Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

J.nr. 830.1

Klagekomitéen fandt ikke, at et plejehjem ved at kræve, at en ansat skulle fremlægge lægeerklæring fra første sygedag, var begrundet i den ansattes etniske oprindelse.

Komitéen fandt derfor ikke, at den ansatte havde været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Komitéen fandt det endvidere ikke dokumenteret, at den ansatte havde været udsat for chikane og repressalier.

En retshjælpsinstitution klagede på vegne af klager, der var ansat på et plejehjem, over, at klagers arbejdsgiver havde krævet fremlæggelse af en lægeerklæring fra første sygedag.

Det blev i den forbindelse gjort gældende, at arbejdsgiverens krav var begrundet i klagerens etniske oprindelse.

Der blev endvidere klaget over, at klager var blevet udsat for chikane på arbejdspladsen, hvilket bl.a. var kommet til udtryk ved, at der efter klagers opfattelse var en gennemgående diskriminerende adfærd på arbejdspladsen, og at der f.eks. blev gjort grin med, hvordan en kollega til klageren med anden etnisk baggrund end dansk talte.

Endelig blev der klaget over, at klager var blevet udsat for repressalier efter at have klaget over at være blevet udsat for forskelsbehandling.

Under Klagekomitéens behandling af klagen anførte plejehjemmet bl.a., at krav om fremlæggelse af 1. dags lægeerklæring var relativt sædvanligt på institutionen.

For klagers vedkommende havde plejehjemmet fundet det nødvendigt, idet der havde været 4 sygeperioder, inden klager endnu havde nået at være ansat ved institutionen i 12 måneder, og at sygefraværet forholdsmæssigt fyldte meget, idet klager var ansat på deltid og kun arbejdede 2 dage ugentligt.

Plejehjemmet oplyste endvidere , at der ved den forebyggende fraværssamtale ikke var fremkommet nogen afklaring af, om det hidtidige fraværsbillede kunne forventes ændret.

For så vidt angik spørgsmålet chikane, har plejehjemmet anført, at der altid har været ansatte med forskellige nationaliteter på plejehjemmet, og man ikke er vidende om, at en kollega er blevet chikaneret på grund af pågældendes sprogbrug eller andet, der kunne relatere sig til den pågældendes etniske baggrund.

Endelig oplyste plejehjemmet til spørgsmålet om repressalier, at man var uforstående over for oplysningen om, at klager skulle have følt sig udstødt på sit kontor, efter at han havde klaget over at være blevet udsat for forskelsbehandling.

Man oplyste i den forbindelse, at klager selv havde fravalgt nogle sociale sammenhænge.

Bl.a. ønskede han således ikke at indgå i servicegruppens tradition om fællesmorgenmad m.m. ved kollegers fødselsdage.

Endvidere valgte han på et tidspunkt at spise sin frokost alene.

Klagekomitéen konkluderede på det grundlag, at det ikke kunne lægges til grund, at plejehjemmets beslutning om at kræve, at klager skulle fremlægge lægeerklæring fra første sygedag, var begrundet i hans etniske oprindelse.

Komitéen fandt derfor ikke, at klager havde været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, stk. 1.

Komitéen konkludere endvidere, at det ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klager havde været udsat for chikane efter lovens § 1 stk. 4, og havde været udsat for repressalier efter lovens § 7, stk. 2, på arbejdspladsen.

Sagsfremstilling

Den 4. februar 2005 modtog Klagekomitéen en klage fra en retshjælpsinstitution indgivet på vegne af klager over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med hans arbejdsgivers, plejehjemmet, krav om lægeerklæring fra første sygedag.

I klagen var bl.a. følgende anført

Klagen var vedlagt brev af 27. oktober 2004 fra plejehjemmet til klager hvoraf følgende bl.a. fremgik

[.

.

.

]"

I et brev af 3. december 2004 fra retshjælpsinstitutionen til plejehjemmet anførte retshjælpsinstitutionen bl.a.

[.

.

.

]"

Ved et brev af 9. december 2004 fra plejehjemmet til retshjælpsinstitutionen udtalte plejehjemmet bl.a.

[.

.

.

