Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

J.nr. 730.23

Klagekomitéen fandt, at der i forbindelsen med udvælgelsen af et barn til sprogtest ikke var grundlag for at antage, at der var sket en overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

En retshjælpsinstitution klagede på vegne af klager over Århus Kommune vedrørende forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i forbindelse med sprogtest af klagers barn.

Klager oplyste under Klagekomitéens behandling af sagen, at klager havde boet i Danmark med sin hustru i mange år og at de begge talte flydende dansk.

Det samme gjorde deres børn ligesom dansk var hovedsproget i hjemmet.

Klager anførte, at skolelederen på den pågældende skole havde meddelt dem, at der var tale om en politisk beslutning, hvorefter alle tosprogede børn skulle sprogscreenes.

Århus Kommune oplyste, at skolelederen på den pågældende skole havde oplyst, at han ikke i forbindelse med indskrivningen fik opfattelsen af, at barnets forældre havde talt dansk med barnet fra fødslen, og at han derfor meddelte forældrene, at der skulle foretages en sprogscreening af barnet.

Skolelederen oplyste dog senere hen, at han ikke kunne afvise, at han forvekslede indskrivningen af barnet med en af de øvrige, da han ikke havde en præcis erindring om nogen af de over 50 samtaler, han gennemførte på to dage.

Klagekomitéen fandt på baggrund af disse oplysninger, at der ikke var grundlag for at antage, at barnet var blevet udvalgt til sprogtest på baggrund af sin race eller etniske oprindelse.

Komitéen havde lagt vægt på, at skolelederen havde udtalt, at han under samtalen med klager samt dennes hustru fik den opfattelse, at barnet ikke havde talt dansk med sine forældre fra fødslen, og at det var på den baggrund, at barnet blev udvalgt til sprogtest.

Komitéen kunne ud fra sagens oplysninger ikke udelukke, at der var sket en misforståelse mellem klager og skolelederen.

Det ændrede imidlertid ikke på, at det efter komitéens opfattelse, ikke kunne anses for tilstrækkeligt godtgjort, at skolelederen havde lagt vægt på barnets race eller etnisk oprindelse ved udvælgelsen til sprogtest.

Sagsfremstilling

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling modtog ved brev af 17. januar 2007 en klage fra en retshjælpsinstitution på vegne af A over Århus Kommune vedrørende forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i forbindelse med sprogtest af A's barn B.

Det fremgik indledningsvis af klagen, at retshjælpsinstitutionen var opmærksom på, at Klagekomitéen tidligere havde behandlet emnet om obligatorisk sprogscreening af tosprogede børn i forbindelse med Århus Kommunes indførelse af denne metode til identifikation af børn med særligt behov for sprogstøtte og efterfølgende henblik på tvangsspredning af tosprogede børn.

Retshjælpsinstitutionen henviste til, at den havde gennemlæst Klagekomitéens afgørelse af 19. september 2006 vedrørende emnet, og at den forstod den således, at såfremt det kunne påvises, at Århus Kommune ikke havde fulgt de retningslinjer for identifikation af tosprogede børn, som fremgik af folkeskolelovens § 4 a, stk. 2, kunne der være tale om en overtrædelse af lov om etnisk ligebehandling.

Retshjælpsinstitutionen anførte, at dette var blevet bekræftet ved en skrivelse fra komitéen af 30. oktober 2006.

Af klagen fremgik, at A og hans hustru havde boet i Danmark i mange år og at begge talte flydende dansk.

Det samme gjorde deres børn, ligesom dansk var hovedsproget i hjemmet.

Trods dette blev B udvalgt til at skulle tage en obligatorisk sprogtest, før hun kunne starte i skole.

Der forelå på dette tidspunkt en udtalelse fra B's børnehave, som vurderede B til ikke at have nogen problemer i forhold til sit sprogniveau.

Uagtet dette blev familien stillet over for valget mellem at tage testen eller ikke blive optaget på skolen.

Endvidere fremgik det, at retshjælpsinstitutionen havde rettet henvendelse til Århus Kommune med forespørgsel om, hvordan kommunen udvalgte de tosprogede børn, som skulle tage sprogtesten.

Kommunen svarede ved brev af 17. marts 2006, at udvælgelsen overholdt reglerne i folkeskoleloven, samt at det var op til de enkelte skoleledere at indstille børnene til sprogscreening.

