Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

J.nr. 860.9

Klagekomitéen fandt, at Aalborg Kommunes praksis ved tildeling af hjemmehjælp, hvorefter ønsker fra borgere om at skifte til hjemmehjælpere med en bestemt etnisk oprindelse efter omstændighederne blev imødekommet, indebar, at kommunen udøvede ulovlig forskelsbehandling i strid med forbudet mod direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

Klagekomitéen blev gennem en række artikler bragt i Nordjyske Stiftstidende den 10. og 11. december 2005 og gennem en konkret henvendelse fra en borger opmærksom på, at Aalborg Kommune efter det oplyste gav udtryk for, at kommunen imødekom krav fra borgere, der ønskede en "hvid" eller "etnisk dansk" hjemmehjælper anvist fra kommunen.

Klagekomitéen iværksatte på den baggrund en undersøgelse på eget initiativ mod Aalborg Kommune.

Aalborg Kommune oplyste under sagens behandling, at ønsker om at skifte medarbejder kan have forskellige begrundelser, og at der ikke ved håndteringen af sådanne situationer bliver skelnet mellem forskellige årsager til problemerne.

Kommunen fremsendte samtidig et notat om principper og procedurer for tildeling af medarbejdere i hjemmeplejen, hvoraf det fremgår, at der i 15 tilfælde i 2005 blev fremsat ønske om en anden medarbejder begrundet i medarbejderens etniske baggrund/sprog.

Det blev videre anført, at ingen medarbejder har modsat sig skiftet, og at forvaltningen ikke har kendskab til, at de berørte medarbejdere har følt sig diskrimineret.

Det fremgik videre i et referat af et møde i Chefgruppen i &Aelig;

ldre- og Handicapforvaltningen den 13. december 2005, fremsendt af Aalborg Kommune til Klagekomitéen, at der i 10 tilfælde er foretaget medarbejderskift på grund af sprogproblemer, samarbejdsvanskeligheder og hensynet til medarbejderen.

Kommune uddybede i den forbindelse mødereferatet over for Klagekomitéen og oplyste, at flere af de angivne 15 sager hidrørte fra 2004, og at ønsker om at skifte medarbejder sjældent blev begrundet udelukkende i medarbejderens etniske baggrund.

I de 11 tilfælde, hvor der efter det oplyste blev skiftet medarbejder, blev begrundelsen angivet at være samarbejdsvanskeligheder (2 sager), køn (3 sager), medarbejderens ønske (1 sag), religion (1 sag) og sprogvanskeligheder (4 sager).

Klagekomitéen lagde herefter til grund, at Aalborg Kommune, når den leverer hjemmepleje til en borger, indgår i en dialog med borgeren i tilfælde, hvor borgeren er utilfreds med den tildelte hjemmehjælper.

I tilfælde, hvor borgeren ønsker at skifte hjemmehjælper, helt eller delvist på grund af hjemmehjælperens etniske oprindelse, imødekommer kommunen dette, hvis borgeren efter en dialog opretholder sit ønske.

Komitéen lagde endvidere til grund, at et sådant skift af hjemmehjælper vil indebære, at kommunen tildeler borgeren en ny hjemmehjælper med den etniske oprindelse, som borgeren ønsker, uanset hvilke konkrete problemer borgeren i øvrigt har anført som begrundelse for ønsket om at skifte hjemmehjælper.

Kommunen har således oplyst, at den i 11 tilfælde i 2004-05 med overvejende sandsynlighed har tildelt borgere en hjemmehjælper med en etnisk baggrund forskellig fra den etniske baggrund, som den oprindeligt tildelte hjemmehjælper havde.

På denne baggrund fandt Klagekomitéen, at Aalborg Kommunens praksis, hvorefter et ønske fra en borger om at skifte til en hjemmehjælper med en bestemt etnisk oprindelse efter omstændighederne blev imødekommet, indebar, at kommunen udøvede ulovlig forskelsbehandling i strid med forbudet mod direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund arbejdsmarkedet m.v.

Klagekomitéen fremsatte i forlængelse heraf en række anbefalinger til Aalborg Kommune.

Sagsfremstilling

Klagekomitéen blev gennem en række artikler bragt i Nordjyske Stiftstidende den 10. og 11. december 2005 og gennem en konkret henvendelse fra en borger opmærksom på, at Aalborg Kommune efter det oplyste gav udtryk for, at kommunen imødekom krav fra borgere, der ønskede en "hvid" eller "etnisk dansk" hjemmehjælper anvist fra kommunen.