]"

Klagekomitéen anmodede på grundlag heraf ved brev af 17. februar 2005 plejehjemmet om en udtalelse i sagen.

Komiteen anmodede herunder plejehjemmet om at oplyse, om institutionen i praksis anmoder alle sine ansatte om dokumentation for sygefravær efter første sygedag i form af lægeerklæring.

Herudover anmodede komiteen plejehjemmet om at oplyse antallet af ansatte, der er blevet anmodet herom i løbet af 2004.

Komitéen anmodede endvidere om at modtage en kopi af plejehjemmets personalepolitik.

Ved brev af 15. marts 2005 fremsendte plejehjemmet sin udtalelse i anledning af klagen.

Hvor følgende bl.a. fremgår

"[ .

.

.

]

[.

.

.

]

Klagekomitéen anmodede herefter ved brev af 21. marts 2005 retshjælpsinstitutionen om bemærkninger til plejehjemmets udtalelse.

Den 18. april 2005 fremsendte retshjælpsinstitutionen sine bemærkninger, hvoraf følgende bl.a. fremgår

"[.

.

.

]

[.

.

.

]"

Ved brev af 17. maj 2005 anmodede komitéen retshjælpsinstitutionen om at oplyse, hvorvidt klager var interesseret i at deltage i et eventuelt mæglingsmøde med plejehjemmet.

Baggrunden for Klagekomitéens forespørgsel var, at der i sagen forelå modstridende oplysninger om, hvorvidt klager særligt var blevet påkrævet at skulle fremlægge dokumentation for sit sygefravær i forhold til sine kollegaer med dansk etnisk baggrund.

Baggrunden var endvidere det forhold, at klager føler sig udstødt på plejehjemmet efter at have klaget over forskelsbehandling.

Komitéen var derfor af den opfattelse, at det ville være hensigtsmæssigt at forsøge at løse den opståede konflikt gennem et mæglingsmøde.

Ved brev af 6. juni 2005 til komitéen oplyste retshjælpsinstitutionen, at klager var indstillet på at deltage i et mæglingsmøde.

Ved brev af 9. juni 2005 fremsendte Klagekomitéen til plejehjemmet retshjælpsinstitutionens bemærkninger af 18. april 2005.

Komitéen oplyste, at retshjælpsinstitutionen ved brev af 6. juni havde oplyst, at klager var indstillet på at deltage i et mæglingsmøde.

Komiteen anmodede derfor plejehjemmet om at oplyse, om man var villig til at deltage i et mæglingsmøde med klager.

Ved brev af 30. juni 2005 til Klagekomiteen kom plejehjemmet med bl.a. disse bemærkninger

"[.

.

.

]

[.

.

.

]

Ved brev af 12. juli 2005 oplyste Klagekomitéen retshjælpsinstitutionen om, at plejehjemmet ikke var interesseret i at deltage i et mæglingsmøde med klager, og om at, komitéen herefter fortsatte behandlingen af sagen.

Komitéen anmodede også om retshjælpsinstitutionen eventuelle bemærkninger til det anførte i plejehjemmets brev af 30. juni 2005.

Ved brev af samme dato orienteret Klagekomitéen plejehjemmet om, at man fortsatte behandlingen af klagen.

Klagekomiteen har ikke modtaget bemærkninger fra retshjælpsinstitutionen til brevet af 30. juni 2005 fra plejehjemmet.

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandlings udtalelse

"Efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 8 a, stk. 1, jf. lov om etnisk ligebehandling § 10, stk. 2, er Institut for Menneskerettigheder tillagt kompetence til at behandle klager over overtrædelse af lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse og for overtrædelse af lovens forbud mod repressalier.

Denne opgave varetages på instituttets vegne af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling, som i den forbindelse er tillagt beføjelse til at give udtryk for sin opfattelse af, om der er sket en overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling af de anførte grunde eller en overtrædelse af forbudet mod repressalier inden for arbejdsmarkedet.

Klagen angår det forhold, om plejehjemmet ved at stille krav om lægeerklæring fra 1. sygedag har overtrådt lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. ved direkte at have forskelsbehandlet klager på grund af race eller etnisk oprindelse.

