Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

J.nr. 810.2

Klagekomitéen fandt det dokumenteret, at en institution havde afvist at fastansætte en tilkaldevikar efter endt prøvetid, på grund af, at tilkaldevikaren fastede under Ramadanen.

Komitéen fandt, at en afvisning på et sådant grundlag i den foreliggende sag udgjorde indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

En retshjælpsinstitution klagede på vegne af klager over, at en institution havde givet klager afslag på fastansættelse som tilkaldevikar efter endt prøvetid.

Retshjælpsinstitutionen gjorde gældende, at klager herved var blevet udsat for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

Klager fremlagde under Klagekomitéens behandling af sagen et bånd med en samtale mellem klager og forstanderen på institutionen, hvor forstanderen bl.a. gav udtryk for, at det udgjorde et problem, at klager fastede.

Det fremgik endvidere af et udateret notat udarbejdet af institutionen, at det udgjorde et problem, at klager fastede under Ramadanen.

Under sagens behandling afviste institutionen, at man havde lagt vægt på klagers fasten, da man valgte ikke at fastansætte klager.

Det blev oplyst, at man havde lagt afgørende vægt på, at klager ikke håndterede skiftesituationen med børnene tilfredsstillende.

Endelig fremgik det af de oplysninger, som institutionen havde givet til komitéen, at det udgjorde et problem, når en pædagog ikke kunne indtage måltiderne sammen med børnene.

Begrundelsen herfor var, at institutionen bl.a. behandlede børn med spiseforstyrrelser, hvorfor pædagogens deltagelse i måltidet var af stor betydning.

Det blev i den forbindelse oplyst, at institutionen behandlede to børn med sådanne problemer.

Endelig oplyste institutionen, at man ikke var af den opfattelse, at dette problem i sig selv bevirkede, at man ville undlade at ansætte en pædagog, idet problemet kunne afhjælpes med "passende hensyntagen" ved planlægning af "bemanding og fordeling af aktiviteter".

Klagekomitéen fandt på baggrund heraf, at det kunne lægges til grund, at institutionens beslutning om ikke at fastansætte klager som tilkaldevikar havde været i hvert fald delvist begrundet i det forhold, at klager fastede og dermed ikke kunne spise sammen med børnene under Ramadanen.

Klagekomitéen konkluderede herefter, at institutionens afvisning af at fastansætte klager som tilkaldevikar på et sådant grundlag, overvejende stillede klager ringere end andre på grund af hendes muslimske baggrund og dermed hendes etniske oprindelse.

Komitéen fandt videre, at hensyntagen til børn med spiseproblemer, herunder kravet om deltagelse i måltiderne, udgjorde et sagligt formål.

Imidlertid konkluderede komitéen, at en sådan betingelse for ansættelse efter komitéens opfattelse ikke var hensigtsmæssig eller nødvendig.

Komitéen lagde herved navnlig vægt på, at problemet efter institutionens egne oplysninger kunne afhjælpes med "passende hensyntagen" ved planlægning af "bemanding og fordeling af aktiviteter".

På den baggrund fandt Klagekomitéen, at institutionen havde udsat klager for indirekte forskelsbehandling ved at have afvist at fastansætte klager som tilkaldevikar.

Sagsfremstilling

Klagekomitéen modtog ved brev af 30. november 2004 en klage fra en retshjælpsinstitution D indgivet på vegne af klager over indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager ikke blev ansat som pædagog hos institutionen G efter endt prøvetid.

I klagen var bl.a. følgende anført

Klagen var vedlagt en båndet udateret telefonsamtale mellem klager og institutionen G's forstander B, hvoraf det bl.a. fremgår, at G finder det problematisk, at klager ikke kunne spise sammen med børnene.

Følgende fremgår bl.a. af samtalen

"[.

.

.

]

[.

.

.

]

[.

.

.

]

[.

.

.

]

[.

.

.

]

[.

.

.

]"

Ved brev af 13. december 2004 fremsendte D yderligere materiale i sagen, som D havde fået udleveret af G i forbindelse med en anmodning om aktindsigt.

Brevet var bl.a. vedlagt et udateret notat fra G, hvoraf følgende bl.a. fremgår om en samtale mellem klager og en afdelingsleder på GOB

"[.

.

.

]

[.

.

.

]"

Ved brev af 17. december 2005 fremsendte Klagekomitéen en transskribering af den optagede samtale mellem klager og B.

