Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

J.nr. 780.16

Klagekomitéen fandt ikke grundlag for at antage, at Ishøj Kommune havde foretaget indirekte eller direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i forbindelse med kommunes praksis vedrørende anvisning af lejere til almene boliger.

Klagekomitéen modtog den 10. januar 2005 to identiske klager fra en retshjælpsinstitution over Ishøj Kommunes afslag på anvisning af bolig.

Begge klagere havde fået afslag efter en konkret vurdering af familiens forhold, idet det blev vurderet, at der forelå et åbenbart misforhold mellem den forventede husstandsindkomst og boligafgiften.

I forbindelse med Klagekomitéens behandling af de to konkrete sager overvejede komitéen at indlede en egen drift sag i forbindelse med Ishøj Kommunes praksis vedrørende anvisning af lejere til almene boliger.

Komitéen anmodede derfor Ishøj Kommune om en udtalelse ved brev af 28. april 2005.

På baggrund af oplysninger modtaget fra Ishøj Kommune fandt komitéen ikke belæg for, at Ishøj Kommune havde foretaget direkte forskelsbehandling.

Det var vanskeligere at afgøre, om der i sagen forelå en indirekte forskelsbehandling.

Komitéen havde i denne sammenhæng indhentet en række statistiske oplysninger fra Ishøj Kommune i forbindelse med til- og fraflytning til kommunen af personer med anden etnisk oprindelse end dansk herunder personer med andet statsborgerskab end dansk.

Oplysningerne gav ikke umiddelbart komitéen grundlag for at vurdere, at der var sket en indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

Komitéen kunne ikke udelukke, at en nærmere vurdering af tallene kunne føre til en anden konklusion.

En sådan granskning af tallene ville imidlertid kræve en dybdegående undersøgelse, som komitéen på nuværende tidspunkt ikke fandt anledning til at foretage.

Klagekomitéen bemærkede, at boligselskaberne foretog en indledende vurdering af ansøgerne til de almene boliger.

Komitéen havde ikke modtaget oplysninger fra boligselskaberne, der gav anledning til at komitéen foretog yderligere i den forbindelse.

Sagsfremstilling

Den 10. januar 2005 modtog Klagekomitéen to identiske klager fra en retshjælpsinstitution over Ishøj Kommunes afslag på anvisning af bolig.

Begge klagere havde fået afslag efter en konkret vurdering af familiens forhold, idet det blev vurderet, at der forelå et åbenbart misforhold mellem den forventede husstandsindkomst og boligafgiften.

Ved brev af 27. januar 2005 anmodede Klagekomitéen Ishøj Kommune om udtalelser i de to sager.

Ishøj Kommune fremsendte udtalelserne ved breve af 8. og 9. februar 2005.

I forbindelse med Klagekomitéens behandling af de to konkrete sager overvejede komitéen at indlede en egen drift sag i forbindelse med Ishøj Kommunes praksis vedrørende anvisning af lejere til almene boliger.

Komitéen anmodede derfor Ishøj Kommune om en udtalelse ved brev af 28. april 2005.

Ishøj Kommune fremsendte sin udtalelse ved brev af 17. maj 2005, hvoraf blandt andet fremgår

Ved brev af 15. november 2005 anmodede Klagekomitéen Ishøj Kommune om besvarelse på følgende spørgsmål

Ishøj Kommunen svarede ved brev af 30. november 2007, at det i 2004 var de almene boligorganisationer, der forestod anvisningen af de ledige almene boliger i kommunen.

De boligsøgende kontaktede derfor boligorganisationerne, når de ønskede at blive opnoteret til en bolig, hvorfor antallet ikke kendes i kommunen.

Ishøj Kommune oplyste videre, at boligselskaberne i 2004 fremsendte 673 sager med anmodning om, at de lejlighedssøgende blev godkendt til en almen bolig i Ishøj Kommune, og som tidligere oplyst blev 583 af disse sager godkendt.

Klagekomitéen anmodede ved brev af 21. juni 2006 Ishøj Kommune om at bistå komitéen med oplysninger til undersøgelse af antallet af personer af anden etnisk oprindelse end dansk, der i medfør af kommunes nye aftaler med de tre almene boligorganisationer, havde fået henholdsvis tildelt en almen bolig i Ishøj Kommune henholdsvis meddelt afslag på en almen bolig i Ishøj Kommune i hele 2005.