Klagen angår endvidere det forhold, at klager har haft en oplevelse af, at der var en gennemgående diskriminerende adfærd på arbejdspladsen, og at han har følt sig udstødt på sit kontor efter at have klaget over forskelsbehandling.

Efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet § 2, stk. 1 må en arbejdsgiver ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Det følger af lovens § 1, stk. 1, at forskelsbehandling foreligger ved enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Efter lovens § 1, stk. 2, foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Efter lovens § 1 stk. 4 skal chikane betragtes som "forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en persons race, hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuelle orientering, alder, handicap eller nationale, sociale eller etniske oprindelse finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende".

Efter lovens § 7 stk. 2 kan en person, der udsættes for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, fordi denne har fremsat krav om ligebehandling efter §§ 2-4, tilkendes en godtgørelse.

a) Klage over direkte forskelsbehandling

Der vil foreligge direkte forskelsbehandling, hvis en person afkræves lægeerklæring fra 1. sygedag alene på grund af personens etniske oprindelse.

Retshjælpsinstitutionen har anført, at klager efter kun fire sygedage fik pålagt at dokumentere fraværets lovlighed i form af lægeerklæring fra 1. sygedag, og at dette var begrundet i hans etniske oprindelse.

Ingen af hans etnisk danske kollegaer, der har haft 4 sygedage, er blevet stillet overfor et tilsvarende krav.

Retshjælpsinstitutionen anførte også, at uanset at det formelt er muligt at kræve en sådan erklæring, når der har været tale om 4 sygeperioder inden for de sidste 12 kalendermåneder, er det en usædvanlig fremgangsmåde at håndhæve reglen, når alle fire sygeperioder alene er af en dags varighed.

Herudover anførte retshjælpsinstitutionen, at flere af klagers danske kollegaer har været syge i længere tid og i flere perioder uden at skulle fremlægge dokumentation.

Plejehjemmet har anført, at brug af pålæg om fremlægning af 1. dags lægeerklæring er relativt sædvanligt på institutionen.

Ud af de 86 fastansatte medarbejdere havde 24 medarbejdere i 2004, fire eller flere sygeperioder, og blandt dem var 11 medarbejdere blevet pålagt at fremlægge lægeerklæring fra 1. sygedag.

Ved skønnet af, hvorvidt der var grundlag for at kræve 1. dags lægeerklæring af klager, indgik det i ledelsens overvejelse, at der havde været 4 sygeperioder, inden han endnu havde nået at være ansat ved institutionen i 12 måneder, og at sygefraværet forholdsmæssigt fyldte meget, idet han var ansat på deltid og kun arbejdede 2 dage ugentligt.

Der var ved den forebyggende fraværssamtale ikke fremkommet nogen afklaring af, om det hidtidige fraværsbillede kunne forventes ændret.

Plejehjemmet har oplyst vedrørende det faktum, at der var andre medarbejdere med et større fravær end klager, der ikke var blevet pålagt at fremlægge lægeerklæring fra 1. sygedag, at den typisk ikke bliver forlangt, hvis hyppigt kortvarigt fravær f.eks. er forklaret ved en konkret tilbagevendende lidelse/behandling, eller ved sammenhængende længerevarende fravær.

I disse tilfælde anmodes der i stedet om lægelig dokumentation i henhold til funktionærlovens bestemmelser om oplysning om forventet varighed af sygeperioden.

Institutionen har oplyst, at den har fulgt standardproceduren i forhold til klager, og at der ikke var tale om nogen "proforma" handling begrundet i direkte eller indirekte forskelsbehandling.

Klagekomitéen finder det sandsynliggjort, at pålægget til klager om at skulle fremlægge lægeerklæring fra første sygedag skete ud fra et individuelt skøn, hvor det blev inddraget, at han havde haft 4 sygeperioder, inden han endnu havde nået at være ansat ved institutionen i 12 måneder, og at sygefraværet forholdsmæssigt fyldte meget, idet han kun arbejdede 2 dage ugentligt.

Herudover var det ikke usædvanligt, at plejehjemmet brugte disse pålæg, idet flere medarbejdere i samme periode var blevet pålagt at fremlægge lægeerklæring fra 1. sygedag.

