Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

J.nr. 780.11

Klagekomitéen fandt, at en ordning indført af Greve Kommune, hvorefter tosprogede børn med behov for udvikling af danskkundskaber, der optages i kommunens daginstitutioner, fordeles således, at andelen af disse børn i de enkelte daginstitutioner højst udgør 30 procent, ikke var i strid med lov om etnisk ligebehandlings forbud mod indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Komitéen anbefalede imidlertid kommunen at fastsætte skriftlige retningslinjer for identifikation af tosprogede børn og for grundlaget for den konkrete vurdering af de tosprogede børns særlige behov for udvikling af danskkundskaber.

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling blev af Folketingets Ombudsmand gjort opmærksom på Struer Kommunes ordning, hvorefter tosprogede børn, der optages i kommunens daginstitutioner fordeles således, at andelen af disse børn i de enkelte daginstitutioner højst udgør 30 procent.

I forbindelse med Klagekomitéens behandling af sagen om Struer Kommunes ordning, blev komitéen opmærksom på, at Struer Kommunes ordning byggede på en ordning, der var blevet vedtaget til indførelse i Greve Kommune.

Komitéen besluttede derfor at indlede en sag af egen drift om Greve Kommunes ordning.

Greve Kommune oplyste under sagens behandling, at placeringen af tosprogede børn alene sker på baggrund af en samlet individuel vurdering af barnets behov for at være i et miljø, der tilgodeser barnets muligheder for udvikling af danskkundskaber.

Kommunen har endvidere oplyst, at kvoteordningen administreres således, at der tilstræbes maksimalt 30 procent tosprogede børn med behov for udvikling af danskkundskaber i hver institution, og tosprogede børn, der ikke har et sådant behov, placeres i institutionerne på baggrund af forældrenes ønsker.

Klagekomitéen forudsatte på baggrund af disse oplysninger, at ordningerne administreres således, at kvoten alene udgør en øvre grænse for tosprogede børn med et særligt behov for udvikling af danskkundskaber, at der foretages en konkret individuel vurdering af det tosprogede barn, og at barnet alene tildeles en anden daginstitutionsplads, hvis vurderingen afdækker et behov for sproglig udvikling af danskkundskaber hos det konkrete barn.

Komitéen forudsatte endvidere, at ordningen, som oplyst af kommunen, alene er begrundet i behov for udvikling af danskkundskaber.

Klagekomitéen fandt herefter ikke, at den af kommunen indførte ordning var i strid med lov om etnisk ligebehandlings forbud mod indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Komitéen lagde herved vægt på, at hensynet til børnenes sproglige udvikling i den henseende måtte anses for at forfølge et sagligt formål, og placering af børn på grundlag af en individuel vurdering, der afdækkede behovet for det enkelte barns udvikling af danskkundskaber, udgjorde et proportionalt middel til opnåelse af dette formål.

På samme grundlag var det endvidere Klagekomitéens opfattelse, at indførelsen af en maksimums kvote for antallet af tosprogede børn med et særligt behov for udvikling af danskkundskaber i hver daginstitution ikke var i strid med lov om etnisk ligebehandlings forbud mod indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Klagekomitéen anbefalede imidlertid, for at undgå tvivl om kommunens administration af ordningen, at der blev udarbejdet skriftlige retningslinjer for, hvordan identifikation af tosprogede børn skal ske og for hvilke kriterier, der skal inddrages i vurderingen af det enkelte tosprogede barn, samt hvorledes disse skal vægtes, når kommunen foretager sin vurdering af det enkelte barns behov for udvikling af danskkundskaber.

Klagekomitéen bemærkede endelig i forlængelse af bemærkningerne til lov om social service (lovbekendtgørelse nr. 280 af 5. april 2005) § 12, stk. 2, og Socialministeriets skrivelse nr. 9618 af 12. december 2002 om retningslinier for optagelse af børn i dagtilbud, hvoraf det fremgår, at der ved sammensætningen af børnegrupperne kan tages hensyn til f.eks. alder, køn og etnicitet, at § 4, stk. 1 i lov om etnisk ligebehandling, tillader, at specifikke foranstaltninger, der har til formål at forebygge eller opveje ulemper knyttet til race eller etnisk oprindelse, opretholdes eller vedtages.

Komitéen bemærkede, at denne mulighed udgør en undtagelse til det generelle forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse indeholdt i loven.