Formålet med undersøgelsen var at kortlægge, om der var en overvægt af personer af anden etnisk oprindelse end dansk blandt de ansøgere, der havde fået afslag på deres ansøgning om almen bolig i perioden, og om der var grundlag for at antage, at anvendelse af de økonomiske kriterier reelt førte til indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

Ishøj Kommune fremsendte sit svar ved brev af 15. august 2006, hvoraf blandt andet følgende fremgår

Af evalueringen fremgår, at Ishøj Kommune siden starten af 1980´erne - i henhold til lov om almene boliger m.v. § 61 - havde vurderet, om lejerne kunne godkendes, inden boligorganisationerne måtte indgå lejeaftalen.

Det betød, at kommunen havde fulgt udviklingen blandt de tilflyttende lejere og afvist boligsøgende, der ikke havde den nødvendige økonomi til at bo i lejlighederne.

Videre fremgår blandt andet af evalueringen

Klagekomitéen holdt på baggrund af ovenstående et møde med Ishøj Kommune den 28. november 2006.

På mødet anmodede Klagekomitéen om dokumentation for, hvor mange fraflyttere og tilflyttere af indvandrere og efterkommere der har været i Ishøj Kommune.

Ishøj Kommune fremsendte ved brev af 1. december 2006 oplysninger fra Danmarks Statistik for henholdsvis 2004, 2005 og 2006 vedrørende blandt andet tilflyttere og fraflyttere af indvandrere og efterkommere i Ishøj Kommune.

Af oplysningerne for 2004 fremgår, at 278 indvandrere/efterkommere var fraflyttet kommunen, og at 245 var tilflyttet.

I 2005 var 324 fraflyttet, mens 483 var tilflyttet.

I 2006 var 328 fraflyttet og 509 tilflyttet.

Ved brev af 1. august 2007 fremsendte Ishøj Kommune Boligrapporten for 2006.

Af rapporten fremgår, hvor mange tilflyttere og fraflyttere med udenlandsk statsborgerskab de pågældende boligselskaber havde i 2006.

Til Vejleåparken var flyttet 39 personer med udenlandsk statsborgerskab, mens 26 var fraflyttet.

Til Vildtbanegård var flyttet 14 personer med udenlandsk statsborgerskab, mens 21 var fraflyttet.

Til Gadekæret var flyttet 3 personer med udenlandsk statsborgerskab, mens 3 var fraflyttet.

Til Ishøj Boligselskab, Vejleåparken og Søvej Huse var flyttet 6 personer med udenlandsk statsborgerskab, mens 5 var fraflyttet.

Det fremgik af rapporten, at de vejledende kriterier for anvisning af bolig var de samme som i 2005.

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandlings udtalelse

"Efter § 10, stk. 2, i lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling er Institut for Menneskerettigheder tillagt kompetence til at behandle klager over overtrædelse af lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse og for overtrædelser af lovens forbud mod repressalier.

Denne opgave varetages på Instituttets vegne af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling, som har beføjelse til at give udtryk for sin opfattelse af, om der er sket en overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling af de anførte grunde eller en overtrædelse af forbudet mod repressalier.

Komitéen har endvidere kompetence til at tage en sag op af egen drift, for eksempel på grundlag af presseomtale eller på grundlag af en henvendelse fra en borger m.v.

Efter § 2, stk. 1, i lov om etnisk ligebehandling gælder loven for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelig for offentligheden.

Det følger af lovens § 3, stk. 1, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Ifølge lovens § 3, stk. 2, foreligger der direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

En forskelsbehandling direkte på grundlag af etniske kriterier kan ikke begrundes i henvisning til saglige hensyn.

Ifølge lovens § 3, stk. 3, foreligger der indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Det er i den forbindelse ikke et krav, at den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis alene berører personer af en enkelt bestemt race eller etnisk oprindelse.

Anvisning af personer til en bolig alene på baggrund af personernes race eller etniske oprindelse vil udgøre direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i strid med lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1.

De foreliggende oplysninger giver intet belæg for, at Ishøj Kommune har foretaget direkte forskelsbehandling.

Det er vanskeligere at afgøre, om der i sagen foreligger en indirekte forskelsbehandling.

Komitéen har i denne sammenhæng indhentet en række statistiske oplysninger fra Ishøj Kommune i forbindelse med til- og fraflytning til kommunen af personer med anden etnisk oprindelse end dansk herunder personer med andet statsborgerskab end dansk.

Oplysningerne giver ikke umiddelbart komitéen grundlag for at vurdere, at der er sket en indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

Komitéen kan ikke udelukke, at en nærmere vurdering af tallene kunne føre til en anden konklusion.

En sådan granskning af tallene vil imidlertid kræve en dybdegående undersøgelse, som komitéen på nuværende tidspunkt ikke finder anledning til at foretage.

