Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling
Table of Provisions (81)
Statutory Text (81 Articles)
Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling
J.nr. 860.11
Klagekomitéen fandt at et projekt, der vedrørte projektansættelse af medarbejdere med "ikke vestlig baggrund" i Jyske Bank, ikke indebar en overtrædelse af forbuddet mod direkte forskelsbehandling i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. og forbuddet mod direkte forskelsbehandling i lov om etnisk ligebehandling.
Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling modtog den 25. januar 2006 en kopi af ITV & Radio Bazars Nyhedsbrev uge 4, 2006, dateret samme dato.
Nyhedsbrevet indeholdt bl.a. oplysninger om, at Jyske Bank i samarbejde med Foreningen Nydanskere og jobkonsulenter i Århus Kommune søgte akademikere med "ikke vestlig baggrund".
Klagekomitéen fandt, at Jyske Banks og Århus Kommunes projekt var iværksat ved en offentlig foranstaltning, som havde til formål at forbedre beskæftigelsesmulighederne for personer med anden etnisk baggrund end dansk, idet målgruppen fik en fortrinsstilling i forbindelse med deltagelse i projektet.
Projektet indebar oprettelse af særlige stillinger, hvorfor projektet ikke havde medført nogen automatisk eller uproportionel forskelsbehandling af personer med dansk etnisk baggrund i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 9, stk. 2, for så vidt angår ansættelse i Jyske Bank og lov om etnisk ligebehandling § 4, stk. 1, for så vidt angår tilskud ydet af Århus Kommune.
Klagekomitéen fandt derfor, at projektet ikke indebar overtrædelser af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, stk. 1, og lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1.
Sagsfremstilling
Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling modtog den 25. januar 2006 en kopi af ITV & Radio Bazars Nyhedsbrev uge 4, 2006, dateret samme dato.
Nyhedsbrevet indeholdt bl.a. oplysninger om, at Jyske Bank i samarbejde med Foreningen Nydanskere og jobkonsulenter i Århus Kommune søgte akademikere med "ikke vestlig baggrund".
[.
.
.
]
Klagekomitéen anmodede på baggrund heraf den 2. februar 2006 Foreningen Nydansker, Jyske Bank og Århus Kommune om udtalelser i sagen.
Klagekomitéen anmodede i den forbindelse bl.a. om at få oplyst, om der i forbindelse med opslaget var indhentet ministeriel dispensation i henhold til lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (forskelsbehandlingsloven) § 6, stk. 2.
Foreningen Nydansker rettede herefter den 3. februar 2006 telefonisk henvendelse til sekretariatet for Klagekomitéen og oplyste bl.a., at der ikke i forbindelse med rekrutteringen til projektet var indhentet ministeriel dispensation.
Ved e-mail af 3. februar 2006 fremsendte Foreningen Nydansker endvidere sin udtalelse.
Foreningen oplyste i den forbindelse bl.a., at foreningen havde bistået Jyske Bank i forbindelse med udarbejdelse af projektet, at der ikke var tale om et stillingsopslag eller en jobannonce, og at der ikke var tale om ansættelse i egentlige stillinger i Jyske Bank.
Ved brev af 6. februar 2006 fremsendte Århus Kommune sin udtalelse.
Kommunen oplyste bl.a., at kommunen ikke havde opslået stillingsannoncer eller lignende, men at kommunen udelukkende havde udsendt materiale, der skulle danne grundlag for rekruttering af personer til projektet.
Det blev i den forbindelse oplyst, at projektet var udarbejdet af Jyske Bank, bistået af Foreningen Nydansker og Århus Kommune.
Endelig oplyste kommunen, at ITV og Radio Bazar på eget initiativ havde udsendt det af kommunen fremsendte materiale i deres nyhedsbrev.
Århus Kommunes udtalelse var endvidere vedlagt materiale udsendt af kommunen i sin fulde form.
Heraf fremgik bl.a.
[.
.
.
]
Klagekomitéen modtog ved e-mail af 6. februar 2006 en udtalelse fra Jyske Bank.
Banken gav i den forbindelse udtryk for, at den pågældende tekst udsendt i nyhedsbrevet fra ITV & Radio Bazar var et internt arbejdspapir fra banken til glæde for jobkonsulenter i kommuner, hvor en målgruppe for et rekrutteringsprojekt, som banken havde iværksat, blev beskrevet.
Banken oplyste videre, at der ikke var tale om et stillingsopslag, og at dette ikke var blevet opslået de steder, hvor banken normalt annoncerer efter medarbejdere.
Ved breve af 9. maj 2006 anmodede Klagekomitéen Århus Kommune og Jyske Bank om yderligere oplysninger i sagen, herunder om Jyske Bank og Århus Kommunes rolle i forbindelse med etablering m.v. af projektet.
Jyske Bank fremsendte ved e-mail af 10. maj 2006 uddybende oplysninger.
Det fremgik heraf bl.a., at Jyske Bank i forbindelse med projektet selv afholdt samtaler med relevante ansøgere til projektet.
Ved e-mail af 15. maj 2006 oplyste banken, at den ikke har oprettet særlige stillinger til personer med "ikke vestlig baggrund", men at der tale om ansættelse af "nydanskere med en anden etnisk baggrund på særlige vilkår" i bankens almindelige stillinger.
