Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

J.nr. 740.16

Klagekomitéen fandt ikke, at en prispolitik, hvorefter en virksomhed, der udlejede feriehuse, tilbød kunder med bopæl i Danmark feriehuse til en lavere pris end kunder med bopæl i Tyskland, Holland og England.

En retshjælpsinstitution klagede på vegne af klager over, at en virksomhed, der udlejer ferieboliger, havde udsat klager for indirekte forskelsbehandling, idet klager, på tidspunktet for henvendelsen til virksomheden, havde været bosat i Tyskland.

Virksomheden havde på grund af klagers bopæl i Tyskland tilbudt et feriehus til klager til en højere pris, end hvis klager havde haft bopæl i Danmark.

Virksomheden oplyste under Klagekomitéens behandling af sagen, at prisforskellen var begrundet i konkrete forhold på de pågældende markeder, herunder bl.a. forskelle i gældende forbrugerlovgivning, der betød, at priserne på leje af feriehuse ikke var identiske.

Klagekomitéen fandt ikke grundlag for at undersøge, hvorvidt tysk forbrugerlovgivning, som oplyst af virksomheden, fandt anvendelse i alle tilfælde, hvor der skete indgåelse af en lejeaftale med kunder, der havde bopæl i Tyskland, idet en erhvervsdrivende efter komitéens opfattelse under alle omstændigheder kan beslutte om og under hvilke vilkår virksomheden vil indgå lejeaftaler med kunder, der har bopæl uden for Danmark.

Komitéen fandt det herefter ikke afgørende, om forskellen i lejeprisen svarede til eventuelle merudgifter, idet en virksomhed efter komitéens opfattelse har et ikke ubetydeligt skøn ved fastsættelse af prisen.

Klagekomitéen konkluderede på den baggrund, at virksomhedens praksis for udlejning af sommerhuse til personer med bopæl i bl.a. Tyskland ikke indebar en overtrædelse af lov om etnisk ligebehandlings forbud mod indirekte forskelsbehandling, idet virksomhedens prispolitik forfulgte et sagligt formål og var hensigtsmæssig og nødvendig.

Sagsfremstilling

Klagekomitéen modtog ved brev af 31. januar 2006 en klage fra klager repræsenteret ved en retshjælpsinstitution over et firma B der udlejer sommerhuse.

Ifølge klagen opererer B med forskellige priser for leje af sommerhuse i Danmark afhængigt af, om man vælger at reservere et sommerhus på B's dansk- eller tysksprogede hjemmeside.

I forbindelse med den konkrete klage var klager blevet oplyst en pris på 1015 EUR på den tysksprogede hjemmeside og 883 EUR på den dansksprogede hjemmeside.

Resthjælpsinstitutionen anmodede endvidere om, at Klagekomitéen henstiller, at klager modtager fri proces efter lov om etnisk ligebehandling § 10, stk. 3.

På baggrund af klagen anmodede Klagekomitéen ved brev af 22. februar 2006 B om en udtalelse i sagen.

B fremsendte ved brev af den 27. februar 2006 sin udtalelse til Klagekomiteen.

B oplyste, at de forskellige priser, der optrådte på henholdsvis den dansk- og tysksprogede del af hjemmesiden skyldtes, at der i prisen oplyst på den tysksprogede del af hjemmesiden, er inkluderet en obligatorisk afbestillingsforsikring, idet der efter tysk lovgivning er krav om, at den endelige pris angiver alle obligatoriske ydelser.

For så vidt angår prisen angivet på den dansksprogede hjemmeside er denne angivet uden den obligatoriske afbestillingsforsikring.

B oplyste i den forbindelse, at forsikringens pris er på 295 DKK pr. uge.

B oplyste videre, at dækningsgraden af den obligatoriske afbestillingsforsikring, der gælder for henholdsvis det danske og tyske marked er forskellig, således at den obligatoriske forsikring for det tyske marked har en større dækningsgrad.

Det fremgik videre af B's udtalelse, at prisforskellen endvidere var begrundet i, at der efter tysk lovgivning er krav om, at udlejere af sommerhuse m.v. tegner en særskilt insolvensforsikring til sikring af kundernes forudbetalte lejebeløb, og at der i forbindelse med omsætning af fremmed valuta vil være såvel transaktionsomkostninger som kursudviklingsrisici.

