Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

J.nr. 820.3

Klagekomitéen fandt ikke grundlag for at antage, at Nordisk Ministerråd skulle have udsat en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i forbindelse med et afslag på ansættelse i ministerrådets sekretariat.

Klagekomitéen modtog ved brev af 31. maj 2005 en klage over Nordisk Ministerråd.

Klagen vedrørte afslag på en ansøgning om et job som rådgiver ved ministerrådets sekretariat i København og blev videresendt til komitéen fra Ombudsmannen mot etnisk diskriminering i Sverige.

Under Klagekomitéens behandling af sagen oplyste klager, at det særligt var hans russiskklingende navn, der var årsag til, at han ikke var blevet indkaldt til en ansættelsessamtale eller tilbudt ansættelse.

Nordisk Ministerråd afviste, at dette skulle være tilfældet, og oplyste, at ministerrådet valgte at ansætte en ansøger, der opfyldte samtlige krav i stillingsopslaget, herunder bl.a. at den pågældende person talte russisk samt havde været bosat og havde studeret i Rusland.

Ministerrådet oplyste endvidere komitéen om, at rådet fandt, at rådets sekretariats virksomhed, ikke var omfattet af dansk lovgivning, herunder lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (forskelsbehandlingsloven), som følge af rådets oprettelse på baggrund af aftale mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om den retslige stilling for Nordisk Ministerråds Sekretariat og Nordisk Råds Sekretariat af 13. maj 1987.

Klagekomitéen fandt indledningsvis, at komitéen havde kompetence til at behandle sagen, idet rådets sekretariats virksomhed efter komitéens opfattelse var reguleret af forskelsbehandlingsloven.

Komitéen fandt bl.a., at en fortolkning af traktatens ordlyd bekræftede, at der ikke var noget grundlag for at antage, at danske retsanvendende myndigheder skulle være forpligtet til at undlade af bringe nationale og internationale regler, der forbyder forskelsbehandling på grundlag af race og etnisk oprindelse, i anvendelse over for Nordisk Ministerråd.

Klagekomitéen konkluderede videre, på baggrund af de i sagen frembragte oplysninger, at der ikke er grundlag for at antage, at Nordisk Ministerråds beslutning om ikke at indkalde klager til en samtale og ikke at tilbyde klager ansættelse var begrundet i dennes etniske oprindelse.

Komitéen finder derfor ikke, at Nordisk Ministerråd har udsat klager for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, stk. 1.

Sagsfremstilling

Klagekomitéen modtog ved brev af 31. maj 2005 en klage over Nordisk Ministerråd.

Klagen vedrørte afslag på en ansøgning om et job som rådgiver ved ministerrådets sekretariat i København og blev videresendt til komitéen fra Ombudsmannen mot etnisk diskriminering i Sverige.

I klagen gjorde klager gældende, at Nordisk Ministerråd havde udsat ham for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, fordi han i tilknytning til sin ansøgning om en stilling som rådgiver i ministerrådets sekretariat i København ikke blev indkaldt til en samtale eller fik tilbudt jobbet.

Ifølge klager var det dennes russiske efternavn, der havde haft indflydelse på ministerrådets afslag ansøgningen.

Klagekomitéen anmodede ved brev af 25. august 2005 Nordisk Ministerråd om en udtalelse i anledning klagen.

Komitéen anmodede i den forbindelse særligt om ministerrådets stillingtagen til, hvorvidt man var af den opfattelse, at lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. fandt anvendelse.

Ved brev af 6. september 2005 fremsendte Nordisk Ministerråd sin udtalelse, hvoraf følgende bl.a. fremgår om ministerrådets fortolkning af aftale om den retslige stilling for Nordisk Ministerråds sekretariat og Nordisk Råds sekretariat

Videre bemærkede Nordisk Ministerråd bl.a. følgende om din klage

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandlings udtalelse

"Efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (forskelsbehandlingsloven) § 8 a, stk. 1, er Institut for Menneskerettigheder tillagt kompetence til at behandle klager over overtrædelse af lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse og for overtrædelse af lovens forbud mod repressalier.

Denne opgave varetages på instituttets vegne af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling, som har beføjelse til at give udtryk for sin opfattelse af, om der er sket en overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling af de anførte grunde eller en overtrædelse af forbudet mod repressalier.

a.

Nordisk Ministerråds immunitet og forskelsbehandlingslovens anvendelighed over for Nordisk Ministerråd

Nordisk Ministerråd har over for Klagekomitéen anført, at forskelsbehandlingsloven ikke finder anvendelse i forhold til Nordisk Ministerråds virksomhed.

Nordisk Ministerråd har i den forbindelse henvist til en aftale mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om den retslige stilling for Nordisk Ministerråds Sekretariat og Nordisk Råds Sekretariat af 13. maj 1987 (Retsstillingsaftalen).

