Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

J.nr. 780.26

Klagekomitéen fandt, at Århus Kommunes ordning om tvangsspredning af tosprogede børn ikke var i strid med lov om etnisk ligebehandlings forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Klagekomitéen blev gennem en artikel bragt i dagbladet Politiken den 9. marts 2006 opmærksom på, at Århus Kommune havde besluttet at tvangssprede 114 kommende tosprogede børnehaveklassebørn.

Klagekomitéen forstod Århus Kommunes oplysninger således, at kommunen havde indført en ordning, hvor alle tosprogede elever, efter en individuel vurdering af elevernes sproglige behov, blev henvist til en anden skole end distriktsskolen, såfremt eleven havde et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte, og såfremt distriktsskolen allerede havde mere end 20 % tosprogede elever med et ikke uvæsentligt behov for undervisning i dansk.

Klagekomitéen fandt, at den af Århus Kommune indførte ordning, ikke var i strid med lov om etnisk ligebehandlings forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, jf. lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1, fordi såvel sprogscreeningen som skoleplaceringen skete uden hensyntagen til elevens etniske oprindelse, samt at hensynet til elevens sproglige udvikling måtte anses for at forfølge et sagligt formål, og placering af elever på grundlag af en individuel vurdering, der afdækkede behovet for sproglig udvikling af danskkundskaber, udgjorde et nødvendigt og hensigtsmæssigt middel til opnåelse af dette formål.

På samme grundlag var det komitéens opfattelse, at indførelsen af en maksimums kvote for antallet af tosprogede elever med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte i hver skole ikke var i strid med lov om etnisk ligebehandlings forbud mod indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Sagsfremstilling

Klagekomitéen blev gennem en artikel bragt i dagbladet Politiken den 9. marts 2006 opmærksom på, at Århus Kommune havde besluttet at tvangssprede 114 kommende tosprogede børnehaveklassebørn.

Baggrunden for beslutningen var ifølge Børn og Unge-rådmand i Århus Kommune Louise Gade, at for "mange børn med tosproget baggrund kan ikke ordentlig dansk, når de starter i skolen.

Det giver faglige problemer for dem selv og deres klasse".

Endvidere fremgår det af artiklen, at Århus Kommune havde testet alle 575 tosprogede børn, der skulle starte i børnehaveklasse efter sommerferien, hvorefter resultatet viste, at 362 havde et "ikke uvæsentlig behov" for ekstra undervisning i dansk som andetsprog.

Det fremgår herudover af en pressemeddelelse fra rådmand Louise Gade om "Fakta om sprogscreening i Århus Kommune", at Århus Kommune havde fulgt definitionen indeholdt i folkeskolelovens § 4a, stk. 2, når tosprogede børn identificeres, og at selve vurderingen af om et barn er dækket af definitionen foretages af skolelederen i forbindelse med skoleindskrivningen på de enkelte skoler.

Ved brev af 14. marts 2006 rettede Klagekomitéen henvendelse til Århus Kommune og anmodede om en udtalelse i sagen.

Kopi af anmodningen blev samtidig sendt til orientering til Folketingets Ombudsmand samt Undervisningsministeriet.

Århus Kommunen svarede den 5. april 2006, at kommunen påregnede at have et endeligt svar færdig i uge 17.

Århus Kommune fremsendte herefter ved brev af 27. april 2006 sin udtalelse i sagen.

Af udtalelsen fremgår blandt andet følgende

Århus Kommune oplyste vedrørende grundlaget for screeningen blandt andet følgende

Vedrørende grundlaget for identifikationen af de tosprogede børn, herunder hvilke retningslinjer skolelederen har fulgt ved identifikationen oplyste Århus Kommune blandt andet følgende

Det fremgår blandt andet af den vedlagte vejledning

Århus Kommune understreger endvidere i udtalelsen, at implementeringen af lov nr. 594 i Århus Kommune helt i overensstemmelse med lovens intentioner ikke indeholder maksimale kvoter for antallet af tosprogede børn på de århusianske skoler og at måltallet på 20 % alene medtager tosprogede børn med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte.

