Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

J.nr. 730.7

Klagekomitéen fandt det dokumenteret, at en kommune havde udsat en elev for direkte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse ved at have placeret eleven i en særlig klasse for elever med højt fravær, hvor der alene var placeret elever med roma baggrund.

Endvidere fandt komitéen det dokumenteret, at kommunen havde udsat elevens moder for repressalier ved, at en lærer havde opsøgt moderen på dennes bopæl medbringende et eller to breve, hvoraf det fremgik, at moderen trak klagen indgivet til komitéen tilbage.

En mor til en pige med roma baggrund klagede over, at Helsingør Kommune havde placeret hendes datter i en særlig klasse for elever med højt fravær, hvor der alene var placeret elever med roma baggrund.

Det var moderens opfattelse, at kommunen havde udsat datteren for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, ved at have placeret datteren i klassen netop fordi hun havde roma baggrund.

Under sagens behandling oplyste Helsingør Kommune, at kommunen ikke havde placeret elever i F-klasserne på grund af elevernes etniske oprindelse eller tilhørsforhold.

Kommunen oplyste, at baggrunden for elevens placering i F-klassen var, at hun havde store faglige problemer, og at hun tillige ønskede at følge klassen, fordi hun følte sig utryg, og fordi hendes kusine gik i F-klassen.

Endvidere fremgik det af en "tjekliste", der blev brugt ved placeringen af eleven, at årsagen til placeringen var, at eleven blev betegnet som "sprogligt uudviklet", "passiv" og "begrebsfattig".

Kommunen oplyste imidlertid samtidig komitéen om, at placering i F-klasserne alene havde været et åbent tilbud til alle elever med ekstremt højt fravær, og at alle elever i F-klasserne havde haft et ekstremt højt fravær.

Om baggrunden for og formålet med F-klasserne oplyste kommune, at eleverne skulle lære at overholde aftaler, at møde til tiden samt lære at læse, skrive og regne.

Det er i den forbindelse oplyst, at ordningen er tænkt som en hjælp til at nedbringe elevernes store fravær.

Det fremgik videre af et kommunalt notat af 4. marts 2003 om F-klasserne, at kommunen i forbindelse med driften af klasserne særligt havde undersøgt bl.a. skoler i Helsingborg Kommunes erfaringer med roma elever.

Endvidere fremgik det af et bilag vedlagt notatet, at der var indhentet udtalelse fra en læge, der særligt udtalte sig om de problemer, lægen oplevede hos børn med roma baggrund.

Derudover fremgik det af sagens oplysninger, at kommunens F-klasser oprindeligt blev oprettet som OBS-klasser, der modtog særlig støtte fra EU til deltagelse i projektet Commenius Aktion2 under SOCRATES programmet.

I den forbindelse fremgik, at dette projekt var et "interkulturelt projekt, hvor der udveksledes erfaringer med skoler i andre lande vedr.

undervisning af sigøjnere og rejsende".

På baggrund af disse oplysninger fandt Klagekomitéen, at uanset om eleven blev placeret i klassen på grund af faglige problemer m.v., blev hun primært placeret i klassen som følge af det forhold, at hun var en elev med roma baggrund, der led af sådanne problemer.

Efter komitéens opfattelse var der på baggrund af de frembragte oplysninger således en formodning for, at Helsingør Kommune ikke ville have placeret en etnisk dansk elev i F-klassen under samme omstændigheder, som de der gjorde sig gældende hos den pågældende elev.

Komitéen lagde i den forbindelse vægt på, at Helsingør Kommune havde oprettet klasser og anvendte en ordning for placering, der bevirkede, at alene elever med roma baggrund havde været placeret i klasserne fra 2003 og fremefter, at kommunen i forbindelse med driften af klasserne særligt havde indhentet oplysninger, der alene knyttede sig til elever og børn med roma baggrund, og at det fremgik af kommunens oplysninger, at de tidligere F-klasser, kaldet OBS-klasser, havde fået støtte under et EU projekt, der var et "interkulturelt projekt, hvor der udveksledes erfaringer med skoler i andre lande vedr.

undervisning af sigøjnere og rejsende".

Klagekomitéen fandt, at alle disse forhold i det foreliggende tilfælde, sammenholdt med, at eleven ikke havde haft højt fravær, der i øvrigt efter kommunens oplysninger kunne berettige til placering i klassen, talte for, at kommunen havde handlet i strid med forbudet mod direkte forskelsbehandling, jf. lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1, ved at have placeret eleven i en F-klasse i perioden fra lov om etnisk ligebehandlings ikrafttræden den 1. juli 2003 til den 31. marts 2005, på grund af elevens etniske oprindelse.

For så vidt angik spørgsmålet om repressalier, fremgik det af de oplysninger, der fremkom under sagens behandling, at moderen fik besøg af læreren for den F-klasse datteren var placeret i, og at læreren medbragte et brev, som moderen blev anmodet om at underskrive.

Det fremgik af brevet, at moderen ønskede at trække klagen tilbage.

Det er endvidere af moderen blevet oplyst, at læreren informerede hende om, at hun ville miste sin kontanthjælp, og at datteren ville blive smidt ud af skolen, hvis ikke klagen blev trukket tilbage.

Klagekomitéen fandt på den baggrund, at der i forbindelse med den del af klagen, der vedrører forholdet om, hvorvidt moderen er blevet udsat for repressalier, i karakter af trusler om at få stoppet sin kontanthjælp, og om at datteren ville blive smidt ud af skolen i forbindelse med klagen over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse ved placering af datteren i F-klassen, forelå direkte modstridende forklaringer på, om hændelserne havde fundet sted.

En nærmere afklaring af dette spørgsmål ville efter komitéens opfattelse kræve parts- og vidneforklaringer, hvorfor komitéen ikke havde mulighed for at tage stilling til denne del af klagen.

Klagekomitéen lagde imidlertid til grund, at en lærer havde besøgt moderen på dennes bopæl, og at læreren, som følge af moderens klage indgivet til komitéen, havde medbragt et eller to breve formuleret og udformet af Helsingør Kommune eller læreren, hvoraf det fremgik, at klagen blev trukket tilbage.

Det var herefter Klagekomitéens opfattelse, at det i sig selv var forbundet med et ikke ubetydeligt pres, at en lærer ansat i Helsingør Kommune opsøgte moderen på dennes bopæl medbringende et eller to breve, udformet af kommunen eller læreren, hvoraf det fremgik, at klagen over forskelsbehandling ved placeringen af datteren blev trukket tilbage.

En sådan handling måtte, uanset om moderen konkret var blevet presset til at skrive erklæringen under, anses for at udgøre indirekte pres om, at klagen skulle tilbagetrækkes.

På denne baggrund konkluderede Klagekomitéen, at Helsingør Kommune havde udsat moderen for en ufordelagtig behandling eller følge i strid med lov om etnisk ligebehandlings § 8.

Sagsfremstilling

Ved e-mail af 17. oktober 2004 indgav A en klage til Klagekomitéen over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med Helsingør Kommunes placering af hendes datter N i en af kommunes F-klasser for elever med højt fravær.

Ved brev af 28. november 2004 og på et møde mellem sekretariatet for Klagekomitéen og partsrepræsentanten E den 31. januar 2005 blev klagen uddybet.