Klagekomitéen bemærker, at boligselskaberne foretager en indledende vurdering af ansøgerne til de almene boliger.

Komitéen har ikke modtaget oplysninger fra bolig.

<780.16>

-

§ "Formålet med kommunens overtagelse af boliganvisningen i de almene boligområder er at styrke beboersammensætningen, og målet er, at den på sigt kommer til at svare til befolkningssammensætningen på Vestegnen.

-

§ Baggrunden er, at Ishøj Kommune er den kommune i hovedstadsområdet, der har den største ledighed blandt borgerne og det laveste skattegrundlag pr. skatteyder.

-

§ Det er naturligt, at skattegrundlaget i de almene boligområder ligger under skattegrundlaget i ejerboligområderne.

-

§ Når det imidlertid kan konstateres, at der gennem de senere år har været en klar tendens til, at der er de ressourcestærke beboere der fraflytter de almene boligområder, og at lejere, der herefter er tilflyttet, gennemsnitligt har en husstandsindkomst der ligger under det i forvejen lave indkomstgrundlag i boligområderne, bliver indkomstgrundlaget i de almene boligområder - og for hele kommunen reduceret yderligere.

-

Dette skyldes, at en for stor andel af tilflytterne til de almene boligområder har været personer på overførselsindkomst, som kun vanskeligt kan betale husleje, og som enten direkte belaster kommunes økonomi eller trækker det kommunale skattegrundlag længere ned, og yderligere under de øvrige kommuner i hovedstadsområdet.

-

§ Det er derfor naturligt for en kommune som Ishøj, at forsøge at modvirke denne tendens.

-

§ [.

.

.

]

-

§ Kriterierne for opnoteringen i boliganvisningen er alene af økonomisk karakter.

Boligerne udlejes i hvert enkelt tilfælde efter en konkret vurdering, og spørgsmålet om de boligsøgendes etniske oprindelse indgår ikke i denne vurdering.

-

§ [.

.

.

]

-

§ Personer fra mange forskellige lande (p.t.

18 nationaliteter) er gennem årene flyttet til Ishøj og der er vor forventning, at dette vil fortsætte i fremtiden.

-

§ Ishøj Kommune er den kommune i landet, der procentvis har den største koncentration af borgere med anden etnisk oprindelse end dansk og der gøres en meget stor indsats i kommunen for at sikre en god integration af disse borgere.

-

§ [.

.

.

]

-

§ De indgåede aftaler med de almene boligorganisationer indeholder ingen bestemmelser eller regler omkring de boligsøgendes statsborgerskab, og ordningen forhindrer således på ingen måde ikke personer med anden etnisk oprindelse end dansk i at flytte til kommunen.

-

§ Der sker ingen forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i Ishøj Kommune.

Anvisningen af boliger sker på baggrund af en konkret vurdering af de boligsøgendes økonomiske forhold.

-

§ [.

.

.

]

-

§ Til orientering har Ishøj Kommune i 2004 godkendt i alt 583 sager om godkendelse/anvisning til en almen bolig.

Heraf er 123 boliger udlejet til lejere med anden etnisk oprindelse end dansk, svarende til ca. 21 %.

-

§ Antallet af udenlandske statsborgere og efterkommere af udenlandske statsborgere i Ishøj Kommune er i 2004 steget fra 2.784 til 2.853.

Befolkningstallet udgør ca. 20.700."

-

"Det fremgår af jeres brev at kommunen har godkendt i alt 583 sager om anvisning til almen bolig i 2004.

Hvor mange personer har ansøgt om almen bolig i kommunen i 2004 i alt?

"

-

§ "Indledningsvis oplyses, at der på ingen måde foretages forskelsbehandling af de boligsøgende på grund af deres etniske oprindelse.

Der sker alene en økonomisk vurdering af de boligsøgendes mulighed for at bebo lejligheden, husstandens størrelse i forhold til lejlighedens størrelse o.lign.

-

§ 25,9 % af borgerne i Ishøj er udenlandske statsborgere eller efterkommere af udenlandske statsborgere, og langt de fleste af disse borgere bor i de almene boligområder.

-

§ Kommunen har haft godkendelsesordning og/eller anvisningsordning i de almene boligområder siden starten af 1980érne, så fakta viser, at ordningen ikke har forhindret personer med anden etnisk oprindelse end dansk, i at flytte ind i boligerne.

-

§ For så vidt angår 2005, har kommunen anvist lejere til i alt 599 lejligheder.

-

§ Evalueringen af kommunes anvisningsordning for 2005 vedlægges.