Komitéen bemærkede videre, at der derfor som udgangspunkt vil foreligge direkte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, hvis der ved optagelse af børn i dagtilbud tages hensyn til sammensætningen af børnegruppen med hensyn til etnisk oprindelse.

Alene i det tilfælde, hvor man ønsker at tilgodese et barn, der f.eks. har et særligt behov for udvikling af sprogkundskaber, kan der således lægges vægt på barnets eller børnenes etniske oprindelse, når det vurderes, om et barn kan optages i en bestemt daginstitution.

Ordningen skal således udgøre et gode for barnet.

Ordningen må ikke være en tvangsmæssig foranstaltning for barnet og skal således være frivillig for barnet og familien.

Det forudsættes herved endelig, at den etniske oprindelse konkret udgør et relevant kriterium i forhold til det behov, der ønskes tilgodeset.

Sagsfremstilling

Det fremgår af Greve Kommunes hjemmeside, bl.a. at

Klagekomitéen rettede på den baggrund ved brev af 17. februar 2005 henvendelse til Greve Kommune og anmodede kommunen om en udtalelse i sagen.

Ved brev af 7. april 2005 fremsendte Greve Kommune sin udtalelse i sagen sammen med referater fra Børne- og kulturdvalgets møder, den 3. maj 2004, 1. juni 2004 og den 8. september 2004 samt Byrådsmøde 24. oktober 2004 .

Det fremgår af bl.a. sidstnævnte at

[.

.

.

]

Det fremgår af Greve Kommunes udtalelse af 7. april 2005 bl.a. at

[.

.

.

]

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandlings udtalelse

"Efter § 10, stk. 2, i lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling er Institut for Menneskerettigheder tillagt kompetence til at behandle klager over overtrædelse af lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse og for overtrædelse af lovens forbud mod repressalier.

Denne opgave varetages på instituttets vegne af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling, som i den forbindelse er tillagt beføjelse til at give udtryk for sin opfattelse af, om der er sket en overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling af de anførte grunde eller en overtrædelse af forbudet mod repressalier.

Komitéen anmodede ved brev af 17. februar 2005 Greve Kommune om en udtalelse i sagen vedrørende kvoter for tosprogede i kommunens daginstitutioner.

Efter at have modtaget Greve Kommunes udtalelse har komitéen nu haft lejlighed til at gennemgå sagens materiale i sin helhed og skal på grundlag heraf udtale følgende

Sagen angår det forhold, om det er i strid med lov om etnisk ligebehandling at vedtage en ordning, hvor der maksimalt tillades 30 procent tosprogede børn med behov for udvikling af danskkundskaber i en daginstitution.

Det kan enten være udtryk for direkte forskelsbehandling ved, at ordningen begrænser antallet af børn på baggrund af etniske oprindelse.

Det kan også være udtryk for indirekte forskelsbehandling, hvis der foretages en vurdering af de tosprogede børn og deres behov for udvikling af danskkundskaber før optagelse i en daginstitution, som reelt fører til at antallet af tosprogede børn begrænses.

a.

Greves Kommunes ordning

Efter § 2, stk. 1, i lov om etnisk ligebehandling gælder loven for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden.

Det følger af lovens § 3, stk. 1, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etnisk oprindelse.

Ifølge lovens § 3, stk. 2, foreligger der direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Ifølge lovens § 3, stk. 3, foreligger der indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Det er i den forbindelse ikke et krav, at den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis alene berører personer af en enkelt bestemt race eller etnisk oprindelse.

Der vil foreligge direkte forskelsbehandling i strid med lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1, hvis en kommune vedtager og administrerer en ordning, hvorefter der maksimalt tillades 30 procent tosprogede børn i en daginstitution, ved at der lægges vægt på et barns eller barnets families etniske oprindelse, når barnet skal tildeles en plads i en daginstitution.

En sådan ordning kan ikke begrundes i varetagelsen af saglige hensyn.

Det kan være udtryk for indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, hvis der lægges vægt på om et barn er tosproget, idet et sådan kriterium efter omstændighederne hovedsagligt vedrører børn med anden etnisk baggrund end dansk, hvor enten den ene eller begge forældre har anden etnisk baggrund end dansk.