Jyske Bank oplyste endvidere, at inspirationen til projektet kom fra et integrationsprojekt oprettet i finanssektoren.
Dette projekt var nærmere beskrevet på Finanssektorens Arbejdsgiverforenings hjemmeside ( www.fanet.dk/nydansk ).
Århus Kommune oplyste ved brev af 15. maj 2006 bl.a.
Ved breve af 10. juli 2006 orienterede Klagekomitéen Jyske Bank og Århus Kommune om, at komitéen på baggrund heraf havde iværksat en undersøgelse af, hvorvidt projektet var baseret på eller udgjode en offentlig foranstaltning efter forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 2.
Jyske Bank rettede herefter ved brev af 12. juli 2006 henvendelse til Klagekomitéen, hvor Jyske Bank bl.a. oplyste, at "integrationsprojektet bygger på den såkaldte trappemodel, som i maj 2002 blev aftalt mellem regeringen, arbejdsmarkedets parter og de kommunale organisationer".
Banken oplyste endelig, at der ikke var tale om, at "de 10 nyansatte nydanskere er indgået i normerede opslåede stillinger.
De er taget ind i virksomheden udenfor vores normeringer og med de udgifter, som eksterne sprogundervisere, interne vejledere, oplæring, kurser og arbejdspladsindretning med mere afstedkommer - med velvillig accept af ledere og øvrige medarbejdere".
Banken oplyste endvidere, at banken alene har haft en intern orientering på bankens intranet ved projektet opstart.
Ved brev af 14. juli 2006 orienterede Klagekomitéen Jyske Bank om komitéens videre undersøgelse af sagen.
Af en informationspjece udgivet af Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening om projektet omtalt i Jyske Banks e-mail af 10. maj 2006 fremgik bl.a. følgende
Den nærmere baggrund for projektet var beskrevet i "Vejledning om integration af medarbejdere med anden etnisk baggrund i den finansielle sektor", udarbejdet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
Heraf fremgik bl.a. følgende
[.
.
.
]
Følgende fremgik endvidere af "Protokollat om integration af medarbejdere med anden etnisk baggrund" mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening og Finansforbundet
For så vidt angik den omtalte 4-partsaftale mellem arbejdsmarkedets parter, de kommunale parter, Beskæftigelses- og Integrationsministeriet (4-partsaftalen) fremgik bl.a. følgende af afsnit "IV.
Konkrete initiativer til en styrket integrationsindsats" fra det "Fælles konklusionspapir fra teknikerdrøftelserne af regeringens integrationsudspil "På vej mod en ny integrationspolitik"" af 23. maj 2002
[.
.
.
]
[.
.
.
]"
Målgruppen for den mulige omtalte arbejdsmarkedsintegration var videre anført til flygtninge og indvandrere omfattet af integrationsloven, herunder familiesammenførte, og kontanthjælpsmodtagere, der havde vanskeligt ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet på grund af manglende sproglige og faglige kompetencer, herunder manglende erhvervserfaring eller manglende relevant erhvervserfaring.
Endvidere fremgik bl.a. følgende af anbefalinger i afsnit "IV.
Konkrete initiativer til en styrket integrationsindsats" fra det "Fælles konklusionspapir fra teknikerdrøftelserne af regeringens integrationsudspil "På vej mod en ny integrationspolitik"" af 23. maj 2002, at
Det fremgik af arbejdsmarkedsreformen "Flere i arbejde" fra september 2002 bl.a., at
Ved brev af 20. september 2006 anmodede Klagekomitéen herefter Beskæftigelsesministeriet om bemærkninger til anvendelsen af offentlige foranstaltninger efter forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 2.
Beskæftigelsesministeriet fremsendte ved brev af 17. november 2006 sine bemærkninger og oplyste bl.a. følgende
Finanssektorens Arbejdsgiverforening fremsendte den 7. marts 2007 brev til Klagekomitéen.
Indirekte var brevet også fra Jyske Bank, og af det fremgik blandt andet
Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandlings udtalelse
"Efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (forskelsbehandlingsloven) § 8 a, stk. 1, er Institut for Menneskerettigheder tillagt kompetence til at behandle klager over overtrædelse af lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, herunder annonceringsforbudet i § 5, og over overtrædelse af lovens forbud mod repressalier efter reglerne i lov om etnisk ligebehandlings kapitel 4.
Instituttet kan endvidere på baggrund af f.eks. presseomtale m.v. tage en sag op på eget initiativ.
Opgaven varetages på instituttets vegne af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling, som har beføjelse til at give udtryk for sin opfattelse af, om der er sket en overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling af de anførte grunde eller en overtrædelse af forbudet mod repressalier.
Klagekomiteen har tilsvarende beføjelse i medfør af lov om etnisk ligebehandling (ligebehandlingsloven).
Klagekomitéen har alene vurderet, om projektansættelse af medarbejdere i Jyske Bank er i strid med forskelsbehandlingslovens og ligebehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.
Komitéen har ikke fundet anledning til at vurdere, hvorvidt der er sket annoncering efter personer med bestemt etnisk baggrund.
Efter forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 1, forstås forskelsbehandling som enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af bl.a. race eller etnisk oprindelse.
Der foreligger efter lovens § 1, stk. 2, direkte forskelsbehandling, når en person på grund af bl.a. race eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller vil blive behandlet i en tilsvarende situation.