Baggrunden for sagen var, at Mangfoldighedsnetværket telefonisk - ved at udgive sig for at være i familie med en person, der anmodede om hjemmehjælp - havde forespurgt en række kommuner om muligheden for at modtage en hjemmehjælper med etnisk dansk baggrund.

En sagsbehandler ved Aalborg Kommunen havde i den forbindelse ikke afvist, at anmodningen kunne imødekommes.

I forlængelse heraf udtalte Aalborg Kommunes ældrerådmand Anni Kjeldgaard i en artikel bragt i Nordjyske Stiftstidende den 10. december 2005 bl.a. at

På den baggrund anmodede Klagekomitéen ved brev af 14. december 2005 Aalborg Kommune om en udtalelse i sagen.

Ved brev af 12. januar 2006 fremsendte Rådmand i Aalborg Kommune Anni Kjeldgaard sin udtalelse, hvor følgende bl.a. fremgår

Udtalelsen var bl.a. vedlagt "Notat om principper og procedure for tildeling af medarbejder i hjemmeplejen" af 10. januar 2006.

Følgende fremgår bl.a. af notatet

Udtalelsen var endvidere vedlagt et referat af Chefgruppen - &Aelig;

ldre- og Handicapforvaltningens møde den 13. december 2005.

Af referatet fremgår bl.a. følgende for så vidt angår hjemmeplejen i Aalborg Kommune

Ved brev af 2. februar 2006 anmodede Klagekomitéen Aalborg Kommune om uddybende oplysninger.

Komitéen anmodede særligt Aalborg Kommune om at uddybe oplysningerne om, at kommunen havde oplevet 15 tilfælde i 2005, hvor en borger ønskede en anden hjemmehjælper på grund af hjemmehjælperens etniske baggrund/sprog.

Komitéen fremsendte endvidere en transskription af samtalen mellem Mangfoldighedsnetværket og Aalborg Kommune, som komitéen havde en kopi af fra en retshjælpsorganisation, der havde modtaget det af Mangfoldighedsnetværket indsamlede materiale m.v. i forbindelse med netværkets undersøgelse.

Det fremgik bl.a. af samtalen mellem Mangfoldighedsnetværket og en sagsbehandler i Aalborg Kommune, at sagsbehandleren i forbindelse med en forespørgsel om, hvorvidt det var muligt at modtage en hjemmehjælper med etnisk dansk oprindelse, oplyste følgende

[.

.

.

]

Ved brev af 10. februar 2006 fremsendte Aalborg Kommune yderligere oplysninger, hvoraf følgende bl.a. fremgår

Kommunen redegjorde herefter nærmere for de 15 tilfælde, hvor der var blevet fremsat ønske om en ny hjemmehjælper.

I disse tilfælde var der således tale om en kombination af en række forhold, der bl.a. knyttede sig til medarbejderens etniske oprindelse, sprogkundskaber, køn og kemien mellem medarbejderen og borgeren.

Endvidere oplyste kommunen, at ønsket i 11 tilfælde var blevet imødekommet.

Aalborg Kommune anmodede endvidere for så vidt angik Mangfoldighedsnetværkets undersøgelse om at få tilsendt kopi af den pågældende samtale mellem netværket og Aalborg Kommune på bånd.

Kommunen oplyste endvidere, at netværket havde lagt et betydeligt pres på den pågældende sagsbehandler i kommunen for at få denne til at tilkendegive, at ønsket om en "hvid" hjemmehjælper kunne imødekommes.

Klagekomitéen fremsendte ved brev af 1. marts 2006 en CD med samtalen mellem Mangfoldighedsnetværket og Aalborg Kommune.

Ved brev af 3. marts 2006 oplyste Aalborg Kommune herefter bl.a. følgende om den optagne samtale

Aalborg Kommune oplyste den 25. april 2006 telefonisk efter forespørgsel fra sekretariatet for Klagekomitéen, at tildeling af en ny hjemmehjælper oftest skete i dialog med den pågældende hjemmehjælper, der blev flyttet, og ofte på opfordring fra denne, f.eks. efter at borgeren havde generet hjemmehjælperen på grund af, at denne havde anden etnisk oprindelse end dansk.