På baggrund heraf er der efter Klagekomitéens opfattelse ikke grundlag for at antage, at plejehjemmets beslutning om at kræve, at klager skulle fremlægge lægeerklæring fra første sygedag, var begrundet i hans etniske oprindelse.

Komitéen finder derfor ikke, at klager har været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, stk. 1.

b) Klage over chikane og repressalier over for klageren

Der vil foreligge chikane, der skal betragtes som forskelsbehandling, såfremt der f.eks. på en arbejdsplads er en uønsket optræden i relation til en persons race, hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuelle orientering, alder, handicap eller nationale, sociale eller etniske oprindelse, som finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Retshjælpsinstitutionen har anført, at det er klagers oplevelse, at der var en gennemgående diskriminerende adfærd på arbejdspladsen.

Dette kom bl.a. til udtryk ved at nogle af medarbejderne på plejehjemmet gjorde grin med en kollega af anden etnisk oprindelse end dansk ved at kommentere dennes sprogbrug.

Plejehjemmet har anført, at der altid har været ansatte med forskellige nationaliteter på plejehjemmet, og man ikke er vidende om, at en kollega er blevet chikaneret på grund af pågældendes sprogbrug eller andet, der kunne relatere sig til den pågældendes etniske baggrund.

Der foreligger en overtrædelse af forbuddet mod repressalier, såfremt en person, der har klaget over forskelsbehandling, på grund af klagen udsættes for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger på sin arbejdsplads, som f.eks. social udelukkelse.

Retshjælpsinstitutionen har endvidere anført, at klager følte sig udstødt på sit kontor efter at have klaget over at være blevet udsat for forskelsbehandling.

Plejehjemmet har anført, at man er uforstående over for oplysningen om, klager skulle føle sig udstødt på sit kontor efter, at han klagede over at være blevet udsat for forskelsbehandling.

Man oplyste, at klager selv havde fravalgt nogle sociale sammenhænge bl.a. ønskede han ikke at indgå i servicegruppens tradition om fællesmorgenmad m.m. ved kollegers fødselsdage og valgte på et tidspunkt at spise sin frokost alene.

Ud fra sagens oplysninger, er det komitéen opfattelse, at det ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klager har været udsat for chikane efter lovens § 1, stk. 4 eller har været udsat for repressalier efter lovens § 7, stk. 2.

Klagekomitéen afviser derfor at behandle denne del af klagen i medfør af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 8 a, jf. lov om etnisk ligebehandling § 10, stk. 4, hvorefter komitéen kan afvise klager eller klagepunkter, der ikke skønnes egnet til behandling ved komitéen."

<830.1>

-

§ "[.

.

.

] har modtaget en henvendelse vedrørende forskelsbehandling for så vidt angår arbejdsvilkår for klager, på hans arbejdsplads [.

.

.

.

]Vores bruger - som har en anden etnisk oprindelse end dansk - har efter ganske få sygedage (alt i alt 4 dage) modtaget en skrivelse af d. 27. oktober 2004, hvoraf det fremgår, at der fremover stilles krav om dokumentation for fraværets lovlighed i form af lægeerklæring fra 1. sygedag.

-

§ Det er vores brugers opfattelse, at der er tale om forskelsbehandling pga.

hans etniske oprindelse idet INGEN af hans etnisk danske kollegaer, der har haft 4 sygedag, er blevet stillet overfor et tilsvarende krav.

-

§ Det fremgår af svaret af 9. december 2004, at arbejdsgiveren med henvisning til tavshedspligten ikke kan oplyse om de øvrige medarbejderes sygefravær.

Det finder vores bruger alene er et forsøg på at skjule fakta, idet vi netop ikke ønsker oplysninger om de enkelte medarbejdere, men alene har bedt om et samlet tal - nemlig hvor mange andre kollegaer, som har haft fire sygedag (perioder) og derefter er blevet "idømt" en tilsvarende sanktion.

-

§ " Vedr.

: Lægeerklæring fra 1. sygedag.

-

§ Ifølge funktionærloven er arbejdslederen berettiget til, for [plejehjemmets] regning, at forlange dokumentation for fraværets lovlighed, når han/hun skønner det nødvendigt.

