uge.

Klager forklarede, at [NJ] ofte kaldte ham "perker" og "sorte svin", men at han var ligeglad med dette, da han mente at det kun var for sjov, at han kaldte ham disse ting.

Den pågældende dag forklarede klager, at [NJ] havde kaldt ham "perker - sorte svin - jeg er træt af jer" og havde efterfølgende vistnok kastet en hammer efter ham.

Klager gik over i monteringen for at aflevere nogle ting, og da han kom tilbage stod [NJ] i gangen på arbejdspladsen og havde meget store øjne.

Af klagers forklaring i dommen fremgår herefter følgende

Af klagers kollega [N]s forklaring fremgår bl.a. følgende

Af rettens bemærkninger fremgår følgende

Ved brev af 28. juni 2007 anmodede Klagekomitéen Dansk Erhverv om en udtalelse.

Dansk Erhverv blev særligt anmodet om at forholde sig til rettens bemærkninger, i hvilke retten ikke afviser, at klager til en vis grad og med rette har følt sig krænket af [N]s racistiske bemærkninger.

Videre blev Dansk Erhverv bl.a. bedt om at oplyse, hvorvidt fabrikken har skrevne eller uskrevne regler vedrørende chikane samt, hvorvidt chikane har konsekvenser for udøverne.

Efter anmodning fra Dansk Erhverv fremsendte komitéen vedlagt brev af 5. juli 2007 kopi af udskrift af dom afsagt den 1. marts 2007 i anonymiseret form.

Ved brev af 29. august 2007 fremsendte Dansk Erhverv en udtalelse til komitéen, hvoraf bl.a.

følgende fremgå

Vedlagt udtalelsen var kopi af en artikel bragt den 5. marts 2007 i et blad med titlen "Vi accepterer ikke racistisk humor", hvor bl.a. den administrerende direktør for fabrikken udtaler sig om episoden mellem klager og kollegaen [N] og anførte, at fabrikken ikke accepterer brug af racistisk humor.

Den 5. september 2007 anmodede komitéen Dansk Erhverv om yderligere oplysninger bl.a. på baggrund af den avisartikel fremsendt af Dansk Erhverv.

Dansk Erhverv blev bl.a. på baggrund af fabrikkens udtalelse til et blad om, at fabrikken ikke accepterer racistisk humor, anmodet om oplysninger vedrørende de konsekvenser udøvelse af racistisk chikane medfører for udøverne af chikanen.

Ved brev af 25. september 2007 fremsendte Dansk Erhverv en ny udtalelse, hvoraf følgende fremgår

Klagekomitéen anmodede ved brev af 28. september 2007 klager om eventuelle bemærkninger til Dansk Erhvervs udtalelse, men har ikke modtaget yderligere bemærkninger.

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandlings udtalelse

a.

Lovens bestemmelser

Efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 8 a, stk. 1, er Institut for Menneskerettigheder tillagt kompetence til at behandle klager over overtrædelse af lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse og for overtrædelse af lovens forbud mod repressalier.

Denne opgave varetages på instituttets vegne af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling, som har beføjelse til at give udtryk for sin opfattelse af, om der er sket en overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling af de anførte grunde eller en overtrædelse af forbuddet mod repressalier.

Efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1, forstås forskelsbehandling som enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af blandt andet race eller etnisk oprindelse.

Efter lovens § 2, stk. 1 må en arbejdsgiver ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

b.

Klagekomitéens kompetence

Efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 8 a, stk. 2, kan Institut for Menneskerettigheder behandle klager fra en lønmodtager om brud på bestemmelser i kollektive overenskomster, der indeholder tilsvarende pligt til ligebehandling uanset race eller etnisk oprindelse som efter denne lov, hvis den pågældende godtgør, at vedkommende faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af kravet.

Klagekomitéen lægger på baggrund af din telefoniske meddelelse af 22. december 2006, om at du ikke er medlem af en faglig organisation, til grund, at klagekomitéen har kompetence til at behandle din klage.

c.

Repressalier

Efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7, stk. 2, kan en person, der udsættes for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, fordi denne har fremsat krav om ligebehandling efter §§ 2-4, tilkendes en godtgørelse.

På baggrund af de oplysninger der foreligger i sagen finder Klagekomitéen, at det ikke er tilstrækkelig godtgjort, at du i forbindelse med din afskedigelse er blevet udsat for repressalier i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7, stk. 2.

d. Chikane

Efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 4 betragtes chikane som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til blandt andet en persons race eller etniske oprindelse finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Af de specielle bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Folketingstidende 2003-2004 tillæg A s.