En ordning, hvorefter der ved tildelingen af en daginstitutionsplads lægges vægt på, at et barn er tosproget, og hvor der indføres en kvote for antallet af tosprogede børn i daginstitutioner, vil således være i strid med lov om etnisk ligebehandlings forbud mod indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, jf. lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1, medmindre de kriterier, der lægges til grund for placeringen, er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlet til at opfylde det er hensigtsmæssigt og nødvendigt, jf. § 3, stk. 3.

I forbindelse med Klagekomitéens egen drift sag journal nr. 780.11 vedrørende en lignende ordning i Struer Kommune har komiteen noteret sig Statsamtet Århus' afgørelse af 15. februar 2005.

Statsamtet opfattelse er, at ordningen har den fornødne saglighed, som lovgivningen forudsætter.

Komiteen har endvidere noteret sig Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders oplysninger i svar til Struer Kommunes forespørgsel af 26. august 2004 om muligheden for at begrænse antallet af tosprogede børn i dagsinstitutioner.

Ministeriet udtaler, at der ikke gennem ordningen må ske diskriminering eller favorisering af visse grupper børn, og at administration af optagelsesreglerne til daginstitutioner skal ske under overholdelse af lighedsprincipper.

Komitéen har noteret sig, at Greve Kommune har oplyst, at ordningen, hvorefter det tilstræbes, at der maksimalt er 30 procent tosprogede i en daginstitution, udelukkende er begrundet i hensyn til barnets sproglige udvikling og muligheden for at danne venskaber og legerelationer på tværs af etnicitet.

Greve Kommune har til sagen oplyst, at placeringen af tosprogede børn alene sker på baggrund af en samlet individuel vurdering af barnets behov for at være i et miljø, der tilgodeser barnets mulighed for udvikling af danskkundskaber.

Ved anvisning til daginstitutionsplads foretages der en konkret vurdering på baggrund af spørgsmål, forældrene har svaret på ved ansøgning om plads.

Svarene giver et indtryk af barnets sproglige kompetencer og brug af henholdsvis modersmål og dansk.

Herudover tages der hensyn til de ønskede institutioners aktuelle børnesammensætning, søskendeforhold, forældrenes bopæl og ventelisten generelt.

Kommunen har endvidere oplyst, at kvoteordningen administreres således, at der tilstræbes maksimalt 30 procent tosprogede børn med behov for udvikling af danskkundskaber i hver institution, og tosprogede børn, der ikke har et sådant behov, placeres i institutionerne på baggrund af forældrenes ønsker.

Klagekomiteen forstår kommunen således, at visitationen sker i to led.

For det første sker der en identifikation af tosprogede børn ved hjælp af spørgsmål til alle forældre om det talte sprog i hjemmet.

For det andet sker der en identifikation af tosprogede børn med behov for udvikling af danskkundskaber, og den identifikation sker ved hjælp af en konkret individuel vurdering.

For så vidt angår første led, forudsætter Klagekomiteen, at kommunen i alle tilfælde, hvor forældre ansøger om optagelse i en daginstitution, anmoder forældre om at oplyse hvilket sprog der tales i hjemmet m.m. Komiteen forudsætter således, at det ikke kun er "formodede" forældre til tosprogede børn, som stilles disse spørgsmål.

For så vidt angår andet led, forstår Klagekomitéen herefter Greve Kommunes oplysninger således, at der er indført en ordning, hvorefter alle tosprogede børn bliver vurderet med henblik på at få klarlagt deres behov for at være i et miljø, der tilgodeser deres mulighed for udvikling af danskkundskaber.

Afdækker vurderingen et sådant behov, tilbydes barnet plads i en daginstitution, hvor der er under 30 procent tosprogede børn med et særligt behov for udvikling af danskkundskaber.

Komitéen forstår i forlængelse hertil ordningen således, at det tilstræbes, at der maksimalt er 30 procent tosprogede børn med et sådant behov i hver daginstitution.

Klagekomitéen forudsætter herved, at ordningerne administreres således, at kvoten alene udgør en øvre grænse for tosprogede børn med et særligt behov for udvikling af danskkundskaber, at der foretages en konkret individuel vurdering af det tosprogede barn, og at barnet alene tildeles en anden daginstitutionsplads, hvis vurderingen afdækker et behov for sproglig udvikling af danskkundskaber hos det konkrete barn.

Komitéen forudsætter endvidere, at ordningen, som oplyst af kommunen, alene er begrundet i behov for udvikling af danskkundskaber.