-

§ Da der for nuværende er registreret 4 sygeperioder inden for de sidste 12 kalendermåneder, vil [plejehjemmet ] fra d.d. gøre brug af ovennævnte ret.

-

§ Ved samtale d.d. udleveres denne skrivelse, der vil være gældende 1 år.

-

§ Sygeperioder: ¬15.04.04 - 15.04.04 ¬03.05.04 - 03.05.04 ¬05.07.04 - 05.07.04 ¬09.09.04 - 09.09.04

-

§ " [.

.

.

]har modtaget en henvendelse fra ovennævnte bruger [klager], idet han her på kontoret havde medbragt kopi af en skrivelse af d. 27. oktober 2004

-

§ " Vedr.

: Lægeerklæring fra 1. sygedag"

-

§ Uanset at det formelt er muligt at kræve en sådan erklæring når der har været tale om 4 sygperioder inden for de sidste 12 kalendermåneder finder vores bruger, at det er en helt usædvanlig fremgangsmåde at håndhæve reglen - Ikke mindst i en situation hvor alle fire "perioder" alene er af en dags varighed.

Han oplever det således som en særlig form for mistillid, som man ikke på samme måde udsætter hans etnisk danske kollegaer for.

[.

.

.

] håber De er enig i at det vil være uheldigt, hvis en af deres medarbejdere har denne oplevelse?

-

§ [.

.

.

]ønsker også at vide, hvor mange af vores brugers kollegaer, som har haft 4 sygeperioder inden for et år, hvilket har medført et tilsvarende krav om lægeerklæring fra 1. sygedag, henholdsvis tilfælde hvor det ikke har medført et sådan krav?

Desuden ville vi glade for at få oplyst, hvor mange etnisk danske kollegaer som p.t.

skal fremlægge sygeerklæring fra 1. sygedag?

-

§ "Ang.

: Fysioterapeut, [klager] ansat 2 dage om ugen, [.

.

.

].

-

§ Som svar på deres af 8. december 2004 kan jeg oplyse, at [plejehjemmets] personalepolitik, der er udarbejdet i samarbejdsudvalget, er godkendt og gældende for alle ansatte på institutionen.

-

§ Det er uheldigt, at en medarbejder har en negativ oplevelse af dette, men jeg kan oplyse, at personalepolitikken udsendes med ansættelsesbrevet til underskift inden, at ansættelsesforholdet påbegyndes.

Samtidig er uddybning af husets politikker en del af vores introduktionsprogram.

[Klager] har den 09.02.04 underskrevet introduktionsprogrammet og dermed bekræftet, at han er bekendt med / har viden om husets politikker.

Jeg vedlægger [plejehjemmets] personalepolitik som dokumentation.

-

§ Vedrørende deres spørgsmål om andre ansatte medarbejdere skal jeg henvise til Forvaltningsloven § 27 om tavshedspligt, som medfører, at jeg ikke må oplyse om andre medarbejderes fravær.

-

§ Plejehjemmet har i en årrække gjort en aktiv indsats for at nedbringe omfanget af sygefravær.

Jfr.

side 17-20 i vedlagte personalepolitik for [plejehjemmet] er der således konkrete - og blandt medarbejderne kendte - regler for arbejdspladsens håndtering af sygefravær.

-

§ Som det fremgår af personalepolitikken (side 18), har institutionen et generelt regelsæt om dokumentation for sygefravær.

-

§ Derudover indeholder personalepolitikken bestemmelser om en række tiltag, som ledelsen kan benytte med henblik på at forebygge/nedbringe fremtidigt sygefravær.

-

§ Det er ledelsen, der vurderer hvornår og hvilke tiltag, det er relevant at iværksætte over for en medarbejder, idet der dog er fastsat en vejledende bestemmelse i personalepolitikken om, at tiltag i forhold til en medarbejder iværksættes, når pågældende har haft 4 sygeperioder inden for 12 måneder.

-

§ Blandt tiltagene er en forebyggende fraværssamtale og i forbindelse hermed, kan ledelsen vælge at forlange lægeerklæring udstedt på 1. sygedag.

