Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

J.nr. 711.9

Klagekomitéen fandt ikke, at Statsamtet København havde forskelsbehandlet klager på grund af race eller etnisk oprindelse i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om EU/EØS-opholdstilladelse.

Komitéen fandt endvidere ikke, at statsamtet havde udsat klager for repressalier i forbindelse med dennes klage over forskelsbehandling.

Klager, en hollandsk statsborger af indisk etnisk oprindelse klagede over, at Statsamtet København i forbindelse med behandling af klagers ansøgning om EU/EØS-opholdstilladelse havde krævet fremlæggelse af klagers hollandske indfødsretsbevis udover fremlæggelse af klagers hollandske pas, som dokumentation for klagers hollandske statsborgerskab.

Klager var af den opfattelse, at statsamtet herved havde udsat ham for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Endvidere blev der klaget over, at statsamtet ifølge klager havde udsat ham for repressalier ved efterfølgende at nægte at acceptere en arbejdsgivererklæring, der ikke var udfyldt af arbejdsgiveren selv.

Klager havde samtidig med indgivelse af klagen til Klagekomitéen indgivet en klage over statsamtet til Udlændingestyrelsen.

Styrelsen traf afgørelse den 26. januar 2005 og gav klager medhold i, at der ikke fra statsamtets side kunne stilles krav om fremlæggelse af indfødsretsbeviset i den foreliggende sag eller krav om, at arbejdsgivererklæringen blev udfyldt af arbejdsgiveren selv.

Klagekomitéen konstaterede på baggrund af de i sagen frembragte oplysninger, at statsamtets krav om fremlæggelse af indfødsretsbeviset var motiveret af sagsbehandlerens viden fra den hollandske ambassade i Danmark om, at der var falske hollandske pas i omløb.

Endvidere konstaterede komitéen, at statsamtets krav om udfyldelse af arbejdsgivererklæringen af arbejdsgiveren selv var begrundet i statsamtets fejlagtige fortolkning af EU/EØS-bekendtgørelsen § 1.

På den baggrund fandt Klagekomitéen ikke, at der i forbindelse med statsamtets anmodning om udlevering af indfødsretsbeviset var blevet lagt vægt på klagers etniske oprindelse.

Komitéen fandt derfor ikke, at der var sket overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling i lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1.

Komitéen fandt endvidere ikke, at der i sagen var frembragt oplysninger, der gav anledning til at formode, at statsamtet, ved at kræve arbejdsgivererklæringen udfyldt af arbejdsgiveren selv, havde udsat klager for repressalier i strid med lovens § 8.

Sagsfremstilling

Ved e-mail af 1. oktober 2004 indgav klager en klage til Klagekomitéen over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, i forbindelse med Statsamtet Københavns behandling af en ansøgning om EU/EØS-opholdstilladelse.

Følgende fremgår af klagen

Klagekomitéen anmodede ved brev af 14. oktober 2004 Statsamtet København om en udtalelse i anledning af klagen.

Statsamtet København fremsendte sin udtalelse til Klagekomitéen ved brev af 19. oktober 2004, hvoraf følgende fremgår

Endvidere fremgår det af statsamtets udtalelse, at Udlændingestyrelsen den 30. september 2004 havde anmodet statsamtet om en udtalelse i forbindelse med, at der tillige var indgivet en klage til Udlændingestyrelsen over samme forhold.

Klagekomitéen anmodede ved brev af 26. oktober 2004 partsrepræsentanten T om eventuelle bemærkninger til Statsamtet Københavns udtalelse.

Ved e-mail af 28. oktober 2004 fremsendte T sine bemærkninger til udtalelsen.

Ved brev af 29. oktober 2004 informerede Klagekomitéen T om, at sekretariatet for Klagekomitéen havde besluttet at stille klagen i bero, indtil der forelå en afgørelse fra Udlændingestyrelsen.

Sekretariatet informerede endvidere ved brev af 29. oktober 2004 Statsamtet København om denne beslutning.

Klagekomitéen modtog en e-mail af 30. oktober 2004 fra T, hvor denne gav udtryk for sin utilfredshed over sekretariatet for Klagekomitéens beslutning om at stille klagen i bero.

Det blev i den forbindelse gjort gældende, at det var T's opfattelse, at Udlændingestyrelsen ikke ville behandle spørgsmålet om overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 14 eller spørgsmålet om forskelsbehandling.

Endvidere gjorde T gældende, at komitéens beslutning om at stille sagen i bero ikke opfyldte forvaltningslovens regler.