Retshjælpsinstitutionen anførte, at det var dens opfattelse, at dette var forkert, idet B talte flydende dansk og kom fra et hjem, hvor hovedsproget var dansk.

B faldt derfor ikke ind under definitionen af et tosproget barn i folkeskolelovens forstand.

Udvælgelsen af B til sprogtest og den efterfølgende gennemførelse af denne var derfor efter retshjælpsinstitutionens opfattelse i strid med lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1, idet udvælgelsen af B var foretaget alene på baggrund af forældrenes etniske oprindelse og ikke ud fra definitionen i folkeskolelovens § 4 a, stk. 2.

Det fremgik videre af klagen, at Århus Kommune i forbindelse med Klagekomitéens behandling af sagen om tvangsspredning af tosprogede børn, der førte til Klagekomitéens afgørelse af 19. september 2006, på opfordring havde redegjort for udvælgelsesproceduren i forbindelse med identifikationen af de børn, der skulle igennem en sprogtest før skolestart.

Af redegørelsen fremgik det bl.a.

Klagekomitéen svarede ved brev af 26. januar 2007 retshjælpsinstitutionen, at det ikke var korrekt forstået, at komitéens udtalelse af 19. september 2006 kunne tages til indtægt for, at såfremt folkeskolelovens § 4 a, stk. 2 ikke var fulgt, ville der være tale om en overtrædelse af lov om etnisk ligebehandling.

På baggrund af klagen anmodede Klagekomitéen den 26. januar 2007 Århus Kommune om en udtalelse i sagen.

Århus Kommune fremsendte ved brev af 22. februar 2007 deres udtalelse til Klagekomitéen.

Kommunen oplyste, at sprogscreening i Århus Kommune kun foretages af skolebegyndere, der er tosproget i henhold til Folkeskolelovens § 4 a, stk. 2, og at det er skolelederen på hver enkelt folkeskole i Århus Kommune, der i forbindelse med skoleindskrivning har ansvar for at afdække, om et barn er omfattet af folkeskolelovens definition på et tosproget barn.

Århus Kommune oplyste, at kommunen i forbindelse med Klagekomitéens henvendelse havde anmodet skolelederen på den pågældende skole, hvor barnet blev sprogscreenet og indskrevet i januar 2006, om en skriftlig udtalelse af 22. februar 2007.

Af udtalelsen fremgik

Klagekomitéen anmodede ved brev af 1. marts retshjælpsinstitutionen om bemærkninger til Århus Kommunes udtalelse.

Retshjælpsinstitutionens bemærkninger blev fremsendt ved brev af 16. marts 2007.

Af bemærkningerne fremgik blandt andet at

Retshjælpsinstitutionen havde vedlagt e-mail fra klager til retshjælpsinstitutionen, hvor forløbet vedrørende samtalen med skolelederen var beskrevet.

Af e-mailen fremgik blandt andet

Den 21. marts 2007 anmodede Klagekomitéen Århus Kommune om bemærkninger til retshjælpsinstitutionens brev af 16. marts 2007.

Århus Kommune svarede ved brev af 29. marts 2007, at det på grund af ferie ikke ville være muligt at overholde svarfristen på 4 uger.

Århus Kommune fremsendte sine bemærkninger ved brev af 18. april 2007.

Af bemærkningerne fremgik blandt andet følgende

Af udtalelsen fra skolelederen på M skole fremgik blandt andet

Hvad jeg derimod erindrer med sikkerhed, er

Klagekomitéen anmodede ved brev af 23. april 2007 retshjælpsinstitutionen om bemærkninger til Århus Kommunes brev af 18. april 2007.

Samtidig bad komitéen retshjælpsinstitutionen om at oplyse, såfremt den ikke havde yderligere bemærkninger.

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandlings udtalelse

"Efter § 10, stk. 2, i lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling er Institut for Menneskerettigheder tillagt kompetence til at behandle klager over overtrædelse af lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse og for overtrædelse af lovens forbud mod repressalier.

Denne opgave varetages på instituttets vegne af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling, som har beføjelse til at give udtryk for sin opfattelse af, om der er sket en overtrædelse af forbudene mod forskelsbehandling af de anførte grunde eller en overtrædelse af forbudene mod repressalier.

Klagekomitéen har i forbindelse med klagen vurderet, hvorvidt Århus Kommune har udsat B for forskelsbehandling på grund af hendes race eller etniske oprindelse i forbindelse med, at hun blev sprogscreenet på grund af skolestart.

Efter § 2, stk. 1, i lov om etnisk ligebehandling gælder loven for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelig for offentligheden.

Det følger af lovens § 3, stk. 1, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Ifølge lovens § 3, stk. 2, foreligger der direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Klagekomitéen fandt ved sin udtalelse af 19. september 2006, at Århus Kommunes ordning om tvangsspredning af tosprogede ikke var i strid med lov om etnisk ligebehandlings forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Komitéen bemærkede i sin udtalelse, at der ikke i forbindelse med identifikationen af de tosprogede elever måtte lægges vægt på elevernes navne, etniske oprindelse, herunder forældrenes etniske oprindelse.

Der måtte alene lægges vægt på, hvorvidt eleven var tosproget, f.eks. hvilke sprog der taltes i hjemmet.

Retshjælpsinstitutionen har oplyst, at B's forældre har boet i Danmark i mange år og taler flydende dansk.

Det samme gør B og hendes søskende, ligesom dansk er hovedsproget i hjemmet.

Retshjælpsinstitutionen har anført, at skolelederen på M Skole meddelte B's forældre, at der var tale om en politisk beslutning, hvorefter alle tosprogede børn skulle sprogscreenes.

Århus Kommune har hertil oplyst, at skolelederen på M Skole har oplyst, at han ikke i forbindelse med indskrivningen fik opfattelsen af, at B's forældre havde talt dansk med B fra fødslen, og at han derfor meddelte B's forældre, at der skulle foretages en sprogscreening af B.

Skolelederen oplyste dog senere hen, at han ikke kunne afvise, at han forvekslede indskrivningen af B med en af de øvrige, da han ikke havde en præcis erindring om nogen af de over 50 samtaler, han gennemførte på to dage.

Klagekomitéen finder på baggrund af disse oplysninger, at der ikke er grundlag for at antage, at B er blevet udvalgt til sprogtest på baggrund af sin race eller etniske oprindelse.

Komitéen har lagt vægt på, at det fremgår, at skolelederen har udtalt, at han under samtalen med A fik den opfattelse, at B ikke havde talt dansk med sine forældre fra fødslen, og at det var på den baggrund, at B blev udvalgt til sprogtest.

Komitéen kan ud fra sagens oplysninger ikke udelukke, at der er sket en misforståelse mellem A og skolelederen.

Det ændrer imidlertid ikke på, at det efter komitéens opfattelse, ikke kan anses for tilstrækkeligt godtgjort, at skolelederen har lagt vægt på B's race eller etnisk oprindelse ved udvælgelsen til sprogtest."

<730.23>

-

§ "Hvilke elever skal tælles med som tosprogede?

-

§ Det første og vigtigste er at afgøre, om en elev skal med i optællingen?

-

§ Som det fremgår af undervisningsministeriets vejledning er definitionen på et tosproget barn: "Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skoleundervisningen, lærer dansk" (Folkeskolelovens § 4a, stk. 2)

-

§ Dette er en meget bred definition, idet de fleste elever har et andet modersmål end dansk.

Det vil sige, at skolerne ikke skal medtælle de elever, hvor skolen har vished om, at moderen fra fødslen har talt dansk med barnet.

I tvivlstilfælde må skolen spørge moderen."

-

§ "Med det forbehold, at den konkrete indskrivningssamtale foregik for mere end et år siden, kan jeg oplyse, at den procedure, jeg følger, har til hensigt at afklare, om barnet er tosproget i henhold til Undervisningsministeriets definition eller ej.

-

§ Jeg fik ikke under samtalen med [A] opfattelsen af, at [B] har talt dansk med sine forældre fra fødslen.

Derfor meddelte jeg familien, at der skulle foretages en sprogscreening af [B].

Jeg meddelte dog også, at [B] uanset sprogscreeningens udfald ville kunne indskrives på [M] Skole, og at sprogscreeningsresultatet ville danne et godt grundlag for undervisningen.

-

§ Faderen accepterede efter min erindring situationen og modtog sedlen med tid for sprogscreening uden klage til mig over skolens håndtering.

-

§ Hvad angår udsagnet fra daginstitutionen [N], har det i flere tilfælde kunnet konstateres, at den sproglige vurdering fra [N] ikke stemmer overens med sprogscreeningsresultaterne fra den centrale sprogscreening."

-

§ "Vores bruger [A] bestrider det beskrevne forløb vedrørende samtale med skoleleder [C].