Det blev i den forbindelse oplyst, at N stadig var placeret i klassen.

N var placeret i en F-klasse fra 1. august 2000 til 31. marts 2005.

Ved brev af 1. februar 2005 anmodede Klagekomitéen Helsingør Kommune om en udtalelse i sagen.

Kommunen oplyste ved e-mail af 6. marts 2005, at kommunen ville behandle klagen og komitéens anmodning om en udtalelse på et møde i Børne- og Ungeudvalget den 15. marts 2005 og i Helsingør Kommunes Byråd den 4. april 2005.

Det blev oplyst, at komitéen ville modtage en udtalelse umiddelbart herefter.

Direktøren for Børne- og Ungeafdelingen i Helsingør Kommune rettede herefter telefonisk henvendelse til Klagekomitéen den 10. marts 2005 og oplyste, at A ifølge kommunens oplysninger ikke blev repræsenteret af E.

Ifølge direktøren for Børne- og Ungeafdelingen havde A endvidere oplyst kommunen, at hun havde sendt et brev til komitéen, hvor klagen blev trukket tilbage.

Direktøren oplyste endvidere, at kommunen var i besiddelse af dette brev.

Klagekomitéen rettede på baggrund af disse oplysninger henvendelse til A ved brev af 14. marts 2005 og anmodede om at få oplyst, hvorvidt hun ønskede at trække klagen tilbage.

Endvidere oplyste komitéen, at det af kommunen den 10. marts 2005 omtalte brev ikke var blevet modtaget.

E anførte herefter telefonisk den 18. marts 2005, at det var korrekt, at A havde trukket klagen tilbage.

Imidlertid var dette ifølge det oplyste sket under trusler fra en lærer, hvorefter N ville blive smidt ud af skolen og A's kontanthjælp stoppet medmindre klagen blev trukket tilbage.

Ved brev af 18. marts 2005 fremsendte E et brev vedlagt kopi af en række artikler bragt i Helsingør Dagblad vedrørende sagen og ny underskreven fuldmagt fra A.

Følgende fremgik af brevet

"[.

.

.

]

[.

.

.

]"

Klagekomitéen opfattede disse oplysninger, som en tilføjelse til klagen indgivet 17. oktober og 31. januar 2005, hvorefter A tillige ønskede at klage over repressalier udøvet af Helsingør Kommune.

Klagekomitéen anmodede på baggrund heraf Helsingør Kommune om en udtalelse.

Komitéen anmodede i den forbindelse om kopi af brevene omtalt af Direktøren for Børne- og Ungeafdelingen og E.

Endelig anmodede komitéen om at modtage en udtalelse i forlængelse af komitéens brev af 1. februar 2005.

Klagekomitéen modtog den 5. april 2005 brev dateret den 9. marts 2005 fra A, hvoraf det fremgår, at hun den 9. marts 2005 har underskrevet et brev, hvor klagen indgivet til komitéen trækkes tilbage.

Helsingør Kommune fremsendte ved brev af 6. april 2005 en udtalelse i sagen.

Følgende fremgår af kommunens udtalelse

Sekretariatet for Klagekomitéen deltog den 9. april 2005 i et møde med A, N og E i Helsingør.

Under mødet oplyste A, at hun fastholdt sin klage over kommunens placering af datteren.

Hun oplyste endvidere, at hun ikke havde afsendt brevet, hvor klagen trækkes tilbage, og at hun kunne bekræfte den fremstilling, der fremgår af E's brev af 18. marts 2005 til Klagekomitéen vedrørende omstændighederne for læreren [K]'s besøg hos A.

Det blev i den forbindelse bekræftet, at hun fik oplyst, at datteren ville blive smidt ud af skolen, og at A's kontanthjælp ville blive stoppet, medmindre hun trak klagen tilbage.

Endvidere oplyste A, at hun nu var blevet kontaktet af Helsingør Kommune, der oplyste, at hun nu frit kunne vælge om datteren skulle skifte klasse.

A understregede i den forbindelse, at dette var første gang, at dette tilbud var blevet givet, og at hun ikke på noget tidspunkt havde ønsket, at datteren blev placeret i den særlige klasse.

Endelig oplyste A og N, at N havde været udsluset i almindelige klasser i perioder, og at alle beslutninger om genplacering i F-klassen altid var blevet truffet af skolen.

Ved brev af 19. april 2005 anmodede Klagekomitéen igen Helsingør Kommune om at fremkomme med en udtalelse til det af E i brevet af 18. marts 2005 anførte.

Endvidere anmodede komitéen kommunen om at fremsende eventuelle dokumenter, herunder referater af byrådsmøder, udvalgsindstillinger m.v., der måtte have relevans for oprettelsen og driften af kommunes F-klasser.

Komitéen gjorde endelig kommunen opmærksom på, at komitéen den 16. marts 2005 fra Undervisningsministeriet havde modtoget kopi af ministeriets brev af samme dato vedrørende kommunens ønske om etablering af en F-klasse i ungdomsskoleregi, hvorefter komitéen overvejede, hvorvidt dette gav anledning til at indlede en sag af egen drift.

Kommunen blev på den baggrund oplyst om, at de oplysninger, der ville blive modtaget, efter omstændighederne ville indgå i komitéens overvejelser herom.

Kommunen fremsendte ved brev af 16. maj 2005 til Klagekomitéen sin udtalelse.

Følgende fremgår heraf

Udtalelsen var vedlagt kopi af en underskrevet tilbagetrækning af klagen.

Det fremgår af kopien, at denne er sendt per fax fra "Pæd.

Udviklingscenter" den 10. marts 2005 til Helsingør Kommune.

To breve dateret den 18. marts og 31. marts 2005 fra henholdsvis Helsingør Kommune, Børne- og Ungeforvaltningen og Nordvestskolen samt en tjekliste brugt ved indstillingen af N til F-klassen var endvidere vedlagt udtalelsen.

Følgende fremgår af Helsingør Kommune, Børne- og Ungeforvaltningens brev af 18. marts 2005

Følgende fremgår af Nordvestskolens brev af 31. marts 2005

Det fremgår endvidere af den vedlagte "Tjekliste til brug for indstilling af elev til romiklasse", dateret den 20. marts 2000, at årsagen til N's placering var, at hun var "passiv", "sprogligt uudviklet" og "begrebsfattig".

Endvidere fremgår, bl.a. at

Helsingør Kommune vedlagde herudover en række dokumenter vedrørende kommunens oprettelse og drift af de særlige F-klasser, herunder bl.a. "Visitationsprocedure for placering af elever i ROMI-klasse" fra januar 1998, diverse korrespondance mellem kommunen og Tilsynsrådet, Statsamtet Frederiksborg og Tilsynet, Statsamtet København, notat af 4. marts 2003 vedrørende fraværsklasser, notat af og referater fra Børne- og Ungeudvalgets, Økonomiudvalgets og Byrådets møder vedrørende en klage over F-klasserne.

Følgende fremgår af et brev af 4. februar 2003 fra Helsingør Kommune til Tilsynsrådet, Statsamtet Frederiksborg, i forbindelse med Tilsynsrådets behandling af en klage over etablering og drift af F-klasserne

Endvidere fremgår bl.a. følgende om baggrunden m.v. for F-klasserne af et brev dateret 4. februar 2003 fra Byrådet i Helsingør til Tilsynsrådet, Statsamtet Frederiksborg

"[.

