Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

J.nr. 780.10

Klagekomitéen fandt, at en kommune havde overtrådt lov om etnisk ligebehandlings forbud mod indirekte forskelsbehandling ved at have oprettet og drevet særlige klasser for elever med højt fravær, hvori der alene var placeret elever med roma baggrund.

Klagekomitéen blev gennem en artikel bragt på DR Nyheder Online den 18. oktober 2004 opmærksom på, at Helsingør Kommune havde ansøgt Undervisningsministeriet om dispensation til at forsætte en af kommunens særlige klasser for elever med højt fravær.

Klagekomitéen tog herefter sagen op af egen drift.

Helsingør Kommune oplyste under sagen bl.a., at formålet med ordningen, var at nedbringe elevernes fravær og at afhjælpe elevernes deraf følgende lave faglige niveau ved hjælp af særlig undervisning.

Endvidere fremgik det af kommunens oplysninger, at der alene var placeret elever med roma baggrund i den tilbageværende klasse.

Klagekomitéen fandt, at ordningen med anbringelse af elever med stort fravær i særlige klasser kunne anses for objektivt begrundet i et sagligt formål om at nedbringe de pågældende elevers fravær og afhjælpe elevernes deraf følgende lave faglige niveau ved hjælp af særlig undervisning.

Komitéen fandt imidlertid, at anvendelsen af et fraværskriterium som grundlag for placering i de særlige klasser, hvor den tilbageværende klasse alene havde elever med roma baggrund, herved havde fået en markant indgribende betydning.

Kommunen havde efter komitéens vurdering herefter ikke fremlagt en dækkende begrundelse for, at et sådant skridt var hensigtsmæssigt og nødvendigt.

Da kommunen ikke ønskede at bidrage yderligere til sagens oplysning, lagde komitéen til grund, at etablering af de særlige klasser på grundlag af et fraværskriterium var et uhensigtsmæssigt og unødvendigt samt uforholdsmæssigt indgribende middel i forhold til at opnå en nedbringelse af fraværet.

Klagekomitéen fandt på den baggrund, at kommunens ordning med særlige fraværsklasser var udtryk for ulovlig indirekte forskelsbehandling og dermed i strid med lov om etnisk ligebehandling.

Sagsfremstilling

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling blev opmærksom på en artikel bragt på DR Nyheder Online den 18. oktober 2004, hvoraf det fremgik, at Helsingør Kommune havde ansøgt Undervisningsministeriet om dispensation til at forsætte en af kommunens fraværsklasser.

Ifølge det oplyste har Helsingør Kommune haft særlige klasser for elever med højt fravær, og eleverne placeret i disse klasser har alene været elever med roma baggrund.

Baggrunden for kommunens ansøgning var, at Tilsynet, Statsamtet København i en udtalelse af 13. september 2004 fandt, at Helsingør Kommunes fraværsklasser var i strid med folkeskoleloven.

Den omstændighed, at det alene var roma børn, der gik i de særlige klasser, udgjorde ikke efter Tilsynets opfattelse tilstrækkeligt grundlag for at antage, at der havde fundet racediskrimination sted, henset til at kommunen havde anført, at det alene var roma børn, der havde et meget stort fravær.

På den baggrund anmodede Klagekomitéen ved breve af 27. oktober 2004 og 28. januar 2005 Undervisningsministeriet om at holde komitéen orienteret om ministeriets behandling af Helsingør Kommunes henvendelse.

Ved brev af 4. februar 2005 til Klagekomitéen oplyste Undervisningsministeriet, at der den 17. december 2004 havde været afholdt møde med Helsingør Kommune.

På mødet havde kommunen oplyst, at der for fremtiden ikke ville blive oprettet særlige klasser for børn med et stort fravær i folkeskoleregi.

Ved brev af 21. december 2004 anmodede Helsingør Kommune Undervisningsministeriet om bemærkninger til, om undervisningen af de ældste elever i de særlige fraværsklasser kunne fortsætte i ungdomsskoleregi.

