Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

J.nr. 740.5

Klagekomitéen fandt ikke grundlag for at antage, at en fagforening havde udsat et medlem for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i forbindelse med foreningens ydelse af bistand til medlemmet under en personalesag med en arbejdsgiver.

Et medlem af en fagforening D, der var mexicansk statsborger, klagede over, at fagforeningen ikke havde ydet tilstrækkelig bistand i forbindelse med foreningens behandling af en personalesag mellem medlemmet og et universitet.

Det var medlemmets opfattelse, at dette skyldtes medlemmets mexicanske statsborgerskab.

Klagekomitéen noterede sig under sagens behandling, at det ikke af de oplysninger, der af klager var blevet fremlagt under sagen, fremgik, at klager på noget tidspunkt, før klagen var blevet indgivet til komitéen, i sin korrespondance med D eller i øvrigt havde givet udtryk for, at klager havde været af den opfattelse, at D skulle have forskelsbehandlet klager på grund af race eller etnisk oprindelse.

Endvidere noterede komitéen sig, at D ikke havde afvist at hjælpe klager i forbindelse med personalesagen mellem klager og universitetet, men at klager af forskellige grunde ikke havde været tilfreds med de råd, D gav.

På baggrund heraf var det Klagekomitéens opfattelse, at der ikke i sagen var frembragt oplysninger, der dannede grundlag for at antage, at D under behandlingen af sagen mod universitetet havde forskelsbehandlet medlemmet på grund af race eller etnisk oprindelse.

Komitéen afviste herefter, at D havde overtrådt forbudet mod direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, jf. lov om etnisk ligebehandlings § 3, stk. 1, og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1.

Sagsfremstilling

Klager, en mandlig mexicansk statsborger, indgav ved e-mail af 6. januar og 23. marts 2005 en klage til Klagekomitéen over et universitets afskedigelse af klager.

Ifølge klagen var klager af den opfattelse, at universitetet havde afskediget denne og herved havde lagt vægt på klagers etniske oprindelse.

Idet klager tillige havde indgivet en klage til Folketingets Ombudsmand over samme forhold, informerede komitéen klager ved brev af 3. maj 2005 om, at klagen var blevet stillet i bero, indtil der forelå en afgørelse fra ombudsmanden.

Klager rettede herefter telefonisk henvendelse til sekretariatet for Klagekomitéen den 4. maj 2005 for at drøfte dette nærmere.

Under samtalen oplyste klager bl.a., at klager også var af den opfattelse, at klager havde fået en dårligere behandling af sin fagforening D i forbindelse med personalesagen mellem klager og universitetet.

Klager blev i den forbindelse oplyst om komitéens kompetence, og at komitéen kan behandle klager over f.eks. en fagforenings behandling af et medlem, i det omfang klagen vedrører forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

Ved e-mail af 9. maj 2005 indgav klager en klage til Klagekomitéen mod D over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at D ifølge klager ikke ydede ordentlig hjælp til klager i dennes personalesag mod universitetet.

Klager var af den opfattelse, at dette var begrundet i dennes etniske oprindelse.

Det fremgår af klagen, at klager anmodede D om assistance i forbindelse med, at universitetet ønskede at give klager en advarsel for, at klager ifølge universitetet skulle have udtalt sig krænkende om en overordnet professor ved universitetets kræftsygdom, og at klager efterfølgende ønskede hjælp til et injuriesøgsmål mod universitetet.

Ifølge klagen var det klagers opfattelse, at D ikke ydede ordentlig hjælp til klager, og at dette efter klagers opfattelse skyldtes dennes etniske oprindelse.

Klagekomitéen anmodede ved brev af 6. juni 2005 D om en udtalelse i anledning af klagen.

D fremkom ved brev af 8. juni 2005 med sin udtalelse.

D afviste i den forbindelse, at foreningen skulle have forskelsbehandlet klager eller have tillagt det betydning, at klager er mexicansk statsborger, under foreningens behandling af personalesagen.

D oplyste videre bl.a., at foreningen yder rådgivning om alle ansættelsesretlige spørgsmål, men at man ikke yder rådgivning til spørgsmål vedrørende udøvelsen af ledelsesretten eller sager om injurier.

Endvidere oplyste D, at et medlem ikke har krav på, at der f.eks. føres en retssag på medlemmets vegne, og at foreningen ikke behandler sager for medlemmer, der har overladt en sag til ekstern advokat.

D afviste endelig det af klager fremsatte hændelsesforløb, og oplyste, at foreningen havde bistået klager gennem deltagelse i et møde mellem klager og universitetet og herefter havde opfordret klager til at give en undskyldning til den pågældende professor.

D har oplyst, at klager afviste denne anbefaling og i øvrigt ikke ønskede at indgå i en dialog med professoren, hvorefter klager ifølge foreningen modtog en sindetskrivelse vedrørende en påtænkt advarsel.