.

.

]

[.

.

.

]

[.

.

.

]

[.

.

.

]

Endvidere fremgår det bl.a. af "Visitationsprocedure for placering af elever i ROMI-klasse", at

[.

.

.

]

[.

.

.

]"

Følgende fremgår af notat af 4. marts 2003 vedrørende fraværsklasser

"[.

.

.

]

Herudover fremgår følgende af et bilag vedlagt notatet

Tilsynet, Statsamtet København fremkom i forlængelse af behandlingen af ovennævnte klage med en udtalelse den 13. september 2004.

Tilsynet konkluderer i den forbindelse, at Helsingør Kommune handler i strid med folkeskolelovgivningen ved at opretholde de særlige klasser for elever med højt fravær.

For så vidt angår klagernes påstand om, at kommunen skulle have udsat elever med roma baggrund for forskelsbehandling i forbindelse med oprettelse og drift af klasserne, udtaler Tilsynet, at "den omstændighed, at det alene er romabørn, der går i de særlige klasser, udgør efter Tilsynets opfattelse ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at der har fundet racediskrimination sted, henset til at kommunen har anført, at det alene er romabørn, der har et meget højt fravær".

Ved e-mail af 19. maj 2005 modtog Klagekomitéen E's bemærkninger til Helsingør Kommunes udtalelse af 16. maj 2005.

E gjorde bl.a. gældende, at kommunens brug af betegnelsen "romiklasse", som den er anvendt i fremsendte tjekliste samt visitationsprocedure viser, at der foreligger forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Ved brev af 24. maj 2005 anmodede Klagekomitéen Helsingør Kommune om yderligere oplysninger.

Komitéen anmodede herunder særligt kommunen oplyse, hvorvidt N var blevet placeret i F-klassen på grund af højt fravær, idet dette ikke fremgik af det fremsendte materiale.

Hvis dette var tilfældet anmodede komitéen om dokumentation for N's fravær.

Endvidere anmodede komitéen kommunen om nærmere at redegøre for, hvorledes forældre er blevet oplyst om, at de frit har kunnet fravælge tilbudet om placering i en F-klasse.

Komitéen anmodede i den forbindelse kommunen om at fremsende dokumentation f.eks. i form af breve eller notater, hvoraf det fremgår, at forældre har accepteret placering i en F-klasse, og breve eller notater, hvoraf det fremgår, at forældre ikke har ønsket placering i en F-klasse.

Børne- og Ungedirektør i Helsingør Kommune fremsendte ved brev af 13. juni 2005 følgende svar

"[.

.

.

]

[.

.

.

]"

Klagekomitéen oplyste herefter ved brev af 16. juni 2005 følgende til Helsingør Kommune

"[.

.

.

]

[.

.

.

]"

Klagekomitéen har ikke modtaget yderligere oplysninger fra Helsingør Kommune.

E anmodede efterfølgende ved e-mail af 4. juli 2005 om, at Klagekomitéen henstiller, at A meddeles fri proces ved domstolene til at føre en sag mod Helsingør Kommune.

Endvidere anmodede E på vegne af en række ikke nærmere identificerbare personer om, at komitéen henstiller, at der meddeles fri proces til en ikke nærmere udspecificeret erstatningssag mod Undervisningsministeriet.

Klagekomitéen oplyste ved brev af 11. juli 2005 E om, at komitéen forstod anmodningen således, at A anmoder om, at komitéen henstiller fri proces til A efter lov om etnisk ligebehandling § 10, stk. 3, til at føre sager mod Helsingør Kommune og Undervisningsministeriet.

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandlings udtalelse

"Efter § 10, stk. 2, i lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling er Institut for Menneskerettigheder tillagt kompetence til at behandle klager over overtrædelse af lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse og for overtrædelse af lovens forbud mod repressalier.

Denne opgave varetages på instituttets vegne af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling, som i den forbindelse er tillagt beføjelse til at give udtryk for sin opfattelse af, om der er sket en overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling af de anførte grunde eller en overtrædelse af forbudet mod repressalier.

Komitéen kan behandle klager over forhold, der har fundet sted efter lov om etnisk ligebehandlings ikrafttræden den 1. juli 2003.

Efter § 2, stk. 1, i lov om etnisk ligebehandling gælder loven for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden.

a.

Klagekomitéens kompetence

Klagekomitéen kan behandle klager over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, for så vidt angår forhold, der har fundet sted efter lov om etnisk ligebehandlings ikrafttræden den 1. juli 2003.

Det fremgår af det i sagen oplyste, at N blev placeret i F-klassen den 1. august 2000.

Placeringen ligger således før ikrafttræden af lov om etnisk ligebehandling.

Imidlertid har N været helt eller delvist placeret i F-klassen frem til den 31. marts 2005.

Komitéen finder på den baggrund, at komitéen kan behandle A's klage over placering af N i en F-klasse, for så vidt angår placeringen i F-klassen i perioden 1. juli 2003 til 31. marts 2005.

Komitéen kan i den forbindelse inddrage grundlaget for, at N blev placeret i F-klassen i sin vurdering af klagen.

b.

Klagekomitéens vurdering af klagen

Klagen angår to forhold: 1) om Helsingør Kommune har udsat N for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, ved at hun er blevet placeret i en af kommunens F-klasser, og 2) om A har været udsat for ufordelagtig behandling eller ubehagelige følger som reaktion på klagen, idet kommunen ifølge A oplyste hende, at hendes kontanthjælp vil blive stoppet, og at N ville blive smidt ud af skolen, medmindre klagen blev trukket tilbage.

b.

1) Klage over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse ved placering af N i en F-klasse

Det følger af lovens § 3, stk. 1, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation, jf. lovens § 3, stk. 2.

Indirekte forskelsbehandling foreligger, hvis et tilsyneladende neutralt kriterium anvendes på en måde, som stiller personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre ordningen er objektivt begrundet i saglige hensyn, og midlerne til at realisere den er hensigtsmæssige og nødvendige, jf. lovens § 3, stk. 3.

Hvis en elev placeres i en særlig klasse på grund af elevens etniske oprindelse, vil der foreligge direkte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

En sådan placering vil derfor være i strid med lov om etnisk ligebehandlings forbud mod direkte forskelsbehandling.

Det kan endvidere være udtryk for indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, hvis en elev placeres i en særlig klasse på baggrund af f.eks. højt fravær, hvis et sådan kriterium efter omstændighederne hovedsageligt vedrører elever med en bestemt etnisk oprindelse En ordning, hvorefter elever placeres i en særlig klasse på baggrund af højt fravær, vil således være i strid med lov om etnisk ligebehandlings forbud mod indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, medmindre de kriterier, der lægges til grund for placeringen, er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlet til at opfylde det er hensigtsmæssigt og nødvendigt.

A har oplyst, at hun er af den opfattelse, at Helsingør Kommune har placeret hendes datter N i en af kommunens F-klasser på grund af hendes roma baggrund.