Efter lovens § 2, stk. 1, må en arbejdsgiver ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.
Efter ligebehandlingsloven § 3, stk. 1, må en offentlig myndighed endvidere ikke forskelsbehandle personer på grund af etnisk oprindelse f.eks. i forbindelse med, at der tilbydes løntilskud til en person i forbindelse med en ansættelse.
Hverken forskelsbehandlingsloven eller ligebehandlingsloven er til hinder for, at foranstaltninger, der har til formål at forebygge eller opveje ulemper knyttet til race eller etnisk oprindelse, vedtages eller opretholdes, indtil formålet med dem er opfyldt.
a.
Forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 2 og stk. 3.
Det fremgår af forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 2, at loven ikke er til hinder for, at der i medfør af anden lov eller i øvrigt ved offentlig foranstaltning iværksættes foranstaltninger, som har til formål at forbedre beskæftigelsesmulighederne for personer af bl.a. en bestemt race eller etnisk oprindelse.
Forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 2, udgør en undtagelse til forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling.
Det anføres i bemærkningerne til § 9, stk. 2 (Folketingstidende 1995-96 tillæg A s.
3545-46)
Det fremgår ikke af lovens forarbejder, hvilke nærmere begrænsninger særlige beskæftigelsesfremmende foranstaltninger omfattet af lovens § 9, stk. 2, er underlagt.
Sådanne nærmere begrænsninger fremgår imidlertid af forarbejderne til den parallelle bestemmelse i forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 3, der blev indført ved lov nr. 1417 af 22. december 2004.
Efter lovens § 9, stk. 3, kan der iværksættes foranstaltninger til fremme af beskæftigelsesmuligheder for ældre lønmodtagere og personer med handicap.
Det anføres i bemærkningerne til § 9, stk. 3 (Folketingstidende 2004-05 tillæg A s.
2710)
Da forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 2, har til formål blandt andet at implementere Direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv artikel 7, stk. 1, om positiv særbehandling, er det Klagekomiteens opfattelse, at foranstaltninger omfattet af lovens § 9, stk. 2, i det omfang, det er relevant, må være underlagt begrænsninger svarende til dem, som følger af EF-domstolens praksis, og som fremgår af forarbejderne til lovens § 9, stk. 3, jf. i øvrigt det nedenfor om ligebehandlingslovens § 4 anførte.
b.
Ligebehandlingslovens § 4, stk. 1
Efter ligebehandlingslovens § 4, stk. 1, er lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse ikke til hinder for, at specifikke foranstaltninger, der har til formål at forebygge eller opveje ulemper knyttet til race eller etnisk oprindelse, opretholdes eller vedtages.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen blandt andet (Folketingstidende 2002-03 tillæg A s.
3873-74)
Det er på den baggrund Klagekomiteens opfattelse, at foranstaltninger omfattet af ligebehandlingslovens § 4, i det omfang, det er relevant, må være underlagt begrænsninger svarende til dem, som følger af EF-domstolens praksis.
c.
Projektet iværksat af Jyske Bank og Århus Kommune
Det af Jyske Bank og Århus Kommune vedtagne projekt er iværksat på baggrund af 4-partsaftalen og arbejdsmarkedsreformen fra 2002 "Flere i arbejde", som blev lovmæssigt udmøntet ved ændringer i integrationsloven og lov om en aktiv beskæftigelsespolitik.
Som anført af beskæftigelsesministeriet kan der ved anvendelse af aktiveringsredskaberne etableres forløb, hvor den ledige gradvist opkvalificeres efter principperne i trappemodellen, ligesom det er muligt at yde tilskud til opkvalificering i forbindelse med ansættelse af kontant- og starthjælpsmodtagere.
Arbejdsmarkedsreformen "Flere i Arbejde" indeholder en række tiltag, der er iværksat for generelt at øge ledige personers muligheder for at komme i arbejde.
For så vidt angår gruppen af "flygtninge og indvandrere" fremgår det, at der er opnået en "fælles forståelse mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om, at overenskomstparterne anviser løn- og ansættelsesvilkår, der sikrer, at integrationen af flygtninge og indvandrere kan foregå, så der på den enkelte arbejdsplads kan indgås en lokalaftale om de konkrete vilkår".
Jyske Bank og Århus Kommune har oplyst, at formålet med projektet er at få talentfulde nydanske akademikere ansat i Jyske Bank, og at der under en projektansættelse på 12 måneder vil ske optræning og opkvalificering af de ansattes kvalifikationer med henblik på, at disse efterfølgende kan opnå ordinær ansættelse i banken.
Århus Kommune har nærmere oplyst, at der er sket henvisning af ca. 60 personer til Jyske Bank, og at der blandt disse er borgere fra bl.a. EU-lande, USA og Sydamerika.
Kommunen har således oplyst, at der ikke kun er sket henvisning af personer fra ikke-vestlige lande.
Århus Kommune har videre oplyst, at der per 1. maj 2006 var ansat 10 personer i Jyske Bank i forlængelse af projektet, og at fem af disse personer var ansat med løntilskud.
Projektets målgruppe fremgår ikke klart af sagens oplysninger, men Klagekomiteen lægger på baggrund af de oplysninger, Århus Kommune og Jyske Bank er fremkommet med, til grund, at rekrutteringen er sket på baggrund af ansøgernes etniske oprindelse med den virkning, at alene personer med anden etnisk baggrund end dansk har haft mulighed for at deltage i projektet.