1218-1219) fremgår bl.a. om § 1, stk. 4

"[.

.

.

] Allerede i dag fortolkes forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1, så den beskytter mod chikane, idet en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere med hensyn til arbejdsvilkår.

Arbejdsvilkår fortolkes i den sammenhæng således, at bestemmelsen også indebærer en pligt for arbejdsgiveren til at stille et chikane frit arbejdsmiljø til rådighed, og arbejdsgiveren er forpligtet til i rimeligt omfang at sikre sine ansatte mod chikane (komitéens fremhævelse) .

Dette gælder ikke blot krænkelser begået af arbejdsgiveren personligt, men også krænkelser, der begås af andre ansatte.

[.

.

.

] Chikanøs adfærd kan antage flere forskellige former, herunder adfærd af fysisk eller psykisk karakter, af skreven eller verbal karakter samt af visuel karakter.

Den chikanøse adfærd skal være rettet mod en eller flere konkrete enkeltpersoner.

[.

.

.

] Det er efter bestemmelsen en betingelse, at adfærden har været uønsket.

Om en adfærd har været uønsket, beror dels på en subjektiv vurdering af, om den pågældende adfærd har været uønsket af den person, der udsættes for den påståede chikane, dels på en mere objektiv vurdering af den pågældende adfærd.

Det indgår i den objektive vurdering, om den person, der udøver krænkelsen, indså eller burde indse, at adfærden var uønsket.

Som eksempler på forhold, der kan indgå i denne vurdering, kan - foruden den krænkende persons eget udsagn - nævnes krænkelsens grovhed, den krænkede persons reaktion, og om der er tale om en gentagen adfærd.

[.

.

.

] Bestemmelsen stiller endvidere krav om, at den pågældende adfærd skal finde sted i relation til race eller etnisk oprindelse eller et af de øvrige af beskæftigelsesdirektivet omfattede kriterier.

Omfattet af forbudet mod chikane er således såvel adfærd, der fx direkte henviser til personens race eller etniske oprindelse, som adfærd, der uden at henvise til personens race eller etniske oprindelse dog alligevel indebærer en krænkelse af personens værdighed og finder sted i relation til personens race eller etniske oprindelse.

Eksempler herpå kunne være sprog eller gestus.

Den pågældende adfærd skal desuden finde sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende klima m.v. for den pågældende.

Dette indebærer, at såvel den tilsigtede chikane (dvs. den chikane, som finder sted med det formål at krænke en persons værdighed) som den utilsigtede chikane (dvs. den uagtsomme chikane, som ikke finder sted med det formål at krænke en persons værdighed, men imidlertid har den virkning at krænke en persons værdighed), er omfattet af forbudet mod chikane."

Klagekomitéen har i forbindelse med klagen vurderet, dels om du er blevet udsat for etnisk chikane, dels om fabrikken i rimelig grad har formået, at sikre dig mod chikane på grund af din etniske oprindelse.

Klagekomitéen har navnlig lagt vægt på den forklaring, din kollega [NJ] har afgivet ifølge dommen afsagt den 1. marts 2007.

Det fremgår af denne af denne forklaring, at det var sædvanlig sprogbrug på din arbejdsplads at anvende ord som "perker", "danskersvin" og "kartoffeldansker".

Der foreligger ikke oplysninger om, at denne sprogbrug var rettet mod en eller flere bestemte personer.

Klagekomitéen finder det derfor ikke bevist, at du før episoden den 22. november 2006 var blevet udsat for etnisk chikane.

Med hensyn til episoden den 22. november 2006 lægger Klagekomitéen på baggrund af din forklaring til grund, at din kollega havde kaldt dig "perker" omkring 10 gange den pågældende formiddag.

Dette synes ikke at være bestridt af din kollega, som blot har henvist til den almindelige sprogbrug på arbejdspladsen.

Klagekomitéen finder, at din kollegas sprogbrug den pågældende formiddag havde karakter af etnisk chikane, idet den var rettet direkte mod dig, blev gentaget talrige gange og fandt sted i forbindelse med en kontrovers.

Fabrikken havde pligt til i rimeligt omfang at sørge for at sikre dig mod etnisk chikane, da du gjorde din arbejdsgiver opmærksom på forholdet.