A har endvidere oplyst, at hun ikke har ønsket denne placering, og at hun ikke har anmodet kommunen om, at N blev placeret i F-klassen.

Helsingør Kommune har i brev af 6. april 2005 oplyst, at kommunen ikke har placeret elever i F-klasserne på grund af elevernes etniske oprindelse eller tilhørsforhold.

Kommunen har oplyst, at baggrunden for N's placering i F-klassen var, at hun havde store faglige problemer, og at hun tillige ønskede at følge klassen, fordi hun følte sig utryg, og fordi hendes kusine gik i F-klassen.

Kommunen omtaler i sine breve til A placeringen som frivillig.

Kommunen har endvidere oplyst, at N delvist har været placeret i en almindelig klasse, men at hun på grund af utryghed har ønsket at komme tilbage til F-klassen.

Kommune har ved brev af 16. maj 2005 fremsendt en "tjekliste", der er blevet brugt ved placeringen af N.

Heraf fremgår bl.a., at årsagen til placeringen var, at N blev betegnet som "sprogligt uudviklet", "passiv" og "begrebsfattig".

Kommunen har imidlertid i samme brev oplyst komitéen om, at placering i F-klasserne har været et åbent tilbud til alle elever med ekstremt højt fravær, og at alle tidligere og nuværende elever i F-klasserne har haft et ekstremt højt fravær.

Dette fremgår endvidere af Tilsynet, Statsamtet Københavns udtalelse af 13. september 2004, hvor kommunen har oplyst, at tilbud om placering i en F-klasse udelukkende gives på baggrund af et konstateret for højt fravær fra skolegangen.

For så vidt angår baggrunden og formålet med F-klasserne, har Helsingør Kommune oplyst, at eleverne skal lære at overholde aftaler, at møde til tiden samt lære at læse, skrive og regne.

Det er i den forbindelse oplyst, at ordningen er tænkt som en hjælp til at nedbringe elevernes store fravær.

Det fremgår endvidere af sagen og Tilsynet, Statsamtet Københavns udtalelse af 13. september, at der ikke er tale egentlige specialklasser, men at der er tale om et undervisningstilbud til elever, som pga.

hjemlige, sociale eller kulturelle grunde har haft et ekstremt højt fravær.

Det fremgår videre af kommunes notat af 4. marts 2003, der vedrører F-klasserne, at kommunen i forbindelse med driften af klasserne særligt har undersøgt bl.a. skoler i Helsingborg Kommunes erfaringer med romaelever.

Endvidere fremgår det af et bilag vedlagt notatet, at der er indhentet udtalelse fra en læge, der særligt udtaler sig om de problemer, lægen oplever hos børn, der har roma baggrund.

Derudover fremgår det af kommunes brev af 4. februar 2003 til Tilsynsrådet, Statsamtet Frederiksborg, at kommunens F-klasser oprindeligt blev oprettet som OBS-klasser, der modtog særlig støtte fra EU til deltagelse i projektet Commenius Aktion2 under SOCRATES programmet.

I den forbindelse fremgår, at dette projekt var et "interkulturelt projekt, hvor der udveksledes erfaringer med skoler i andre lande vedr.

undervisning af sigøjnere og rejsende".

Endelig har Helsingør Kommune henvist til Tilsynet, Statsamtet Københavns udtalelse af 13. september 2004, hvorefter tilsynet ikke finder, at der er grundlag for at antage, at der foreligger racediskrimination i forbindelse med kommunens oprettelse eller drift af F-klasserne.

A har fastholdt, at hun ikke har fået forelagt muligheden for at flytte N til en almindelig klasse før denne mulighed blev præsenteret i kommunens brev af 18. marts 2005.

A har bekræftet, at N i perioder har været delvist udsluset i en almindelig klasse, men at beslutningen om, at N skulle genplaceres i F-klassen, blev truffet af skolen.

Endvidere har E anført, at kommunens anvendelse af betegnelsen "romiklasse", som den er anvendt i den fremsendte tjekliste samt visitationsprocedure, viser, at der foreligger forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Klagekomitéen har ved breve af 19. april og 24. maj 2005 anmodet Helsingør Kommune om yderligere oplysninger, der eventuelt dokumenterer den frivillige karakter af placeringen, f.eks. i form af breve eller notater, der bekræfter A og N's ønske om placering i F-klassen, udover dem der fremgår af brevene af 18. marts og 31. marts 2005.

Kommunen har ikke fremsendt dokumentation herfor.

Klagekomitéen har endvidere i brevet af 24. maj 2005 anmodet Helsingør Kommune om nærmere at oplyse, hvorvidt N blev placeret i F-klassen på grund af højt fravær, og hvis dette var tilfældet, anmodede komitéen kommunen fremsende dokumentation herfor.

Kommunen har ikke bekræftet dette eller fremsendt dokumentation herfor.

Klagekomitéen skal indledningsvis på baggrund af Helsingør Kommunes henvisning til Tilsynet, Statsamtet Københavns udtalelse af 13. september 2004 gøre opmærksom på, at det forhold, at tilsynet har konkluderet, at der ikke foreligger tilstrækkeligt grundlag for at antage, at der har fundet racediskrimination sted, ikke udelukker komitéens vurdering af A's klage, for vidt angår en vurdering af, hvorvidt der er sket overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling efter lov om etnisk ligebehandling.

Det kan som sagen er belyst efter Klagekomitéens opfattelse ikke endelig konstateres om, hvorvidt N blev placeret i F-klassen efter moderens eller eget ønske.

Komitéen skal dog hertil bemærke, at der ikke efter lov om etnisk ligebehandlings § 6, kan gives samtykke til, at der udøves forskelsbehandling.

Det er således efter komitéens opfattelse ikke af afgørende betydning for vurderingen af, hvorvidt der er blevet udøvet ulovlig forskelsbehandling, om A eller N har ønsket placeringen i F-klassen eller ikke.

Det er videre Klagekomitéens opfattelse, at det på baggrund af Helsingør Kommunes oplysninger om, at N blev placeret i klassen på grund af 1) faglige problemer, og 2) at hun var utryg og ønskede at følge samme klasse som kusinen, kan lægges til grund, at N ikke er blevet placeret i F-klassen på grund af for højt fravær.

Komitéen har i den forbindelse bemærket, at kommunen er fremkommet med forskellige oplysninger om grundlaget for placering i F-klasserne, ved at kommunen har oplyst, at alle elever i de tidligere og den nuværende klasse har haft ekstremt højt fravær, hvilket ikke efter det oplyste har været tilfældet for N tilfælde.

I forlængelse heraf er det Klagekomitéens opfattelse, at det forhold, at Helsingør Kommune således er fremkommet med modstridende oplysninger om grundlaget for placeringen og opretholdelse af placeringen, ved at oplyse, at N blev placeret på et grundlag, der ikke stemmer overens med det grundlag for placering, der ellers oplyses, eller det forhold, at betegnelsen "romiklasse" bl.a. er anvendt i tjeklisten og visitationsproceduren, ikke i sig selv kan tillægges betydning for, om N blev og forblev placeret i klassen direkte på grund af sin etniske oprindelse.

Kommunen har afvist, at dette har været tilfældet, og har understreget, at ingen elever er blevet placeret i F-klasserne på grund af etnisk oprindelse.