Endvidere oplyste komitéen, at klagen var under overvejelse af komitéen med henblik på, at der skulle tages stilling til, om sagen faldt inden for Klagekomitéens kompetence.

Ved brev af 10. januar 2005 oplyste Klagekomitéen D om, at komitéen havde afsluttet sine overvejelser om, hvorvidt sagen faldt inden for komitéens kompetence.

Komitéen kunne i den forbindelse oplyse, at det var komitéens opfattelse, at de forhold, der var omtalt i klagen, efter omstændighederne kunne udgøre indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Endvidere anmodede komitéen bl.a. D om at oplyse, hvorvidt klager var medlem af en fagforening.

D oplyste ved brev af 12. januar 2005, at klager ikke var medlem af en fagforening.

Klagekomitéen anmodede herefter ved brev af 18. januar 2005 G om en udtalelse i forbindelse med klagen.

Komitéen anmodede særligt G om at uddybe begrundelsen for, at G ikke fandt klager egnet til ansættelse som tilkaldevikar.

Komitéen anmodede herunder G om at uddybe oplysningerne om, at det udgjorde et problem at have en medarbejder ansat, der ikke kunne indgå i det pædagogiske omkring spisesituationen.

Endelig anmodede komitéen om at få oplyst, hvor mange børn med spiseforstyrrelser, der befandt sig på hjemmet.

Ved brev af 14. februar 2005 fremsendte G sin udtalelse i anledning af klagen.

G oplyste i den forbindelse, at man havde to børn med spiseforstyrrelser på hjemmet.

G uddybede ikke, hvilke konkrete problemer, der kunne opstå når en pædagog ikke kunne spise med børnene.

Endelig fremgik, det af udtalelsen, at størstedelen af børnene på G brugte ble, hvorfor det var afgørende at pædagogerne kunne håndtere skiftningen, hvilket G ikke mente klager kunne.

Klagekomitéen anmodede ved brev af 14. februar 2005 D om bemærkninger til udtalelsen.

D fremsendte ved brev af 18. februar 2005 bemærkninger til udtalelsen, og oplyste i den forbindelse, bl.a. at spørgsmålet om den utilfredsstillende håndtering af skiftningen af bleer efter D's opfattelse var et forsøg på at bortforklare den manglende ansættelse.

Klagekomitéen anmodede ved brev af 28. februar 2005 om G's bemærkninger til D's brev af 18. februar 2005.

Komitéen anmodede igen endvidere G om nærmere at redegøre for, hvilke konkrete praktiske problemer, der kan opstå, hvis der skal tages hensyn til, at en pædagog midlertidigt faster.

Ved brev af 30. marts 2005 fremsendte G yderligere bemærkninger, og oplyste i den forbindelse, at G ikke fandt grundlag for nærmere at uddybe, hvilke praktiske problemer der kunne opstå, når en pædagog ikke kan spise sammen med børnene, idet afvisningen af at fastansætte klager som tilkaldevikar ikke var begrundet heri.

Klagekomitéen forespurgte herefter ved brev af 11. april 2005 D, om klager ville være positivt indstillet i at deltage i et mæglingsmøde med G, såfremt G ville være interesseret heri.

Ved breve 13. maj og 23. juni 2005 oplyste D, at klager var positivt indstillet overfor deltagelse i et mæglingsmøde.

Ved brev af 27. juni 2005 forespurgte Klagekomitéen G, om G ville være positivt indstillet for deltagelse i et mæglingsmøde.

G svarede ved brev af 14. juli 2005, at G ikke så noget formål med at deltage i et møde.

Klagekomitéen anmodede således ved brev af 18. juli 2005 igen G om at oplyse, hvilke konkrete praktiske problemer, der kan opstå, hvis der skal tages hensyn til, at en pædagog midlertidigt ikke kan indtage et pædagogisk måltid.

Ved brev af 31. august 2005 oplyste G bl.a. følgende

"[.

.

.

]

[.

.

.

]"

Klagekomitéen anmodede ved brev af 2. september 2005 om D's eventuelle bemærkninger hertil.

Komitéen har ikke modtaget yderligere bemærkninger.

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandlings udtalelse

"Efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 8 a, stk. 1, er Institut for Menneskerettigheder tillagt kompetence til at behandle klager over overtrædelse af lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse og for overtrædelse af lovens forbud mod repressalier.

Denne opgave varetages på instituttets vegne af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling, som i den forbindelse er tillagt beføjelse til at give udtryk for sin opfattelse af, om der er sket en overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling af de anførte grunde eller en overtrædelse af forbudet mod repressalier.

a.