Det fremgår således af Finanssektorens Arbejdsgiverforenings beskrivelse af projektet, at målgruppen er flygtninge og indvandrere omfattet af integrationsloven, herunder familiesammenførte, og visse kontanthjælpsmodtagere.
Klagekomitéen finder herefter, at Jyske Banks og Århus Kommunes projekt er iværksat ved en offentlig foranstaltning, som har til formål at forbedre beskæftigelsesmulighederne for personer med anden etnisk baggrund end dansk, idet målgruppen får en fortrinsstilling i forbindelse med deltagelse i projektet.
Projektet indebar oprettelse af særlige stillinger, hvorfor projektet ikke har medført nogen automatisk eller uproportionel forskelsbehandling af personer med dansk etnisk baggrund i strid med forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 2, for så vidt angår ansættelse i Jyske Bank og ligebehandlingslovens § 4, stk. 1, for så vidt angår tilskud ydet af Århus Kommune.
Klagekomitéen finder derfor, at projektet ikke indebar overtrædelser af forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1, og ligebehandlingslovens § 3, stk. 1.
Klagekomitéen skal imidlertid i lyset af den uklarhed, der har været forbundet med afgrænsningen af
projektets målgruppe, anbefale, at der ved eventuelle fremtidige projekter af lignende karakter udarbejdes og offentliggøres klare beskrivelser af projekternes målgrupper.
Komitéen er opmærksom på, at Finanssektorens Arbejdsgiverforening har oplyst, at det i fremtidige formuleringer vil bliv e gjort mere tydeligt, at projekterne er et særligt tilbud til nydanskere, men at alle er velkomne."
<860.11>
-
" Nydanske akademikere i Jyske Bank
-
Arbejdsmarkedsnetværket under Beskæftigelsesforvaltningen i Århus Kommune har indgået en aftale med Jyske Bank om projektet "Nydanske akademikere i Jyske Bank".
-
Jyske Bank søger i samarbejde med Foreningen Nydansker og kommunens jobkonsulenter 10 - 12 akademikere med ikke vestlig baggrund.
-
Projektets formål er at få talentfulde nydanske akademikere ansat i Jyske Bank.
Deltagerne vil i første omgang blive projektansatte i en 6 måneders periode med mulighed for fastansættelse hvis der er gensidig enighed om dette.
Deltagerne vil i projektperioden blive knyttet til en afdeling og udføre jobfunktioner på linie med de øvrige medarbejdere i afdelingen.
Deltagerne vil blive placeret i de forskellige afdelinger i Jyske Banks hjemsted i Silkeborg ud fra kompetencer og egne ønsker.
Det er et krav til deltagerne at de har en akademisk uddannelse fra Danmark eller fra et andet land.
De mest almindelige akademiske uddannelser i Jyske Bank er Cand.
Merc., Cand.
Oecon., Datalogi, IT-ingeniør.
-
For yderligere information kontakt jobkonsulenterne i Arbejdsmarkedsnetværk
-
Ansøgningen sendes/afleveres til jobkonsulenterne senest den 31. januar 06."
-
" Projektet - Projektets formål er at få talentfulde nydanske akademikere ansat i Jyske Bank.
Projektdeltagerne vil i første omgang blive projektansat i en 6 måneders periode med mulighed for fastansættelse hvis der er gensidig enighed om dette.
Deltagerne vil i projektperioden blive knyttet til en afdeling og udføre jobfunktioner på linie med øvrige medarbejdere i afdelingen.
Deltagerne vil blive placeret i de forskellige afdelinger i Jyske Banks hjemsted i Silkeborg ud fra kompetencer og egne ønsker.
-
Det vigtigste for Jyske Bank er at vi finder de rette personer hvorimod vi i forhold til dette projekt ikke kigger så meget på dansk kundskaber og om du er 100% up-to-date med udvikling inden for dit fagområde.
Vi forventer at nogle deltagere vil have brug for dansk undervisning og/eller faglig opkvalificering og Jyske Bank og vores samarbejdspartnere sørger for dette.
-
Ansøgning
-
Skriv om dig selv, om hvordan du er som person og også gerne om hvorfor vi skal ansætte netop dig.
Vi vil også bede dig beskrive dine faglige kompetencer og skrive lidt om hvad du gerne vil arbejde med hvis du blev ansat i Jyske Bank.
Vi vil også bede dig medsende relevante papirer som anbefalinger, eksamensbeviser og karakteroversigter.
-
Ansøgningen sendes/afleveres til jobkonsulenterne senest den 31. januar."
-
"Vi må først og fremmest slå fast, at det har aldrig været tale om annoncering vedr.
projektet og at vendingen "ikke vestlige akademikere" er fremkommet på et stykke internt arbejdspapir, og dette skyldes mangel på alternativ kvalificeret udtryk som skulle hjælpe jobkonsulenter til at definere målgruppen.
-
Rekrutteringen er sket ud fra rette kvalifikationer og med udenlandsk baggrund.
-
Projektets mål er optræning og opkvalificering af nydanskere med de rette kvalifikationer, med henblik på efterfølgende ordinær ansættelse i Jyske Bank.
-
Der er aftalt løntilskud i 6 måneder for de personer der var mulighed for at understøtte med rette lovgivning og værktøj.