Komitéen finder i den forbindelse, at kommunens oplysninger om, at N blev placeret i F-klassen på grund af 1) faglige problemer, og 2) at hun var utryg og ønskede at følge samme klasse som kusinen, ikke kan udelukkes at være korrekte, henset til, at sådanne begrundelser delvist understøttes af det anvendte visitationsskema.

Det er imidlertid på baggrund af de i sagen frembragte oplysninger Klagekomitéens opfattelse, at uanset om N blev placeret i klassen på grund af faglige problemer m.v., at hun primært blev placeret i klassen som følge af det forhold, at hun var en elev med roma baggrund, der led af sådanne problemer.

Efter komitéens opfattelse er der på baggrund af de frembragte oplysninger således en formodning for, at Helsingør Kommune ikke ville have placeret en etnisk dansk elev i F-klassen under samme omstændigheder, som de der gør sig gældende hos N.

Komitéen har i den forbindelse lagt vægt på, at Helsingør Kommune har oprettet klasser og anvender en ordning for placering, der har bevirket, at alene elever med roma baggrund har været placeret i klasserne fra 2003 og fremefter, at kommunen i forbindelse med driften af klasserne særligt har indhentet oplysninger, der alene knytter sig til elever og børn med roma baggrund, og at det fremgår af kommunens oplysninger, at de tidligere F-klasser, kaldet OBS-klasser, har fået støtte under et EU projekt, der var et "interkulturelt projekt, hvor der udveksledes erfaringer med skoler i andre lande vedr.

undervisning af sigøjnere og rejsende".

Klagekomitéen finder, at alle disse forhold i N's tilfælde, sammenholdt med, at N ikke har haft højt fravær, der i øvrigt efter kommunens oplysninger kunne berettige til placering i klassen, taler for, at kommunen har handlet i strid med forbudet mod direkte forskelsbehandling, jf. lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1, ved at have placeret N i en F-klasse i perioden fra lov om etnisk ligebehandling ikrafttræden den 1. juli 2003 til den 31. marts 2005, på grund af N's etniske oprindelse.

b.

2) Klage over repressalier overfor A i forbindelse med indgivelse af klage over placeringen af N til Klagekomitéen

Det følger af § 8 i lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsættes for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger som reaktion på en klage eller nogen form for retsforfølgning, der iværksættes med det formål at sikre, at princippet om ligebehandling iagttages.

Forbudet mod ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som reaktion på en klage, indebærer ikke, at det er en betingelse, at behandlingen efter national ret skal kunne betragtes som ulovlig.

Enhver form for behandling eller følge, der stiller den pågældende person ringere på grund af klagen, er omfattet af forbudet.

E og A har oplyst, at hun den 8. eller 9. marts 2005 fik besøg af læreren for N F-klasse, og at denne medbragte et brev, som A blev anmodet om at underskrive.

Det fremgik af brevet, at A ønskede at trække klagen tilbage.

Det er blevet oplyst af A og E, at læreren informerede A om, at hun ville miste sin kontanthjælp, og at N ville blive smidt ud af skolen, hvis ikke klagen blev trukket tilbage.

Endvidere er det blevet oplyst af A og E, at læreren vendte tilbage med et nyt brev kort efter at have forladt bopælen og bad A underskrive dette, idet det første brev var forkert.

A har videre på et møde med sekretariatet for Klagekomitéen den 9. april 2005 oplyst, at hun ønsker at fastholde sin klage.

Hun har endvidere anført, at brevet med tilbagetrækning af klagen ikke blev afsendt af hende selv.

Helsingør Kommune har oplyst, at det er korrekt, at en lærer fra F-klassen har opsøgt A for at drøfte N's videre skolegang.

Kommunen bestrider i den forbindelse ikke, at det medbragte brev var formuleret og udformet af kommunen eller læreren.

Læreren afviser imidlertid ifølge kommunens oplysninger, at der skulle være blevet fremsat de anførte trusler mod N som følge af klagen.

Kommunen har endvidere fremsendt kopi af det brev, hvor klagen trækkes tilbage, der viser, at kommunen var i besiddelse af brevet den 10. marts 2005.

Det er på baggrund af disse oplysninger Klagekomitéens opfattelse, at der i forbindelse med den del af klagen, der vedrører forholdet om, hvorvidt A er blevet udsat for repressalier, i karakter af trusler om at få stoppet sin kontanthjælp, og om at N vil blive smidt ud af skolen, i forbindelse med klagen over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse ved placering af N i F-klassen, foreligger direkte modstridende forklaringer på, om hændelserne har fundet sted.

En nærmere afklaring af dette spørgsmål vil efter komitéens opfattelse kræve parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse er imidlertid ikke mulig ved komitéen, hvorfor komitéen ikke har mulighed for at tage stilling til denne del af klagen.

Det kan imidlertid efter Klagekomitéens opfattelse lægges til grund, at en lærer den 8. eller 9. marts 2005 har besøgt A på A's bopæl, og at læreren, som følge af A's klage indgivet til komitéen, har medbragt et eller to breve formuleret og udformet af Helsingør Kommune eller læreren, hvoraf det fremgår, at klagen trækkes tilbage.

Det er Klagekomitéens opfattelse, at det i sig selv er forbundet med et ikke ubetydeligt pres, at en lærer ansat i Helsingør Kommune opsøger A på dennes bopæl medbringende et eller to breve, udformet af kommunen eller læreren, hvoraf det fremgår, at klagen over forskelsbehandling ved placeringen af N trækkes tilbage.

En sådan handling må, uanset om A konkret er blevet presset til at skrive erklæringen under, anses for at udgøre indirekte pres om, at klagen skulle tilbagetrækkes.

På baggrund heraf finder Klagekomitéen, at Helsingør Kommune har udsat A for en ufordelagtig behandling eller følge i strid med lov om etnisk ligebehandlings § 8.

c.

Anmodning om fri proces

Det følger af § 10, stk. 3, at der i sager efter § 10, stk. 2, hvor Klagekomitéen finder, at der er sket en overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse eller af forbudet mod repressalier, kan meddeles fri proces til klagere, der opfylder betingelserne i retsplejelovens § 330, stk. 1, nr. 2, om ikke at kunne betale sagens omkostninger uden at lide væsentlig afsavn.

Klagekomitéen kan således alene henstille, at der meddeles fri proces til klagere, i det omfang hvor komitéen finder, at der er sket en overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse eller af forbudet mod repressalier.

Som nævnt ovenfor er det Klagekomitéens opfattelse, at Helsingør Kommune har udsat N for direkte forskelsbehandling på grund race eller etnisk oprindelse, ved at placere hende i en F-klasse på grund af hendes etniske oprindelse, jf. lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1.

Endvidere er det komitéens opfattelse, at Helsingør Kommune har udsat A for repressalier, ved at opsøge hende på hendes bopæl, at udfærdige et eller to breve, hvor klagen trækkes tilbage, og at anmode hende om at underskrive brevet eller brevene, jf. lov om etnisk ligebehandling § 8.

Klagekomitéen henstiller på det grundlag, at A, såfremt dette stadig måtte ønskes, meddeles fri proces ved domstolene til at anlægge sag mod Helsingør Kommune, i det omfang A opfylder retsplejelovens øvrige betingelser.