Som begrundelse herfor henviste kommunen til forældrenes ønske om, at undervisningen kan fortsætte til og med skoleåret 2006/2007 med henblik på, at eleverne kan tage folkeskolens afgangsprøve.

Ved brev af 16. marts 2005 til Klagekomitéen fremsendte Undervisningsministeriet til orientering ministeriets brev af samme dato til Helsingør Kommune som svar på kommunens brev af 21. december 2004.

Det følgende fremgår bl.a. af Undervisningsministeriets brev af 16. marts 2005 til Helsingør Kommune

"[.

.

.

]

[.

.

.

]

Ved brev af 19. april 2005 anmodede Klagekomitéen Helsingør Kommune om forskellige oplysninger i forbindelse med komitéens overvejelser om, hvorvidt etableringen af en midlertidig F-klasse i ungdomsskoleregi gav komitéen anledning til at indlede en sag på eget initiativ.

Klagekomitéen anmodede Helsingør Kommune om at oplyse, hvorvidt der alene var/er placeret børn med roma baggrund i klasserne, og om fraværsklasserne er oprettet for børn med særlige undervisningsbehov.

Derudover bad komitéen kommunen om særligt at oplyse, hvor mange af de børn, som var/er placeret i klasserne, havde/har et udsædvanligt højt fravær.

Ved udtalelse af 16. maj 2005 til Klagekomitéen udtalte Helsingør Kommune bl.a. følgende

Helsingør Kommune vedlagde endvidere en række dokumenter vedrørende kommunens oprettelse og drift af de særlige fraværsklasser heriblandt "Visitationsprocedure for placering af elever i ROMI-klasse" fra januar 1998, diverse korrespondance mellem kommunen og Tilsynsrådet, Statsamtet Frederiksborg og mellem kommunen og Tilsynet, Statsamtet København og notat af 4. marts 2003 fra Pædagogisk UdviklingsCenter vedrørende fraværsklasser og referater fra Børne- og Ungeudvalgets, Økonomiudvalgets og Byrådets møder.

Endvidere fremgår bl.a. følgende om baggrunden m.v. for F-klasserne af et brev dateret 4. februar 2003 fra Byrådet i Helsingør til Tilsynsrådet.

"[.

.

.

]

[.

.

.

]

[.

.

.

]

Det fremgår af et brev af 19. april 2005 fra Helsingør Kommune til Tilsynet, at

[.

.

.

]

Ved brev af 24. maj 2005 anmodede Klagekomitéen Helsingør Kommune om bl.a. at redegøre for, hvorledes forældre er blevet oplyst om, at de frit har kunnet fravælge tilbudet om placering i en F-klasse.

Komitéen anmodede i den forbindelse kommunen om at fremsende dokumentation f.eks. i form af breve eller notater, hvoraf det fremgår, at forældre har accepteret placering i en F-klasse, og breve eller notater, hvoraf det fremgår, at forældre ikke har ønsket placering i en F-klasse.

Børne- og Ungedirektør i Helsingør Kommune fremsendte ved brev af 13. juni 2005 følgende svar

"[.

.

.

]

[.

.

.

]"

Ved Klagekomitéens brev af 16. juni 2005 til Helsingør Kommune oplyste komitéen bl.a., at komitéen på baggrund af det fremsendte materiale endvidere havde noteret sig, at der fra 2003 og fremefter alene har været placeret børn med roma baggrund i klasserne.

Det fremgår af notat fra Børne- og Ungeudvalget i Helsingør Kommune, at man ved møde den 22. november 2005 vedtog, at den sidste fraværsklasse nedlægges pr. 31. december 2005.

Klagekomitéen har ikke modtaget yderligere oplysninger i sagen fra Helsingør Kommune.

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandlings udtalelse

"Efter § 10, stk. 2, i lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling er Institut for Menneskerettigheder tillagt kompetence til at behandle klager over overtrædelse af lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse og for overtrædelse af lovens forbud mod repressalier.