-

§ Evalueringen beskriver hvorledes ordningen administreres, antallet af anvisninger og andre statistiske oplysninger, herunder oplysninger om, hvor mange udenlandske statsborgere, der henholdsvis er fraflyttet og tilflyttet de almene boligområder i 2005.

-

Efter vor opfattelse giver evalueringen svar op de fleste af de spørgsmål som Klagekomitéen rejser.

-

§ Vi kan ikke oplyse fordelingen mellem, hvor mange danske og udenlandske statsborgere der p.t.

ikke har fået anvist en lejlighed.

-

§ Der er p.t.

opnoteret 1.003 personer på Boligkontorets liste over aktivt boligsøgende og 636 personer som passivt boligsøgende (ønsker bolig på et senere tidspunkt).

Vi noterer imidlertid ikke de boligsøgendes nationalitet i forbindelse med opnoteringen, og vi kan derfor ikke besvare spørgsmålet om, hvor mange udenlandske statsborgere der ikke har fået anvist en bolig.

-

§ Vi har på nuværende tidspunkt ikke personalemæssige ressourcer til at fremfinde CPR-numre på alle de personer der har fået anvist en bolig i 2005, herunder alle de personer der er noteret op til en bolig i Ishøj.

-

§ Vi deltager gerne i et møde for at uddybe evalueringsrapportens oplysninger."

-

§ "De seneste år har kommunen konstateret en stigning i antallet af personer på overførselsindkomst fra andre kommuner, som søgte om godkendelse til lejligheder i Ishøj Kommune.

-

§ Der blev givet afslag på en række af disse ansøgninger, men Det Sociale Nævn gav ikke kommunen medhold i disse afslag, og anmodede derfor kommunen om at revurdere afgørelserne.

Dette resulterede i, at en række personer på overførselsoverenskomst tilflyttede Ishøj.

-

§ 2.

Lovgrundlaget.

-

§ Aftalerne om 100 % anvisning til kommunen, er indgået efter almenlovens § 59, stk. 2, med det formål, at beboersammensætningen i de enkelte boligafdelinger skal styrkes.

-

§ 3.

Aftaler med boligorganisationerne.

-

Som anført er formålet med ordningen at styrke beboersammensætningen i de enkelte boligafdelinger.

-

§ Alle udlejninger sker efter en individuel vurdering.

Som vejledning til boligsøgende har Byrådet fastsat, at såfremt ansøgeren opfylder et af nedenstående kriterier vil ansøgeren efter kommunens opfattelse medvirke til at styrke beboersammensætningen

-

1.

Unge (18-25 år) i kommunen, der i forbindelse med start på arbejde eller uddannelse ønsker at flytte hjemmefra.

-

2.

Unge (18-25 år) som ønsker at flytte tættere på en uddannelsesinstitution i regionen.

-

3.

Personer /familier i kommunen, der kan dokumentere lønindtægt i min.

3. mdr., og som er kommet i bolignød på grund af eksempelvis skilsmisse eller lignende.

-

4.

Personer/familier, der kan dokumentere lønindtægt i min.

3 mdr., som ønsker at flytte til kommunen, f.eks. på grund af jobskifte eller lignende.

-

5.

Pensionister, unge og ældre (f.eks. efterlønsmodtagere) der ved hussalg i kommunen ønsker at flytte til en mere ældreegnet bolig.

-

6.

Folkepensionister/personer på efterløn el.

lign.

som ønsker at bo tættere på børn i Ishøj.

-

7.

Personer i kommunen, der modtager overførelsesindkomster, og som ønsker sig en mindre og billigere lejlighed.

-

8.

Personer i kommunen, der på grund af sygdom (det kan være tilskadekomst, astma, m.v.) får behov for en anden bolig.

-

§ 6.

Anvisninger i 2005 - fordelt på boligorganisation.

-

§ AAB-Vejleåparken: ¬41 personer med anden etnisk baggrund er tilflyttet og 40 personer med anden etnisk baggrund er fraflyttet i 2005.

-

§ Det Social Boligselskab, Vildtbanegård: ¬24 personer med anden etnisk baggrund er tilflyttet og 20 personer med anden etnisk baggrund er fraflyttet i 2005.

-

§ Vridsløselille Andelsboligforening - Gadekæret: ¬1 person med anden etnisk baggrund er tilflyttet og 6 personer med anden etnisk baggrund er fraflyttet i 2005.

-

§ Ishøj Boligselskab - Vejleåparken og Søvej Huse: ¬8 personer med anden etnisk baggrund er tilflyttet og 6 personer med anden etnisk baggrund er fraflyttet i 2005."