Ifølge vores bruger blev det netop fortalt på mødet, at [A] havde talt [dansk] både med sine forældre og sine øvrige omgivelser, hvorefter [C] havde meddelt, at der var tale om en politisk beslutning, hvorefter alle tosprogede børn skulle sprogscreenes.

-

§ Yderligere kan [retshjælpsinstitutionen] tilføje, at alle andre omstændigheder i sagen peger på, at vores brugers opfattelse af sagen er i overensstemmelse med virkeligheden, idet hans opfattelse bliver bakket op af [N] og at [B] taler perfekt dansk samt at skoleleder [C] har udtalt, at der er tale om en politisk beslutning, hvorefter alle tosprogede børn i kommunen skal testes."

-

§ "Den dag til indskrivningen var jeg sammen med [B] til indskrivning.

Jeg udtrykkede klart og tydeligt over for [C] at [B] har været i dansk institution (vuggestue og derefter børnehave) siden hun var 1½ år.

Vi har talt dansk til hende som hovedsprog og hun brugt også kun dansk til at kommunikere med os, sin storesøster og andre.

Vi har prøvet at lære hende en smule kinesisk men det er måske kun 0,1 promille.

Jeg spurgte [C] om hvordan vi kunne gøre mere idet hun var som en dansker men stadig skulle til sprogtesten.

Og her er [C's] svar: - hvis din datters niveau ligger her (han viste det med armen) og nogen andre ligger her (et niveau højere med armen) og nogen andre her (et niveau under).

Hvem skal vi så teste.

Det er en politisk beslutning at vi skal teste alle to-sprogede - så svarer jeg: hvad så hvis vi nægter at komme til sprogtesten.

Det er da ikke rimeligt.

- [C]: det kan man ikke.

Det er en politisk beslutning som kommer fra byrådet."

-

§ "[Retshjælpsinstitutionen] oplyste i brev af 16. marts 2007, at [A] oplyser, at han fortalte, at der tales dansk i og udenfor hjemmet.

-

§ .

.

.

Der er indhentet ny udtalelse fra skolelederen (vedlægges), som oplyser, at han under samtalerne fandt det relevant med sprogscreening af de indstillede elever.

-

§ Der er således divergerende opfattelser hos skoleleder og forælder af en kommunikation, der er foregået mundtligt.

-

§ På forvaltningens vegne vil jeg gerne beklage, hvis de daværende retningslinier har givet anledning til misforståelser i processen omkring udvælgelsen til sprogscreening."

-

§ "Generelt har undertegnede ikke en tilsvarende præcis erindring om indskrivningsforløbet af [B], som den hendes far [A] giver udtryk for, han er i besiddelse af.

-

§ Som han nævner i sin mail af 15. marts 2007 gennemførte [M] Skole - d.v.s.

skolens pædagogiske leder og jeg over 100 indskrivningssamtaler i januar måned 2006.

Alle indskrivninger af kommende tokulturelle/nydanske elever blev foretaget af undertegnede efter, at der var foretaget en formel registrering i skolens forkontor.

-

§ Jeg skal derfor ikke afvise, at jeg evt.

forveksler indskrivningen af [B] med en af de øvrige, da jeg ikke har en præcis erindring om nogen af de over 50 samtaler, jeg gennemførte på 2 dage.

-

§ At jeg under samtalerne har fundet det relevant med en sprogscreening til de elever, som jeg har indstillet elever til sprogscreening.

Konkret viste den efterfølgende sprogscreening af [B], at min vurdering i situationen var korrekt.

-

§ At jeg oplevede, at alle forældre til de elever, som blev sprogscreenet, accepterede screeningen, efter at jeg havde forklaret og begrundet, at en screening først og fremmest havde til formål, at sikre, at den pågældende elev fik den bedst mulige skolestart - herunder evt.

ekstra sprogstøtte i sin børnehaveklasse på [M] Skole.

-

§ Jeg ved også med sikkerhed, at efter indskrivningen forekom der ingen henvendelser eller klager - mundtlige eller skriftlige til skolen og mig over [M] Skoles indskrivning og sagsbehandling.

Det gælder også for [A] og daginstitutionslederen fra [N], som rådgiver for [A] - eller andre forældre, hvis børn blev screenet i forbindelse med indskrivningen.

Jeg skal derfor beklage, at hverken [A] eller [D] leder af [N] ikke efterfølgende fandt anledning til at henvende sig til mig i forbindelse med, at [A] følte sig forskelsbehandlet i forhold til andre danske borgere."