Århus Kommune oplyser, at der ikke er tale om en grænse baseret på etnicitet, men at grænsen alene er fastsat ud fra sproglige behov.

Klagekomitéen rettede den 1. august 2006 telefonisk henvendelse til Undervisningsministeriet på baggrund af Århus Kommunes oplysning om, at ministeriet havde udarbejdet en vejledning, som kommunen anvendte.

Undervisningsministeriet henviste komitéen videre til UNI-C Statistik & Analyse, som administrerer indberetningerne.

UNI-C Statistik & Analyse fremsendte den 1. august 2006 nedenstående fra vejledningen

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandlings udtalelse

"Efter § 10, stk. 2, i lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling er Institut for Menneskerettigheder tillagt kompetence til at behandle klager over overtrædelse af lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse og for overtrædelse af lovens forbud mod repressalier.

Denne opgave varetages på instituttets vegne af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling, som i den forbindelse har beføjelse til at give udtryk for sin opfattelse af, om der er sket en overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling af de anførte grunde eller en overtrædelse af forbudet mod repressalier.

Komitéen har endvidere kompetence til at tage en sag op af egen drift, for eksempel på grundlag af presseomtale eller på grundlag af en henvendelse fra en borger m.v..

Klagekomitéen har på baggrund af en artikel bragt i dagbladet Politiken den 9. marts 2006 om, at Århus Kommune har besluttet at tvangssprede 114 kommende tosprogede børnehaveklassebørn, anmodet Århus Kommune om en udtalelse med henblik på komitéens overvejelser om at tage sagen op af egen drift.

Klagekomitéen har vurderet om Århus Kommunes ordning, hvorefter der ved tildeling af skolepladser lægges vægt på om den enkelte elev er tosproget og om Århus Kommunes ordning, hvorefter der er en øvre grænse på 20 % for antallet af tosprogede elever pr. skole, er i overensstemmelse med lov om etnisk ligebehandling.

Efter § 2, stk. 1, i lov om etnisk ligebehandling gælder loven for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden.

Det følger af lovens § 3, stk. 1, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etnisk oprindelse.

Ifølge lovens § 3, stk. 2, foreligger der direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Ifølge lovens § 3, stk. 3, foreligger der indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Det er i den forbindelse ikke et krav, at den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis alene berører personer af en enkelt bestemt race eller etnisk oprindelse.

Placering af elever i en anden skole end distriktsskolen alene på baggrund af deres etniske oprindelse udgør direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i strid med lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1.

En sådan placering kan ikke begrundes i varetagelsen af saglige hensyn og Århus Kommune følger heller ikke en sådan praksis.

Placering af elever i en anden skole end distriktsskolen på baggrund af deres sproglige kundskaber kan være udtryk for indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, medmindre de kriterier, der lægges til grund for placeringen, er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlet til at opfylde det er hensigtsmæssigt og nødvendigt, jf. § 3, stk. 3.

Klagekomitéen forstår Århus Kommunes oplysninger således, at kommunen har indført en ordning, hvor alle tosprogede elever, efter en individuel vurdering af elevernes sproglige behov, henvises til en anden skole end distriktsskolen, såfremt eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte og såfremt distriktsskolen allerede har mere end 20 % tosprogede elever med et ikke uvæsentligt behov for undervisning i dansk.

Komitéen forstår endvidere kommunens oplysninger således, at udvælgelsen af de elever, som dette berører, sker på baggrund af den definition af tosprogede børn, som fremgår af § 4a, stk. 2 i lov om folkeskolen samt på baggrund af en vejledning, der vedrører optællingen af tosprogede elever samt indberetningen af tosprogede elever til undervisningsministeriet.

Komitéen forstår i forlængelse heraf ordningen således, at kommunen tilstræber, at der ikke er mere end 20 % tosprogede elever med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte på én skole.

Samtidig har kommunen oplyst, at implementeringen af lov nr. 594 i Århus Kommune ikke indeholder maksimale kvoter for antallet af tosprogede elever på de århusianske skoler.

