Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

J.nr. 740.13

Klagekomitéen kunne ikke i en sag fremkomme med en udtalelse om, hvorvidt en p-vagt var fremkommet med krænkende bemærkninger til en person af anden etnisk baggrund end dansk, i forbindelse med udskrivelse af en parkeringsafgift for ulovlig parkering, idet en udtalelse i sagen ville nødvendiggøre bevisførelse i form af parts- og vidneforklaring, der ikke kan finde sted ved komitéen.

Klagekomitéen modtog en klage fra en person med anden etnisk baggrund end dansk over en virksomhed.

Klagen vedrørte en episode, hvor klager fik en parkeringsafgift på grund af en ulovligt parkeret bil.

I forbindelse med udskrivelse af afgiften, fremkom en vagt, ansat ved virksomheden, ifølge klager med forskellige bemærkninger, som klager fandt nedværdigende.

Det var klagers opfattelse, at disse bemærkninger blev fremsat, fordi hun er af anden etnisk oprindelse end dansk.

Under Klagekomitéens behandling af sagen, oplyste virksomheden, at den pågældende vagt var blevet bedt om en redegørelse for hændelsesforløbet.

Vagten havde i den forbindelse oplyst, at der i samtalen med klager ikke var blevet anvendt hverken ord eller vendinger, som kunne opfattes som racistiske eller stødende.

Klagekomitéen konstaterede herefter på baggrund af de i sagen fremkomne oplysninger, at der forelå direkte modstridende udsagn om, hvorvidt vagten havde udtalt sig, som klager hævdede, i forbindelse med udstedelse af parkeringsafgiften.

Klagekomitéen udtalte, at komitéen ikke kunne pålægge sagens parter at udtale sig i sagen.

Dette betød blandt andet, at komitéen ikke kunne pålægge klager eller vagten hos virksomheden at udtale sig og tale sandt.

En afklaring af sagens faktiske omstændigheder, der var af væsentlig betydning for en afgørelse af sagen, kunne derfor efter komitéens opfattelse ikke opnås uden en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer.

Idet en sådan bevisførelse ikke kan ske ved Klagekomitéen, kunne komitéen ikke udtale sig om, hvorvidt der var sket forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i strid med lov om etnisk ligebehandling.

Sagsfremstilling

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling modtog den 29. december 2005 en klage fra en person over E.

Klagen vedrørte en episode, der fandt sted den 6. december 2005 kl.

10.00 ved Svendborg Hospital, hvor klager fik en parkeringsafgift i forbindelse med en ulovlig parkering.

Af klagen fremgik, at en vagt fra E i forbindelse med udstedelse af afgiften, fremkom med forskellige bemærkninger, som klager fandt nedværdigende.

Endvidere fremgik det, at det var klagers opfattelse, at disse bemærkninger blev fremsat, fordi klager har en anden etnisk oprindelse end dansk.

Klager oplyste i klagen, at klager havde taget kontakt til E for at bede dem tale med deres vagt samt sørge for at episoden afstedkom konsekvenser.

E oplyste overfor klager, at de havde talt med vagten, som havde nægtet, at hun havde udtalt sig, som klager påstod.

E oplyste, at deres vagter var uddannede, og at vagterne aldrig ville tale sådan til nogen.

E anså dermed sagen for lukket.

På grundlag af klagen anmodede Klagekomitéen den 10. januar 2006 E om en udtalelse.

Ved brev af 20. februar 2006 svarede E, at E i forbindelse med ovenstående havde bedt den pågældende vagt om en redegørelse for hændelsesforløbet.

Vagten havde i den forbindelse oplyst følgende

E beklagede herefter, hvis klager havde haft en dårlig oplevelse, men måtte fastholde, at der ikke kunne findes belæg for klagers påstand.

Ved brev af 1. marts 2006 anmodede Klagekomitéen klager om at fremkomme med eventuelle bemærkninger til E's udtalelse.

Klager svarede ved e-mail af 2. marts 2006, at klager ikke var enig i essensens af brevet.

Klager vedkendte sig, at hun havde gjort noget forkert, men at hun ikke troede, at hun havde gjort noget ulovligt ved at parkere, som hun gjorde.

Klager oplyste, at hun aldrig troede, at hun havde fået parkeringsafgiften på grund af racistiske årsager.

Samtidig fandt klager det interessant, at vagten kunne huske oplysninger så som, at klager var på hospitalet for at tolke, men at vagten ikke kunne huske, hvad det var der gjorde, at klager blev utilfreds.

Klager oplyste endvidere, at grunden, til at du henvendte dig til Klagekomitéen, var, dels at vagten havde sagt, til klager, at "Her i Danmark.

.

.

(sådan gør vi)" og at "Du er rigtig dum", dels at da klager kontaktede E for at klage over vagten, blev røret lagt på to gange under påskud af, at racisme ikke eksisterede hos E, og at det ikke var muligt, at vagten skulle have udtalt sig som påstået.

Klager oplyste, at "I was treated like if I was some crazy person making things up in my head out of pure imagination."