Projektperioden er sammenlagt på 12 måneder.
-
Der har aldrig været tale om ansættelse i 6 måneder, men derimod optræning og opkvalificering med henblik på ordinær ansættelse.
Denne metode anvendes i forhold til relevant målgruppe ud fra gældende lovgivning på området.
-
Århus Kommune er udpeget som samarbejdspartner, da vi har positive erfaringer fra tidligere projekter med samme målgruppe og samme muligheder.
-
Vores rolle har været at etablere kontakt til egnede personer med baggrund ud fra projektbeskrivelsen - dvs. "nydanskere" med faglige og personlige kvalifikationer der matcher mulighederne og opgaverne i banken.
-
Derudover bliver vores rolle at koordinere projektforløbet i forhold til sprog og små korte kurser som relevant lovgivning giver mulighed for.
-
I alt er der henvist omkring 60 personer til vurdering i banken.
Her i blandt også EU borgere, borgere fra USA og Sydamerika.
(Altså også fra vestlige lande !
)
-
Omkring 20 andre borgere - også af blandet herkomst - har været til samtale, men ikke visiteret bl.a. på baggrund af manglende kvalifikationer og kompetencer.
-
Rekrutteringen er ikke sket ved annoncering, men via tlf.
kontakt med vores netværk her i Århus Kommune og i nabo-kommuner.
Andre har via kendskab til projektet, søgt direkte til banken.
-
Aktuelt er status: ¬- 10 personer ansat pr. 1/5-06 med løn.
Heraf 5 med løntilskud.
¬- 5 personer fra Århus Kommune, resten fordelt på kommuner i Jylland.
-
Århus Kommune har ikke opslået stillings annoncer eller lignende, men udelukkende udsendt materiale for at rekruttere til et projektet der er udarbejdet af Jyske Bank, bistået af Foreningen Nydansker og Århus Kommune."
-
" Finanssektoren søger 50 nydanskere
-
Landets penge- og realkreditinstitutter inviterer 50 nydanskere til at tage springet til job i en finansvirksomhed via målrettet uddannelse, sprogtræning og praktik.
Du skal være arbejdsmarkedsparat og er måske ledig eller har et job, hvor en uddannelse fra udlandet ikke udnyttes.
-
I samarbejde med kommune/AF/sprogcentre m.fl. vil hver af de deltagende ca. 15 virksomheder ansætte og uddanne nydanskere med relevant uddannelsesmæssig baggrund.
Efter én måneds ulønnet praktik, der starter 1. august 2006, bliver du ansat i et 12 måneders uddannelsesforløb, hvor der indgår praktisk oplæring, finansfaglig undervisning samt nødvendig sprogundervisning.
[.
.
.
]
-
Målgruppe
-
Målgruppen for projektet er førstegenerations indvandrere, som fra hjemlandet har en uddannelse, som kan bruges i finansielle virksomheder.
Andengenerationsindvandrere og andre, der har gennemført et normalt forløb i det danske uddannelsessystem, er udenfor projektets målgruppe."
-
"I fortsættelse af 4-partsaftalen fra 2002 mellem arbejdsmarkedets parter, de kommunale parter og regeringen har FA [Finanssektorens Arbejdsgiverforening], Finansforbundet og DFL [Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening] ved overenskomstfornyelsen 2003 aftalt et protokollat om integration af medarbejdere med anden etnisk baggrund.
Protokollatet omfatter alene indvandrere og flygtninge, der ikke har en dansk grunduddannelse, men ikke fx ansættelse af andengenerationsindvandrere.
Vejledningen søger at bistå virksomheder, der har til hensigt at bruge protokollatet og ansætte medarbejdere med anden etnisk baggrund, og hvor medarbejderen ikke har gennemført et dansk uddannelsesforløb.
-
Ansættelse
-
Lovgivning
-
Ansætter en virksomhed en medarbejder med baggrund som indvandrer eller flygtning, gælder her de samme krav som enhver anden ansættelse.
Desuden er der her grund til at være særligt opmærksom på loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
Loven har til formål at sikre lønmodtagere ligebehandling i alle faser af et ansættelsesforhold.
Den forbyder enhver usaglig forskelsbehandling i forbindelse med ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse og med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.
-
Kravet om ligebehandling omfatter enhver direkte såvel som indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse."
-
"FA og [DFL/Finansforbundet] er positiv overfor, at finansielle virksomheder og deres medarbejdere søger at fremme udviklingen mod en medarbejdersammensætning, der i højere grad svarer til befolkningssammensætningen, og at det sker ved, at virksomhederne i højere grad ansætter medarbejdere med baggrund som flygtning eller indvandrer (medarbejdere med anden etnisk baggrund).
[.
.
.
]"
-
" Arbejdsmarkedsintegration
-
Nogle af de bedste eksempler på hurtig og effektiv integration er som nævnt en kombination af arbejde/praktik/oplæring på arbejdspladsen og danskundervisning.
Med henblik på at få skaffet det nødvendige antal "kombinationspladser" til de nyankomne og ikke mindst med henblik på at give de flygtninge og indvandrere, der i dag befinder sig i de arbejdsmarkeds- og socialpolitiske systemer, en ny chance, er det nødvendigt at styrke den virksomhedsvendte integrationsindsats.
-
Et centralt element i en forbedret virksomhedsvendt integration er en forenkling af de eksisterende arbejdsmarkeds- og socialpolitiske ordninger.
-
Undersøgelser viser nemlig, at virksomheder tøver med at anvende de mange eksisterende tilskudsordninger på arbejdsmarkedet.
Det skyldes bl.a., at mange virksomheder i dag enten ikke kender de mange forskellige ordninger, eller at de finder mængden af særlige tilskudsordninger uoverskuelig.
-
Derudover klager mange arbejdsgivere og sagsbehandlere over bureaukratiet som følge af administration af ordninger med mange forskellige regelsæt.
Der skal gøres op med dette bureaukrati.
-
Ligeledes bør introduktion til arbejdsmarkedet samt faglig og sproglig opkvalificering i så vid udstrækning som muligt foregå i tilknytning til en konkret arbejdsplads.
Der skal satses på opkvalificering i et virksomhedsnært miljø frem for aktivering, som i uheldige tilfælde kan få karakter af opbevaring.
Opkvalificering som sikrer den enkelte et udviklingsforløb og virksomhederne kvalificeret arbejdskraft.
-
Forud for, at den enkelte kommer i kontakt med virksomheden, er der en aktiv startperiode.
Gennem indsatsen i den aktive start skabes de grundlæggende forudsætninger for den senere integration via arbejdsmarkedet.
Det indebærer bl.a., at basale danskkundskaber optrænes, så fx en nødvendig sikkerhedsinstruktion kan modtages, inden den enkelte påbegynder en mere arbejdsmarkedsrettet integration.
-
Arbejdsmarkedsrettet integration kan herefter foregå via virksomhedspraktik (arbejdspladsintroduktion) og derefter introduktion til ordinær ansættelse (arbejdspladsoplæring), jf. nærmere beskrivelse nedenfor.
-
Vejen til ordinær beskæftigelse afhænger af den enkeltes behov og kompetencer.
[.
.
.
]
-
Der kan således etableres mange forskellige slags individuelt tilrettelagte introduktionsforløb.
Det afgørende er, at der lægges vægt på progression i forløbet, og at forløbet styres af en kontrakt/handlingsplan.
-
"Modellen for sammenhængende integrationsforløb med en enkel og ubureaukratisk model for virksomhedspraktik/integration og forløb, hvor de respektive overenskomstparter anviser løn- og ansættelsesvilkår, der sikrer integration efter ovenstående retningslinier, drøftes videre som led i "Flere i Arbejde."
-
" Flygtninge og indvandrere
-
Blandt flygtninge og indvandrere er ledigheden i dag dobbelt så høj som blandt danskere, og en meget stor del af gruppen er udenfor arbejdsmarkedet.
-
Regeringen har sat sig som mål, at flygtninge og indvandrere skal deltage i arbejds- og samfundslivet på lige fod med den øvrige befolkning og have samme tilknytning til arbejdsmarkedet som danskere.
Det vil udvide arbejdsstyrken med 60.000 personer.
-
I foråret blev der opnået fælles forståelse mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om, at overenskomstparterne anviser løn- og ansættelsesvilkår, der sikrer, at integrationen af flygtninge og indvandrere kan foregå, så der på den enkelte arbejdsplads kan indgås en lokalaftale om de konkrete vilkår.
-
Det er i tillid til den fælles forståelse, at regeringen tror på, at målet om at få flygtninge og indvandrere ind på arbejdsmarkedet er inden for rækkevidde."
-
"Ad 1.
Udgør § 9, stk. 2 en generel undtagelse fra forbuddet mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet?
-
Klagekomitéen anfører, at forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 2 må anses for at være en generel undtagelse fra forbuddet mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, og spørger om Beskæftigelsesministeriet kan tilslutte sig denne forståelse af bestemmelsen.
-
Beskæftigelsesministeriet skal hertil bemærke: § 9, stk. 2 er en undtagelsesbestemmelse, der skal sikre, at det overordnede forbud mod forskelsbehandling ikke hindrer, at der kan iværksættes foranstaltninger, som har til formål at forbedre beskæftigelsesmulighederne for personer af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro m.v. Disse beskæftigelsesfremmende foranstaltninger kan efter bestemmelsen enten fastsættes ved lov, i medfør af lov eller i øvrigt ved offentlig foranstaltning.
Adgangen til at iværksætte beskæftigelsesfremmende foranstaltninger for bestemte grupper er som nævnt en undtagelsesbestemmelse, og bør derfor efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse fortolkes indskrænkende, jf. at de særlige foranstaltninger for en gruppe medfører, at andre grupper derved stilles ringere.
Beskæftigelsesministeriet finder derfor ikke, at § 9, stk. 2 kan betragtes som en generel undtagelse fra forbuddet mod forskelsbehandling, idet det må kræves, at der er tilslutning fra et flertal i Folketinget til at tillade, at bestemte grupper på arbejdsmarkedet får en fortrinsstilling.
-
Ad 2.
Hvilke kriterier kan der lægges til grund ved afgrænsningen af de projekter, der inden for lovens rammer kan tilbyde en fortrinsstilling til uddannelsesforløb eller ansættelse af personer begrundet i deres race eller etniske oprindelse?