Ved brev af 3. november 2004 til T oplyste sekretariatet for Klagekomitéen, at sekretariatet fandt det mest hensigtsmæssigt at afvente Udlændingestyrelsens afgørelse i sagen, da det ikke kunne udelukkes, at styrelsen ville foretage en vurdering af de nævnte problemstillinger vedrørende forskelsbehandling.

Endvidere oplystes det, at komitéens behandling af klagen sker efter lov om etnisk ligebehandling, hvorfor der ikke tages stilling til, om bestemmelser i EMRK er overholdt.

Endvidere oplyste sekretariatet for Klagekomitéen, at sekretariatets beslutning om at stille sagen i bero efter Klagekomitéens opfattelse ikke er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1, men alene et processuelt sagsbehandlingsskridt.

Sekretariatet oplyste derfor, at beslutningen ikke kunne påklages, og at forvaltningslovens regler om begrundelse m.v. ikke fandt anvendelse.

Det blev endelig oplyst, at T's bemærkninger af 28. oktober 2004 indgik på sagen, og at Klagekomitéen ville vende tilbage til sagen, når der forelå en afgørelse fra Udlændingestyrelsen.

Ved e-mail af 4. januar 2004 modtog Klagekomitéen til orientering en klage til Udlændingestyrelsen over, at det ikke var muligt at komme i kontakt med den sagsbehandler, der behandlede klagen.

Klagekomitéen anførte ved brev af 5. januar 2005 til T, at komitéen ikke opfattede e-mailen af 4. januar 2004 som en klage indgivet til komitéen over Udlændingestyrelsen.

Ved e-mail af 5. januar 2004 modtog Klagekomitéen kopi af en klage indgivet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet over en afgørelse truffet af folkeregistret i Københavns Kommune, hvorefter klager havde fået afslag på at blive tilmeldt en adresse i København.

Endvidere modtog Klagekomitéen ved e-mail af 16. januar 2005 kopi af en e-mail sendt af T til den hollandske ambassade i Danmark, og ved e-mail af 26. januar 2005 modtog komitéen kopi af en e-mail sendt til Folketingets Ombudsmand.

I sidstnævnte e-mail var klagers navn anført, uden at e-mailen i øvrigt vedrørte forhold relaterende sig til klagen indgivet til komitéen.

Ved e-mail af 27. januar 2005 modtog Klagekomitéen kopi af en e-mail sendt af T til Statsamtet København, hvoraf det fremgik, at udlændingestyrelsen ved afgørelse af 26. januar 2005 havde truffet afgørelse i sagen.

Sekretariatet for Klagekomitéen afholdt den 28. januar 2005 et møde med T om bl.a. klagers klage.

I forlængelse heraf fremsendtes ved brev af 28. januar 2005 kopi af Udlændingestyrelsens afgørelse.

Endvidere fremsatte T bl.a. følgende yderligere bemærkninger til sagen

Følgende følger endvidere af Udlændingestyrelsen afgørelse af 26. januar 2005

[.

.

.

]

[.

.

.

]

[.

.

.

]

Ved brev af 1. februar 2005 anmodede Klagekomitéen Statsamtet København om eventuelle bemærkninger til T's brev af 28. januar 2005.

Endvidere anmodede komitéen statsamtet om at begrunde, hvorfor statsamtet i den konkrete sag fandt det påkrævet at modtage kopi af indfødsretsbeviset.

Endelig anmodede komitéen statsamtet om at oplyse, i hvilke sager om EU/EØS-opholdstilladelse statsamtet har fundet det påkrævet at anmode om yderligere dokumentation udover et gyldigt pas.

Hvis der i den forbindelse forelå interne retningslinjer for statsamtets behandling af sådanne ansøgninger, anmodede komitéen om at modtage kopi heraf.

T fremsendte ved e-mail af 22. februar 2005 kopi af e-mail sendt til Københavns Overpræsidium.

I e-mailen omtales en fri proces ansøgning til at anlægge sag mod Statsamtet København i forbindelse med statsamtets behandling af klagers ansøgning om EU/EØS-opholdsbevis.

Statsamtet København oplyste ved brev af 28. februar 2005, at statsamtet ikke havde bemærkninger til Udlændingestyrelsens afgørelse af 26. januar 2005 eller T brev af 28. januar 2005.

Endvidere fremgår følgende

Ved brev af 28. februar 2005 anmodede Klagekomitéen Statsamtet København om konkret at redegøre for, hvilke kriterier der blev inddraget i statsamtets skønsmæssige vurdering af, at man fandt det påkrævet at anmode om det hollandske indfødsretsbevis, herunder hvilke hovedhensyn, der havde været bestemmende for skønsudøvelsen.