Klagekomitéens kompetence

Klagekomitéen er efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 8 a, stk. 1, jf. lov om etnisk ligebehandling § 10, stk. 2, tillagt kompetence til at behandle klager over overtrædelse af lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse og for overtrædelse af lovens forbud mod repressalier.

Komitéen kan på den baggrund ikke behandle klager over overtrædelse af lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af religion.

I forbindelse med klagers klage, har Klagekomitéen derfor vurderet, hvorvidt forskelsbehandling på baggrund af religion kan antages tillige at udgøre forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, og dermed være omfattet komitéens kompetence.

Det fremgår i den forbindelse af Betænkning 1422 om gennemførelsen i dansk ret af direktivet om etnisk ligebehandling s.

168

Endvidere fremgår det af forarbejderne til forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Lovforslag L nr. 40, 2003-04) § 8 a

Klagekomitéen er på baggrund heraf af den opfattelse, at afgrænsningen af komitéens kompetence til alene at omfatte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, ikke kan antages at indebære, at komitéen er udelukket fra at behandle sager over forskelsbehandling på grund af religion, i det omfang en sådan forskelsbehandling efter omstændighederne kan antages at udgøre forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

I den foreliggende sag, er det Klagekomitéens vurdering, at en eventuel forskelsbehandling, der særligt rammer personer tilhørende den muslimske tro, tillige overvejende rammer personer med anden etnisk baggrund end dansk.

Komitéen finder herefter, at komitéen har kompetence til at behandle klagen.

b.

Klagekomitéens vurdering af klagepunkterne

Klagen angår det forhold, om G ved ikke at have fastansat klager som tilkaldevikar har overtrådt lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. ved direkte eller indirekte at have forskelsbehandlet klager på grund af race eller etnisk oprindelse.

Efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet § 2, stk. 1 må en arbejdsgiver ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Det følger af lovens § 1, stk. 1, at forskelsbehandling foreligger ved enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Efter lovens § 1, stk. 2, foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Efter lovens § 1, stk. 3, foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Der vil foreligge direkte forskelsbehandling, hvis en person f.eks. ikke bliver ansat i en stilling på grund af personens etniske oprindelse.

Der vil foreligge indirekte forskelsbehandling, hvis en arbejdsgiver opstiller et tilsyneladende neutralt kriterium, der bevirker, at personer med bestemt etnisk baggrund ikke bliver ansat i stillingen, medmindre det pågældende kriterium er objektivt begrundet i et sagligt formål (arbejdets udførelse) og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

D har anført, at G's beslutning om ikke at fastansætte klager som tilkaldevikar er begrundet i klagers etniske oprindelse, og at en begrundelse om, at det udgjorde et problem, at hun fastede under Ramadanen alene var et "påskud for at skille sig af med" klager på grund af hendes etniske oprindelse.

På baggrund af de i sagen frembragte oplysninger finder Klagekomitéen ikke, at der er grundlag for at antage, at G's beslutning om at afvise at fastansætte klager har været begrundet i hendes etniske oprindelse.

Komitéen finder derfor ikke, at G har udsat klager for direkte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, stk. 1.

D har videre anført, at klager alene ville være forhindret i at spise sammen med børnene i en midlertidig periode, og at man efter D's opfattelse formentlig ikke ville have haft brug for klager på den stue, hvor problemet kunne opstå.

G har anført, at årsagen til, at klager ikke blev fastansat som tilkaldevikar var, at hun ikke håndterede skiftningen af børnene på en tilfredsstillende måde.

G har til Klagekomitéen efterfølgende afvist, at man har lagt vægt på, at klager ikke kunne spise sammen med børnene, og at dette skulle have været afgørende for, at man ikke ønskede at fastansætte hende.

G har videre oplyst, at man har to børn på hjemmet, der lider af spiseforstyrrelser.

Endelig har G ved brev af 31. august 2005 understreget, at det er vigtigt i behandlingen af børn, der af psykiske årsager lider af spiseforstyrrelser, at pædagogen indtager et måltid sammen med børnene.

G har samtidigt understreget, at dette imidlertid udgør et problem, der med passende hensyntagen kan afhjælpes ved planlægning af bemanding og fordeling af aktiviteter, så en fastende pædagog i den pågældende periode ikke er alene med børnene under måltiderne.