*
-
Klagekomitéen beder ministeriet være behjælpelig med at oplyse, hvilke kriterier, der kan lægges til grund ved afgrænsningen af de projekter, der indenfor lovens rammer kan tilbyde en fortrinsstilling til ansættelse for bestemte grupper.
Beskæftigelsesministeriet kan i den anledning oplyse følgende: For at et initiativ kan anses for omfattet af § 9, stk. 2, kræves følgende: ¬- at der specifikt er taget stilling til, at bestemte persongrupper skal have en fortrinsstilling i lovgivningen, eller ¬- at lovgivningen indeholder særlige hjemmelsbestemmelser, således at det administrativt kan besluttes, at der kan iværksættes beskæftigelsesfremmende foranstaltninger for bestemte persongrupper, eller ¬- at der ved offentlig foranstaltning iværksættes beskæftigelsesfremmende initiativer for bestemte persongrupper.
-
Det er navnlig muligheden for, ved offentlig foranstaltning, at iværksætte beskæftigelsesfremmende initiativer for bestemte persongrupper, der kan give anledning til fortolkningstvivl.
Efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse skal § 9, stk. 2, fortolkes således, at det er en forudsætning for, at der er tale om en offentlig foranstaltning, at der er tale om ordninger, der har tilslutning fra et flertal i Folketinget, fx i form af at der indgås større forlig om integration.
§ 9, stk. 2 giver adgang til positiv særbehandling, men der har fra lovgivers side været et ønske om, at denne adgang skulle kunne kontrolleres.
En lang række af de beskæftigelsesministerielle projekter til opkvalificering af indvandrere, der i årenes løb har været iværksat, har fx været hjemlet i satspuljeaftaler, og har dermed bemyndiget fx AF til at iværksætte en særlig indsats for ledige med anden etnisk baggrund end dansk.
-
Klagekomitéen spørger endvidere til hvilke offentlige foranstaltninger, der er blevet iværksat efter lovens ikrafttræden samt til hvilke initiativer, der konkret er iværksat på baggrund af 4-partsaftalen og arbejdsmarkedsreformen fra 2002.
-
Beskæftigelsesministeriet kan hertil oplyse at, den lovmæssige udmøntning af 4-partsaftalen blev gennemført i forbindelse med Flere i Arbejde-reformen, og er indeholdt i henholdsvis integrationsloven og lov om aktiv beskæftigelsespolitik.
Bl.a. blev aktiveringsredskaberne i lovgivningen forenklet således, at der ved en hensigtsmæssig anvendelse af redskaberne kan etableres et forløb, hvor den ledige gradvist opkvalificeres efter principperne i trappemodellen.
Herudover kan nævnes, at det som opfølgning på 4-partsaftalen fra 2002 i forbindelse med Flere i Arbejde-reformen endvidere blev muligt at yde tilskud til opkvalificering i forbindelse med ansættelse af kontant- og starthjælpsmodtagere, som efter aftale med de forhandlingsberettigede organisationer har fået anvist løn- og arbejdsvilkår, herunder på grund af mangelfulde sproglige eller faglige kompetencer.
-
Lov om aktiv beskæftigelsespolitik finder anvendelse på alle personer, der har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse på ordinære vilkår, hvilket er et bevidst politisk valg.
-
Derudover kan der henvises til "Projekt virksomhedsrettet integration", der er et 3-årigt udviklingsprojekt, der er igangsat som et samarbejde mellem LO, DA og KL.
Projektet er økonomisk støttet af en pulje fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.
Projektet startede op i maj 2003 og afsluttedes i maj 2006.
-
Ad 3.
Retsvirkningen af at et initiativ skal betragtes som en offentlig foranstaltning.
-
Hvis et initiativ er omfattet af § 9, stk. 2, (enten via lovgivning eller som en offentlig foranstaltning), er der efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse tale om, at den pågældende persongruppe kan gives en fortrinsstilling i forbindelse med et beskæftigelsesfremmende initiativ.
Men dette skyldes netop, at muligheden for at iværksætte positive foranstaltninger ikke er fri for den enkelte arbejdsgiver, og at de beskæftigelsesfremmende initiativer skal ses som et udtryk for en aktiv beskæftigelsespolitik på området.
Derfor er EF-domstolspraksis i forbindelse med ligestillingsdirektiverne efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse ikke relevant f.s.v.a.
§ 9, stk. 2-foranstaltninger.
-
Når praksis derimod er relevant i forbindelse med § 4, stk. 1, i lov om etnisk ligebehandling, er det efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse fordi, § 4, stk. 1 er en generel adgang til at iværksætte specifikke foranstaltninger."
-
"[.
.
.
] at FA [Finanssektorens Arbejdsgiverforening] og Jyske Bank gerne vil præcisere, at både FA's generelle projekt og Jyske Banks konkrete projekt gennemføres inden for lovgivningens rammer.
Det vil blive gjort mere tydeligt i fremtidige formuleringer, fx ved at skrive, at projekterne er et særligt tilbud til nydanskere, men at alle er velkomne."
-
"Bestemmelsen har til formål at forhindre, at der opstår konflikt mellem denne lov og allerede planlagte og fremtidige projekter til fremme af ligebehandling, der iværksættes af en offentlig myndighed eller i øvrigt med hjemmel i anden lov.
Der eksisterer i dag en række af den slags projekter, og det er ikke hensigten med lovforslaget at bremse disse projekter."