Statsamtet København svarede ved brev af 11. marts 2005, at

Klagekomitéen anmodede herefter ved brev af 16. marts 2005 T om eventuelle bemærkninger til Statsamtet Københavns breve af 24. februar 2005 og 11. marts 2005.

Ved e-mail af 30. marts 2005 fremsendte T sine kommentarer til statsamtets breve.

Heraf fremgår bl.a. følgende

Klagekomitéen anmodede ved brev af 17. maj 2005 Statsamtet København om yderligere oplysninger til sagen.

Komitéen anmodede i den forbindelse statsamtet oplyse, hvorvidt statsamtet havde anmodet den pågældende sagsbehandler, der krævede, at [klager] fremlagde sit indfødsretsbevis, om en udtalelse i forbindelse med klagen, herunder hvad sagsbehandleren havde udtalt.

Ved brev af 1. juni 2005 fremsendte T Udlændingestyrelsens afgørelse af 31. maj 2005 vedrørende en klage indgivet til styrelsen over Statsamtet Københavns sagsbehandlingstid i forbindelse med klagers ansøgning om EU/EØS-opholdstilladelse.

T anmodede videre Klagekomitéen om at indstille fri proces til klager i forbindelse med anlæggelse af en erstatningssag mod statsamtet.

Klagekomitéen orienterede ved brev af 2. juni 2005 T om, at komitéen opfattede anmodningen fremsendt ved brev af 1. juni 2005 som en anmodning om, at komitéen henstiller, at der meddeles fri proces efter lov om etnisk ligebehandling § 10, stk. 3.

Komitéen gjorde i den forbindelse opmærksom på, at klagen indgivet den 1. oktober 2004 stadig var under behandling, hvorfor komitéen først ville tage stilling til anmodningen når, det var blevet vurderet, hvorvidt der var sket overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling i lov om etnisk ligebehandling.

Vedlagt T's brev af 1. juni 2005 var en afgørelse fra Udlændingestyrelsen i forbindelse med en klage over Statsamtet Københavns sagsbehandlingstid for behandling af klagers ansøgning.

Styrelsen konkluderer følgende

Statsamtet København fremsendte ved brev af 17. juni 2005 yderligere oplysninger til brug for sagen.

Følgende fremgår af statsamtets brev

"[.

.

.

]

[.

.

.

]

[.

.

.

]"

Herudover har Klagekomitéen til orientering modtaget e-mails fra T af 28. februar 2005 sendt til bl.a. Advokatnævnet, Folketingets Ombudsmand og Udlændingestyrelsen, og af 29. og 30. marts 2005 sendt til Københavns Overpræsidium.

Endelig udleverede T den 23. april 2005 under et møde med sekretariatet for Klagekomitéen et brev modtaget af Civilstyrelsen i forbindelse med påklage af Københavns Overpræsidiums afvisning af en ansøgning om fri proces.

Ved brev af 14. juli 2005 anmodede Klagekomitéen Statsamtet København om uddybende oplysninger om statsamtets korrespondance og kontakt med Den hollandske Ambassade.

Statsamtet København fremsendte ved brev af 18. juli 2005 diverse akter vedrørende statsamtets korrespondance og kontakt med Den hollandske Ambassade.

Følgende fremgår i den forbindelse af et notat dateret den 27. august 2001

"[.

.

.

]

[.

.

.

] "

Følgende fremgår videre af et brev af 21. oktober 2004 sendt fra Statsamtet København til Den hollandske Ambassade

Den hollandske Ambassades svar fremgår af et notat dateret den 22. oktober 2004

" [.

.

.

]

[.

.

.

] "

Det fremgår videre af en e-mail af 26. oktober 2004 fra Den hollandske Ambassade til Statsamtet København, at Groningen Kommune bekræfter, at klager blev hollandsk statsborger den 22. juli 2000.

Ved brev af 20. juli 2005 anmodede Klagekomitéen om T's eventuelle bemærkninger hertil.

Komitéen har ikke modtaget yderligere bemærkninger.

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandlings udtalelse

"Efter § 10, stk. 2, i lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling er Institut for Menneskerettigheder tillagt kompetence til at behandle klager over overtrædelse af lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse og for overtrædelse af lovens forbud mod repressalier.

Denne opgave varetages på instituttets vegne af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling, som i den forbindelse er tillagt beføjelse til at give udtryk for sin opfattelse af, om der er sket en overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling af de anførte grunde eller en overtrædelse af forbudet mod repressalier.

Klagekomitéen har vurderet, om Statsamtet København har udsat klager for forskelsbehandling på grund af hans iranske etniske oprindelse ved at anmode ham om at udlevere sit hollandske indfødsretsbevis i forbindelse med statsamtets behandling af hans ansøgning om EU/EØS-opholdsbevis.