Klagekomitéen har noteret sig, at der i G's udaterede notat og under samtalen mellem klager og B gives udtryk for, at det er et problem for G, at klager ikke kan spise sammen med børnene.

Samtidig har G overfor klager og komitéen givet udtryk for, at klager ikke håndterede skiftesituationen af børnene tilfredsstillende.

Endelig har komitéen taget til efterretning, at G til komitéen i breve af 14. februar og 31. august 2005 har bekræftet, at det udgør et problem, når en pædagog ikke indtager måltiderne sammen med børnene.

Klagekomitéen finder på baggrund heraf, at det kan lægges til grund, at G's beslutning om ikke at fastansætte klager som tilkaldevikar har været i hvert fald delvist begrundet i det forhold, at klager fastede og dermed ikke kunne spise sammen med børnene under Ramadanen.

Efter Klagekomitéens opfattelse vil G's afvisning af at fastansætte klager som tilkaldevikar på et sådant grundlag, overvejende stille klager ringere end andre på grund af hendes muslimske baggrund og dermed hendes etniske oprindelse.

Der vil herefter foreligge indirekte forskelsbehandling, medmindre en sådan betingelse for fastansættelse som tilkaldevikar er objektivt begrundet i et sagligt formål (hensyntagen til børn med spiseproblemer), og midlerne (krav om at pædagogerne indtager et pædagogisk måltid med børnene) til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige (proportionale).

Komitéen finder i den forbindelse, at formålet er sagligt.

Samtidig er det imidlertid komitéens opfattelse, at en afvisning af klager ikke var et egnet og nødvendigt middel for at realisere et sagligt formål.

Herved har komitéen navnlig lagt vægt på, at problemet efter G's egen opfattelse kan afhjælpes med "passende hensyntagen" ved planlægning af "bemanding og fordeling af aktiviteter".

Klagekomitéen finder på den baggrund, at G har udsat klager for indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i strid med lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, stk. 1."

<810.2>

-

§ "[.

.

.

] [D] skal med henvisning til vedlagte fuldmagt fremsende klage fra vores bruger [.

.

.

] i forbindelse med fyring fra et job på [G].

-

§ Det er vores opfattelse, at fyringen er udtryk for indirekte forskelsbehandling pga.

vores brugers etniske oprindelse (pakistansk) - idet hun jfr.

vedlagte bånd fra en telefonsamtale - er blevet fyret med den begrundelse at hun har fastet under Ramadanen.

-

§ Uanset om dette måtte kunne anses for forskelsbehandling pga.

religion, finder vi, at der efter omstændighederne er tale om diskrimination pga.

etnicitet, fordi vi anser fyringsgrunden som et påskud for at skille sig af med vores bruger pga.

hendes etniske oprindelse.

-

§ Det er efter vores opfattelse utænkeligt at der ville kunne være tale om, at en indfødt dansk kvinde på slankekur på samme måde ville blive fyret, hvis ikke hun havde spist sammen med børnene.

[.

.

.

]"

-

§ B : Ja, der var nogle grunde og man kan sige, at [.

.

.

] hovedgrunden var det rent pædagogiske altså vedrørende det .

.

.

altså og tackle de børn, plus det praktiske .

.

.

det er hovedbegrundelsen.

-

§ Klager : Altså der var .

.

.

[afdelingsleder U] og jeg talte omkring bleskifte på de større børn, og hun udtrykte det sådan, at den medarbejder, som jeg var sammen med synes, at jeg ikke var meget for, men så forklarede jeg [afdelingsleder U], at jeg var i tvivl om, hvilken vej bleen skulle vende for og bag .

.

og det kan jeg jo sagtens lære, det skulle ikke være noget.

-

§ Klager : Men så fastholdt hun en anden grund, nemlig det med, at hun syntes, at i og med, at jeg faster [.

.

.

] i de her dage, så syntes hun ikke det passer sammen med .

.

ja hun udtrykte det .

.

.

de pædagogiske redskaber man bruger i huset med hensyn til at lære børnene, hvordan man spiser.

-

§ B : Ja og det her selvfølgelig noget at gøre med, at vi har to sonde-børn, som har et problem, at de af psykiske årsager ikke vil spise [.

.

.

]

-

§ Klager : Ikke inde på den stue jeg var til sidst.

-

§ B : Det ved jeg godt [.

.

.

]

-

§ B : Du skal jo være vikar i huset, dvs. du skal rundt på alle grupperne.

-

§ B : Ja .

.

.

og der er jo .

.

.

vi respekterer, hvad hedder det, at der er Ramadan, sådan er det.