Det er på baggrund af det af Greve Kommune oplyste Klagekomitéens opfattelse, at den af kommunen indførte ordning, der danner grundlag for tildeling af daginstitutionspladsen, ikke er i strid med lov om etnisk ligebehandlings forbud mod indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Hensynet til børnenes sproglige udvikling i den henseende må anses for at forfølge et sagligt formål, og placering af børn på grundlag af en individuel vurdering, der afdækker behovet for det enkelte barns udvikling af danskkundskaber, udgør et proportionalt middel til opnåelse af dette formål.

På samme grundlag er det endvidere Klagekomitéens opfattelse, at indførelsen af en maksimums kvote for antallet af tosprogede børn med et særligt behov for udvikling af danskkundskaber i hver daginstitution ikke er i strid med lov om etnisk ligebehandlings forbud mod indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Komiteen finder det hensigtsmæssigt for at undgå tvivl om kommunens administration af ordningen, at Greve Kommune sikrer, at grundlaget for 1) identifikationen af tosprogede børn og grundlaget for 2) den konkrete vurdering af de tosprogede børn fastlægges i skriftlige retningslinjer, og at retningslinierne gøres tilgængelige for forældrene af kommunen.

For så vidt angår det første led skal Komiteen bemærke, at der ikke i forbindelse ved identifikationen af de tosprogede børn må lægges vægt på børnenes etnicitet, herunder navne.

Komitéen skal derfor anbefale følgende

Ad 1) At Greve Kommune udarbejder skriftlige retningslinjer for, hvordan identifikation af tosprogede børn skal ske.

Komitéen kan i den forbindelse anbefale, at kommunen i alle tilfælde, hvor forældre ansøger om optagelse i en institution, anmoder forældrene om at oplyse, hvilke sprog der tales i hjemmet.

Ad 2) At kommunen udarbejder skriftlige retningslinjer for, hvilke kriterier, der skal inddrages i vurderingen af det enkelte tosprogede barn, og hvorledes de skal vægtes, når kommunen foretager sin vurdering af det enkelte barns behov for udvikling af danskkundskaber.

b.

Klagekomitéens generelle bemærkninger til fastsættelse af retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud

Regelgrundlaget for kommunens retningslinier for optagelse af børn i dagtilbud er lov om social service (lovbekendtgørelse nr. 280 af 5. april 2005) § 12, stk. 2, og Socialministeriets skrivelse nr. 9618 af 12. december 2002 om retningslinier for optagelse af børn i dagtilbud.

Det fremgår af bemærkningerne til loven og skrivelsen, at kommunen fastsætter egne retningslinier for optagelse af børn i dagtilbud.

Kommunen kan derfor i sine retningslinier fastsætte, at et barn der efter en konkret vurdering findes at have et særligt behov for en plads, umiddelbart kan tilgodeses.

Ved fastsættelse af retningslinierne for optagelse kan kommunen tage hensyn til bl.a. sammensætning af børnegrupperne med hensyn til alder, køn og etnicitet.

Dette rejser en generel problemstilling i relation til lov om etnisk ligebehandling, som Klagekomitéen skal bemærke følgende til

Det følger af lov om etnisk ligebehandling § 4, stk. 1, at loven ikke er til hinder for, at specifikke foranstaltninger, der har til formål at forebygge eller opveje ulemper knyttet til race eller etnisk oprindelse, opretholdes eller vedtages.

Klagekomitéen skal hertil bemærke, at § 4, stk. 1 i lov om etnisk ligebehandling udgør en undtagelse til det generelle forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse indeholdt i loven.

Der vil derfor som udgangspunkt foreligge direkte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, hvis der ved optagelse af børn i dagtilbud tages hensyn til sammensætning af børnegruppen med hensyn til etnisk oprindelse.

Alene i det tilfælde, hvor man ønsker at tilgodese et barn, der f.eks. har et særligt behov for udvikling af sprogkundskaber, kan der således lægges vægt på barnets eller børnenes etniske oprindelse, når det vurderes, om et barn kan optages i en bestemt daginstitution.

Ordningen skal således udgøre et gode for barnet.

Ordningen må ikke være en tvangsmæssig foranstaltning for barnet og skal således være frivillig for barnet og familien.

Det forudsættes endelig, at den etniske oprindelse konkret udgør et relevant kriterium i forhold til det behov, der ønskes tilgodeset.