Ved e-mail af 26. april 2006 oplyste Aalborg Kommune endvidere i forbindelse med uddybende oplysninger om de 11 tilfælde, som er omtalt i kommunens brev af 10. februar 2006, at der ikke forelå oplysninger om, hvorvidt der i disse tilfælde var blevet tildelt en ny hjemmehjælper med en etnisk oprindelse forskellig fra den, som den oprindeligt tildelte hjemmehjælper havde.

Kommunen oplyste imidlertid, at det var overvejende sandsynligt, at dette var tilfældet.

Kommunen oplyste endvidere, at i de tilfælde, hvor den ansatte medarbejdere selv ønskede at skifte, blev der skiftet til en medarbejder, der ikke "synligt eller hørigt" havde en "fremmed etnisk oprindelse", da borgeren i disse tilfælde netop "generede" medarbejderen, fordi medarbejderen havde anden etnisk baggrund end dansk.

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandlings udtalelse

"Efter forskelsbehandlingslovens § 8 a, stk. 1, er Institut for Menneskerettigheder tillagt kompetence til at behandle klager over overtrædelse af lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse og for overtrædelse af lovens forbud mod repressalier.

Instituttet kan endvidere tage en sag op til behandling på eget initiativ f.eks. på grundlag af presseomtale m.v. Denne opgave varetages på instituttets vegne af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling, som i den forbindelse er tillagt beføjelse til at give udtryk for sin opfattelse af, om der er sket en overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling af de anførte grunde eller en overtrædelse af forbudet mod repressalier, samt fremsætte anbefalinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

Klagekomitéen har på baggrund af artiklerne bragt i Nordjyske Stiftstidende den 10. og 11. december 2005 og en konkret henvendelse fra en borger indledt en undersøgelse af Aalborg Kommunes praksis ved levering af hjemmepleje.

Sagen angår det forhold, om Aalborg Kommune har overtrådt forbudet mod direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse indeholdt i forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1, ved i forbindelse med levering af hjemmehjælp til konkrete borgere at have undladt at benytte hjemmehjælpere helt eller delvist på grund af hjemmehjælpernes etniske oprindelse.

Efter forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1 må en arbejdsgiver ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ifølge lovens § 1, stk. 1, forstås forskelsbehandling som enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af blandt andet race eller etnisk oprindelse.

Efter lovens § 1, stk. 2, foreligger der direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

a.

Direkte forskelsbehandling

Det følger af forarbejderne til loven, at direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse som udgangspunkt ikke kan begrundes i varetagelsen af saglige hensyn.

Efter lovens § 6, stk. 2, kan der gøres undtagelser herfra, såfremt det ved visse former for erhvervsudøvelse og uddannelser er af afgørende betydning, at udøveren er af en bestemt race eller etnisk oprindelse, og kravet herom står i rimeligt forhold til den pågældende erhvervsaktivitet.

En sådan undtagelse forudsætter dog, at der efter ansøgning gives en konkret ministeriel dispensation hertil.

Der vil foreligge direkte forskelsbehandling, hvis en arbejdsgiver i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdet, herunder ved tildeling af opgaver m.v., f.eks. fravælger en medarbejder til en opgave på grund af medarbejderens race eller etniske oprindelse.

Dette vil være tilfældet, hvis kommunen på grund af en hjemmehjælpers race eller etniske oprindelse undlader at benytte denne ved levering af hjemmehjælp til en borger.

Denne ansatte vil i sådanne tilfælde blive stillet ringere end andre ansatte i en tilsvarende situation alene på grund af vedkommendes race eller etniske oprindelse.

Endvidere vil andre ansatte med en lignende race eller etnisk oprindelse blive forskelsbehandlet, idet disse ansatte bliver fravalgt til den pågældende opgave.

Det er i den forbindelse uden betydning, om kommunens beslutning er baseret på et af borgeren fremsat ønske om at modtage en hjemmehjælper med en bestemt etnisk oprindelse.

&Aelig;

ldrerådmand Anni Kjeldgaards udtalelser i Nordjyske Stiftstidende 10. december 2005 giver anledning til at formode, at der i &Aelig;

ldre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune kan være taget hensyn til plejemodtageres udtrykte ønske om at modtage pleje fra personer med en bestemt etnisk baggrund.