Klagekomitéen finder imidlertid, at fabrikken ikke har tilsidesat sin handlepligt, da der gik meget kort tid fra du anmeldte chikanen til din chef [O] og til voldsepisoden opstod.

Fabrikken har derfor ikke overtrådt forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 4."

<810.16>

-

"Onsdag d. 22.11.2006 sker der det, at en medarbejder i min afdeling kaster et stykke værktøj efter mig og jeg gik da jeg skulle hente noget materiale.

Samtidig med at han kaster siger han: Perker og sorte svin jeg er træt af jer.

Kort tid efter da jeg skal tilbage på min egen plads, står han ude på gangen og jeg spørger ham: Hvad sker der, hvorfor siger du perker?

Hvorpå han skubber og sparker til mig.

Vi var så til formiddagspause hvor han og 2 af hans venner, står og kigger på mig og jeg bliver nervøs for at de nu måske har til hensigt at overfalde mig.

Jeg går nu hen til ham og siger: Skal vi ikke blive gode venner?

Hvorpå han siger.

Ved du hvad, jeg er træt af dig, Perker.

Også kommer jeg op at slås med ham og hans 2 venner.

Kort efter kommer [O], vores chef, han vinker og fløjter efter mig og vi går ind på hans kontor.

Her begynder han med at fortælle at, jeg er voldelig, det fungerer ikke her på fabrikken, du skal aflever din nøgle og forlade fabrikken.

Og jeg svarer: Han kaldte mig perker og jeg spørger [O] en gang til om der er nogle bevis og han siger til mig aflever din nøgle og jeg aflevere nøgler til ham og jeg forlader fabrikken"

-

"[.

.

.

] [fabrikken] betragter på ingen måde sagen som en forskelsbehandling på grund af race eller anden etnisk oprindelse og har heller ikke handlet derefter.

Enhver medarbejder, der anvender vold på arbejdspladsen, vil uanset etnisk oprindelse blive bortvist.

Vold hverken kan eller vil vi som virksomhed tolerere og vi har heller aldrig tidligere været ude for en lignende episode.

-

[Fabrikken] er en international og multietnisk virksomhed, som respekterer de forskellige kulturer og nationaliteter.

Sidste år etablerede vi et kursus for vores medarbejdere af anden etnisk oprindelse end dansk - virksomhedsdansk - netop for bedre at integrere denne gruppe af medarbejdere i virksomheden.

-

For nærmere detaljer vedr.

voldsepisoden må vi henvise til den netop afsagte dom, men vi vil gerne endnu en gang understrege, at vi som virksomhed ikke tolerere vold uanset etnisk oprindelse og ej heller chikane på grund af anden etnisk oprindelse end dansk.

Det er ligeledes vores opfattelse, at det var almindelig uenighed, der udløste voldsepisoden og ikke på baggrund af racistiske udtryk.

Endvidere kan vi oplyse, at [ON] den 22. november 2006 klart og tydelig gjorde [klager] opmærksom på, at han udelukkende blev bortvist på baggrund af sin opførsel.

-

På baggrund af ovenstående må vi derfor afvise klagen over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse."

-

"[.

.

.

] Klager - [.

.

.

] - har på intet tidspunkt før optrinnet meddelt virksomhedens ledelse, at han blev chikaneret grundet sin etniske oprindelse.

Således har virksomheden ikke haft anledning til at gribe ind overfor ukendte forhold, som de nu påståede.

-

Det skal tilføjes, at virksomheden beskæftiger 34 personer af anden etnisk oprindelse end dansk og aldrig har modtaget klager eller påtaler om forskelsbehandling, forfølgelse endsige ydmygelser i hverken ord eller handling, dette hverken nogensinde før eller efter denne hændelse.

Skulle dette ske, ville der blive grebet ind omgående.

-

Klager er udelukkende bortvist som voldsmand - i øvrigt i fuld overensstemmelse med efterfølgende dom.

Dette ville ske for enhver, der udviste tilsvarende handling, fuldstændig uagtet etnisk oprindelse.

Voldsmanden er bortvist - ikke voldsofrene uanset disses etniske oprindelse i øvrigt.

-

Således har episoden ikke haft tilsvarende konsekvenser for øvrige uagtet disses etniske herkomst, da vi ikke finder, der er belæg for at straffe voldsofre - det gør domstolene tydeligvis heller ikke!

"

-

"[.

.

.

] overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. tildels § 244 - vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter - ved den 22. november 2006 ca. kl.

09.30 på tiltaltes arbejdsplads [fabrikken], [.