B fremsendte endelig "Notat om forbrugerbeskyttelse af tyske lejere i danske feriehuse" af november 2003 udarbejdet af Feriehusudlejernes Brancheforening, og en redegørelse af 11. april 2005 udarbejdet af ADVOKATGRUPPEN LUXEMBOURG for Feriehusudlejernes Brancheforening vedrørende "Markedsføring af obligatoriske ydelser i Tyskland".

Det konkluderes i notatet og redegørelsen bl.a., at tysk forbrugerlovgivning finder anvendelse, når der over Internettet indgås en aftale med en tysk lejer til et sommerhus.

Ved brev af 15. marts 2006 anmodede Klagekomitéen retshjælpsinstitutionen om at fremkomme med bemærkninger til B's udtalelse af 27. februar 2006.

Retshjælpsinstitutionen fremsendte sine bemærkninger ved brev af 5. april 2006.

Klagekomitéen anmodede herefter ved brev af 24. maj 2006 B's om bemærkninger til retshjælpsinstitutionens brev af 5. april 2006.

Komitéen anmodede endvidere om en række uddybende oplysninger.

Ved brev af 30. maj 2006 fremsendte B yderligere bemærkninger til sagen.

B understregede i den forbindelse bl.a., at den pågældende forskel i prissætningen for lejen afhængigt af, hvilket marked der var tale om, var begrundet i en række forhold udover forskellen i dækningsgraden af den pågældende forsikring.

B oplyste bl.a., at der på det tyske marked blev stillet krav om en insolvensforsikring, mere forbrugervenlige almindelige afbestillingsregler, regler for forbrugerbeskyttelse ved behandling af reklamationssager, og at tysk lovgivning finder anvendelse ved lejeaftaler med kunder bosat i Tyskland, bl.a. fordi virksomheden er repræsenteret med kontorer i Tyskland.

Klagekomitéen anmodede herefter ved brev af 15. juni 2006 retshjælpsinstitutionen om bemærkninger til B's brev af 30. maj 2006.

Retshjælpsinstitutionen bemærkede herefter ved brev af 26. juni 2006, at man bl.a. fandt, at

Klagekomitéen anmodede herefter ved brev af 4. juli 2006 B om eventuelle bemærkninger til retshjælpsinstitutionens brev af 26. juni 2006.

Klagekomitéen anmodede i den forbindelse endvidere B oplyse, hvorvidt de pågældende forhold vedrørende kunder bosat i Tyskland tillige gør sig gældende for kunder bosat i England og Holland, idet priserne angivet på B's engelske og hollandske hjemmeside er identiske med priserne på den tyske hjemmeside.

Ved brev af 11. juli 2006, understregede B, at prisfastsættelsen tog udgangspunkt i kundens bopæl og ikke i, hvilket sprog kunden taler, herunder om kunden er tysktalende.

B oplyste endvidere bl.a., for så vidt angår de identiske priser på den tyske, engelske og hollandske hjemmeside, at

Ved brev af 14. juli 2006 anmodede Klagekomitéen retshjælpsinstitutionen om eventuelle bemærkninger.

Retshjælpsinstitutionen oplyste ved brev af 20 juli 2006, at der ikke på B's hjemmeside "var nogen form for oplysning [.

.

.

] om "bopælsrabatten", som angiveligt skulle blive udløst til de tysktalende (bosiddende i DK) som anvender hjemmesidens tyske afdeling og dermed bliver præsenteret for de højere tyske priser".

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandlings udtalelse

"Efter § 10, stk. 2, i lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling er Institut for Menneskerettigheder tillagt kompetence til at behandle klager over overtrædelse af lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse og for overtrædelse af lovens forbud mod repressalier.

Denne opgave varetages på instituttets vegne af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling, som har beføjelse til at give udtryk for sin opfattelse af, om der er sket en overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling af de anførte grunde eller en overtrædelse af forbudet mod repressalier.

Sagen angår det forhold, B har udsat klager for indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse ved at have afvist, at klager kunne leje et sommerhus over Internettet til en bestemt pris, idet denne pris var forbeholdt kunder med bopæl i Danmark.

Klagekomitéen har herefter vurderet, hvorvidt B's praksis for udlejning af sommerhuse over Internettet, hvorefter lejeprisen er afhængig, af om lejeren har bopæl i Tyskland, er i strid med lov om etnisk ligebehandlings forbud mod indirekte forskelsbehandling, og om der er grundlag for at antage, at klager konkret er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

Klagekomitéen finder ikke, at der i sagen er frembragt oplysninger, som kan begrunde den antagelse, at B har fastsat prisen på leje at sommerhuse ud fra, om kunden taler dansk eller tysk.