Det har vi ikke spor .

.

.

altså vi har børn .

.

.

altså hvor vi laver 3 slags mad herude.

-

§ Klager : Ja, men hun angav særligt fasten som et problem .

.

.

og det havde jeg så lidt svært ved at acceptere [.

.

.

]

-

§ B : Ja altså, det kan jeg godt forstå, at du på den måde siger .

.

.

på den anden side så må vi også sige, at vi har nogle opgaver vi skal løse [.

.

.

] for de her børn, og vi kan ikke have medarbejder [.

.

.

] der ikke spiser, det er vores problem, fordi så kan vi ikke få de her børn til at spise, og de dør, hvis de ikke får noget

-

§ Klager : Altså jeg forstå ikke helt, hvad du tænker på, altså nu nævnte du f.eks. et barn, som skal have sonde-mad [.

.

.

] jeg ved ikke, hvordan det påvirker dem [.

.

.

] mener du jeg skulle indtage sonde-maden, jeg forstår ikke helt, jeg ved ikke om du kan .

.

.

-

§ B : Nej .

.

.

vi har børn her, som er holdt op med at spise af psykiske årsager .

.

.

-

§ Klager : Ja.

-

§ B : .

.

.

de spiser simpelthen ikke [.

.

.

]

-

§ Klager : Ja.

-

§ B : [.

.

.

] og vi skal forsøge at få ham til at spise.

[.

.

.

] Og så har vi et andet barn, ham har vi været nød til at give sonde-mad, fordi han ville have været død, hvis han ikke havde fået maden igennem en sonde.

Og det er også fordi han af psykiske årsager er holdt op med at spise.

-

§ B : Og det [.

.

.

] havde vi ikke tænkt på.

Vi har haft muslimer ansat herude, men vi har ikke tænkt på, at det [.

.

.

] pædagogiske ville blive et problem, fordi hvis børnene ser de voksne ikke spiser, så gør børnene det heller ikke.

Og det er det, der er mit problem.

-

§ Klager : Altså for det første så er Ramadanen midlertidig.

-

§ B : Ja, det ved jeg godt.

-

§ Klager : For det andet så er jeg aldrig alene med børnene går jeg ud fra .

.

.

fordi vi er to om det.

-

§ B : Narj .

.

.

det kan du godt være for den anden kan være til møde, den anden kan være oppe til sammen med et af børnene hos forældrene, eller ude i byen at købe tøj.

Så man kan sagtens blive alene med børnene.

-

§ Klager : Ok, fordi til samtalen fik jeg at vide man er to [.

.

.

] som udgangspunkt om 5 børn.

Og så tænker jeg jo på, at til måltiderne så vil det være en fordel, at man i hvert fald får hjælp [.

.

.

] til at give børnene mad til måltiderne.

Og så ville den anden pædagog træde for .

.

.

eller hvad hedder det .

.

.

træde til i de her midlertidige dage så at sige.

-

§ B : Men, man kan godt være alene på den gruppe med 3 børn, fordi den anden medarbejder kan være nede at købe tøj eller være inde i byen til et møde, eller ude i en daginstitution for at hente et barn .

.

.

Når vi siger der er 2 til en gruppe så er det fordi der altid befinder sig 2 medarbejder, der skal passe de børn, men de behøver ikke være til stede begge to.

-

§ Klager : Men alligevel, altså jeg ved ikke hvordan, en midlertidig situation kan give grund til en fast afskedigelse [.

.

.

] Det kom meget bag på mig.

-

§ B : Ja .

.

.

-

§ Klager : Fordi, det var jo det der skete sidst.

-

§ B : At hvad siger du?

-

§ Klager : At [.

.

.

] man angav, at som om fasten [.

.

.

]

-

§ B : Så .

.

.

har [afdelingsleder U] i hvert fald udtrykt sig forkert, for det ved vi jo godt, at det er det ikke.

Og det var ikke derfor jeg havde sendt dig et brev her den anden dag, hvor jeg skriver til dig, at du snakket med [afdelingsleder U], men i forbindelse med at telefonen blev afbrudt så ville jeg gerne tale med dig.

Og der vil jeg gerne gøre [.

.

.

] og jeg synes .

.

.

og har du lyst til at komme herud .

.

.

fordi det var måske bedre end vi sidder .

.

.

at vi snakker på den her måde over telefonen.

Vi skal i hvert fald [.

.

.

] have dit skattekort, så du kan få penge for de vagter du har haft.