Aalborg Kommune ved ældrerådmand Anni Kjeldgaard har over for Klagekomiteen ved brev af 12. januar 2006 oplyst, at brugerne ikke i forbindelse med visitationen, der har til formål at kortlægge plejebehovet, kan bestille en medarbejder med et bestemt køn, med en bestemt etnisk eller religiøs baggrund, eller med andre særlige træk.

Det fremgår imidlertid af samtalen mellem Mangfoldighedsnetværket og en sagsbehandler i Aalborg

Kommune, at sagsbehandleren ikke er afvisende over for muligheden for, at der kan sendes en hjemmehjælper med etnisk dansk baggrund ud, uanset at borgeren ikke tidligere har modtaget hjemmehjælp i kommunen.

Det er Klagekomitéens opfattelse, at sagens oplysninger, herunder indholdet af den pågældende samtale mellem Mangfoldighedsnetværket og Aalborg Kommune, ikke danner tilstrækkeligt grundlag for at antage, at kommunen generelt har været villig til forudgående at stille hjemmehjælpere med en bestemt etnisk oprindelse til rådighed for kommunens borgere.

Komitéen har i den forbindelse noteret sig, at den pågældende samtale mellem netværket og en sagsbehandler i kommunen alene vedrørte et generelt spørgsmål om, hvorvidt kommunen efter omstændighederne kunne sende en hjemmehjælper med etnisk dansk baggrund.

Der er således ikke under den konkrete samtale mellem netværket og sagsbehandleren blevet foretaget en egentlig tildeling af hjemmehjælp.

Komitéen finder derfor, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte kommunens oplysninger om, at det ikke er muligt forudgående at fravælge hjemmehjælper på grund af hjemmehjælperens etniske oprindelse.

Klagekomitéen skal imidlertid i forlængelse heraf gøre opmærksom på, at det er uden betydning for vurderingen af, om forbudet mod direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse er overtrådt, om der er tale om en praksis, hvor kommunen forudgående, dvs. før en hjemmehjælper har besøgt en borger for første gang, fravælger hjemmehjælperen til en opgave på grund af dennes etniske oprindelse, eller om fravælgelsen først sker, efter at hjemmehjælperen har været tilknyttet borgeren.

Aalborg Kommune har 12. januar 2006 oplyst, at ønsker om at skifte medarbejder kan have forskellige begrundelser, og at der ikke ved håndteringen af sådanne situationer skelnes mellem forskellige årsager til problemerne.

Kommunen har samtidig fremsendt et notat om principper og procedurer for tildeling af medarbejdere i hjemmeplejen.

Det fremgår heraf, at der i 15 tilfælde i 2005 har været fremsat ønske om en anden medarbejder begrundet i medarbejderens etniske baggrund/sprog.

Det anføres videre, at ingen medarbejder har modsat sig skiftet, og at forvaltningen ikke har kendskab til, at de berørte medarbejdere har følt sig diskriminerede.

Det anføres nærmere i et referat af et møde i Chefgruppen i &Aelig;

ldre- og Handicapforvaltningen den 13. december 2005, at der i 10 tilfælde er foretaget medarbejderskift på grund af sprogproblemer, samarbejdsvanskeligheder og hensynet til medarbejderen.

Aalborg Kommune har over for Klagekomitéen den 10. februar uddybet mødereferatet og oplyst, at flere af de angivne 15 sager hidrørte fra 2004, og at ønsket om at skifte medarbejder sjældent begrundes udelukkende i medarbejderens etniske baggrund.

I de 11 tilfælde, hvor der efter det oplyste er skiftet medarbejder, angives begrundelsen at være samarbejdsvanskeligheder (2 sager), køn (3 sager), medarbejderens ønske (1 sag), religion (1 sag) og sprogvanskeligheder (4 sager).

Klagekomitéen lægger herefter til grund, at Aalborg Kommune, når den leverer hjemmepleje til borgeren, indgår i en dialog med borgeren i tilfælde, hvor borgeren er utilfreds med den tildelte hjemmehjælper.

I tilfælde, hvor borgeren ønsker at skifte hjemmehjælper, helt eller delvist på grund af hjemmehjælperens etniske oprindelse, imødekommer kommunen dette, hvis borgeren efter en dialog opretholder sit ønske.

Komitéen lægger endvidere til grund, at et sådant skift af hjemmehjælper vil indebære, at kommunen tildeler borgeren en ny hjemmehjælper med den etniske oprindelse, som borgeren ønsker, uanset hvilke konkrete problemer borgeren i øvrigt har anført som begrundelse for ønsket om at skifte hjemmehjælper.