-

§ Adgangen til at forlange lægeerklæring fra 1. sygedag og herunder et krav om, at pålægget skal ske efter en konkret skøn, følger af § 9 stk. 2, første sætning, i bekendtgørelsen nr. 442 af 23. juni 1998 om dagpenge ved sygdom eller fødsel;

" Når særlige omstændigheder foreligger, kan arbejdsgiveren forlange, at lægeerklæringen udstedes på 1. sygedag.

.

.

.

."

-

§ Endvidere fremgår det af Den Sociale Ankestyrelses vejledning fra 18. september 1998 om syge- og barselsdagspenge pkt. 41, at " en 1. dags lægeerklæring kan forlanges, hvis en lønmodtager har usædvanligt mange kortere sygeperioder uden lægelig dokumentation."

-

§ I tråd med ovennævnte benytter [plejehjemmet] typisk ordningen i de tilfælde, hvor der er tale om flere kortvarige fraværsperioder - herunder enkeltstående sygedage - og hvor indholdet af en forebyggende fraværssamtale ikke har givet ledelsen mulighed for at afklare, hvorvidt det hidtidige fraværsbillede må forventes at ændre sig.

-

§ Brug af pålæg om 1. dags lægeerklæring er endvidere relativt sædvanligt på [plejehjemmet] og til illustration kan det oplyses, at institutionen har 86 fastansatte medarbejdere.

24 medarbejdere havde i 2004, fire eller flere sygeperioder, og blandt dem er 11 medarbejdere blevet pålagt at præstere lægeerklæring fra 1. sygedag.

-

§ Indkaldelsen af [klager] til forebyggende fraværssamtale og det efterfølgende pålæg om 1. dags lægeerklæring ved fremtidigt fravær adskilte sig således på ingen måde fra den praksis og personalepolitik, som [plejehjemmet] har omkring sygefravær.

-

§ Ved skønnet om, hvorvidt der var grundlag for at kræve 1. dags lægeerklæring indgik det i ledelsens overvejelse, at der havde været 4 sygeperioder inden klager endnu havde nået at være ansat ved institutionen i 12 måneder, at sygefraværet forholdsmæssigt "fyldte meget", idet han var ansat på deltid og kun arbejdede 2 dage ugentligt, og at der ved den forebyggende fraværssamtale ikke var fremkommet nogen afklaring af, om det hidtidige fraværsbillede kunne forventes ændret.

-

§ Afsluttende må jeg således afvise, at [klager] på nogen måde har været udsat for forskelsbehandling, da ledelsen traf beslutning om, at han fremover skulle præstere lægeerklæring fra 1. sygedag.

"

-

§ Af udtalelsen fra [plejehjemmet] fremgår det, at til trods for at 24 medarbejdere i 2004 havde 4 eller flere sygeperioder, var det kun 11 medarbejdere som skulle præstere en lægeerklæring fra 1. sygedag.

-

§ Det er vores brugers oplevelse, at der efter omstændighederne er tale om forskelsbehandling.

Vores bruger har kun haft ganske få sygedage (i alt 4 dage).

Det skal i denne sammenhæng fremhæves, at vores bruger den 15/4 2004 var fremmødt til arbejde, men blev sendt hjem på grund af en skadet arm.

Vores bruger gør opmærksom på, at flere af hans danske kollegaer har været syge i længere tid og i flere perioder uden at skulle fremlægge dokumentation.

Det kan i denne sammenhæng ikke lægges vores bruger til last, at han på daværende tidspunkt kun arbejdede 2 dage om ugen, idet beslutningen om hans arbejdstid blev truffet af [plejehjemmet] på grundlag af økonomiske prioriteringer.

-

§ I øvrigt er det vores brugers oplevelse, at der er en gennemgående diskriminerende adfærd på arbejdspladsen.

Dette er bl.a. kommet til udtryk ved at nogle af medarbejderne på [plejehjemmet] har gjort grin med en kollega af anden etnisk oprindelse end dansk ved at kommentere dennes sprogbrug.

Endvidere har vores bruger følt sig udstødt på sit kontor efter at have startet denne sag op.