Klagekomitéen bemærker indledningsvis, at forskelsbehandlingsloven i lighed med anden dansk ret så vidt muligt skal fortolkes i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.

Desuden skal Danmarks internationale forpligtelser så vidt muligt fortolkes i overensstemmelse med hinanden, jf. Wienerkonventionen om Traktatretten af 1969 artikel 31, stk. 3, litra c, med.

Forskelsbehandlingsloven skal derfor fortolkes i overensstemmelse med navnlig de EU direktiver, loven tilsigter at implementere, samt med f.eks. FN's racediskriminationskonvention, FN's konvention om civile og politiske rettigheder og Europarådets Menneskerettighedskonvention, hvilke traktater efter omstændighederne finder anvendelse på ansættelsesretlige forhold.

Forskelsbehandlingsloven og de nævnte internationale forpligtelser skal derudover fortolkes i overensstemmelse med Retsstillingsaftalen og vice versa .

Det er Klagekomitéens opfattelse, spørgsmålet om Retsstillingsaftalens betydning for bedømmelsen af den foreliggende sag må bero på en konkret fortolkning af aftalen.

Det fremgår af artikel 2, stk. 1, i den på norsk affattede aftale, at hvert sekretariat "er et selvstændigt rettssubjekt med samme rettslige handleevne som andre juridisk personer i det land hvor sekretariatet har sitt sete." Udgangspunktet er derfor, at dansk ret regulerer Nordisk Ministerråds sekretariats virke.

Det er i øvrigt baggrunden for, at sagen - med dit samtykke - blev henvist fra Ombudsmannen mot Etnisk Diskriminering til komitéen.

Aftalen indeholder en række undtagelser til dette udgangspunkt.

Ifølge artikel 3 kan sekretariaternes "ejendom og andre aktiver [.

.

.

] ikke gjøres til gjenstand for noen forføyning fra administrative eller judisielle myndigheters side uten etter uttrykkelig tillatelse fra Nordisk Ministerråd eller Nordisk Råds presdium i det enkelte tilfælde".

En sådan bestemmelse om eksekutionsimmunitet kan efter Klagekomitéens opfattelse imidlertid ikke - i strid med sin ordlyd - fortolkes udvidende til at omfatte immunitet i øvrigt.

Bestemmelserne om ukrænkeligheden af sekretariaternes lokaler mv. (artikel 4), om fri korrespondance (artikel 5), om beskatning af sekretariaterne (artikel 6), og om beskatning af ansatte (artikel 7-9) er uden nærmere betydning for sagen.

Af reglerne om personalets retlige stilling (artikel 10-13) fremgår bl.a., at "arbejdsordning og lønns- og arbejdsvilkår for personalet i sekretariaterne" fastsættes af Nordiske Ministerråd respektive Nordisk Råds presidium (artikel 10), og at "Om de ansattes rettslige stilling gjelder for øvrig det som ansettelsesavtalen bestemmer eller Nordisk Ministerråd respektive Nordisk Råds presidium fastsetter" (artikel 13).

Det må klart have formodningen i mod sig, at de nordiske lande skulle indgå en traktat, som tillader Nordisk Ministerråd at udøve forskelsbehandling på grundlag af race eller etnisk oprindelse.

Der fremgår heller ikke af Retsstillingstraktatens ordlyd, at Nordisk Ministerråd skulle være undtaget fra forbudet mod at diskriminere personer f.eks. på grund af deres race eller etniske oprindelse.

En fortolkning af traktatens ordlyd bekræfter således, at der ikke er noget grundlag for at antage, at danske retsanvendende myndigheder skulle være forpligtet til at undlade af bringe nationale og internationale regler, der forbyder diskrimination på grundlag af race og etnisk oprindelse, i anvendelse over for Nordisk Ministerråd.

Klagekomitéen bemærker, at en sådan aftale i øvrigt næppe ville have folkeretlige gyldighed, da forbudet mod diskrimination på grund af race - og vel også etnisk oprindelse - har karakter af ufravigelige folkeretlige normer ( jus cogens ), som i medfør af Wienerkonventionen om Traktatretten af 1969 artikel 53 ikke kan fraviges ved traktat.

Klagekomitéen konkluderer på den baggrund, at klager kan påberåbe sig forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af race og etniske oprindelse over for Nordisk Ministerråd, selv om retsstillingen for de personer, der har opnået ansættelse ved Nordisk Ministerråd, er underkastet særlige regler.

Endelig finder Klagekomitéen anledning til at fremhæve, at det ikke tilkommer komitéen at tage stilling til, i hvilket omfang dansk ret i øvrigt finder anvendelse over for Nordisk Ministerråd, herunder hvilken betydning de ansattes samtykke har for bedømmelsen af deres ansættelsesretlige stilling, men beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af race eller etniske oprindelse kan ikke fraviges til ugunst for lønmodtageren, jf. forskelsbehandlingslovens § 5 b.

b.