D bistod herefter klager med udformningen af et høringssvar til universitetet, og at har oplyst, at klager herefter overdragede sagen til en ekstern advokat.

Klagekomitéen anmodede herefter ved brev af 10. juni 2005 om klagers bemærkninger til D's udtalelse.

Ved e-mail af 17. juni 2005 fremsendte klager kopi af sine bemærkninger af 14. juni 2005 til D's svar på din klage af 29. april 2005 indgivet til Advokatnævnet over D's advokat M.

Ved e-mail af 29. juni 2005 fremsendte klager sine bemærkninger til D's udtalelse af 8. juni 2005.

Klager anførte i sine bemærkningerne bl.a., at baggrunden for at overdrage sagen til en ekstern advokat var, at D netop ikke efter klagers opfattelse ydede tilstrækkelig hjælp i sagen, og at klager ikke ønskede at følge foreningens råd om at give en undskyldning, idet dette efter klagers opfattelse ville indebære, at klager anerkendte at have udtalt sig, som påstået af professoren.

Endelig afviste klager, at klagen skulle være konstrueret med det formål at få behandlet sagen ved Klagekomitéen.

Til støtte for sin klage over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse anførte klager, at D efter klagers opfattelse havde en minimumsforpligtelse til at undersøge, hvorvidt beskyldningerne mod klager fra universitetets side var korrekte.

Dine bemærkninger var endvidere vedlagt en række breve og e-mails mellem bl.a. klager og D.

Ved brev af 12. juli 2005 anmodede Klagekomitéen D om eventuelle bemærkninger til klagers e-mail af 29. juni 2005.

D oplyste ved brev af 2. august 2005, at D kunne henholde sig til sin udtalelse af 8. juni 2005, og at det var foreningens opfattelse, at der fortsat ikke var blevet fremført dokumentation fra klagers side for påstanden om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

D fremsendte endvidere ved brev af 8. august 2005 Advokatnævnets afgørelse af 5. august 2005, hvor nævnet afviser klagen indgivet til nævnet over D's advokat M, idet nævnets sekretariat på grundlag af en bedømmelse af oplysningerne i sagen og Advokatnævnets praksis om god advokatskik vurderer, at der ikke er nogen mulighed for, at Advokatnævnet vil afgøre sagen til fordel for klager, hvis klagen bliver forelagt nævnet.

Ved e-mail af 5. oktober 2005 fremsendte klager yderligere oplysninger til Klagekomitéen samt en række bilag med forbindelse til klagen.

Bl.a. e-mail korrespondance mellem klager og Dansk Magisterforening, der har udtalt sig om klagers sag mod universitetet.

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandlings udtalelse

"Efter § 10, stk. 2, i lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling og § 8 a, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 31 af 12. januar 2005 om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. er Institut for Menneskerettigheder tillagt kompetence til at behandle klager over overtrædelse af lovenes forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse og for overtrædelse af lovenes forbud mod repressalier.

Denne opgave varetages på instituttets vegne af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling, som i den forbindelse er tillagt beføjelse til at give udtryk for sin opfattelse af, om der er sket en overtrædelse af forbudene mod forskelsbehandling af de anførte grunde eller en overtrædelse af forbudene mod repressalier.

Komitéen kan i den forbindelse behandle klager over forhold udenfor arbejdsmarkedet, der har fundet sted efter ikrafttræden af lov om etnisk ligebehandling den 1. juli 2003, og indenfor arbejdsmarkedet, det har fundet sted efter ikrafttræden af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. den 15. april 2004.

a.

Klagekomitéens kompetence

Klagen angår forhold, der har fundet sted fra februar 2004 til maj 2004, hvor D ydede bistand i forbindelse med klagers personalesag mod universitetet.

For så vidt angår de forhold, der har fundet sted fra februar 2004 til 15. april 2004, har Klagekomitéen kompetence til at behandle klagen over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling.

Det er komitéens opfattelse, at D's behandling af klager som medlem, herunder hvilken hjælp foreningen har ydet, er omfattet begrebet "tjenesteydelser" indeholdt i lovens § 2, stk. 1.

Det følger videre af lov om etnisk ligebehandlings § 2, stk. 2, at loven ikke finder anvendelse på områder, der er omfattet af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

For så vidt angår de forhold, der har fundet sted efter ikrafttræden af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. den 15. april 2004, har Klagekomitéen således kompetence til at behandle klagen over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 8 a, stk. 1.

Det fremgår i den forbindelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 3, stk. 4, at forbudet mod forskelsbehandling tillige gælder enhver, der træffer beslutning om medlemskab af og deltagelse i en lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation, og de fordele, sådanne organisationer giver medlemmerne.

b.