Idet A's klage og Klagekomitéens behandling af klagen alene vedrører Helsingør Kommune, har komitéen ikke mulighed for at tage stilling til den uspecificerede anmodning om, at der henstilles fri proces ved domstolene til, at der anlægges sag mod Undervisningsministeriet.

For yderligere oplysningerne om fremgangsmåden ved ansøgning om fri proces, kan der rettes henvendelse til Klagekomitéen."

<730.7>

-

§ I overværelse af journalist [M], Helsingør Dagblad, forklarede [A], at lærer [K] kom hjem til hende 8. eller 9. marts (onsdag eller torsdag sidste uge) med et brev, hun skulle underskrive, at hun trak klagen over Roma klasse tilbage.

Hvis hun ikke gjorde dette, ville [N] blive smidt ud fra skole, og ville ikke kunne komme i en anden skole, og [A] ville miste sin kontanthjælp.

[A] skrev under.

C.

15 min senere kom lærer [K] iflg det forklarede tilbage med et nyt brev, sagde det andet var forkert, og bad [A] skrive på det nye brev i stedet, efter at have læst det op.

Hun lovede der intet ville ske med [A], hvis hun skrev under.

[A] har ikke fået kopi af nogen af brevene.

-

§ "Helsingør Kommune er oplyst, at klagen er trukket tilbage, men ønsker alligevel at forholde sig til skrivelsen af 1. februar 2005, hvor Klagekomitéen fremsender anmodning om udtalelse i anledning af klage over placering af AA i særlig klasse for børn med stort fravær.

-

§ Helsingør Kommune skal i den anledning bemærke, at Helsingør Kommune aldrig har placeret et barn i den såkaldte F-klasse på grund af det enkelte barns etniske baggrund eller tilhørsforhold.

I det hele taget er der ikke tale om en diskriminerende klasse, men om en klasse der oprettet for børn med særligt undervisningsbehov.

-

§ Helsingør Kommune skal også bemærke, at F-klassen er et tilbud som forældre frit kan vælge for deres børn eller undlade at vælge.

Såfremt forældrene ikke ønsker tilbuddet undervises børnene i almindelige klasser i kommunen.

-

§ Vi skal i den forbindelse også bemærke, at Statsamtet København, Tilsynet, har fremsendt udtalelse af 13.09.04 vedr.

klage over, at Helsingør Kommune har oprettet særlige F-klasser, hvilket efter klagernes opfattelse er i strid med lovgivningen.

Tilsynet anfører i skrivelsen blandt andet, at Tilsynet ikke finder grundlag for at rejse en sag om racediskrimination.

-

§ Til de konkrete punkter der ønskes oplyst, skal vi bemærke

-

§ Ad 1.

Grundlaget for at placere AA i den særlige klasse.

-

§ AA er kommet til Danmark som flygtning og flyttede til Helsingør fra Ringe d. 28. februar 2000.

-

§ AAa blev placeret i en almindelig klasse, nemlig 3.

D på Nordvestskolen.

Efter kort tid i klassen konstaterer klassens lærere, at AA har store faglige vanskeligheder og hun testes i dansk og matematik af skolens eksperter.

Hendes faglige standpunkt i dansk svarer til 1. klasse.

Herefter sættes der ind med særlig tilrettelagt undervisning i dansk som andetsprog og i matematik.

-

§ AA føler sig imidlertid ikke godt tilpas i klassen og opsøger i frikvartererne sin bedste veninde, som tillige er hendes kusine, der går i Fraværsklassen.

Efter moderen og AA's ønske kommer AA i F-klassen fra 1. august 2000.

-

§ Ad 2.

Grundlaget for, at AA stadig er placeret i klassen.

-

§ AA er stadig elev i F-klassen, da hun tilhører den aldersgruppe af elever som Helsingør Byråd besluttede at lade fortsætte indtil deres undervisningspligt er opfyldt.

-

§ Ad.

3 .

I hvilken periode har AA været placeret i klasse?

-

§ AA har som tidligere nævnt været i F-klassen siden 1. august 2000.

I flere perioder har AA været delvist udsluset til almindelig klasse i enkelte timer og fag, men hele tiden har hun haft en livline til F-klassen og for nærværende har hun alle timer i F-klassen.

Senest har AA været udsluset fra efterårsferien 2003 til sommerferien 2004.

-

§ AA er for utryg og samtidig realistisk om egen formåen, hvorfor hun søger det sikre, at være i F-klassen, hvor der er mulighed for megen faglig støtte.

-

§ Helsingør Kommune mener således at have overholdt alle regler og bemærker, at klassen er under afvikling, men opretholdt efter ønske fra de pågældende forældre."

-

§ "Klagekomitéen har henvendt sig til Helsingør Kommune med breve af 01.02.05 og 22.03.05 og Helsingør Kommune har svaret den 07.04.05.

-

§ Klagekomitéen har henvendt sig igen med brev af 19.04.05 uagtet vi mener, at have besvaret spørgsmålene og uagtet at N efter moderens ønske er placeret i en almindelig klasse, nemlig 8.c.

på Nordvestskolen.

En mulighed der altid har stået åbent for klassens elever.

¬ Vedlagt: Breve til moderen af 18.03.05. og 31.03.05.

-

§ Det er korrekt, at en af F-klassens lærere har opsøgt moderen, men alene for at drøfte den fortsatte skolegang.

Læreren afviser fuldstændigt at have fremsat trusler af nogen slags, og jeg har fuld tillid til dette udsagn.

Det er korrekt, at A ved den lejlighed tilbagetrækker klage skrevet af E.

¬ Vedlagt: Kopi af den underskrevne tilbagetrækning.

-

§ Klagekomitéen henviser til afgørelse af 13.09.04 fra Tilsynet ved Statsamtet København med oplysning om, at der alene var placeret børn med romi baggrund i klasserne.

-

§ Vi skal i den forbindelse bemærke, at klasserne har stået åben for alle elever med ekstremt højt fravær.

Alle elever i de tidligere og den nuværende klasse har således haft et ekstremt højt fravær.

Der er kun elever med romi baggrund i den nuværende klasse der i øvrigt nedlægges ved sommerferien 2007.

-

§ I afgørelsen af 13.09.04 anfører Tilsynet også: "Tilsynet har vurderet, at det indsendte materiale om romaers forhold ikke giver en sådan grad af sandsynlighed for, at en nærmere undersøgelse vil føre til afdækning af ulovlige forhold af en sådan karakter, at der er grundlag for at rejse en sag herom".

-

§ Vedr.

placering af N foreligger der "tjekliste til brug ved indstilling af elev".

Der foreligger ikke breve fra moderen om placering i klassen.

¬ Bilag: Kopi af tjeklisten vedr.

N dateret den 20.03.00 [.

.

.

]"

-

§ "Jeg er meget overrasket over de forskellige breve og anklager der sendes og fremsættes i forbindelse med din datters skolegang.

-

§ For at undgå enhver misforståelse skal jeg understrege, at det altid har været frivilligt for forældrene om de ønsker deres barn i F-klassen eller ikke.

-

§ Hvis du ønsker, at [N] skal tages ud af F-klassen, bedes du kontakte mig, og så vil det straks ske.