Klagekomitéens vurdering af klagepunkterne

Klager har anført, at hans russiske efternavn har påvirket beslutningen om ikke at indkalde ham til en ansættelsessamtale.

Nordisk Ministerråd har afvist, at dette skulle være tilfældet.

Ministerrådet har i den forbindelse til Klagekomitéen oplyst, at ministerrådet valgte at ansætte en ansøger, der opfyldte samtlige krav i stillingsopslaget, herunder bl.a. at den pågældende person taler russisk, har været bosat og studeret i Rusland.

Endvidere har ministerrådet oplyst, at det forhold, at man f.eks. opfyldte dele af de krav, der var anført i opslaget ikke nødvendigvis resulterede i indkaldelse til en samtale.

Klagekomitéen finder på baggrund af de i sagen frembragte oplysninger ikke, at der er grundlag for at antage, at Nordisk Ministerråds beslutning om ikke at indkalde klager til en samtale og ikke at tilbyde klager ansættelse har været begrundet i hans etniske oprindelse.

Komitéen finder derfor ikke, at Nordisk Ministerråd har udsat klager for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, stk. 1.

Klager har endelig i en e-mail af 9. maj 2006 til Klagekomitéen bedt om, at muligheden for at indbringe sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol undersøges.

Dette giver komitéen anledning til at bemærke, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention efter komitéens opfattelse ikke finder anvendelse i denne sag, da retten til arbejde ikke er beskyttet af konventionen, hvorfor det accessoriske forbud mod diskrimination i artikel 14 heller ikke gælder."

<820.3>

-

§ "Aftale om den retslige stilling for Nordisk Ministerråds sekretariat og Nordisk Råds sekretariat, af 1987, fastslår Nordisk Ministerråds sekretariats retlige stilling samt forhold som knytter sig til disse.

-

§ Ifølge aftalens artikel 13 gælder om de ansattes retlige stilling det som ansættelsesaftalen bestemmer eller Nordisk Ministerråd respektive Nordisk Råds presidium fastsætter.

Kompetencen til afgørelse af tvister er henlagt til et voldgiftsnævn, jf. artikel 14.

Bestemmelserne i sin ordlyd omfatter ansatte.

Men det i bestemmelserne formulerede princip om undtagelse fra national lovgivning kan ved en formålsfortolkning strækkes til også at omfatte ansættelsesprocessen.

-

§ På den baggrund mener Nordisk Ministerråd ikke at den danske lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. finder anvendelse i forhold til Nordisk Ministerråds virksomhed."

-

§ "Nordisk Ministerråd skal afvise påstanden om at man har lagt vægt på ansøgeren Alexander Pirogovs russiske navn/nationalitet som et negativt faktum ved behandling af ansøgningen.

-

§ Nordisk Ministerråd har ved udvælgelsen af ansøgere til interview først og fremmest lagt vægt på, at de opfyldte så mange af følgende kriterier som muligt, som fremgik af stillingsopslaget:¬- Egnet akademisk eksamen.

¬- Erfaring fra nationalt politisk samarbejde, gerne i overgribende horisontalt eller tværsektorielt perspektiv.

¬- Bred kundskab og erfaring fra politisk styrede organer.

¬- Aktuel kundskab om nærområderne.

¬- Erfaring fra nordisk og internationalt arbejde.

¬- Gode kundskaber om Rusland, dets administration og politik.

-

§ Ministerrådet modtog 144 ansøgninger til den pågældende stilling.

De ansøgere som kunne leve op til samtlige eller næsten samtlige krav, som var angivet i stillingsannoncen, blev udvalgt.

En opfyldelse af flere af de angivne krav var derfor ikke nødvendigvis ensbetydende med indkaldelse til interview.

-

§ Ministerrådet har ved valget af den ansatte rådgiver lagt vægt på, at han opfylder samtlige krav i stillingsopslaget, han taler russisk, har været bosat og studeret i Rusland.

Der er særligt lagt vægt på erfaringer med ansættelser relateret til EU og FN samt bred erfaring med betjening i forhold til det politiske niveau, herunder ministre.

-

§ [Klager] har i forløbet givet udtryk for ønske om udlevering af lister over ansøgere (meritförteckning).

-

§ Det skal i den anledning oplyses, at der for Nordisk Ministerråds virksomhed er vedtaget nye offentlighedsregler gældende fra den 16. august 2004.

Heraf fremgår i § 8, stk. 5, følgende: ¬- "Uppgifter i offentliga dokument får inte lämnas ut om utlämnande uppgifterna kan antas skada skyddet för enskilds personliga eller ekonomiska förhållanden".

-

§ Denne bestemmelse fortolkes således, at navne mm.

på ansøgere ikke kan udleveres.

Aktindsigt er derfor afslået."