På baggrund af oplysningerne fra Århus Kommune er det Klagekomitéens opfattelse, at den af kommunen indførte ordning, der danner grundlag for henvisning til en anden skole end distriktsskolen, ikke er i strid med lov om etnisk ligebehandlings forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, jf. lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1.

Der foreligger ikke direkte forskelsbehandling, fordi såvel sprogscreeningen som skoleplaceringen sker uden hensyn til elevens etniske oprindelse.

Der foreligger heller ikke indirekte diskrimination, da hensynet til elevens sproglige udvikling må anses for et sagligt formål, og placering af elever på grundlag af en individuel vurdering, der afdækker behovet for sproglig udvikling af danskkundskaber, udgør et proportionalt middel til opnåelse af dette formål.

På samme grundlag er det endvidere Klagekomitéens opfattelse, at indførelsen af en maksimums kvote for antallet af tosprogede elever med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte i hver skole ikke er i strid med lov om etnisk ligebehandlings forbud mod indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Århus Kommune har endvidere oplyst, at identifikationen af tosprogede elever, som skal sprogscreenes, er baseret på den definition af tosprogede børn, som fremgår af § 4a, stk. 2 i lov om folkeskolen.

Tosprogede børn forstås herefter som børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk.

I praksis tager identifikationen udgangspunkt i en vejledning, som er udsendt til samtlige skoler i Århus Kommune, i forbindelse med optællingen af tosprogede børn.

Klagekomitéen skal på baggrund af disse oplysninger herunder vejledningens indhold bemærke, at der ikke i forbindelse med identifikationen af de tosprogede elever må lægges vægt på elevernes navne, etniske oprindelse, herunder forældrenes etniske oprindelse.

Der må alene lægges vægt på, hvorvidt eleven er tosproget, f.eks. hvilke sprog der tales i hjemmet.

Kopi af udtalelsen er sendt til orientering til Folketingets Ombudsmand samt til Undervisningsministeriet."

<780.26>

-

§ "L 594 [lov nr. 594 af 24. juni 2005 om ændring af lov om folkeskolen.

Styrket undervisning i dansk som andetsprog, herunder ved udvidet adgang til at henvise tosprogede elever til andre skoler end distriktsskolen] giver mulighed for, at særlige sproglige behov kan begrunde iværksættelse af særlige foranstaltninger.

Styrkelse af tilegnelsen af det danske sprog kan ske på flere måder, herunder ¬- § ved øget danskpåvirkning fra klassekammerater på en skole med mindre andel af tosprogede elever med særligt sprogstøttebehov¬- § ved særlige pædagogiske tilbud til tosprogede elever med sprogstøttebehov på skoler med relevant ekspertise

-

§ Dette er i overensstemmelse med, at det af lov nr. 374 om etnisk ligebehandling, § 4, fremgår, at loven ikke er til hinder for at vedtage eller opretholde specifikke foranstaltninger, der har til formål at forebygge eller opveje ulemper knyttet til en bestemt race eller etnisk oprindelse, indtil formålet er opfyldt.

-

§ En række nye undersøgelser, såvel danske som internationale, har i det seneste år dokumenteret, at tosprogede elevers faglige og sproglige skoleresultater påvirkes positivt af "klassekammerat-effekten" (peer learning), dvs. kontakt med ressource-stærke elever, der har majoritetssproget som modersmål.

-

§ Af [.

.

.

] undersøgelse fremgår det bl.a., at den positive kammeratskabseffekt "standser", hvis andelen af sprogligt og ressourcemæssigt svage elever overstiger ca. 30 %.

-

§ L 594 udmøntes ved, at tosprogede skolebegyndere med et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog som udgangspunkt ikke optages på distriktsskolen, når skolen har mere end 20 % tosprogede elever med et ikke uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog.

-

§ Henvisningen af tosprogede skolebegyndere med et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog til anden skole end distriktsskolen tager udgangspunkt i en individuel evaluering af eleven."

-

§ "I § 1, stk. 2 i L 594 står, at en henvisning til en anden skole end distriktsskolen skal bero på en vurdering af, hvorvidt barnet har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte, samt at vurderingen skal foretages ud fra en individuel vurdering af elevens sproglige behov.