Kommunen har således oplyst, at den i 11 tilfælde i 2004-05 med overvejende sandsynlighed har tildelt borgere en hjemmehjælper med en etnisk baggrund forskellig fra den etniske baggrund, som den oprindeligt tildelte hjemmehjælper havde.

På denne baggrund finder Klagekomitéen, at Aalborg Kommunens praksis, hvorefter et ønske fra en borger om at skifte til en hjemmehjælper med en bestemt etnisk oprindelse efter omstændighederne imødekommes, indebærer, at kommunen udøver ulovlig forskelsbehandling.

Dette kommer til udtryk ved, at der sker forskelsbehandling mellem ansatte i hjemmeplejen, der har en etnisk oprindelse, der ikke er ønsket af konkrete borgere, og andre ansatte.

Kommunen har derved overtrådt forbudet mod direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, jf. forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1.

Det er i den forbindelse uden betydning, om kommunens praksis indebærer, at der i nogle tilfælde sker forskelsbehandling af ansatte med etnisk dansk oprindelse og i andre tilfælde ansatte med anden etnisk oprindelse end dansk.

Det er endvidere uden betydning, om kommunens bevæggrunde for at udskifte en hjemmehjælper med en anden skyldes et ønske om at beskytte den ansatte mod ubehagelige oplevelser hos borgeren.

Kommunen kan således ikke lovligt efterkomme borgeres ønsker om at modtage en hjemmehjælper med en bestemt etnisk oprindelse.

Sådanne forespørgsler eller ønsker må afvises af kommunen.

Til Aalborg Kommunes oplysninger om, at medarbejdere oftest selv ønsker eller samtykker til at blive flyttet fra en plejeopgave hos en borger, der generer eller på anden måde forulemper medarbejderen på grund af vedkommendes etniske oprindelse, skal Klagekomitéen bemærke, at kommunen naturligvis må tilrettelægge arbejdet således, at arbejdsvilkårene for medarbejderen er tilfredsstillende.

Komitéen skal imidlertid gøre opmærksom på, at forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse ikke kan fraviges til ugunst for lønmodtageren, jf. forskelsbehandlingslovens § 5 b.

Kommunen må således ikke lægge vægt på medarbejderens race eller etniske oprindelse, men alene på f.eks. de fysiske og psykiske arbejdsvilkår, når denne fremsætter et ønske om at blive overflyttet til en anden plejeopgave.

Klagekomitéen har ikke modtaget konkrete klager fra ansatte, der er af den opfattelse, at de i forbindelse med kommunens praksis er blevet forskelsbehandlet på grund af race eller etnisk oprindelse.

Komitéen foretager sig derfor ikke på nuværende tidspunkt yderligere i anledning af de konkrete tilfælde, hvor der er sket forskelsbehandling af ansatte i kommunen.

b.

Indirekte forskelsbehandling

Aalborg Kommune har under Klagekomitéens behandling af sagen videre oplyst, at kommunen ikke ved håndteringen af problemsituationer, hvor en borger ønsker at skifte til en hjemmehjælper med en anden etnisk baggrund, skelner mellem den konkrete årsag eller de konkrete årsager til ønsket.

Kommunen oplyser i den forbindelse, at der f.eks. ikke skelnes mellem, om borgeren ønsker en ny hjemmehjælper på grund af vedkommendes etniske oprindelse eller f.eks. sprogproblemer.

Denne oplysning giver Klagekomitéen anledning til at bemærke, at der efter komitéens opfattelse er afgørende forskel på, hvorvidt en borger ønsker at skifte hjemmehjælper på grund af hjemmehjælperens race eller etniske oprindelse eller konkrete problemer som f.eks. hjemmehjælperens sprogkundskaber.

Der kan således efter omstændighederne tildeles en ny hjemmehjælper til en borger, hvis det viser sig, at der f.eks. er kommunikationsproblemer mellem borgeren og hjemmehjælperen.

I sådanne situationer må Aalborg Kommune imidlertid sikre sig, at der ikke udøves indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, jf. forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 3.

Det må således vurderes, hvorvidt den pågældende hjemmehjælpers sprogkundskaber reelt set bevirker, at hjemmehjælperen ikke kan udføre arbejdet på tilfredsstillende vis.