Klagekomitéen skal anmode Greve Kommune, om at holde komitéen orienteret om kommunens udarbejdelse af skriftlige retningslinjer for identifikation af tosprogede børn og grundlaget for den vurdering der foretages af, om det konkrete tosprogede barn har et særligt behov for udvikling af danskkundskaber."

<780.11>

-

§ "Fra maj 2005 skal det i Greve Kommune være slut med vuggestuer og børnehaver, hvor flertallet af børnene er tosprogede.

Derfor har Greve Byråd på sit møde den 26. oktober 2004 besluttet at ændre på de regler, der gælder, når forældre skal have deres barn placeret i vuggestue eller børnehave - de såkaldte visitationsregler.

Fremover vil kommunen, når pladserne bliver fordelt, tage hensyn til, at alle børn med behov får mulighed for at være i et miljø, hvor sammensætning af børnegruppen tilgodeser barnets mulighed for at udvikling af dansk.

-

§ Baseres på forældrenes oplysninger

-

§ Rent praktisk kommer det til at foregå på den måde, at kommunen på baggrund af oplysninger fra forældrene, foretager en individuel vurdering af hvert enkelt barn.

Den vurdering danner så grundlag for, hvilke tosprogede børn, der bliver tilbudt plads på hvilke institutioner.

Det bliver med andre ord hensynet til barnets sproglige udvikling, som bliver bestemmende for, hvilken institution barnet får tilbudt plads i.

-

§ De nye fordelingsprincipper vil først og fremmest få betydning for børn og forældre i Hundige-området, som i de senere år har været kendetegnet ved at have en række vuggestuer og børnehaver med rigtig mange tosprogede børn.

-

§ "Jeg finder det helt afgørende, at alle børn, der bor i Danmark, taler et godt, sikkert og solidt dansk.

For en række af vore tosprogede børn er daginstitutionen det første sted, hvor de systematisk stifter bekendtskab med det danske sprog.

Derfor er det helt afgørende, at alle børn opholder sig i et miljø, hvor sammensætning af børnegruppen tilgodeser barnets mulighed for udvikling af dansk.

Fra politisk side mener vi, at maks.

30 pct. tosprogede børn per institution er en naturlig kritisk grænse.

Kommer der flere tosprogede småbørn mener jeg, at det dansksproglige miljø bliver for svagt", siger Kai Nielsen (V), formand for Børne- og Kulturudvalget.

-

§ Ingen konsekvenser for danske børn ¬¬

-

§ Den nye fordelingspolitik i Greve Kommune får ikke umiddelbart nogen konsekvenser for de børn, der har dansk som deres modersmål.

For de børn gælder fortsat, når de får tildelt plads i vuggestue eller børnehave: ¬- at Greve kommune er ét distrikt ¬- at børn med plads i dagpleje eller vuggestue er sikret overflytning til børnehave uden fornyet ansøgning ¬- at forældre skal acceptere den plads, der tilbydes, men hvis anden plads ønskes, bevares ancienniteten."

-

§ " Visteringsmodel

-

§ Den gældende praksis ved anvisning af pladser i Greve Kommune foregår efter anciennitet.

Lov om Social Service giver imidlertid for at ophæve anciennitetsprincippet, hvis det efter vurdering tilgodeser en hensigtsmæssig sammensætning af børnegruppe i den enkelte institution.

Det vil kræve en ændring af de gældende visitationsregler, der skal godkendes af Byrådet.

Uddrag af skrivelse om ophævelse af anciennitetsprincippet ved optagelse i dagtilbud til børn § 12 stk. 2-3.

(Lov om Social Service)

-

§ Kommunen fastsætter egne retningslinier for optagelse af børn i dagtilbud.

I retningslinierne for optagelse i dagtilbud kan kommunen godt tage hensyn til, at nogle børn får hurtigere plads end andre.

Kommunen kan derfor i sine retningslinier fastsætte, at et barn der efter en konkret vurdering findes at have et særligt behov for en plads, umiddelbart kan tilgodeses.

Ved fastsættelse af retningslinierne for optagelse kan kommunen tage hensyn til fx sammensætning af børnegrupperne med hensyn til alder, køn og etnicitet.

-

§ Gældende praksis i Greve Kommune på nuværende tidspunkt er, at der ses bort fra anciennitetsprincippet, hvis nedenstående forhold gør sig gældende : ¬- Barnet har særlige pædagogiske eller sociale behov ¬- Barnet er henvist fra anden myndighed eller speciallæge

-

§ Der foreslås som ændring en tilføjelse af følgende princip: ¬- Barnet har behov for at være i et miljø, hvor sammensætningen af børnegruppen tilgodeser barnets mulighed for udvikling af dansk.