Klager oplyste videre, at hun var uenig i alt, hvad der blev sagt i det citerede afsnit af E's brev af 20. februar 2006 efter "Dette medgiver vagt nr..

.

.".

Klager understregede, at: "I became unhappy when she insulted me, not before." Klager oplyste, at en af de andre biler, der holdt ulovligt parkeret ligesom dig, fik en parkeringsafgift, men at to andre biler, der ligeledes var ulovligt parkeret, ikke fik parkeringsafgifter.

Ved brev af 15. marts 2006 anmodede Klagekomitéen E om at fremkomme med eventuelle bemærkninger til klagers udtalelse.

E svarede den 24. marts 2006, at E på ny havde taget kontakt til vagt nr. 294, som ikke havde noget nyt at tilføje.

E skrev, at de ikke kunne gøre andet end at tage vagtens forklaring til efterretning, og at de ikke kunne kaste nyt lys over sagsforløbet.

E beklagede igen, hvis klager havde følt, at hun havde haft en dårlig oplevelse.

Samtidig fastholdt E endnu engang, at de ikke med de oplysninger, der lå til deres rådighed, kunne finde belæg for klagers påstand.

Ifølge vagt nr. 294 blev der i samtalen med klager ikke anvendt hverken ord eller vendinger, som kunne opfattes som racistiske eller stødende.

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandlings udtalelse

Efter § 10, stk. 2, i lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling er Institut for Menneskerettigheder tillagt kompetence til at behandle klager over overtrædelse af lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse og for overtrædelse af lovens forbud mod repressalier.

Denne opgave varetages på instituttets vegne af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling, som i den forbindelse er tillagt beføjelse til at give udtryk for sin opfattelse af, om der er sket en overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling af de anførte grunde eller en overtrædelse af forbudet mod repressalier.

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling modtog den 29. december 2005 en klage fra klager over E, over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

Efter § 2, stk. 1, i lov om etnisk ligebehandling gælder loven for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden.

Efter § 3, stk. 1, må ingen udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Ifølge § 3, stk. 2, foreligger der direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Efter lovens § 3, stk. 4, betragtes chikane som forskelsbehandling, når en optræden i relation til race eller etnisk oprindelse finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Klagekomitéen har foretaget en vurdering af, hvorvidt vagt nr. 294 fra E kan anses for at have udsat klager for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i forbindelse med, at der blev udstedt en parkeringsbøde til klager, herunder om klager i den forbindelse er blevet udsat for chikane.

Det fremgår af udtalelsen fra E, at vagt nr. 294 afviser, at denne i samtalen med klager er fremkommet med ytringer af racistisk eller stødende karakter.

Dette fastholdes i E's brev af 24. marts 2006.

Klagekomitéen må konstatere, at der - som sagen er belyst - foreligger direkte modstridende udsagn om, hvorvidt vagten har udtalt sig, som klager hævder, i forbindelse med udstedelse af parkeringsafgiften.

Klagekomitéen har ikke kompetence til at pålægge sagens parter at udtale sig i sagen.

Dette betyder blandt andet, at komitéen ikke kan pålægge klager eller vagten hos virksomheden at udtale sig og tale sandt.

En afklaring af dette punkt, der er af væsentlig betydning for en afgørelse af sagen, kan derfor efter komitéens opfattelse ikke opnås uden en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan, som nævnt, ikke ske ved Klagekomitéen."

<740.13>

-

§ "Klagerens bil holdt uretmæssigt parkeret på den pågældende plads i Svendborg den 6. december 2005.

Bilen var tydeligt parkeret udenfor båsens opmærkning og holdt som følge heraf til gene for andre bilister.

Det samme gjorde andre biler på den samme plads.

Vagt nr. 294 tildeler herefter klagerens bil den reglementerede observationsperiode og udfærdiger efter denne et kontrolgebyr (nr. 756711).

Kort tid efter indfinder klageren sig på stedet og begynder straks at fremkomme med mishagsytringer over kontrolgebyret.

Klageren har, efter eget udsagn, været indkaldt som tolk og var i tidsnød da hun parkerede bilen.

Vagt nr. 294 forklarer herefter, hvorfor gebyret er blevet udstedt.

Det foranlediger klageren til at påpege, at andre biler, som nævnt ovenfor, ligeledes holder ureglementeret.

Dette medgiver vagt nr. 294, men understreger, at disse parkanter ligeledes skal tildeles den reglementerede observationsperiode, før kontrolgebyret kan udstedes.

Denne forklaring tages ikke til efterretning af klageren.

Hun påstår derimod, at kontrolgebyret udelukkende er udstedt til hende af racistiske årsager.

Dette afviser vagt nr. 294, men opgiver yderligere forklaring, da klageren i både sprogbrug og toneleje bliver tiltagende aggressiv.

Vagt nr. 294 afviser på enhver måde, at hun i samtalen med klageren er fremkommet med ytringer af hverken racistisk eller krænkende karakter."