Komitéen har derfor ikke foretaget en nærmere vurdering af denne problemstilling.

Efter § 2, stk. 1, i lov om etnisk ligebehandling gælder loven for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden.

Ifølge lovens § 3, stk. 2, foreligger der direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Det følger af lovens § 3, stk. 3, at der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, hvis en erhvervsdrivende f.eks. betinger udbud af en vare eller fastsættelse af varens pris af kundens race eller etniske oprindelse.

Dette er ikke tilfældet for B's udbud af sommerhuse.

Der kan foreligge indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, såfremt en erhvervsdrivende f.eks. betinger udbud af en vare eller fastsættelse af varens pris af, om kunden har bopæl i et bestemt land, f.eks. Tyskland, England eller Holland.

Anvendelse af et sådant bopælskriterium vil kunne stille personer med tysk, engelsk eller hollandsk etnisk oprindelse ringere end andre, hvis prisen på varen således fastsættes højere end for kunder med f.eks. bopæl i Danmark.

En sådan prispolitik vil kunne indebære indirekte forskelsbehandling af personer med tysk etnisk oprindelse, medmindre anvendelsen af kriteriet er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Klagekomitéen har forstået B's oplysninger således, at B fastsætter prisen på leje af sommerhus på baggrund af kundens bopæl.

En kunde med bopæl i Danmark, der måtte benytte f.eks. den tysksprogede hjemmeside til at leje et sommerhus, vil således kunne leje et sommerhus til samme pris som andre kunder med bopæl i Danmark.

Klagekomitéen finder, at en prispolitik, hvorefter kunder med bopæl i Tyskland ikke kan leje sommerhuse til samme pris eller vilkår som kunder med bopæl i Danmark, kan være i strid med lov om etnisk ligebehandlings forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

Klagekomitéen har ikke fundet grundlag for at undersøge, hvorvidt tysk forbrugerlovgivning, som oplyst af B, finder anvendelse i alle tilfælde, hvor der sker indgåelse af en lejeaftale med kunder, der har bopæl i Tyskland, idet en erhvervsdrivende efter komitéens opfattelse under alle omstændigheder kan beslutte om og under hvilke vilkår virksomheden vil indgå lejeaftaler med kunder, der har bopæl uden for Danmark.

Det samme gælder for så vidt angår de fremhævede forhold, der gør sig gældende for kunder med bopæl i England og Holland.

Komitéen finder det ikke afgørende, om forskellen i lejeprisen svarer til eventuelle merudgifter, idet en virksomhed efter komitéens opfattelse har et ikke ubetydeligt skøn ved fastsættelse af prisen.

Klagekomitéens finder således, at B's praksis for udlejning af sommerhuse til personer med bopæl i bl.a. Tyskland ikke indebærer en overtrædelse af lov om etnisk ligebehandlings forbud mod indirekte forskelsbehandling, jf. lovens § 3, stk. 1, idet B's prispolitik forfølger et sagligt formål og er hensigtsmæssig og nødvendig.

Der er i øvrigt efter Klagekomitéens opfattelse ikke grundlag for at antage, at klager konkret er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i strid med lov om etnisk ligebehandling, jf. lovens § 3, stk. 1.

Klagekomitéen kan derfor ikke henstille, at klager meddeles fri proces efter lov om etnisk ligebehandling § 10, stk. 3."

<740.16>

-

§ "[.

.

.

] det afgørende er hjemmesidens opbygning efter sprog, hvilket betyder at tysktalende uanset om de bor i det ene eller det andet land (eksempelvis det tyske mindretal i Danmark) vil blive præsenteret for den diskriminerende høje tyske pris.

-

§ [Resthjælpsinstitutionen] afviser, at det skulle være sagligt, at udsætte tysktalende fra Tyskland for denne forskelsbehandling, men skal samtidig påpege, at det under alle omstændigheder ikke kan være sagligt begrundet i forhold til tysktalende bosiddende i Danmark."

-

§ "der for begge markeders [det engelske og hollandske] vedkommende er tale om meget små markeder, hvor markedsføringsomkostningerne målt pr. omsat enhed er meget store.

Derudover gælder for de 2 nævnte markeder tillige de samme dækningsgrader som på marked Tyskland i forbindelse med afbestillingsforsikring.

Jvfr.

Ovennævnte skrivelser af 23.08.2005 og 30.05.2006 er der her tale om langt mere omfattende risikodækning end på det danske marked.

Ud fra disse forhold har vi fundet en prissætning på niveau med det i Tyskland gældende for passende."