Er dette tilfældet, vil den pågældende hjemmehjælper kunne flyttes, uden at der foreligger indirekte forskelsbehandling.

Det skal dog i den forbindelse bemærkes, at det i en sådan situation ikke er nødvendigt at vælge en hjemmehjælper med en bestemt etnisk oprindelse til opgaven.

Afgørende er derimod, om den pågældende hjemmehjælper har de sprogkundskaber - i dansk eller et andet sprog - der er nødvendige for tilfredsstillende at kunne kommunikere med borgeren.

c.

Anbefalinger vedrørende direkte og indirekte forskelsbehandling

Klagekomitéen anbefaler på baggrund af sagen følgende

- Aalborg Kommune bør udarbejde skriftlige retningslinjer for, hvordan kommunens personale skal håndtere de situationer, hvor en borger retter henvendelse til kommunen med et ønske om at skifte hjemmehjælper helt eller delvist på grund af hjemmehjælperens race eller etniske oprindelse, således at kommunen sikrer sig, at der ikke udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling af ansatte i kommunen.

- Aalborg Kommune bør informere borgerne om, at det hverken er muligt at imødekomme ønsker om at modtage en hjemmehjælper med en bestemt race eller etnisk oprindelse eller skifte til en hjemmehjælper med en bestemt race eller etnisk oprindelse.

- Aalborg Kommunen bør i de tilfælde, hvor der er indgået aftaler med private leverandører om levering af hjemmepleje, sikre sig, at heller ikke leverandørerne imødekommer hverken ønsker om at modtage en hjemmehjælper med en bestemt race eller etnisk oprindelse eller skifte til en hjemmehjælper med en bestemt race eller etnisk oprindelse

- Aalborg Kommune bør i hvert enkelt tilfælde, hvor en borger fremsætter ønske om at modtage en hjemmehjælper med en bestemt race eller etnisk oprindelse eller skifte til en hjemmehjælper med en bestemt race eller etnisk oprindelse, konkret vurdere, om kommunen kan undlade at servicere borgeren i lyset af kommunens omsorgsforpligtelse.

Klagekomitéen skal anmode Aalborg Kommune om at orientere komitéen om kommunens tiltag snarest belejligt.

Komitéen skal i forbindelse hermed anmode om at modtage kopi af de udarbejdede retningslinjer."

<860.9>

-

§ "Langt de fleste af Aalborgs ældre, der får hjemmehjælp, har ikke noget imod en udenlandsk hjemmehjælper.

Men en lille gruppe er meget utrygge ved at få besøg af en udenlandsk hjemmehjælper, som de både er bange for og ikke kan forstå, og her har jeg sagt til de kommunale visitatorer, at det ikke skal gøres til et problem.

¬¬

-

§ Hvis fru Jensen på 95 år ikke er tryg ved at åbne sin dør for en udenlandsk hjemmehjælper eller for en mandlig hjemmehjælper, men i stedet foretrækker en kvinde, der taler den lokale dialekt, så forsøger vi så vidt muligt at opfylde fru Jensens ønsker."

-

§ "I Aalborg Kommune kan brugeren ikke i forbindelse med visitationen bestille en medarbejder af et bestemt køn, med en bestemt etnisk eller religiøs baggrund eller andre "særlige træk".

-

§ [.

.

.

]

-

§ Områdecheferne oplever tilfælde, hvor brugeren af den ene eller den anden grund ønsker at skifte en allerede tildelt hjemmehjælper.

Begrundelsen for dette har været forskellige: brugeren føler sig "utilpas" ved at have en mand til at servicere sig i intime hygiejnesituationer, brugeren synes at "kemien" ikke passer, brugeren er ikke tryg ved den tildelte medarbejder med en forskellig etnisk baggrund fra brugerens egen, der er problemer af religiøs karakter, brugeren forstår ikke det medarbejderen siger osv.

-

§ Der skelnes ikke i håndteringen af problemsituationer af den nævnte karakter mellem, hvad der er årsagen til problemerne ("kemi", køn, etnisk baggrund, sprog osv.).

-

§ Der skal i disse situationer optages dialog leder, bruger og medarbejder imellem med henblik på at løse problemet uden skift af medarbejder.

Er det imidlertid ikke muligt at løse problemet ved dialog, vil skift af medarbejder kunne ske, hvis det rent praktisk kan lade sig gøre.