Klagekomitéens vurdering af klagen

Klagekomitéen har i forbindelse med klagen vurderet, om D under sin behandling af klagers personalesag mod universitetet har udsat klager for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Efter § 2, stk. 1, i lov om etnisk ligebehandling gælder forbudet mod forskelsbehandling for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden.

Efter § 3, stk. 4, i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. gælder forbudet mod forskelsbehandling enhver, der træffer beslutning om medlemskab af og deltagelse i en lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation, og de fordele, sådanne organisationer giver medlemmerne.

Det følger af lov om etnisk ligebehandlings § 3, stk. 1, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Det følger af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1, at forskelsbehandling foreligger ved enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Efter lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 2, foreligger der direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 2, foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der vil således foreligge direkte forskelsbehandling i strid med lov om etnisk ligebehandlings § 3, stk. 1, og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1, hvis et medlem af en fagforening på grund af medlemmets etniske oprindelse ikke af fagforeningen bliver tilbudt hjælp eller får tilbudt mindre hjælp end andre medlemmer.

Klager har oplyst, at det er klagers opfattelse, at D ikke har ydet ordentlig hjælp til klager, og at dette ifølge klager skyldes dennes etniske oprindelse.

Til støtte herfor har klager særligt anført, at D ydede mangelfuld hjælp i sagen, uanset at universitetets anklager mod klager efter dennes opfattelse var klart injurierende, og at D ved at råde klager til at give en undskyldning for de påståede nedværdigende udtalelser forsøgte at få klager til at indrømme, at denne har fremsat nedværdigende udtalelser til professoren.

Klager har endelig anført, at D som minimum skulle have undersøgt, om beskyldningerne fremsat af universitetet var korrekte, og at denne undladelse viste, at D havde forskelsbehandlet klager.

D har hertil oplyst, at advokat M og de to tillidsrepræsentanter [J] og [P] på et møde mellem klager og universitetet i fællesskab anbefalede, at klager skulle give en undskyldning til professor [E], hvorefter det var tillidsrepræsentanternes opfattelse, at universitetet kunne påvirkes til ikke at give klager en advarsel.

Ifølge D oplyste M tillige klager om, at en sådan advarselssag kunne udvikle sig til en afskedigelsessag.

D har videre oplyst, at klager efter at have modtaget en sindetskrivelse fra universitetet vedrørende en advarsel fik bistand fra D til at udforme et høringssvar.

Klager valgte i den forbindelse ikke at følge D's råd om at undskylde for udtalelserne, hvorefter klager fik en advarsel.

Klager anmodede herefter D om at anlægge en injuriesag mod universitetet.

D har oplyst, at foreningen afviste dette, idet foreningen ikke yder hjælp til injuriesøgsmål.

D har endvidere oplyst, at klagers advokat den 2. maj 2004 rettede henvendelse til D og anmodede om sagens materiale.

I den forbindelse har D oplyst, at foreningen ikke yder hjælp til medlemmer, der er repræsenteret ved en ekstern advokat.

Endelig har D oplyst, at man afviser, at man har forskelsbehandlet klager eller i det hele taget lagt vægt på klagers etniske oprindelse under behandlingen af din sag.

Klager har gentaget, at klager ikke fulgte rådet fra D om at give en undskyldning, idet dette efter klagers opfattelse ville betyde, at klager indrømmede, at have fremsat nedværdigende udtalelser til professoren, og at klager valgte at tage en advokat, netop fordi D ikke ydede tilstrækkelig hjælp i sagen.

Klager har endvidere til støtte for sin klage gjort gældende, at D havde en minimumsforpligtelse til at undersøge, om beskyldningerne mod klager fra universitetets side var korrekte.

Klagekomitéen har noteret sig, at det ikke af de oplysninger, der af klager er blevet fremlagt under sagen, fremgår, at klager på noget tidspunkt, før klagen er blevet indgivet til komitéen, i sin korrespondance med D eller i øvrigt har givet udtryk for, at klager har været af den opfattelse, at D skulle have forskelsbehandlet klager på grund af race eller etnisk oprindelse.

Endvidere har komitéen noteret sig, at D ikke har afvist at hjælpe klager i forbindelse med personalesagen mellem klager og universitetet, men at klager af forskellige grunde ikke har været tilfreds med de råd, D har givet.

På baggrund heraf er det Klagekomitéens opfattelse, at der ikke i sagen er frembragt oplysninger, der danner grundlag for at antage, at D under behandlingen af klagers sag mod universitetet har forskelsbehandlet klager på grund af race eller etnisk oprindelse.

Komitéen afviser herefter, at D har overtrådt forbudet mod direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, jf. lov om etnisk ligebehandlings § 3, stk. 1, og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1."

<740.5>