Endvidere har Klagekomitéen vurderet, om Statsamtet København, ved at kræve en ny arbejdsgivererklæring, der er såvel udfyldt som underskrevet af arbejdsgiveren selv, har udsat klager for repressalier som reaktion på indsigelserne mod og klagen over anmodningen om udlevering af det hollandske indfødsretsbevis.

Endelig har Klagekomitéen vurderet, hvorvidt klagen danner tilstrækkeligt grundlag for at henstille, at klager meddeles fri proces efter lov om etnisk ligebehandling § 10, stk. 3.

Efter § 2, stk. 1, i lov om etnisk ligebehandling gælder loven for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden.

Det følger af lovens § 3, stk. 1, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etnisk oprindelse.

Ifølge lovens § 3, stk. 2, foreligger der direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Efter lovens § 8 må ingen udsættes for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger som reaktion på en klage eller nogen form for retsforfølgning, der iværksættes med det formål at sikre, at princippet om ligebehandling iagttages.

Det følger videre af § 10, stk. 3, at der i sager efter § 10, stk. 2, hvor Klagekomitéen finder, at der er sket en overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse eller af forbudet mod repressalier, meddeles fri proces til klagere, der opfylder betingelserne i retsplejelovens § 330, stk. 1, nr. 2.

Der vil foreligge direkte forskelsbehandling i strid med lov om etnisk ligebehandlings § 3, stk. 1, hvis en offentlig ansat under behandling af en sag stiller særligt høje dokumentationskrav over for en EU/EØS-borger alene på grund af borgerens etniske oprindelse.

Der vil videre foreligge repressalier i strid med lov om etnisk ligebehandling § 8, hvis en offentlig ansat behandler en borger ufordelagtigt eller udsætter en borger for ufordelagtige følger, som reaktion på, at borgeren f.eks. har indgivet en klage over ovennævnte.

a.

Anmodning om udlevering af indfødsretsbevis

Statsamtet København har ved brev af 11. marts 2005 oplyst, at statsamtet normalt nærmere undersøger en ansøgers identitet i de tilfælde, hvor der er en formodning for, at en ansøgers pas ikke er ægte eller ikke bliver fremlagt af den rette indehaver.

Statsamtet har endvidere oplyst, at der ikke i sagen foreligger oplysning om, hvilke konkrete kriterier, der lå til grund for anmodningen om, at klager blev anmodet om at fremsende sit hollandske indfødsretsbevis.

Statsamtet København har imidlertid ved brev af 17. juni 2005 videre oplyst, at den pågældende sagsbehandler på forespørgsel har udtalt, at baggrunden for, at klager blev anmodet om at indsende sit indfødsretsbevis, var den viden, sagsbehandleren havde fra Den hollandske Ambassade, hvorefter der efter det oplyste skulle foregå urigtig omgåelse med hollandske pas.

Endvidere har sagsbehandleren oplyst, at denne med sin handlemåde hverken havde til hensigt at diskriminere eller at pålægge den pågældende ansøger ekstraordinær ulejlighed.

Ved brev af 18. juli 2005 har statsamtet fremsendt korrespondance mellem statsamtet og Den hollandske Ambassade, hvor problematikken omkring hollandske indfødsretsbeviser drøftes.

Endvidere fremgår, det af notaterne af 27. august 2001 og 22. oktober 2004, at ambassaden gør statsamtet opmærksom på, at "der foregår urigtig omgåelse" med bl.a. hollandske pas.

Klagekomitéen har på baggrund af Udlændingestyrelsens afgørelse af 26. januar 2005 noteret sig, at Statsamtet København ikke var berettiget til at kræve udlevering eller fremvisning af klagers indfødsretsbevis.

Komitéen har endvidere på baggrund af styrelsens afgørelse af 31. maj 2005 noteret sig, at statsamtet burde have fortsat behandlingen af ansøgningen uden at afvente styrelsens udtalelse i sagen.

Det er Klagekomitéens opfattelse, at det forhold, at Udlændingestyrelsen i afgørelsen af 26. januar 2005 ikke har fundet, at det i sagen var påkrævet af Statsamtet København at anmode om indfødsretsbeviset, eller det forhold at styrelsen i afgørelsen af 31. maj 2005 har fundet, at statsamtet burde have fortsat behandlingen af ansøgningen uden at afvente styrelsens udtalelse i sagen, ikke i sig selv danner tilstrækkeligt bevisgrundlag for at antage, at der er sket overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Det er på baggrund heraf Klagekomitéens opfattelse, at der ikke er grundlag for at antage, at der i forbindelse med Statsamtet Københavns anmodning om udlevering af klagers indfødsretsbevis er blevet lagt vægt på dennes etniske oprindelse i strid med lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1.

b.