-

§ "I efteråret 2003 fik Greve Kommune foretaget en evaluering af sprogstimuleringsindsatsen af et eksternt analysebureau.

Denne rapport viste klart, at en stor koncentration af tosprogede småbørn i de enkelte daginstitutioner er en barriere for sprogstimuleringsindsatsen og for integrationen.

-

§ I Greve Kommune findes der 50 daginstitutioner for aldersgruppen 0 - 6 år.

Det aktuelle billede er, at der på syv daginstitutioner i den nordlige del af Greve findes en stor koncentration af tosprogede børn;

op til 80 % på enkelte institutioner.

-

§ Den beslutning som Byrådet i Greve traf den 26. oktober 2004 skal ses som udtryk for, at Greve Kommune ønsker at styrke og fremme integrationsindsatsen.

Samtidig ønskes det at involvere flere institutioner direkte i integrationsarbejdet.

-

§ Fra 1. maj 2005 arbejdes der således hen imod, at der skal være omkring 30 % tosprogede børn i de enkelte daginstitutioner.

-

§ Dette skal ske ved at sætte fokus på de børn, der har et andet modersmål end dansk, og som kommer fra hjem hvor der ikke, eller i begrænset omfang høres eller tales dansk.

For disse børn vil vuggestuen eller børnehaven være det sted, hvor de første gang hører det danske sprog.

Fordelingen af tosprogede børn med behov for særlig sproglig opmærksomhed, kommer derfor til at foregå anderledes i fremtiden.

Det bemærkes, at der ikke vil ske en flytning af børn, som allerede er indskrevet i en daginstitution med en stor koncentration af tosprogede børn.

-

§ Det lovgivningsmæssige grundlag for optagelse i dagtilbud findes i § 12 i Lov om Social Service.

Heri er anført, at kommunen i sine retningslinier kan fastsætte at et barn, der efter individuel vurdering findes at have et særligt behov, kan tilgodeses.

-

§ I dette tilfælde er der tale om tosprogede børn, der efter en samlet individuel vurdering findes at have et behov for at være i et miljø, der tilgodeser barnets mulighed for udvikling af dansk.

-

§ Når et barn skal have anvist daginstitutionsplads, foretages der en konkret vurdering på baggrund af spørgsmål, forældrene har svaret på ved ansøgning om plads.

Svarene giver et indtryk af barnets sproglige kompetencer, og brug af henholdsvis modersmål og dansk.

Herudover tages der hensyn til de ønskede institutioners aktuelle børnesammensætning, søskendeforhold, forældrenes bopæl og ventelisten generelt.

-

§ Når tosprogede børn skal vurderes i deres udvikling, vil sproget ikke være eneste vurderingsfelt.

Barnets "historie" skal med i vurderingen, barnets samlede udvikling, kompetencer og betingelser vil derfor blive inddraget.

Med henblik på at finde det bedst egnende dagtilbud, vil forældrene blive kontaktet.

-

§ Greve Kommunes erfaring er, at det kan være vanskeligt at "nå" det enkelte barn, når der er en stor andel af børn med behov for støtte til den sproglige udvikling., jvf., tidligere omtalte rapport

-

§ Denne viden er baggrunden for, at fordelingsprocenten på omkring 30% er valgt.

Denne gruppestørrelse vurderes som hensigtsmæssig både af hensyn til den sproglige udvikling og muligheden for at danne venskaber og legerelationer på tværs af etnicitet, hvilket er fremmende for den samlede integrationsindsats.

-

§ Det skal i øvrigt bemærkes, at der i den øvrige gruppe børn på omkring 70%, vil være tosprogede børn der er vurderet til at være i positiv udvikling, herunder tilegnelse af dansk som andetsprog.

-

§ Med denne beslutning vurderes det muligt, at give tosprogede børn samme kompetence som deres danske kammerater ved skolestart.

-

§ I forhold til forældresamarbejdet vurderes fordelingsprocenten ligeledes som gunstig, idet der vil være mulighed for dannelse af netværk blandt danske og etniske forældre, hvilket er medvirkende til gensidig inspiration, forståelse og accept af andre kulturer."