Denne opgave varetages på instituttets vegne af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling, som i den forbindelse er tillagt beføjelse til at give udtryk for sin opfattelse af, om der er sket en overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling af de anførte grunde eller en overtrædelse af forbudet mod repressalier.

Komitéen har endvidere kompetence til at tage en sag op på eget initiativ for eksempel på grundlag af presseomtale eller på grundlag af en henvendelse fra en borger m.v.

a.

Klagekomitéens kompetence

Klagekomitéen kan behandle klager over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, for så vidt angår forhold, der har fundet sted efter lov om etnisk ligebehandlings ikrafttræden den 1. juli 2003.

Til trods for at Helsingør Kommunes tre fraværsklasser blev oprettet før denne dato, er der blevet placeret elever i fraværsklasserne efter lovens ikrafttræden.

To af fraværsklasserne i Helsingør Kommune blev nedlagt i december 2004 på baggrund af Tilsynets udtalelse af 13. september 2004.

Tilsynet fandt, at Helsingør Kommunes fraværsklasser var i strid med folkeskoleloven.

Den sidste klasse er videreført i ungdomsskoleregi og nedlægges ved udgangen af året 2005.

Komitéen har på den baggrund vurderet, om formålet med oprettelsen af klasserne og virkningen af det fraværskriterium, der er blevet anvendt ved placering af elever i de nedlagte klasser, og som stadig anvendes i forhold til den nuværende fraværsklasse i ungdomsskoleregi, er i overensstemmelse med lov om etnisk ligebehandling.

b.

Klagekomitéens vurdering af formålet med oprettelsen af fraværsklasserne og virkningen af det fraværskriterium, der er anvendt ved placering af elever i klasserne.

Sagen angår det forhold, om det er i strid med lov om etnisk ligebehandling, at en skole har klasser alene med personer med roma baggrund.

Det kan enten være udtryk for direkte forskelsbehandling ved, at eleverne sorteres på baggrund af etnisk oprindelse eller indirekte forskelsbehandling ved, at der anvendes et kriterium om højt fravær, som fører til, at kun roma elever anbringes i de særlige klasser.

Klagekomitéen har noteret sig, at Tilsynet i udtalelsen af 13. september 2004 fandt, at den omstændighed, at det alene var roma børn, der gik i de særlige klasser, ikke udgjorde tilstrækkeligt grundlag for at antage, at der havde fundet racediskrimination sted, henset til at kommunen havde anført, at det alene var roma børn, der havde et meget stort fravær.

Det fremgår i den forbindelse ikke af Tilsynets udtalelse, hvordan fraværsklasserne skal vurderes efter lov om etnisk ligebehandling

Efter § 2, stk. 1, i lov om etnisk ligebehandling gælder loven for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden.

Det følger af lovens § 3, stk. 1, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Ifølge lovens § 3, stk. 2, foreligger der direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Ifølge lovens § 3, stk. 3, foreligger der indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Det er i den forbindelse ikke et krav, at den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis alene berører personer af en enkelt bestemt race eller etnisk oprindelse.

Hvis elever placeres i særlige klasser alene på baggrund af elevernes etniske oprindelse foreligger der direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i strid med lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1.

Sådanne placeringer kan ikke begrundes i varetagelsen af saglige hensyn.

Ud fra det i sagen oplyste finder Klagekomitéen ikke, at den har tilstrækkeligt grundlag for at antage, at placering af eleverne i fraværsklasserne er sket på grund af elevernes etniske oprindelse, og at placeringen dermed udgør direkte forskelsbehandling.

§ 4, stk. 1 i lov om etnisk ligebehandling udgør en undtagelse i forhold til det generelle forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse indeholdt i loven, idet bestemmelsen fastslår, at loven er ikke til hinder for, at specifikke foranstaltninger, der har til formål at forebygge eller opveje ulemper knyttet til race eller etnisk oprindelse, opretholdes eller vedtages.