.

.

], at have tildelt den på stedet ansatte lærling [NJ] en skalle samt at have slået [NJ] med et fladjern over venstre hånd, hvilket medførte at hånden brækkede, ligesom tiltalte med samme fladjern slog den på stedet ansatte svejser [TH] en gang over ryggen uden der opstod skade.

[.

.

.

]"

-

"[.

.

.

][N] var ligesom ikke sig selv.

[N] sagde: "Jeg vil ikke snakke med jer.

Jeg er træt af jer, perkere.

Sorte svin" og sådan noget lignende.

Så skubbede [N] tiltalte på skulderen og sparkede ud efter ham.

De begyndte at slås - ligesom krammede hinanden.

[N] faldt ned.

Der var nogen, der råbte stop, og så stoppede de, og tiltalte fortsatte med at arbejde.

Så skete der det, at en af kollegaerne [T], og nogle af de andre gik frem og tilbage på gangen, som om de lavede en plan.

[N] arbejdede heller ikke.

De gik hen til [N].

[N] sad stadig på sin arbejdsplads, men han arbejdede ikke.

Tiltalte kunne ikke høre, hvad de sagde, og det er på grund af den støj, der er på arbejdspladsen.

Tiltalte syntes, det var underligt, for man plejede jo at passe sit arbejde.

Tiltalte troede, de talte om ham, og det gjorde han, fordi de arbejdede jo ikke.

De var skaldede alle sammen.

[N]s øjne var røde, og [N] havde det vist dårligt.

Kl.

9.00 var spisetid, og efterfølgende sad tiltalte og snakkede med [KK] på en palle og drak en kop kaffe.

[N], [T] og en mere stod et stykke fra dem og snakkede sammen.

Chefen, [O], var der ikke, og tiltalte spurgte [K], hvorfor [O] ikke var der, og om [K] kunne få fat i [O].

Tiltalte spurgte [K]: "Hvad sker der?

Er de sure?

Jeg vil snakke med dem".

Og så gik tiltalte hen for at tale med [N] og spurgte, om de ikke kunne blive gode venner igen.

[N] sagde igen: "perker.

Jeg er træt af jer.

Jeg vil ikke snakke med dig".

Så gav tiltalte [N] en skalle.

På det tidspunkt havde [N] vel kaldt ham "perker" 10 gange.

[T] skubbede tiltalte og sparkede ham over benet, og så begyndte [N], [T] og tiltalte at slås.

Det var [N] og [T] mod tiltalte.

De sparkede ham blandt andet i brystet.

[T] faldt på en palle.

Så kom [K], som er en slags leder, ind og sagde stop.

[K] holdt dem fra hinanden.

[K] holdt [N] og tiltalte fra hinanden og pludselig blev tiltalte sparket i venstre side af baghovedet.

Han går ud fra, at det var [N], der sparkede, for [N] var den eneste, der var lige der, og samtidig havde [N] sikkerhedssko på, så han går ud fra, at det er de sko, han er blevet sparket med.

[.

.

.

] Der han faldt om på pallen, kunne han mærke, at det var jern, han faldt på.

Det kunne han mærke på ryggen.

Så sortnede det for hans øjne, og det var ligesom om hans hoved drejede rundt.

Han tog et fladjern og ligesom fægtede med det for at holde de andre væk.

Han lå stadig ned.

Han kunne ikke se, men kun høre.

Så rejste han sig, og nu kunne han se [N], som kom hen imod ham.

[N] sparkede ud efter ham.

Tiltalte ramte [N] med fladjernet, siger de.

[.

.

.

]Tiltalte gik så hen til sin arbejdsplads igen.

Han røg en smøg og begyndte at tage maske på og begyndte at svejse igen.

[N] kom ikke tilbage.

Da han havde svejset 5-10 minutter kom tillidsmanden og bad ham med en fingerbevægelse om at komme hen til ham og sagde noget med "er du klar over, at du er voldelig".

Tiltalte svarede: "Jeg er ikke medlem af din fagforening.

Jeg vil ikke snakke med dig".

Så gik der yderligere 5 minutter og så kom [O] chefen, og pegede ham hen til sig.

Tiltalte tog masken af, og [O] gik foran ham, og de gik sammen hen på [O]s kontor.

Der kom en anden med, som [O] havde kaldt på.

Det var en fra Kosovo.

[O] sagde, at han skulle aflevere sine nøgler og forlade arbejdspladsen.