-

§ [.

.

.

]

-

§ Jeg vil afslutningsvis understrege, at der ikke i &Aelig;

ldre- og Handicapforvaltningen ved udskiftning af medarbejdere finder forskelsbehandling sted, hverken i forhold til Lov om etnisk ligebehandling og Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

-

§ Brugerønsker om skift af medarbejder vil blive håndteret ens for enhver ansat her i forvaltningen, uanset om de handler om "kemi", køn, alder, anden etnisk baggrund, "etnisk dansk" baggrund, religion, sprog osv."

-

§ Det afgørende ved skift af medarbejder er ikke det ene eller det andet træk hos medarbejderen, men at der gerne skal skabes en samarbejdssituation , hvor vores svage brugere kan blive serviceret på en tryg og positiv måde, og medarbejderen kan give sin ydelse i et rart og positivt arbejdsklima."

-

§ "Brugeren tildeles fast medarbejder/medarbejdere.

Hvis lederen på forhånd fornemmer, at der kan opstå problemer, kontaktes brugeren om, hvilken medarbejder der har fået opgaven.

Der sker kun sjældent, at brugeren afviser en medarbejder, når lederen på forhånd har informeret om, at det er eksempelvis en mandlig medarbejder eller en medarbejder med anden etnisk baggrund, der kommer.

-

§ [.

.

.

]

-

§ I Aalborg Kommune er der 3.100 brugere, der får personlig pleje.

I 2005 var der kun 93 brugere, der fremsatte ønske om en anden medarbejder.

Brugernes begrundelse har været: ¬Køn 43 ¬Kemi 32 ¬Etnisk baggrund/sprog 15 ¬Andet 3 ¬ I alt 93

-

§ I de fleste tilfælde er brugerens ønske om medarbejderskift imødekommet.

I fire tilfælde (etnisk baggrund) fortsatte medarbejderen hos brugeren efter dialog.

I 5 tilfælde (mænd i aftenvagt) kunne ønsket om medarbejderskift ikke imødekommes af hensyn til arbejdstilrettelæggelsen.

I ingen tilfælde har medarbejderen modsat sig skiftet, som jo netop sker af hensyn til medarbejderen."

-

§ "Direktøren orienterede om situation vedr.

den aktuelle avisdebat om tildeling af hjemmehjælper til brugerne.

Områdecheferne foretog en hurtig undersøgelse 12/12-05: Der er igennem mange år kun 15 eksempler på brugere, der har ønsket en anden hjemmehjælper pga.

medarbejderens etniske baggrund.

10 fik ønsket imødekommet p.g.a.

sprogproblemer, "dårlig kemi" og hensynet til medarbejderen.

Rådmanden pointerede at det afgørende er, at vi kan håndtere "kemi-problemer" i mødet mellem den ældre bruger og hjemmehjælperen, samt at vi altid sørger for den fornødne orientering af brugeren i forbindelse med introduktion af nye hjemmehjælpere."

-

§ "M: Min farmor hun skal flytte fra Frederiksberg til Haraldsvej om 14 dages tid, jeg ringer fordi hun har et konkret spørgsmål.

Hun har været vant til at få noget hjemmehjælps noget, noget personlige pleje, noget indkøb og noget rengøring.

Og alle disse her praktiske ting, dem har min far fuldstændig styr på.

Jeg ringer fordi hun bare har et helt konkret spørgsmål.

Og der drejer sig om, at hun har været vant til at få en dansker som hjemmehjælp.

-

§ K : En dansker?

-

§ M: Ja, og hun er sådan lidt nervøs nu, hvor hun skal til at flytte, om hun så stadig kan fortsætte med det.

-

§ K: Altså .

.

.

alle dem der er her i Danmark er jo danskere [utydeligt] Det er min holdning til tingene.

-

§ M: Ok, og I kan ikke .

.

.

-

§ K: Vi sender jo heller ikke nogen ud som ikke er uddannet heller.

-

§ M: Ok, det er bare fordi hun er lidt utryg, og vil bare lige høre om hun ikke kunne få en dansker ud.

Selvfølgelig vil der være situationer, som også på Frederiksberg, hvor der kunne være sygdom og der kan være ferie.

Men mere, at den første kunne være en dansker.

-

§ K: Ja, altså jeg vil ikke love noget 100 %, det vil jeg ikke gøre, for det er jo fremtiden, at der er mange, der kommer ind og tager udannelsen og mange er jo også født og opvokset her.