Udfyldelse af arbejdsgivererklæringen

Statsamtet København har ved brev af 19. oktober 2004 oplyst, at kravet om, at arbejdsgivererklæringen blev såvel udfyldt som underskrevet af arbejdsgiveren selv, blev fremsat som følge af en ordlyds fortolkning af EU/EØS-bekendtgørelsens § 1.

Komitéen har i forlængelse heraf noteret sig Udlændingestyrelsens afgørelse af 26. januar 2005, hvorefter styrelsen ikke finder, at en arbejdsgivererklæring skal være såvel udfyldt som underskrevet af arbejdsgiveren selv.

Det følger af afgørelsen, at statsamtet, ved at kræve en ny arbejdsgivererklæring udfyldt af arbejdsgiveren selv, ikke har foretaget en korrekt fortolkning af EU/EØS-bekendtgørelsens § 1.

Det er på den baggrund Klagekomitéens opfattelse, at der ikke er frembragt oplysninger i sagen, der giver anledning til at formode, at Statsamtet København, ved at kræve erklæringen udfyldt af arbejdsgiveren selv, har udsat klager for repressalier i strid med lov om etnisk ligebehandling § 8 som følge af hans klage over forskelsbehandling i forbindelse med statsamtets anmodning om udlevering af indfødsretsbeviset.

c.

Fri proces

På baggrund af Klagekomitéens vurdering af, at der ikke er sket overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse efter lov om etnisk ligebehandlings § 3, stk. 1 eller overtrædelse af forbudet mod repressalier efter § 8, har komitéen ikke mulighed for at henstille, at der meddeles fri proces til klager efter lovens § 10, stk. 3.

Statsamtet København har ved brev af 11. marts 2005 oplyst, at statsamtet har taget Udlændingestyrelsens afgørelse af 26. januar 2005 til efterretning og ved fremtidig sagsbehandling vil overholde de heri skitserede retningslinjer.

På den baggrund foretager Klagekomitéen sig ikke yderligere."

<711.9>

-

§ "der klages over forskelsbehandling af en EU borger med hollandsk pas, men oprindeligt fra Iran.

Det gøres gældende, at Statsamtet selv ufortøvet skal undersøge evt.

tvivlsspørgsmål Statsamtet måtte have til passets (eller EU identitetkortets ægthed) og at der ikke må anvendes de anførte dokumentkrav, der i praksis kan virke som et arbejdsmarkedsbegrænsede indgreb og dermed et indgreb overfor arbejdskraftens frie bevægelighed indenfor EU [.

.

.

]

-

§ [.

.

.

] der klages endvidere over, hvad der føles som en efterfølgende hævnakt fra sagsbehandlerens side, efter at der er gjort indsigelser imod dokumentkravet og mod Statsamtets forvaltning af arbejdskraftens frie bevægelighed for en EU borger, der oprindeligt er fra Iran.

Sagsbehandleren har underskrevet 2. september 2004 og iflg.

Det telefonisk oplyste modtaget i Statsamtet 9. september 2004.

Sagsbehandleren gør nu arbejdsgivererklæringens udfyldelse til en sprogtest - en skrive og læsetest - hvilket det er klgerens opfattelse savner juridisk grundlag subsidiært er et krav, der strider imod EU's regler om arbejdskraftens frie bevægelighed indenfor alle ("gamle") EU lande.

Det er klagerens opfattelse, at der ikke er hjemmel i EU retten til at forbyde venner og bekendte, lønnede og ulænnede konsulkenter, partsrepræsentanter m.v. til at yde assistance med udfyldelse af dansk sprogede formularer [.

.

.

]"

-

§ "Statsamtet skal i anledning af sagen oplyse, at reglerne om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet Den Europæiske Unions regler fines i bkg.

nr. 292 af 28. april 2004.

Bekendtgørelsen er fastsat med hjemmel i Udlændingelovens § 6.

-

§ Det fremgår af Udlændingelovens § 40, at en udlænding skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til udlændingeloven kan gives, inddrages eller bortfalde eller om udlændingen lovligt opholder sig her i landet.

-

§ Udlændingen skal efter tilsigelse give personligt møde og på begæring stille sit pas eller sin rejelegitimation til rådighed ved behandlingen af ansøgninger i henhold til loven.