Du har haft i hvert fald 3 vagter.

-

§ Klager : Jo, altså jeg kan godt leve med, at jeg får de penge før eller senere.

Det er ikke så meget det det drejer sig om.

Det er bare, at en faste skulle være i vejen for en fastansættelse, det kan jeg nærmest ikke komme over altså.

-

§ B : Jamen det har noget gøre med den børnegruppe, som vi har nu .

.

.

Vi spurgte dig jo også om i forhold til aldersgruppen, fordi du ville jo helst være ved de større børn.

-

§ Klager : Nej, jeg ville .

.

.

altså .

.

.

jeg havde erfaring med de større børn, men der er ikke et problem for mig at være med de mindre børn, det blev jeg ikke spurgt om.

Altså du sagde vi vil have en vikar primært til stue 4, og så tænkte jeg fint [.

.

.

]

-

§ B : Nej altså ikke til stue 4.

Vi ville primært have en vikar, der skulle være i afdeling 2.

-

§ [Klager] var ansat som tilkaldevikar.

Hun havde været med som føl på gruppe 4 den 13. og 14 oktober, hvor der ingen blebørn er, og havde derfor ikke været i en situation, hvor hun skulle skifte børn.

-

§ [Klager] nåede at have en vagt den 16. oktober fra kl.

7.00 -12.00, og det var her, at vi ikke syntes, at [Klager] levede op til de krav vi må stille af hensyn til børnene, og for børnenes skyld måtte vi slutte samarbejdet.

-

§ Samtalen: Jeg henviste til vagten den 16.10.04, hvor hun havde været på vagt på en gruppe med 3 handicappede børn i alderen 4-7 år.

-

§ Mederabejderen, som havde været sammen med [klager], havde gjort ledelsen opmærksom på, at det ikke gik, da [klager] ikke havde erfaring med denne type børn.

Det var specielt skiftesituationen, hvor det ikke havde fungeret.

Derudover er det et problem at have medarbejdere ansat, der ikke kan indgå i det pædagogiske omkring spisesitautionen, hvor vi skal lære børnene gode mad- og spisevaner, der bl.a. indebærer, at medarbejderne motiverer og stimulerer børnene til at smage og spise maden ved selv at spise med.

[Klager] mente ikke, at det kunne være en grund til, at vi ikke kunne bruge hende på institutionen.

-

§ Jeg forklarede, at det ikke var den direkte årsag, men at det var tilbagemelding fra medarbejderen, der havde givet udtryk for [klagers] måde at håndtere skiftesituationen på ikke var tilfredsstillende.

-

§ [Klager] ville ikke acceptere denne begrundelse og lagde mere i det faktum, at hun ikke spiste med og ville have mig til at svare på, om vi generelt ikke havde muslimske medarbejder, hvilket jeg kunne oplyse hende om, at vi tidligere havde haft, men det var første gang vi havde stået overfor problemet.

[Klager] ville så have mig til at oplyse hende om, hvornår vi ville tage stilling til dette nye problem.

-

§ Samtalen sluttede ved, at [klager] afbrød forbindelsen.

-

§ Det er vigtigt i behandlingen af børn, der af psykiske årsager lider af spisevægring, at pædagogen, der er sammen med børnene, når man forsøger at få dem til at spise, også selv spiser med.

Det kan derfor være et problem, hvis pædagogen skal faste.

Og her må hensynet til de syge børn veje tungest.

Det er dog et problem, der med passende hensyntagen, kan klares ved planlægning af bemanding og fordeling af aktiviteter, så en eventuel fastende pædagog ikke i fasteperioden bliver ene med børnene, når man forsøger at få dem til at spise.

-

§ "[.

.

.

] Forskelsbehandling på grund af religion eller tro er tæt forbundet med forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

Forskelsbehandling på grund af religion og tro kan således indebære, at der samtidig sker en indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

Hermed sigtes til, at tilhængere af en bestemt religion (i vid udstrækning) kan have en fælles etnisk oprindelse, således at forskelsbehandling på grund af deres religion samtidig kan indebære at gruppen af personer indirekte forskelsbehandles på grund af deres etniske oprindelse.

Forbudet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse sikrer derfor en vis beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af religion.

[.

.

.

]"

-

§ "Uanset princippet om minimumsimplementering af direktiver på arbejdsmarkedet er det imidlertid under forhandlingerne om lovforslaget fundet hensigtsmæssigt, at der i sager om forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse er ensartede klagemuligheder."