Tiltalte bad om en forklaring, men [O] gentog blot det, han lige havde sagt.

Tiltalte afleverede nøglen og gik til busstopstedet.

Der henne så han [N], og senere så han [N] køre sammen med [T] i bil.

Han undrede sig over, hvorfor han ikke selv var blevet kørt til hospitalet.

[.

.

.

] Han tog direkte med bussen ned for at anmelde volden, men politiet ville ikke acceptere det.

De sagde, at det ikke vedkom dem, fordi det var sket på arbejdspladsen.

Senere tog han derned med en anden, og så blev anmeldelsen accepteret.

[.

.

.

]"

-

"[.

.

.

] Den pågældende morgen havde han inden kl.

9 kørt en sækkevogn hen og havde stillet den ved tiltaltes arbejdsplads.

Det er ikke ualmindeligt at gøre sådan, for der var ikke plads, der hvor han selv stod og arbejdede.

Det blev tiltalte sur over, og så kastede tiltalte sækkevognen væk.

Vidnet spurgte tiltalte: "Hvad laver du?

Sådan gør vi ikke her, din perker" eller sådan noget i den stil.

Så havde tiltalte skubbet vidnet.

Da tiltalte endelig holdt pause, gik tiltalte ind til [O] og sagde, at vidnet havde kaldt ham perker.

[.

.

.

] Han tror at årsagen til episoden er, at han kaldte tiltalte for "perker", men det er et sædvanligt sprog på den arbejdsplads.

Danskerne blev for eksempel også kaldt "danskersvin" og "kartoffeldansker".

Det sker som regel i en humoristisk ånd.

[.

.

.

]"

-

"[.

.

.

] Efter vidnernes forklaringer, som til dels støttes af tiltaltes egen forklaring, findes tiltalte skyldig efter anklageskriftet.

Retten har herunder fundet, at den vold, tiltalte udøvede med det godt en meter lange fladjern, skal henføres under straffelovens § 245.

Det kan ikke afvises, at tiltalte, som han har forklaret, hvilket til dels støttes af de øvrige oplysninger i sagen, til en vis grad og med rette har følt sig krænket af forurettede [N]s racistiske bemærkninger.

Det kan endvidere ikke afvises, at tiltalte har følt sig truet, i hvert fald efter, at tiltalte havde nikket denne forurettede en skalle.

Retten har ved straffens fastsættelse lagt vægt på disse forhold.

[.

.

.

]"

-

" [.

.

.

] Sammenfattende bestrides det således, at der på virksomheden er en omgangstone, der indbefatter ord, der efter deres almindelige betydning kan opfattes som racistiske.

Følgelig har virksomhedens ledelse heller ikke været bekendt med en sådan omgangstone.

Det bestrides, at klager forud for den 22. november 2006 har været udsat for chikane.

Der er intet grundlag for at antage andet.

Hændelsesforløbet den 22. november 2006 var enkeltstående, hvad også fremgår af klagen.

[.

.

.

]"

-

" [.

.

.

] [fabrikken] har ikke forud for episoden den 22. november 2006 været bekendt med, at der skulle være nogen form for racisme eller forskelsbehandling på virksomheden, hvilket i øvrigt bekræftes af [klagers] eget vidneudsagn.

[.

.

.

] Ligeledes bestrides det fra virksomhedens side, at der den 22. november 2006 skulle være indgivet en klage over chikane eller racistiske bemærkninger fra [klager] - hverken til værkføreren eller andre på virksomheden.

-

Først i forbindelse med at straffesagen mod [klager] rejses, bliver [fabrikken] bekendt med, at [klager] har følt sig chikaneret.

-

På denne baggrund har [fabrikken] ikke haft mulighed for, hverken forud for eller den 22. november 2006, at reagere på klage over racisme eller forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse fra [klager] [.

.

.

].

-

Det eneste [fabrikken] får kendskab til den 22. november 2006 er den grove udøvelse af vold som [klager] udfører - for hvilken han idømmes fængsel i 3 måneder.

Ligeledes den 22. november vælger man derfor at bortvise [klager].

-

Det kan endvidere bekræftes, at episoden ikke har haft øjeblikkelige ansættelsesretlige konsekvenser overfor [NJ].

[Fabrikken] har derimod både overfor [NJ] og de andre ansatte indskærpet, at ingen former for racistisk sprogbrug eller lignende accepteres, og at det kan og vil få ansættelsesretlige konsekvenser for den enkelte at overtræde dette forbud.

[.

.

.

]"