-

§ I forbindelse med indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse giver en ansøger sit skriftlige samtykke til bl.a., at der til brug for behandlingen af ansøgningen indhentes oplysninger om hans rent private forhold, herunder oplysninger om eventuelle tidligere straffesager og familiemæssige tilhørsforhold samt oplysninger om dokumenter, som er fremlagt til støtte for ansøgningen fra andre danske og udenlandske myndigheder, herunder politimyndigheder.

-

§ Statsamtet har således ret til f.eks. at tilbageholde en ansøgers pas med henblik på verifikation.

-

§ Statsamtet er fra den hollandske ambassade i Danmark bekendt med, at en person, der erhverver hollandsk statsborgerskab altid får udstedt et indfødsretsbevis.

-

§ Statsamtet kan naturligvis selv indhente de oplysninger man finder nødvendige, men da ansøgeren jo er (bør være) i besiddelse af dokumentet, finder statsamtet det rigtigst, af hensyn til ansøgeren, at anmode ham om at indsende dokumentet.

-

§ Det bemærkes, at [klager] ikke på noget tidspunkt har oplyst, at det ville være et problem for ham at indsende indfødsretsbevis.

-

§ Vedrørende [partsrepræsentant T's] klage over, at statsamtet har anmodet om, at arbejdsgivererklæringen blev udfyldt og underskrevet af arbejdsgiveren skal statsamtet bemærke følgende

-

§ I medfør af EU/EØS-bekendtgørelsens § 1 udstedes der EU/EØS-opholdsbevis til en EU/EØS-statsborger, der ved erklæring fra en arbejdsgiver godtgør at have lønnet beskæftigelse her i landet [.

.

.

]

-

§ Statsamtets krav om, at arbejdsgivererklæringen er udfyldt af arbejdsgiveren baserer sig således på EU/EØS-bekendtgørelsens ordlyd.

-

§ Naturligvis forventes det ikke, at det i alle situationer er arbejdsgiveren selv der underskriver på erklæringen.

I større virksomheder er det således sædvanlig at erklæringen underskrives af den personaleansvarlige, lederen af bogholderiet eller lignende.

Det, som ønskes godtgjort, er, at erklæringen er udfyldt af en, som arbejdsgiveren, har bemyndiget til at varetage sine anliggender i så henseende.

-

§ Statsamtet har naturligvis ikke haft til hensigt at gøre arbejdsgiverens udfyldelse af skemaet til en "test af danskkundskaber og skemaforståelse" som påstået af T.

[.

.

.

]

-

§ Statsamtet finder ikke anledning til at kommentere de af T fremsatte insinuationer, men skal blot bemærke, at statsamtet ikke har interesse i, og i øvrigt heller ikke ressourcer til, at forfølge usaglige hensyn."

-

§ "Det er vort udgangspunkt, at der er tale om etnisk diskrimination fra statsamtets side, En hvid ikke-muslimsk "etnisk" hollænder ville som udgangspunkt ikke kunne afkræves kopi af det brev, der tildelte ham statsborgerskab, fordi han ikke har fået et sådant dokument.

Det udstedes alene til ikke-hollændere, der erhverver statsborgerskab.

-

§ Om diskriminationen så har været begrundet i religiøs tilhørsforhold, etnisk tilhørsforhold, tilhøresforhold til en bestemt social gruppe etc. (ECHR Art 14 jvr inkorporationsloven 1992) og Grundlovens § 67 etc. etc. etc. efter vor opfattelse uden betydning.

-

§ Vor påstand er, at det ulovlige dokumentkrav og den lange sagsbehandlingstid hver for sig og tilsammen har haft det formål at "køre ansøger træt" f.eks. udtømme hans økonomiske eksistensgrundlag og få ham til at drage til et andet land f.eks. tilbage til Holland."

-

§ "Det fremgår imidlertid af sagen, at [klagers] i forbindelse med ansøgningens indgivelse den 1. juli 2004 ved forevisning af sit gyldige hollandske nationalitetspas har dokumenteret sin identitet og sit statsborgerskab i et EU-land, samt at statsamtet ved modtagelse af ansøgningen har taget kopi af passet til sagen.

-

§ Styrelsen finder ikke efter de foreliggende oplysninger, at det i den konkrete sag er påkrævet at anmode om yderligere dokumentation for [klagers] hollandske statsborgerskab.

-

§ Styrelsen skal derfor udtale, at der ikke ses at være grundlag for statsamtets anmodning om fremsendelse af [klagers] hollandske indfødsretsbevis.

-

§ Statsamtet anmodede ved brev af 30. september 2004 fremsendelse af en ny arbejdsgivererklæring, idet statsamtet bemærkede, at den fremsendte arbejdsgivererklæring af 2. september 2004 var udfyldt af [T], og at [T] havde angivet at være konsulent i virksomheden, samt at erklæringen var underskrevet af en anden person.

-

§ Styrelsen skal bemærke, at formålet med arbejdsgivererklæringen er at opnå dokumentation for, at det til grund for EU/EØS-opholdsbeviset liggende ansættelsesforhold består.

-

§ Styrelsen finder ikke, at der kan stilles krav om, at arbjedsgivererklæringen, jf. EU/EØS-bekendtgørelsens § 1, 1. pkt., skal være såvel udfyldt som underskrevet af arbejdsgiveren selv.

-

§ Arbejdsgiveren indestår således efter styrelsens opfattelse ved sin underskrift for erklæringens indhold - uanset om en anden person har udfyldt erklæringens øvrige rubrikker.

-

§ Styrelsen finder på den baggrund ikke, at der - med henvisning til, at erklæringen var udfyldt af en anden person end underskriveren - i den konkrete sag var grundlag for at statsamtet ved brev af 30. september 2004 anmodede om en ny arbejdsgivererklæring."

-

§ "Klagekomitéen ønsker oplyst, hvorfor ansøgeren i den konkrete sag blev anmodet om at forevise sit indfødsretsbevis.

-

§ Statsamtet skal herved oplyse, at anmodningen herom skete på baggrund af en skønsmæssig vurdering af sagens omstændigheder.

-

§ Statsamtet har ikke mulighed for at oplyse, i hvilke sager man har anmodet om forevisning af indfødsretsbevis, idet der ikke foreligger registreringer af dette.

Statsamtet har ikke interne retningslinier vedrørende dette."

-

§ "Det kan oplyses, at der ikke i sagen foreligger oplysning om hvilke konkrete kriterier, der lå til grund for anmodningen om at [klager] indsendte sit statsborgerskabsbevis til statsamtet.

-

§ Statsamtet kan derfor ikke redegøre for, hvad, der har været bestemmende for skønsudøvelsen i den konkrete sag.

-

§ Statsamtet har, som oplyst i skrivelse af 24. februar 2005 ikke haft interne retningslinier for, i hvilke situationer man har fundet det nødvendigt at undersøge en ansøgers identitet nærmere.

-

§ Det kan oplyses, at statsamtet har haft situationer, hvor man umiddelbart har vurderet at et fremlagt pas ikke var ægte eller ikke blev fremlagt af den rette indehaver.

-

§ Disse sager er blevet videresendt til politimæssig efterforskning.

-

§ I øvrigt er det, ved vurderingen af en ansøgers troværdighed, tillagt betydning, om dennes adfærd ved henvendelsen i statsamtet er forekommet naturlig - om han frit og selvfølgeligt har redegjort for sit ærinde, eller om han har forsøgt at undgå øjenkontakt, virket nervøs eller forsøgt at undgå samtale uden at dette synes at kunne tilregnes sproglige problemer.

-

§ Statsamtet har - som nævnt i skrivelse af 24. februar 2005 - ikke ført nogen form for registrering af, i hvor mange sager eller over for hvilke ansøgere dette har været tilfældet.

-

§ Statsamtet har naturligvis taget Udlændingestyrelsens afgørelse af 26. januar 2005 til efterretning, og vil ved fremtidig sagsbehandling overholde de heri skitserede retningslinier."

-

§ "Statsamtet skriver 11. marts 2005

-

§ "I øvrigt er det, ved vurderingen af en ansøgers troværdighed, tillagt betydning, om dennes adfærd ved henvendelsen i statsamtet er forekommet naturlig - om han frit og selvfølgeligt har redegjort for sit ærinde, eller om han har forsøgt at undgå øjenkontakt, virket ner-vøs eller forsøgt at undgå samtale uden at dette synes at kunne tilregnes sproglige problemer."

-

§ i sagsbehandlingen er dette argument totalt subjektivt, og vi må afvise det usagligt.

Der er intet i dette argument, der har forbindelse med de to klare objektive kriterier i Direktiv 68/360/CEE at gøre.

-

§ Selvom [klager] ikke nævnes ved navn i afsnittet, så er sammenhængen og implikationen helt tydelig, og vi mener det er på grænsen af Strfl §266b og §267."

-

§ "[.

.

.

] Styrelsen finder, at statsamtet - allerede fordi, der den 26. oktober 2004 forelå en bekræftelse fra den hollandske ambassade i Danmark på, at klager er statsborger i et EU-land, og fordi du, som anmodet af statsamtet, ved brev af 9. oktober 2004 fremsendte en ny arbejdsgivererklæring - burde have fortsat behandlingen af ansøgningen uden at afvente styrelsens udtalelse i sagen [.

.

.

]"

-

§ Klagekomitéen forespørger, om statsamtet har anmodet den i klagen af 1. november 2004 omtalte sagsbehandler om en udtalelse i anledning af klagen.

Hvis dette er tilfældet, bedes statsamtet nærmere oplyse, hvad sagsbehandleren har udtalt.

-

§ Det kan oplyses, at den pågældende sagsbehandler på forespørgsel har udtalt, at baggrunden for, at han anmodede [klager] om at indsende sit indfødsretsbevis, var den viden han havde fra den hollandske ambassade, om, at der foregår urigtig omgåelse med hollandske pas.

-

§ Ud fra de oplysninger, sagsbehandleren havde fra ambassaden, om, at der altid udstede indfødsretsbevis til en person, der erhverver hollandsk statsborgerskab, vurderede han, at det, at anmode ansøgeren om at fremlægge sit indfødsretsbevis, var en, også for ansøgeren, lempelig måde at få verificeret dennes identitet, idet sagen derved kunne afklares hurtigt og uden at involvere hjemlandets myndigheder.

-

§ Sagsbehandleren har anmodet om at det præciseres, at han handlede ud fra en forudsætning om, at statsamtet var berettiget til at anmode en ansøger fremlægge den dokumentation, man fandt var fornøden i forhold til fastslåelse af dennes identitet.

-

§ Med baggrund i ovenstående oplyser sagsbehandleren, at han med sin handlemåde således hverken havde til hensigt at diskriminere eller at pålægge den pågældende ansøger ekstraordinær ulejlighed.

-

§ SAGER VEDRØRENDE EU/EØS-OPHOLDSBEVISER

-

§ I anledning af en række ansøgninger fra hollandske statsborgere, der tidligere har været statsborgere i et andet land end Holland kontakter jeg den Nederlandske ambassade i Danmark.

Talt med Hr.

[M].

-

§ Mine spørgsmål går på proceduren omkring erhvervelsen af hollandsk statsborgerskab.

-

§ Han oplyser, at der altid bliver udstedt et indfødsretsbevis, når en udlænding bliver naturaliseret.

Dette bevis får ansøgeren besked på at passe meget godt på (og det skal således ikke afleveres, når man f.eks. får sit hollandske pas eller lign.).

Så hvis en ansøger oplyser os, at han ikke har et indfødsretsbevis, fordi "man" ikke får sådan et, når man bliver hollandsk statsborger, så er det lodret løgn.

-

§ Han oplyser, at de meget gerne vil være os behjælpelige, i sager hvor vi f.eks. måtte være i tvivl om hvorvidt den pågældende ansøger vitterligt er hollandsk statsborger eller ej.

De er nemlig vidende om en del svindel på dette område.

-

§ " Vedr.

[klager], født.

5/3-1969

-

§ Ovennævnte har i statsamtet indgivet ansøgning om opholdstilladelse.

I den forbindelse foreviste han hollandsk pas (kopi vedlægges).

Han har oplyst, at han oprindeligt var iransk statsborger.

-

§ Statsamtet har bedt ham indsende en kopi af sit hollandske indfødsretsbevis.

Denne anmodning har han ikke ønsket at efterkomme.

-

§ [.

.

.

] Vi håber derfor, at ambassaden kan være behjælpelig med at fastslå om og hvornår den pågældende har erhvervet hollandsk indfødsret [.

.

.

]"

-

§ SAGER VEDRØRENDE EU/EØS-OPHOLDSBEVISER

-

§ Opringning fra Den Hollandske Ambassade, [M], i anledning af vores brev af 21/10-04.

-

§ Han oplyser, at alle der får hollandsk indfødsret bliver vejledt om, at indfødsretsbeviset er et vigtigt dokument som de skal passe på, og som de i forskellige situationer vil kunne blive afkrævet at forevise [.

.

.

]

-

§ [M] oplever i sit job stort set hver dag svindel med dokumenter - herunder pas, og han mener, at det er indlysende, at vi i situationer som denne beder om at få forevist indfødsretsbevis [.

.

.

]

-

§ Det mest nærliggende vil være, oplyser han, at kontakte kommunen i Groningen, som har udstedt [klagers] pas [.

.

.

]

-

§ [M] vil sende mig en e-mail med adresse på Groningen Kommune.

-

§ [M] ringer igen 15 minutter senere.

Jeg bekræfter modtagelse af hans e-mail.

Han oplyser, at han ligeledes selv har mailet til Groningen Kommune, og hvis han får svar vil han naturligvis underrette os."