Legislator Case Law & Legislation
Y20151080758 DK

Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

UDT#LOKDOK23 2015 10807 Valid

Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

UDT#LOKDOK23 2015 10807 Valid

J.nr. 860.10

Klagekomitéen fandt, at Farum Kommunes praksis ved tildeling af hjemmehjælp, ikke var i strid med forbudet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse

UDT#LOKDOK23 2015 10807 Valid

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandlings udtalelse

"Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling har ved brev af 11. januar 2006 modtaget Farum Kommunes udtalelse vedrørende Klagekomitéens overvejelser om at indlede en sag på eget initiativ om kommunens praksis ved tildeling af hjemmehjælp.

Farum Kommune har oplyst, at det ifølge kommunens procedure til visitering af hjemmehjælp ikke er muligt at få opfyldt et ønske om at modtage en hjemmehjælper med en bestemt etnisk oprindelse.

Farum Kommune har videre oplyst, at kommunen har en række ressourcesvage borgere (f.eks. demente, psykisk syge, udviklingshæmmede), hvem kommunen efter omstændighederne af hensyn til den ansatte, når denne f.eks. af borgeren udsættes for aggressiv og truende adfærd begrundet i den ansattes etniske oprindelse, der umuliggør arbejde i borgerens hjem, vælger at tildele en ny hjemmehjælper.

Der foreligger heller ikke nærmere oplysninger om håndteringen af de sager, hvor kommunen - trods borgerens adfærd - er nødsaget til at fortsætte hjemmehjælpen.

Klagekomitéen forstår denne oplysning således, at denne procedure alene anvendes i særlige tilfælde af ovennævnte karakter.

Dette giver Klagekomitéen anledning til at henlede Farum Kommunes opmærksomhed på, at hensyntagen til, at den ansatte eventuelt ville blive udsat for ubehagelige oplevelser i forbindelse med udførelsen af opgaver indenfor hjemmeplejen, ikke forudgående kan bevirke, at en ansat fravælges til en bestemt opgave eller tildeles en bestemt borger.

Opstår der imidlertid problemer af ovennævnte karakter hos en borger, kan det naturligvis besluttes, at den ansatte tildeles andre opgaver.

Hvorvidt borgeren herefter skal tildeles en ny hjemmehjælper, må bero på en konkret vurdering af kommunens omsorgsforpligtelser.

På baggrund af de i sagen fremkomne oplysninger finder Klagekomitéen, at der ikke er grundlag for at antage, at Farum Kommune har overtrådt forbudet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

Det fremgår ikke af det af Farum Kommune fremsendte materiale, at den omtalte procedure for håndteringen af konflikter med borgerne er nedskrevet.

Farum Kommune har oplyst, at sagen har skærpet kommunens opmærksomhed på problemstillingen.

Det er Klagekomitéens erfaring i lyset af en række andre sager, at der i det daglige arbejde kan opstå tvivl om den rette behandling af anmodninger om skifte af hjemmehjælper navnlig i tilfælde, hvor borgeren anfører flere eller uklare begrundelser til støtte for ønsket om at skifte hjemmehjælper.

Det er desuden komitéens erfaring, at det vil styrke bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, såfremt det tydeligt tilkendegives, at forskelsbehandlingen ikke er acceptabel.

På den baggrund skal Klagekomitéen anbefale følgende

- Farum Kommune bør udarbejde skriftlige retningslinjer for, hvordan kommunens personale skal håndtere de situationer, hvor en borger retter henvendelse til kommunen med et ønske om at skifte hjemmehjælper helt eller delvist på grund af hjemmehjælperens race eller etniske oprindelse, således at kommunen sikrer sig, at der ikke udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling af ansatte i kommunen.

- Farum Kommune bør informere borgerne om, at det hverken er muligt at imødekomme ønsker om at modtage en hjemmehjælper med en bestemt race eller etnisk oprindelse eller skifte til en hjemmehjælper med en bestemt race eller etnisk oprindelse.

- Farum Kommunen bør i de tilfælde, hvor der er indgået aftaler med private leverandører om levering af hjemmepleje, sikre sig, at heller ikke leverandørerne imødekommer hverken ønsker om at modtage en hjemmehjælper med en bestemt race eller etnisk oprindelse eller skifte til en hjemmehjælper med en bestemt race eller etnisk oprindelse

- Farum Kommune bør i hvert enkelt tilfælde, hvor en borger fremsætter ønske om at modtage en hjemmehjælper med en bestemt race eller etnisk oprindelse eller skifte til en hjemmehjælper med en bestemt race eller etnisk oprindelse, konkret vurdere, om kommunen kan undlade at servicere borgeren i lyset af kommunens omsorgsforpligtelse.

Klagekomitéen skal anmode Farum Kommune om at orientere komitéen om kommunens tiltag snarest belejligt.

Komitéen skal i forbindelse hermed anmode om at modtage kopi af de udarbejdede eller reviderede retningslinjer."

<860.10>

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →