Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

J.nr. 780.18

Klagekomitéen fandt det dokumenteret, at et boligselskab havde overtrådt lov om etnisk ligebehandlings forbud mod forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse ved at have oplyst længere ventetid til en fiktiv person med et udenlandskklingende navn end til en fiktiv person med et danskklingende navn.

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling blev gennem en artikel bragt i URBAN og DR's Online Nyheder den 10. september 2004 opmærksom på, at bl.a. Boligselskabet 1961 angav længere ventetid på boliger til en person med et udenlandskklingende navn, end til en person med et danskklingende navn.

Boligselskabet oplyste en ventetid på ikke under 6 år til personen med det udenlandskklingende navn og en mulig ventetid på 2 år til personen med det danskklingende navn, ved at oplyse sidstnævnte om en særordning.

I forbindelse med Klagekomitéens behandling af sagen oplyste Greve Kommune, at de forskellige oplysninger blev givet, idet svaret til personen med det danskklingende navn var mere udtømmende end svaret til personen med det udenlandskklingende navn.

Endvidere oplyste kommunen, at forespørgslerne ikke var helt identiske, og at der i den ene forespørgsel blev efterlyst et mere uddybende svar.

Komitéen fandt, at forespørgslerne var indholdsmæssigt identiske, og at der ikke var grundlag for at antage, at der i forespørgslerne kunne findes støtte for, at der i den ene forespørgsel anmodedes om et mere uddybende svar end i den anden.

På grundlag heraf var det Klagekomitéens opfattelse, at Boligselskabet 1961 havde overtrådt lov om etnisk ligebehandlings forbud mod direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, ved at have undladt at oplyse en person med udenlandskklingende navn om en særordning, hvorefter den oplyste ventetid blev længere end den, der blev oplyst til en person med danskklingende navn.

Sagsfremstilling

Klagekomitéen blev gennem en artikel bragt i URBAN og DR's Online Nyheder den 10. september 2004 opmærksom på, at bl.a. Boligselskabet 1961 angav længere ventetid på boliger til en person med et udenlandskklingende navn, end til en person med et danskklingende navn.

Det fremgik af artiklen, at en journalist fra URBAN havde fremsendt e-mails fra to fiktive personer, en ved navn Troels Brink og en ved navn Mohammad Al-Hussein.

Sidstnævnte fik bl.a. fra Boligselskabet 1961 oplyst længere ventetid end førstnævnte.

E-mailene af henholdsvis 24. august og 7. september 2004 havde følgende ordlyd

Endvidere fremgik følgende af et interview med Bestyrelsesformand i Boligselskabet 1961 bragt i URBAN den 10. september 2004

"[.

.

.

]

Socialminister Eva Kjer Hansen udsendte den 10. september 2004 en pressemeddelelse, hvor hun oplyste, at ministeriet ville anmode bl.a. Boligselskabet 1961 om en redegørelse i sagen.

På grundlag heraf anmodede Klagekomitéen ved brev af 29. september 2004 Socialministeriet om en udtalelse i sagen.

Socialministeriet fremsendte ved brev af 18. april 2005 sin redegørelse i sagen.

Det fremgår af redegørelsen bl.a., at

På baggrund af Socialministeriets udtalelse anmodede Klagekomitéen ved brev af 18. maj 2005 bl.a. Greve Kommune om en udtalelse i sagen.

Ved brev af 15. juni 2005 fremsendte Greve Kommune sin udtalelse i sagen.

Udtalelsen var bl.a. vedlagt kopi af Greve Kommunes udtalelse af 27. september 2004 til Socialministeriet.

Følgende fremgår af Greve Kommunes udtalelse

[.

.

.

]"

I den forbindelse fremgår følgende af Greve Kommunes redegørelse af 27. september 2004 til Socialministeriet

"[.

.

.

]

[.

.

.

]"

Ved brev af 28. juni 2005 anmodede Klagekomitéen Københavns Kommune at fremsende kopi af de to e-mails, hvor der blev forespurgt om ventetider og kopi af boligselskabets besvarelser.

Boligselskabet 1961's svar af 25. august 2004 til Mohammad Al-Hussein havde følgende ordlyd

[.

.

.

]"

Boligselskabet 1961's svar af 8. september 2004 til Troels Brink havde følgende ordlyd

[.

.

.

]"

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandlings udtalelse

Efter § 10, stk. 2, i lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling er Institut for Menneskerettigheder tillagt kompetence til at behandle klager over overtrædelse af lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse og for overtrædelse af lovens forbud mod repressalier.

Denne opgave varetages på instituttets vegne af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling, som i den forbindelse er tillagt beføjelse til at give udtryk for sin opfattelse af, om der er sket en overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling af de anførte grunde eller en overtrædelse af forbudet mod repressalier.

Efter § 2, stk. 1, i lov om etnisk ligebehandling gælder loven for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden.

Det følger af lovens § 3, stk. 1, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etnisk oprindelse.

Ifølge lovens § 3, stk. 2, foreligger der direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der vil foreligge direkte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i strid med lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1, hvis et boligselskab administrerer sin venteliste således, at der oplyses og tildeles længere ventetider til personer med anden etnisk oprindelse end dansk, herunder til personer med udenlandskklingende navne, end til personer med dansk etnisk oprindelse og danskklingende navne.

Klagekomitéen har på den baggrund vurderet, hvorvidt Boligselskabet 1961 i forbindelse med forespørgslerne ved at have oplyst forskellige ventetider har overtrådt lov om etnisk ligebehandlings forbud mod direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

Greve Kommune har i sin redegørelse og udtalelse anført, at de forskellige oplysninger om ventetid på ikke under 6 år og oplysning om en særordning med en mulig ventetid på ca. 2 år skyldes, at svaret til Troels Brink er mere udtømmende end svaret til Mohammad Al-Hussein.

Kommunen oplyser, at forespørgslerne efter kommunens opfattelse ikke var helt ens, og at der i den ene forespørgsel blev efterlyst et mere uddybende svar.

Det er Klagekomitéens opfattelse, at de to forespørgsler indholdsmæssigt er identiske, og at der ikke i forespørgslerne kan findes støtte for, at der i den ene forespørgsel anmodes om et mere uddybende svar end i den anden.

På baggrund heraf er det Klagekomitéens opfattelse, at Boligselskabet 1961 har overtrådt lov om etnisk ligebehandlings forbud mod direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, § 3, stk. 1, ved at have undladt at oplyse en person med et udenlandskklingende navn om en særordning, hvorefter den oplyste ventetid blev længere end den, der blev oplyst til en person med et danskklingende navn.

Klagekomitéen har videre noteret sig, at forespørgslerne er fremsendt af en journalist fra URBAN, på vegne af to fiktive boligsøgende, og at Boligselskabet 1961 nu supplerer fremtidige svar til borgerne med henvisning til, at de på Greve Kommunes hjemmeside kan se forskellige muligheder for bolig i Greve, herunder ordlyden af de aftaler, der er mellem boligselskabet og Greve Kommune.

Komitéen foretager sig på den baggrund ikke yderligere i den konkrete sag.

Klagekomitéen har endelig noteret Socialministeriets oplysninger om, at socialministeren ved først kommende lejlighed vil drøfte problemstillingen med Boligselskabernes Landsforening.

Komitéen vil i den forbindelse holde sig orienteret om udfaldet af disse drøftelser.

<780.18>

-

"Til Boligselskabet af 1961 i Greve.

¬Hej.

Jeg ville bare lige høre cirka hvor lang tids ventetid der er på at få en lejlighed hos jer hvis man bliver skrevet op nu.

For spørgsmålet er, om det kan betale sig at blive skrevet op på listen.

Jeg har ingen børn, og alle slags lejligheder har interesse.

¬Venlig hilsen Mohammad Al-Hussein"

-

"Til rette vedkommende i Boligselskabet af 1961 i Greve.

¬Jeres udlejningsboliger ser alle dejlige ud - men er det det årlige beløb værd at lade sig skrive op til én af dem?

Med andre ord: Hvor lang tids ventetid er der?

Da jeg er single, har jeg pt.

ikke brug for alverdens plads, men alle størrelser lejligheder har interesse.

¬På forhånd tak - og med venlige hilsner Troels Brink"

-

Til ‘Mohammad Al-Hussein' skriver I kort og kontant, at ventetiden ‘nemt kan dreje sig om fem år eller mere'.

Til' Troels Brink' oplyser I, at der er nogle særlige vilkår som gør, at han kan få en lejlighed på omkring to år.

Hvordan hænger det sammen?

-

»Det ved jeg ikke.

Det lyder som forskelsbehandling, og der hører ingen steder hjemme.«

-

Hvad vil du gøre ved det?

-

»Jeg vil selvfølgelig tage det op og spørge vores administration, hvori forskellen består.

-

Jeg vil godt love dig, at jeg går videre med det, for det er noget, jeg ikke bryder mig om.

Der må ikke være forskelsbehandling.

Det kan ikke være rigtigt, at to boligsøgere på samme tidspunkt får forskellige svar.

Det kan jeg ikke leve med.«

-

"Socialministeriet kan [.

.

.

] oplyse, at ministeriet den 21. september 2005 anmodede boligorganisationernes beliggenhedskommuner, der fører tilsyn med boligorganisationerne, om redegørelser i sagen.

-

Københavns, Helsingør og Greve kommuner har på den baggrund fremsendt redegørelser til ministeriet.

Kommunerne oplyser alle, at der er sket en beklagelig fejl, der ikke har baggrund i etnisk forskelsbehandling.

Alle boligorganisationerne har desuden taget initiativ til etablering af faste og ensartede forretningsgange, som vil blive anvendt ved oplysning af ventetider til boligsøgende for således at forebygge, at lignende sager kan opstå igen.

-

Socialministeriet har på den baggrund meddelt de pågældende kommuner, at de modtagne redegørelser tages til efterretning.

Ministeriet har dog samtidig indskærpet kommunerne, at udlejningsreglerne selvsagt skal overholdes, og at det ikke er tilladt at forskelsbehandle boligsøgende på grund af deres race, hudfarve, religion, nationale eller etniske oprindelse m.v.

-

For at undgå, at lignende sager skal opstå igen, er det desuden aftalt med Boligselskabernes Landsforening, at socialministeren ved først givne lejlighed vil drøfte problematikken med foreningen."

-

"Greve Kommune svarede den 27. september 2004 på Socialministeriets anmodning af 21. september 2004 om redegørelse i sagen.

-

Af Greve Kommunes redegørelse til Socialministeriet fremgår, at der efter Greve Kommunes vurdering ikke sker forskelsbehandling med udgangspunkt i de boligsøgendes etniske baggrund.

Greve Kommune kontaktede allerede om morgenen den 10. september boligselskabet - og havde i løbet af dagen flere kontakter med boligselskabet for at afklare sagsforløbet.

Se venligst redegørelsen til Socialministeriet for uddybning.

-

Klagekomitéen efterspørger hvilken fejl der konkret var tale om.

Som det fremgår af Greve Kommunes redegørelse har der ikke været noget forkert i de oplysninger der er givet spørgerne, men det ene svar er mere udtømmende end det andet.

Der skal i den forbindelse nævnes, at de fremsendte forespørgsler ikke var helt ens.

-

-

Staks om morgenen den 10. september kontaktede vi fra Greve Kommune boligselskabets administration for at få oplysninger om den korrespondance, der var henvist til i Urban-avisen.

-

Greve Kommune tog boligselskabets forklaring om, at de har vurderet, at den ene spørger efterlyste et lidt mere uddybende svar end den anden, til efterretning.

Der er ikke noget forkert i de oplysninger, der er givet spørgerne, men det ene svar er mere udtømmende end det andet.

Det skal i den forbindelse nævnes, at de fremsendte forespørgsler ikke var helt ens.

-

I den ene situation er oplyst både den omtrentlige ventetid efter særlige kriterier og ved den almindelige venteliste, mens svaret til den anden kun angiver ventetiden ved den almindelige venteliste.

Det er naturligvis Greve Kommunes opfattelse, at samtlige borgere skal have mulighed for at orientere sig bredt om mulighederne for bolig i Greve.

-

Greve Kommune foreslog derfor boligselskabet, at de supplerer fremtidige svar til borgerne med henvisning til, at de på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk/bolig kan se forskellige muligheder for bolig i Greve, herunder ordlyden af de aftaler, der er mellem boligselskabet og Greve Kommune.

Boligselskabet meddelte allerede senere på dagen den 10. september, at de synes godt om den ide, hvilket de også oplyste i TV2 Nyhederne samme aften.

-

Greve Kommune følger løbende op på boligselskabernes udlejning efter de anvisningsaftaler, der er indgået med kommunen, herunder udlejning efter særlige kriterier.

De seneste indgåede aftaler kan som nævnt ovenfor ses på Greve Kommunes hjemmeside.

-

Efter Greve kommunes vurdering sker der ikke forskelsbehandling med udgangspunkt i de boligsøgendes etniske baggrund.

-

"Hej Mohammad

-

Der er ikke under 6 års ventetid, desværre.

-

"Vores boliger er dejlige.

-

Angående ventetiden er det svært at sige, idet der kører en forsøgsordning i Greve, så det kommer an på om du kan komme ind under den.

Har du boet i Greve før ?

Har du familie i Greve ?

Osv.

-

Kan du komme in under den er der ca. 2 års ventetid, ellers mindst 6 år.