-
"I relation til alder er bestemmelsen nødvendig for at arbejdsgiverne fortsat kan udforme eller opretholde en seniorpolitik med henblik på både at tiltrække og fastholde ældre medarbejdere.
Der kan fx være tale om en seniorpolitik, der indeholder særlige incitamenter, der motiverer ældre medarbejdere til at udskyde deres afgang fra arbejdsmarkedet.
Dette er også i samfundets interesse og i overensstemmelse med regeringens seniorpolitik.
I lyset af ældre lønmodtageres vanskeligheder ved at opnå beskæftigelse finder regeringen det hensigtsmæssigt, at der gives mulighed for, at der også i rekrutteringssammenhæng kan iværksættes særlige foranstaltninger, fx mulighed for, at indkalde alle ældre ansøgere til en ledig stilling til en samtale.
Regeringen finder det endvidere vigtigt, at virksomheder som led i deres sociale engagement fortsat vil kunne rekruttere personer med handicap.
[.
.
.
]
-
Hvis medlemsstaterne eksempelvis vælger at indføre særlige foranstaltninger for at fremme kønsligestillingen, har EF-Domstolen til sammenligning opstillet en række krav/principper inden for kønsligestillingens område:¬- Positiv særbehandling er en undtagelse fra ligebehandlingsprincippet ¬- Formålet skal være at fjerne eksisterende uligheder i samfundet ¬- Fortrinsstillingen i forhold til ansættelse og forfremmelse må ikke være automatisk.
Dens berettigelse skal retfærdiggøres konkret.
-
Disse principper må formentlig antages i en vis udstrækning at gælde for tilsvarende foranstaltninger i forhold til ældre lønmodtagere og lønmodtagere med handicap.
Der må dog også tages hensyn til, at alderskriteriet adskiller sig fra kønskriteriet, hvilket også understreges af, at direktivet anerkender, at der gør sig særlige hensyn gældende specielt i forhold til alder, jf. artikel 6, stk. 1.
En arbejdsgiver vil således efter bestemmelsen i en konkret ansættelsessituation efter omstændighederne kunne vælge at lægge vægt på en ansøgers alder eller handicap i valget mellem to lige kvalificerede ansøgere.
Dvs. at fx alderskriteriet ikke kan legitimere ansættelse af ældre frem for andre bedre og yngre kandidater, og at der ikke må være automatik i den pågældende arbejdsgivers rekrutteringspolitik således, at ældre ansøgere med lige kvalifikation altid foretrækkes."
-
"Bestemmelsen har til formål at styrke muligheden for at fremme ligestilling og lige muligheder for alle uanset race eller etnisk oprindelse.
Bestemmelsen indebærer, at der uanset forbudet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse kan iværksættes specifikke foranstaltninger for at sikre fuld etnisk ligestilling i praksis.
Specifikke foranstaltninger tager således sigte på at afhjælpe eller mindske de faktiske uligheder i relation til race eller etnisk oprindelse, der måtte findes.
-
Adgangen til at foretage specifikke foranstaltninger udgør en undtagelse fra forbudet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.
Bestemmelsen regulerer således alene anvendelse af foranstaltninger, der hvis ikke foranstaltningen har til formål at forebygge eller afhjælpe faktiske uligheder knyttet til race eller etnisk oprindelse vil indebære en overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling.
-
Specifikke foranstaltninger udgør en undtagelse til forbudet mod direkte forskelsbehandling, når den pågældende person gives en fortrinsstilling direkte på grund af personens race eller etniske oprindelse.
-
Er der tale om anvendelse af mere generelle foranstaltninger, der tage sigte på at fremme ligestilling, uden at dette sker direkte på grundlag af den enkeltes race eller etniske oprindelse, kan der foreligge indirekte forskelsbehandling i forhold til den øvrige befolkning.
Den kan i så fald indgå i den nærmere vurdering af, om den pågældende foranstaltning varetager et sagligt hensyn, om denne har til formål at sikre fuld ligestilling i praksis.
-
Adgangen til at træffe specifikke foranstaltninger gælder enhver, der i øvrigt er omfattet af lovudkastet, dvs. såvel offentlige myndigheder som private virksomheder m.v.
-
Der følger ikke af bestemmelsen nogen pligt for offentlige myndigheder eller private virksomheder m.v. til at iværksætte specifikke foranstaltninger.
-
Specifikke foranstaltninger kan omfatte en lang række forskellige foranstaltninger, herunder økonomisk støtte eller bestemmelser vedrørende fortrinsstilling for personer med etnisk minoritetsbaggrund.
Som eksempel på specifikke foranstaltninger inden for lovudkastets anvendelsesområde kan nævnes foranstaltninger, der har til formål at fremme etniske minoriteters adgang til uddannelser, hvor de er underrepræsenteret.
-
Specifikke foranstaltninger kan være rettet mod personer med etniske minoritetsbaggrund generelt.
Det må i så fald bero på en konkret vurdering, hvilken person blandt flere med forskellig race eller etnisk oprindelse der i det enkelte tilfælde skal tildeles den pågældende ydelse m.v.
-
EF-domstolen har afsagt en række domme om anvendelsen af specifikke foranstaltninger på kønsligestillingsområdet.
Anvendelsen af specifikke foranstaltninger skal ske med de begrænsninger, der følger af EF-domstolens praksis."