Det er dog alene i det tilfælde, hvor man ønsker at tilgodese en elev, der f.eks. har et særligt behov for at få nedbragt sit fravær og for at få forbedret sit deraf afledte lave faglige niveau, at der kan lægges vægt på elevens etniske oprindelse, når det vurderes, om en elev kan placeres i en bestemt klasse.

Ordningen skal således udgøre et gode for eleven.

Ordningen må endvidere ikke være en tvangsmæssig foranstaltning for barnet og skal således være frivillig for eleven.

Det forudsættes endelig, at den etniske oprindelse konkret udgør et relevant kriterium i forhold til det behov, der ønskes tilgodeset.

Helsingør Kommune har ikke begrundet oprettelsen af de særlige fraværsklasser og det faktum, at der kun går roma elever i klasserne med, at der er tale om en særforanstaltning på grund af elevernes etniske oprindelse.

Kommunen har begrundet ordningen med et ønske om at nedbringe elevernes fravær og har således anvendt et fraværskriterium som begrundelse for placering i klasserne.

Det fremgår af visse oplysninger i sagen, at der udover fraværskriteriet er lagt vægt på elevens faglige niveau.

Af de øvrige oplysninger fremgår det dog klart, at der er blevet anvendt et fraværskriterium.

Komitéen lægger herefter til grund, at hovedkriteriet for placering i fraværsklasserne er og har været fravær.

Hvis elever placeres ud fra et bestemt kriterium, kan det efter omstændighederne resultere i indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i strid med lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1, såfremt anvendelsen af kriteriet fører til, at kun elever med én bestemt etnisk oprindelse placeres i klasserne, med mindre kriteriet, der lægges til grund for placeringen, er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlet (placeringen) til at opfylde det er hensigtsmæssigt og nødvendigt.

Det følger af Helsingør Kommunes ordning, at elever er placeret i særlige klasser ud fra et kriterium om særligt højt fravær.

Det fremgår af det i sagen oplyste, at der kun er blevet placeret elever med roma baggrund i de særlige klasser, idet det alene er elever med roma baggrund, der har højt fravær.

Fraværskriteriet har ført og fører således til, at kun elever med roma baggrund blev/er placeret i klasserne.

At placeringen har karakter af et tilbud, som forældre frit kan vælge for deres børn eller undlade at vælge, ændrer ikke ved, at placeringen kan være i strid med lov om etnisk ligebehandling, idet lovens bestemmelser ikke ved aftale kan fraviges til ugunst for den, der udsættes for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse jf. § 6.

Det må herefter vurderes, hvorvidt fraværskriteriet, der lægges til grund for placeringen, er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlet (placeringen) til at opfylde det er hensigtsmæssigt og nødvendigt.

Det fremgår af sagens oplysninger, at formålet med ordningen, hvor der anvendes et fraværskriterium som grundlag for placering af en elev i en bestemt klasse, er at nedbringe den pågældende elevs fravær og at afhjælpe elevens deraf følgende lave faglige niveau ved hjælp af særlig undervisning.

Elevens faglige niveau skal være så markant under elevens normale klassetrin, at eleven ikke skønnes at kunne blive integreret i en normal klasse.

Formålet med placering af elever med højt fravær i særlige klasser er således, at eleverne både lærer at overholde aftaler og møde til tiden og lærer at læse, skrive og regne.

Efter Klagekomitéens opfattelse er ordningen med anbringelse af elever med stort fravær i særlige klasser objektivt begrundet i et sagligt formål.

Med hensyn til det valgte middel - etablering af særlige klasser, hvori kun elever med roma baggrund er placeret - skal komitéen understrege, at fraværskriteriet herved har fået en markant indgribende betydning.

Kommune har efter komitéens vurdering ikke fremlagt en dækkende begrundelse for, at et sådant skridt er hensigtsmæssigt og nødvendigt.

Da kommunen ikke har ønsket at bidrage yderligere til sagens oplysning, må komitéen lægge til grund, at etablering af de særlige klasser på grundlag af et fraværskriterium er et uhensigtsmæssigt og unødvendigt samt uforholdsmæssigt indgribende middel i forhold til at opnå en nedbringelse af fraværet.