-

§ [N] vil i givet fald blive placeret på Nordvestskolen i en klasse der matcher hendes kundskaber eller på en anden skole, hvis du måtte ønske det.

-

§ For at undgå flere misforståelser om denne sag, bedes du kontakte mig snarest, så vi kan få afklaret [N's] videre skolegang.

[.

.

.

]"

-

§ "Jeg skal hermed meddele dig at [N] kan starte i vores 8.c fra dags dato.

-

§ Således ophører [N's] frivillige placering i 7.

F ligeledes med virkning fra dags dato.

[.

.

.

]"

-

§ "[N] kan ikke følge klassen fagligt.

Når hun er i klassen, arbejder hun med materialer svarende til 1. klassetrin.

-

§ [N] tager intet initiativ til at skabe kontakter til klassekammerater.

I frikvarterne mødes hun kun med sin kusine [.

.

.

] fra 5.a på NV.

-

§ Til trods for, at [N] har boet [.

.

.

] år i Danmark og gået i dansk skole i 4 år, er hendes begrebsverden lille"

-

§ "[.

.

.

] eleverne i romaklasserne oftest tilhører den mest marginaliserede del af romapopulationen i kommunen, men for at undgå misforståelser som navnet åbenbart kan give anledning til, vil Helsingør Kommune fremover betegne klasserne som F-klasser og få dette konsekvensrettet på hjemmesider m.v. [.

.

.

]"

-

§ Helsingør Kommune har tre romaklasser, med 10 elever i hver klasse, som et særligt undervisningstilbud inden for normalområdet til børn, som pga.

hjemlige, sociale og kulturelle grunde har haft et ekstremt stort fravær.

Til hver klasse er tilknyttet en socialpædagog.

Tilbuddet kan sidestilles med kommunens A-klasser, hvor A'et står for alternativ.

-

§ Formålet med romaklasserne er bl.a., at eleverne lærer at overholde aftaler, at møde til tiden samt lærer at læse, skrive og regne.

Tilbuddet er ikke at betragte som specialklassetilbud, idet de pågældende børn ikke har generelle indlæringsvanskeligheder.

Til dette formål har vi specialklasser, som pt.

rummer i alt 8 romaelever.

-

§ Tilbuddet om romaklasser gives udelukkende på baggrund af et konstateret for stort fravær fra skolegangen.

-

§ Tilbuddet er frit at vælge for forældrene, og er tænkt som en hjælp til at nedbringe det store fravær.

Børnene, der modtager undervisning i disse tilbud, er p.t.

udelukkende børn med romi baggrund, idet disse er de eneste med et markant stort fravær.

Såfremt forældrene ikke ønsker at gøre brug af tilbuddet bliver børnene undervist i de almindelige normalklasser i kommunen.

Romaklasserne er principielt for alle elever, som har et meget lavt funktionsniveau pga.

stort fravær.

Når klasserne i dag bliver kaldt romaklasser, er det fordi, d er udelukkende går børn fra denne etniske gruppe i klasserne - da ingen andre elever indtil nu har et fravær, som berettiger til en plads i dette tilbud.

-

§ Ingen elev i Helsingør Kommune er pga.

sin etniske baggrund stigmatiseret til en romaklasse.

En elev med et ekstremt højt fravær med deraf følgende funktionsniveau, tilbydes optagelse i romaklasse.

Det faglige niveau skal være så markant under klassetrinets, at eleven ikke skønnes at kunne blive integreret.

Det skal endvidere bemærkes at anslået er ca. 75 % af kommunens romabørn indskrevet i almindelige klasser, og de elever som tilbydes romaklasse, er de absolut mest marginaliserede.

-

§ Forældrekontakten i romaklasserne er langt mere omfattende end i en almindelig klasse.

Derfor får forældrene en løbende evaluering af elevernes faglige standpunkt og sociale udvikling.

Forældrene er ofte utålmodige og forstår ikke, at det at lære at læse, skrive og regne er en længerevarende og krævende proces, som ikke tilegnes fra den ene dag til den anden, men kræver megen øvelse og kontinuitet.

-

§ Slutteligt kan nævnes, at eleverne i romaklasserne oftest tilhører den mest marginaliserede del af romapopulationen i kommunen, men for at undgå misforståelser som navnet åbenbart kan give anledning til, vil Helsingør Kommune fremover betegne klasserne som F-klasser og få dette konsekvensrettet på hjemmesider m.v.

-

§ Socialistisk Folkeparti har følgende supplerende bemærkninger

-

§ "SF finder det beklageligt at ledende embedsmænd fra Børne- og Ungeforvaltningen samt Borgmesteren ved deres udtalelser i dagspressen [.

.

.

] har bidraget til at bibringe borgerne en opfattelse af, at der var tale om specialklasser for romibørn.

-

§ Samt at forvaltningen på Internettet - og i rapporten vedr.

"børn med særlige behov s.

81" har defineret F-klasserne som værende "Romielever, der ikke kan rummes i i normalklasser eller specialklasser".

Altså specialklasser for romibørn.

-

§ Misforholdet kan ikke alene korrigeres, som kommunen foreslår, ved at ophøre med at bruge betegnelsen "romiklasser" for fremover at bruge betegnelsen "F-klasser".

-

§ Det kræver også en anden definition af målgruppen fro F-klasserne."

-

§ Venstre har følgende supplerende bemærkninger til den historiske baggrund

-

§ "Formålet med de 3 OBS-klasser i F-regi (sigøjnerklasser), er, gennem et alternativt tilbud, at få eleverne socialiseret og fagligt rustet med henblik på en mulig udslusning til almindelig folkeskole.

Eleverne følger folkeskolens pensum.

-

§ OBS-klasserne har gennem en 3-årig periode i 1990'erne været støttet af EU, idet klasserne deltog i SOCRATES programmet Commenius Aktion2, som var et interkulturelt projekt, hvor der udveksledes erfaringer med skoler i andre lande vedr.

undervisning af sigøjnere og rejsende.

Støtten blev primært anvendt til opkvalificering."

-

§ "1.

Romi-klassen er for elever, som det ikke har været muligt at integrere i en almindelig klasse.

-

§ Visitationsudvalget består af mindst én repræsentant for hver af de tre klasser samt konsulenten for tosprogede elever.

-

§ Oplysning om der er indhøstet erfaringer fra andre byer med koncentration af romabørn - indland såvel som udland ( Helsingborg og Korsør etc..) vedr.

undervisningen af disse.

-

§ Indledningsvis kan nævnes at Helsingør Kommune har haft henvendelser fra div.

Kommuner i DK (Gram, Varde, Frederiksværk, Nexø, Skælskør, Nakskov, Ringe, Herlev, Karlebo, Birkerød, m.fl.) som har fået en population af romaer.

Disse kommuner henvender sig for at høre, hvordan vi håndterer børn og familier, når man pludselig står overfor en gruppe, som ikke passer skolen.

-

§ Helsingør Kommune på tværs af forvaltninger har netop lagt hus til en erfaringsudvekslingsdag med Nakskov kommune, som har fået kvote flygtninge med romabaggrund.