-

§ På baggrund af ovenstående har Århus Kommune i forbindelse med implementeringen af L 594 besluttet at etablere en sprogscreening, som skal afdække hvert enkelt tosproget barns sproglige behov ud fra en række objektive kriterier."

-

§ "Det har været op til hver enkelt skoleledelse i forbindelse med skoleindskrivningen at finde frem til alle de børn, der måtte være omfattet af § 4a, stk. 2 og sikre, at disse børn blev indkaldt til en sprogscreening."

-

§ "Hvilke elever skal tælles med som tosprogede?

-

§ Det første og vigtigste er at afgøre, om en elev skal med i optællingen?

-

§ Som det fremgår af undervisningsministeriets vejledning er definitionen på et tosproget barn

-

§ "Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk."

-

§ (Folkeskolelovens § 4a, stk. 2)

-

§ Dette er en meget bred definition, idet de fleste elever har et andet modersmål end dansk.

Det vil sige, at skolerne ikke skal medtælle de elever, hvor skolen har vished om, at moderen fra fødslen har talt dansk med barnet.

I tvivlstilfælde må skolen spørge moderen.

-

§ Hvilket land/geografisk område kommer eleven fra?

-

§ Dernæst skal skolen afgøre, i hvilken rubrik den enkelte elev skal medtælles i forhold til, hvilket land/geografisk område eleven kommer fra.

-

§ Som noget nyt er der sidst i skemaet en rubrik, "Danmark", hvor nogle tosprogede elever skal placeres.

-

§ I hele denne opgørelse er det forældrenes oprindelse som er udgangspunkt for, hvor eleven skal placeres.

-

§ Iflg.

ministeriets vejledning skal tosprogede elever placeres i rubrikken "Danmark", hvis mindst én af forældrene er både dansk og født i Danmark.

Det har således ikke betydning, om eleven selv er dansk statsborger eller født i Danmark.

-

§ Det anbefales, at skolerne begynder med at finde de tosprogede elever, som er danske jf. vejledningen fra ministeriet.

-

§ Resten af de elever, som skolen har medtaget som tosprogede, skal herefter registreres i de øvrige landerubrikker fra A til Z, idet de i denne sammenhæng betragtes som "ikke danske".

-

§ Her er det oplysningerne om forældrenes fødeland og statsborgerskab, der er udgangspunkt for, hvilken landerubrik en elev skal tælles med i.

-

§ Efter skoleforvaltningens vurdering kan skolerne med fordel gå sådan frem

-

1) For de fleste elevers vedkommende kendes begge forældre.

Skolen placerer denne gruppe elever efter moderens fødeland, henholdsvis statsborgerskabsland.

-

2) Næste gruppe formodes at være elever, hvor kun den ene af forældrene kendes.

Skolen placerer denne gruppe elever efter den kendte forældres fødeland.

-

3) Sidste gruppe er formodentlig meget lille og omfatter elever, hvor ingen af forældrene kendes (der kan være tale om såkaldt uledsagede børn).

Skolen placerer denne gruppe elever efter elevens egne oplysninger.

-

§ Er eleven indvandrer (d.v.s.

hvis eleven er født i udlandet), er oprindelseslandet lig med fødelandet.

-

§ Er eleven efterkommer (d.v.s.

hvis eleven er født i Danmark), er oprindelseslandet lig med statsborgerskabslandet."

-

§ "Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning lærer dansk.

(Folkeskoleloven § 4a, stk. 2)

-

§ Denne definition omfatter både børn, som ikke har kendskab til dansk og børn, der har tilegnet sig noget dansk.

"

-

§ "Tosprogede elever og småbørn

-

§ Sidste år uddybede og specificerede Undervisningsministeriet definitionen af tosprogede elever/børn og deres oprindelsesland, og det blev muligt at kategorisere elevernes oprindelsesland, som værende Danmark.

For at kunne oplyse om de tosprogede elevers oprindelsesland er det vigtigt at vide forældrenes fødeland og statsborgerskab.

Et tosproget barn er således dansk, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark.

Det har således ikke betydning, om barnet selv er dansk statsborger eller født i Danmark"