Herefter finder komitéen, at kommunens ordning med særlige fraværsklasser er udtryk for ulovlig indirekte forskelsbehandling og dermed i strid med lov om etnisk ligebehandling."

<780.10>

-

§ Som det fremgår af [folkeskolelovens] § 33 stk. 3, kan undervisningspligten efter det 7. klassetrin - dvs. på 8. og 9. klassetrin - opfyldes ved deltagelse i heltidsundervisning i den kommunale ungdomsskole.

[.

.

.

] dette forudsætter dog, at kommunalbestyrelsen har besluttet af ungdomsskoletilbuddet skal omfatte heltidsundervisning, jf. § 3 stk. 2 nr. 2, i lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 997 af 8. oktober 2004, og forældrene til børnene ikke ønsker dem optaget i folkeskolen.

-

§ Der i er bekendtgørelse nr. 913 af 3. oktober 2000 om ungdomsskolens virksomhed (herefter bekendtgørelsen) fastsat nærmere regler om heltidsundervisning i ungdomsskolen.

[.

.

.

]

-

§ Der er ikke i bekendtgørelsen fastsat regler om visitation til ungdomsskolens heltidsundervisning.

Det vil således være op til den enkelte kommune/ungdomsskole at fastsætte nærmere saglige og lovlige kriterier for visitation til heltidsundervisningen i ungdomsskoleregi og eventuel klasse-/ holddannelse i ungdomsskolen.

En eventuel visitation af børn under 18 år vil yderligere forudsætte, at forældrene ikke ønsker det pågældende barn optaget i folkeskolen [.

.

.

].

-

§ Undervisningsministeriet skal grundet baggrunden for kommunens overvejelser om at etablere heltidsundervisning i ungdomsskoleregi for elever, der tidligere har gået i de såkaldte F-klasser henlede kommunens opmærksomhed på, at kommunen ved visitation til ungdomsskolens heltidsundervisning skal sikre sig, at de kriterier, der fastsættes for visitation til heltidsundervisning i ungdomsskoleregi ikke efter omstændighederne kan medføre direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

Tilsvarende gælder for eventuel klasse-/holddannelse i ungdomsskolen."

-

§ "Vi skal i den forbindelse bemærke, at klasserne har stået åben for alle elever med ekstremt højt fravær.

Alle elever i de tidligere og de nuværende klasse har således haft et ekstremt højt fravær.

Der er kun elever med romi baggrund i den nuværende klasse der i øvrigt nedlægges ved sommerferien 2007."

-

§ Helsingør Kommune har tre romaklasser, med 10 elever i hver klasse, som et særligt undervisningstilbud inden for normalområdet til børn, som pga.

hjemlige, sociale og kulturelle grunde har haft et ekstremt stort fravær.

Til hver klasse er tilknyttet en socialpædagog.

Tilbuddet kan sidestilles med kommunens A-klasser, hvor A'et står for alternativ.

-

§ Formålet med romaklasserne er bl.a., at eleverne lærer at overholde aftaler, at møde til tiden samt lærer at læse, skrive og regne.

Tilbuddet er ikke at betragte som specialklassetilbud,idet de pågældende børn ikke har generelle indlæringsvanskeligheder.

Til dette formål har vi specialklasser, som pt.

rummer i alt 8 romaelever.

-

§ Tilbuddet om romaklasser gives udelukkende på baggrund af et konstateret for stort fravær fra skolegangen.

-

§ Tilbuddet er frit at vælge for forældrene, og er tænkt som en hjælp til at nedbringe det store fravær.

Børnene, der modtager undervisning i disse tilbud, er p.t.

udelukkende børn med romi baggrund, idet disse er de eneste med et markant stort fravær.

Såfremt forældrene ikke ønsker at gøre brug af tilbuddet bliver børnene undervist i de almindelige normalklasser i kommunen.