Nakskov Kommune udsluser eleverne fra modtagelsesklasserne med fermmøde som ligner vores børn - godt for nogle, ringe for andre.

-

§ Skælskør er i samme situation som Nakskov, også her strækker er erfaringerne ikke længere end til udslusning fra M-klasse, hvor fremmødet ligeledes er sporadisk for nogle elever.

Skælskør har en tosproget medarbejder ansat til samarbejdet med og om romaernes børn.

-

§ En henvendelse til Gustav Adolfsskolen i Helsingborg har endnu ikke givet resultat.

Imidlertid besøgte en gruppe interesserede undervisere m.fl. skolen for år tilbage.

Romaeleverne var integrerede i de almindelige klasser og modtog svensk som andetsprog på linje med alle andre tosprogede børn på skolen.

Desuden var ansat en tosprogede lærer med romanes som modersmål.

-

§ Ved den efterfølgende dialog med lærerne blev det afsløret, at den gruppe romabørn vi havde set i klasserne kom fra Ungarn og Rusland.

Gruppen af romaer som havde relation til Helsingør gav også Helsingborg skolevæsen særlige udfordringer.

-

§ Det vi så i Helsingborg adskiller sig ikke væsentlig fra den praksis vi har i Helsingør Kommune, nemlig at tosprogede elever modtager andetsprogsundervisning.

Denne undervisning inkluderer selvfølgelig også romabørn.

-

§ PS.

Vi har pt.

en gruppe indskolingsbørn, som ikke har gået i §4a-tilbud, som har været indskrevet i modtagelsesbørnehaveklasse og modtagelsesklasse M1, og som vi ikke eller næsten ikke har set, hvorfor såvel deres sproglige som faglige udvikling er meget begrænset.

Hvor skal disse børn placeres?

F-klasserne er fyldt op og specialklassesystemet kan ikke modtage børn som ikke er visiteret af BUR."

-

§ " Lægelig kommentar til indsatsen i "Roma-klasserne"

-

§ Henvisning af elever til disse klasser sker typisk pga.

massivt, ikke lægeligt begrundet skolefravær, som alvorligt skader deres uddannelsesmuligheder og senere erhvervskompetence.

Men samtidig findes de ofte truede mht.

helbred, personlig udvikling og sociale forhold.

Med min erfaring som børne- og ungelæge i Helsingør gennem 18 år konstaterer jeg, at vi stadigt møder Roma-børn, nu 3. generation, med kombination af en række problematiske forhold: Generel understimulation, store sproglige svagheder, ringe fysisk udfoldelse, dårlig motorik, betydelig overvægt, psykosomatiske reaktioner og sygeliggørelse, oplevelsesfattigdom, komplicerede hjemlige forhold, dårlige spise- og sovevaner, sløj hygiejne, mangel på normer samt altså stærkt reduceret skolegang.

Børnene har næsten altid fået masser af kærlighed, men reelt er de altså prægede af omsorgssvigt.

Uden særlig indsats vil de langsigtede konsekvenser heraf ofte være dårlig helbredstilstand eller invalidering, manglende uddannelse, arbejdsløshed, teenageforældreskab, evt.

kriminalitet samt videreførelse af den negative sociale arv inkl.

dårlig integration.

-

§ Dette er baggrunden, når indsatsen via Roma-klasserne skal vurderes.

[.

.

.

]"

-

§ Vi har nu modtaget det 5. brev fra Jer om denne sag og hver gang beder I om nye oplysninger som medfører fornyet arbejdsbyrde for forvaltningen.

-

§ Da vi har mange væsentlige sager at arbejde med, skal jeg bede om, at denne sag afsluttes med de foreliggende oplysninger + de der kommer.

-

§ Jeg skal i øvrigt snarest vende tilbage med de oplysninger der ønskes i brev af 24.05.05 i det omfang, de kan fremskaffes.

-

§ Helsingør Kommune anmoder i sit brev af 13. juni 2005 om, at Klagekomitéen afslutter behandlingen af [A's] klage på det foreliggende grundlag samt på grundlag af de oplysninger kommunen eventuelt måtte fremsende i forlængelse af komitéens brev af 24. maj 2005.

-

§ Klagekomitéen skal i forlængelse af Helsingør Kommunes anmodning oplyse, at komitéen på nuværende tidspunkt har noteret sig følgende

-

§ Helsingør Kommune har i sit brev af 6. april 2005 oplyst, at placeringen af [A's] datter i en særlig klasse for børn med højt fravær skete frivilligt og efter anmodning fra moderen.

Komitéen har i den forbindelse noteret sig, at [A] bl.a. under mødet med sekretariatet for Klagekomitéen den 9. april i Helsingør har oplyst, at placeringen ikke skete frivilligt.

Komitéen har endvidere noteret sig, at Helsingør Kommune alene har fremlagt dokumentation for, at [A's] datter blev placeret i klassen efter moderens og datterens ønske i form af brev af 18. marts 2005 fra kommunen til [A], hvor det oplyses, at placeringen af datteren altid har været frivillig for hende, samt brev af 31. marts 2005 fra Nordvestskolen til [A], hvor datterens placering omtales som frivillig.

Komitéen formoder på den baggrund, at kommunen ikke er besiddelse af korrespondance eller notater, hvor kommunen bekræfter eller accepterer moderens anmodning om placeringen.

-

§ Helsingør Kommune oplyser videre i brev af 16. maj 2004, at det er korrekt, at en lærer har opsøgt [A] på dennes adresse for at drøfte datterens skolegang, og at [A] ved den lejlighed trækker klagen indgivet til komitéen tilbage.

Komitéen forstår disse oplysninger således, at Helsingør Kommune ikke bestrider, at brevet, hvor klagen trækkes tilbage, er formuleret og udformet af kommunen, som oplyst af [E] ved brev af 18. marts 2005 til Klagekomitéen.

-

§ Ved brev af 6. april og 16. maj 2005 har Helsingør Kommune oplyst, at baggrunden for placeringen af [N] i klassen var, at hun havde store faglige problemer.

Komitéen har taget kommunens oplysninger om, at alle børn i den nuværende og i de tidligere klasser har haft et ekstremt højt fravær til efterretning.

Komitéen har noteret, at kommunen ikke på nuværende tidspunkt har fremlagt dokumentation for [N's] fravær.

Komitéen har i forlængelse hertil noteret, at der ikke er overensstemmelse mellem det af kommunen oplyste, hvorefter klasserne har været forbeholdt elever med ekstremt højt fravær, og de fremsendte visitationsskemaer og -regler, hvor en række andre kriterier for placering anføres.

-

§ Klagekomitéen har endelig på baggrund af Helsingør Kommunes oplysninger noteret sig, at alle børn placeret i den særlige klasse, hvor [A's] datter har været placeret, har haft roma baggrund.

Komitéen har på baggrund af det fremsendte materiale endvidere noteret sig, at der fra 2003 og fremefter alene har været placeret børn med roma baggrund i klasserne.

-

§ Hvis Helsingør Kommune har bemærkninger hertil, bedes kommunen fremkomme med disse.

-

§ Klagekomitéen skal anmode Helsingør Kommune om at fremsende de i brev af 13. juni 2005 omtalte oplysninger snarest belejligt, i det omfang kommunen kan fremskaffe disse.