-

§ Det er som følge af de ovennævnte momenter vores brugers oplevelse, at han kun er blevet udsat for at skulle påvise dokumentation for sygefravær på grund af hans etniske oprindelse, hvilket understøttes af en i øvrigt diskriminerende adfærd på [plejehjemmet]."

-

§ Ud fra sagens oplysninger og det formål, som er beskrevet om mægling, er det vores vurdering, at [plejehjemmets] medvirken i en mægling ikke vil løse hans klagesag.

-

§ Det er således vores opfattelse, at grundlaget for [den] oprindelige klage relaterer sig til, at [plejehjemmet] gør brug af det eksisterende regelsæt om lægeerklæring på 1. sygedag, hvor arbejdsgiverens adgang til at bede om denne lægeerklæring netop betinger, at der foretages et individuelt skøn.

-

§ Plejehjemmet har således ikke hjemmel til at komme [ham] i møde i forhold til hans påstand om, at han er blevet udsat for forskelsbehandling fordi, der er andre medarbejdere med et større fravær end ham, der ikke er bedt om aflevere lægeerklæring fra 1. sygedag.

Uden at kommentere enkeltsager kan det således oplyses, at 1. dagserklæring typisk ikke bliver forlangt, hvis hyppigt kortvarigt fravær fx er forklaret ved en konkret tilbagevendende lidelse/behandling eller, ved sammenhængende længerevarende fravær, idet der da i stedet anmodes om lægelig dokumentation, i henhold til funktionærlovens bestemmelser om oplysninger om forventet varighed af sygeperioden.

-

§ For så vidt angår [klagers] nye anbringende om, "at der er en gennemgående diskriminerende adfærd på arbejdspladsen" er det min opfattelse, at vi næppe vil kunne komme til en fælles forståelse af situationen via en mægling.

-

§ I [plejehjemmet] er der og har der altid været medarbejdere med forskellige nationaliteter, og som leder er jeg ikke vidende om, at en kollega er blevet chikaneret på grund af pågældendes sprogbrug eller andet, der kunne relatere sig til den pågældendes etniske baggrund.

-

§ Oplysningen om, at [klager] skulle føle sig udstødt på sit kontor efter, at han startede denne sag op, står jeg også ganske uforstående over for.

Jeg er vidende om, at [han] selv fravalgte nogle sociale sammenhænge, bla.

.

ønskede han ikke at indgå i servicegruppens tradition om fællesmorgenmad m.m. ved kollegers fødselsdage - hvilket også er ganske frivilligt, om man ønsker at være med i.

-

§ Endvidere valgte [klager] på et tidspunkt at hente og spise sin frokost alene, og da jeg spurgte ham om, hvorfor han ikke længere spiste sammen med andre, svarede han, at når han havde en haft en travl formiddag med mange mennesker i træning og behandling ville han gerne have ro til at spise alene.

-

§ Endelig skal jeg bemærke, at jeg heller ikke kan se, at [klagers]oplevelse af, at det ikke var gjort klart nok for ham, at der var tale om et forebyggende møde mm., skulle indikere, at der var tale om forskelsbehandling.

-

§ Det er således fortsat min opfattelse, at institutionens standardprocedure på ingen måde blev fraveget i forhold til [klager] og herunder, at der ikke var tale om nogen "proforma" handling, der udsatte ham for direkte eller indirekte forskelsbehandling.

-

§ Samlet mener jeg således fortsat ikke, at [plejehjemmet] på nogen måde har medvirket til, at [han] skulle have været udsat for direkte eller indirekte diskrimination.

-

§ Jeg ser derfor meget alvorligt på de fremførte påstande og må i det hele tage afstand fra udsagnet om, at der "skulle være en gennemgående diskriminerende adfærd på [plejehjemmet].

-

§ [Klager]valgte at opsige sin stilling den 17. januar 2005 og er fratrådt ved udgangen af februar 2005.

-

§ Et mæglingsmøde vil således ikke tjene noget formål i forhold til et fortsat samarbejde på nuværende tidspunkt.

-

§ Hvis Klagekomitéen når frem til, at selve regelsættet om lægeerklæring fra 1. sygedag er i modstrid med lov om forbud forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, vil plejehjemmet naturligvis rette sig efter dette og tage institutionens personalepolitik op til revision."