Romaklasserne er principielt for alle elever, som har et meget lavt funktionsniveau pga.

stort fravær.

Når klasserne i dag bliver kaldt romaklasser, er det fordi, der udelukkende går børn fra denne etniske gruppe i klasserne - da ingen andre elever indtil nu har et fravær, som berettiger til en plads i dette tilbud.

-

§ Ingen elev i Helsingør Kommune er pga.

sin etniske baggrund stigmatiseret til en romaklasse.

En elev med et ekstremt højt fravær med deraf følgende funktionsniveau, tilbydes optagelse i romaklasse.

Det faglige niveau skal være så markant under klassetrinets, at eleven ikke skønnes at kunne blive integreret.

Det skal endvidere bemærkes at anslået er ca. 75 % af kommunens romabørn indskrevet i almindelige klasser, og de elever som tilbydes romaklasse, er de absolut mest marginaliserede.

-

§ Slutteligt kan nævnes, at eleverne i romaklasserne oftest tilhører den mest marginaliserede del af romapopulationen i kommunen, men for at undgå misforståelser som navnet åbenbart kan give anledning til, vil Helsingør Kommune fremover betegne klasserne som F-klasser og få dette konsekvensrettet på hjemmesider m.v.

-

§ Socialistisk Folkeparti har følgende supplerende bemærkninger

-

§ "SF finder det beklageligt at ledende embedsmænd fra Børne- og Ungeforvaltningen samt Borgmesteren ved deres udtalelser i dagspressen [.

.

.

] har bidraget til at bibringe borgerne en opfattelse af, at der var tale om specialklasser for romibørn.

-

§ Samt at forvaltningen på Internettet - og i rapporten vedr.

"børn med særlige behov s.

81" har defineret F-klasserne som værende "Romielever, der ikke kan rummes i i normalklasser eller specialklasser".

Altså specialklasser for romibørn.

-

§ Misforholdet kan ikke alene korrigeres, som kommunen foreslår, ved at ophøre med at bruge betegnelsen "romiklasser" for fremover at bruge betegnelsen "F-klasser".

-

§ Det kræver også en anden definition af målgruppen for F-klasserne."

-

§ Venstre har følgende supplerende bemærkninger til den historiske baggrund

-

§ "Formålet med de 3 OBS-klasser i F-regi (sigøjnerklasser) er gennem et alternativt tilbud, at få eleverne socialiseret og fagligt rustet med henblik på en mulig udslusning til almindelig folkeskole.

Eleverne følger folkeskolens pensum.

-

§ OBS-klasserne har gennem en 3-årig periode i 1990'erne været støttet af EU, idet klasserne deltog i SOCRATES programmet Commenius Aktion2, som var et interkulturelt projekt, hvor der udveksledes erfaringer med skoler i andre lande vedr.

undervisning af sigøjnere og rejsende.

Støtten blev primært anvendt til opkvalificering."

-

§ "Helsingør Byråd har i sit møde, den 18.04.05 besluttet, at der i regi af ungdomsskolens heltidsundervisning oprettes en F-klasse beregnet for elever med ekstremt stort fravær.

-

§ Helsingør Byråd er meget opmærksom på, at F-klassen ikke skal føre til forskelsbehandling, men alene er et tilbud til alle elever der måtte have et ekstremt højt fravær.

Den nuværende klasse er et lukket tilbud til de nuværende elever, hvorfor der ikke nyvisiteres til denne.

Med udgangen af skoleåret 2006/2007 vil der ikke længere være en F-klasse, [.

.

.

]"

-

§ Vi har nu modtaget det 5. brev fra Jer om denne sag og hver gang beder I om nye oplysninger som medfører fornyet arbejdsbyrde for forvaltningen.

-

§ Da vi har mange væsentlige sager at arbejde med, skal jeg bede om, at denne sag afsluttes med de foreliggende oplysninger + de der kommer.

-

§ Jeg skal i øvrigt snarest vende tilbage med de oplysninger der ønskes i brev af 24.05.05 i det omfang, de kan fremskaffes.