Og hvis man har over 100 brugere, så vil jeg have svært ved at kunne styre det, ved at kunne sige, at der må komme en, der er derfra, og skal være hvid, for jeg kan forstille mig, at det er sådan noget du taler om.

-

§ M: Ja det er det.

.

.

-

§ K: Jeg kan ikke lovet noget 100 %, så skal du ikke sige, at jeg har gjort for meget.

-

§ M: Når du siger, at du ikke kan love det 100 % betyder det så, at det måske godt kan lade sig gøre.

-

§ K: Ja, ja - det kan det da, men jeg kan ikke love noget 100 %.

-

§ M: Nej.

Jeg er jo udmærket klar over, at så kan der være ferie og så kan der være sygdom.

Det er hun også vant til fra Frederiksberg.

Det er mere at, altså det der med den første, der kunne komme, om det kunne være en dansker.

Det er mere det, om I kunne være behjælpelige med.

-

§ K: Som jeg siger til dig, jeg kan ikke love noget.

Så absolut ikke.

.

.

Det kan jeg ikke gøre, jeg kan ikke styre 100 mennesker, det er over 100 borgere.

Jeg kan ikke gå ind og gøre det sådan specifikt på hver enkelt.

-

§ M: Det er fordi, det er praktisk svært, tænker du?

-

§ K : Nej ikke på [udtydeligt] tidspunkt.

Men dine forældre flytter herover, så det jo for år fremad.

Og jeg kan både få elever og det kan dine forældre også komme ud for at de skal have elever og sådan noget.

Og så kan jeg jo ikke sige hvad farve de har.

Jeg vil ikke love noget 100 %.

Jeg har aldrig nogen sinde fået det spørgsmål før.

Det har jeg ikke.

Men jeg ved, at de borger vi har .

.

.

bliver passet med omsorg og kærlighed, og det vil også gælde dine forældre, når de nu flytter herover.

-

§ M: Jeg bliver bare forvirret, når du siger, at du ikke kan love det 100 %, fordi så tænker jeg .

.

.

-

§ K: Hvis nu jeg siger, at jeg nok skal sørge for, at dine forældre får en hvid dansker.

Det vil jeg ikke have skrevet noget sted.

-

§ M: Nej, men det ved jeg da godt, at det selvfølgelig ikke kan blive skrevet noget sted.

Det er mere om det er en mulighed om det kunne lade sig gøre, hvis det praktisk kunne gå op.

Så ved jeg godt at, om 5 år kunne tingene se anderledes ud, og så kunne vi så tage den derfra.

-

§ K: [.

.

.

] Ja i videst mulige omfang bestræber vi os på at gøre alle tilfredse.

Men love dig noget 100 % det vil jeg ikke.

-

§ M: Nej, men du udelukker ikke, at det kan lade sig gøre.

-

§ K: Nej."

-

§ "I alle de omhandlende 15 tilfælde har medarbejderen været i brugerens hjem, før der skiftes medarbejder.

-

§ I ingen af de 15 sager foreligger der skriftligt materiale, da det har drejet sig om arbejdstilrettelæggelse, og i ingen af sagerne har der skullet træffes en afgørelse (f.eks. fordi brugeren klager eller medarbejderen modsætter sig skift).

-

§ De 15 tilfælde af skift af medarbejder med anden etnisk baggrund fra 2005 er opgjort efter hjemmeplejeledernes hukommelse (efterfølgende gennemgang af de 15 sager har dog vist, at flere af sagerne faktisk hidrører fra 2004).

Der er i Aalborg Kommune 31 hjemmeplejeledere, og de oplyser alle, at de kun yderst sjældent møder ønsket om en anden medarbejder.

-

§ Brugeres ønske om en anden medarbejder begrundes sjældent udelukkende i etnisk baggrund."

-

§ "Den giver ikke anledning til yderligere kommentarer, da den klart understøtter det i vores skrivelse af 10.02.2006 anførte

-

§ hjemmeplejelederen er tydeligt utilpas ved den diskriminatoriske tilgang personen, der ringer op, udviser

-

§ personen ønsker et ganske bestemt svar,

-

§ da hjemmeplejelederen ikke reagerer som ønsket, lægges ordene i munden på hende gang på gang for at personen kan få den ønskede udtalelse."