Legislator Case Law & Legislation
Y20151078758 DK

Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

52 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (52)

Statutory Text (52 Articles)

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

J.nr. 780.11

Klagekomitéen fandt, at en ordning indført af Struer Kommune, hvorefter tosprogede børn med behov for udvikling af danskkundskaber, der optages i kommunens daginstitutioner, fordeles således, at andelen af disse børn i de enkelte daginstitutioner højst udgør 30 procent, ikke var i strid med lov om etnisk ligebehandlings forbud mod indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Komitéen anbefalede kommunen at fastsætte skriftlige retningslinjer for identifikation af tosprogede børn og for den faglige pædagogiske vurdering, der danner grundlag for at vurdere, hvor børnene skal placeres .

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling blev af Folketingets Ombudsmand gjort opmærksom på Struer Kommunes vedtagelse af, at tosprogede børn, der optages i kommunens daginstitutioner skal fordeles således, at andelen af disse børn i de enkelte daginstitutioner højst udgør 30 procent.

I forbindelse med Klagekomitéens behandling af sagen oplyste Struer Kommune, at placeringen af tosprogede børn alene sker på baggrund af en individuel, faglig, pædagogisk vurdering af barnet og barnets familie, der skal afdække, hvorvidt barnet har behov for udvikling af danskkundskaber.

Kommunen oplyste videre, at ordningen, hvorefter det tilstræbes, at der maksimalt er 30 procent tosprogede børn i en daginstitution, udelukkende er begrundet i sproglige faktorer.

Ifølge det af kommunen oplyste administreres ordningen således, at der tilstræbes maksimalt 30 procent tosprogede børn med behov for udvikling af danskkundskaber i hver institution, og tosprogede børn, der ikke har et sådant behov, placeres i institutionerne på baggrund af forældrenes ønsker.

Klagekomitéen forudsatte på baggrund af disse oplysninger, at kvoten alene udgør en øvre grænse for tosprogede børn med et særligt behov for udvikling af danskkundskaber, at der foretages en konkret individuel vurdering af det tosprogede barn, og at barnet alene tildeles en anden daginstitutionsplads, hvis vurderingen afdækker et behov for sproglig udvikling af danskkundskaber hos det konkrete barn.

Komitéen forudsatte endvidere, at ordningen, som det blev oplyst af kommunen, alene er begrundet i sproglige faktorer, og at ordningen således ikke er begrundet i en eventuel øget udmeldelse af etnisk danske børn i de pågældende institutioner.

På grundlag heraf var det Klagekomitéens opfattelse, at den af kommunen indførte ordning ikke var i strid med lov om etnisk ligebehandlings forbud mod indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, idet hensynet til børnenes sproglige udvikling ansås at forfølge et sagligt formål, og at placering af børn på grundlag af en individuel faglig pædagogisk vurdering udgjorde et proportionalt middel til opnåelse af dette formål.

På samme grundlag var det endvidere komitéens opfattelse, at indførelsen af en maksimums kvote for antallet af tosprogede børn med et særligt behov for udvikling af danskkundskaber i hver daginstitution ikke var i strid med lov om etnisk ligebehandlings forbud mod indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Struer Kommune oplyste endelig, at identifikationen af tosprogede børn blev foretaget ud fra de ansøgte institutioners konkrete viden om barnet og barnets familie, og at der ikke var udarbejdet og nedskrevet retningslinjer til brug for administration af ordningen.

Klagekomitéen anbefalede på baggrund af disse oplysninger, for at undgå tvivl om kommunens administration af ordningen, at Struer Kommune fastlagde skriftlige retningslinjer herfor, og at disse blev gjort tilgængelige for forældrene.

Endvidere bemærkede komitéen, at der ikke i forbindelse ved identifikationen af de tosprogede børn måtte lægges vægt på børnenes etnicitet, herunder navne.

Klagekomitéen bemærkede endelig i forbindelse med, at Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender i sagen havde oplyst, at der ved fastsættelsen af retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud kan tages hensyn til f.eks. sammensætningen af børnegrupperne med hensyn til alder, køn og etnicitet, at § 4, stk. 1 i lov om etnisk ligebehandling, der tillader, at specifikke foranstaltninger, der har til formål at forebygge eller opveje ulemper knyttet til race eller etnisk oprindelse, opretholdes eller vedtages, udgør en undtagelse til det generelle forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse indeholdt i loven.

Komitéen bemærkede videre, at der derfor som udgangspunkt vil foreligge direkte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, hvis der ved optagelse af børn i dagtilbud tages hensyn til sammensætningen af børnegruppen med hensyn til etnisk oprindelse.

Alene i det tilfælde, hvor man ønsker at tilgodese et barn, der f.eks. har et særligt behov for udvikling af sprogkundskaber, kan der således lægges vægt på barnets eller børnenes etniske oprindelse, når det vurderes, om et barn kan optages i en bestemt daginstitution.

Ordningen skal således udgøre et gode for barnet.

Ordningen må ikke være en tvangsmæssig foranstaltning for barnet og skal således være frivillig for barnet og familien.

Det forudsættes endelig, at den etniske oprindelse konkret udgør et relevant kriterium i forhold til det behov, der ønskes tilgodeset.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

Sagsfremstilling

Klagekomitéen blev ved brev af 14. januar 2005 af Folketingets Ombudsmand gjort opmærksom på Struer Kommunes vedtagelse af, at tosprogede børn der optages i kommunens daginstitutioner skal fordeles således, at andelen af disse børn i de enkelte daginstitutioner højst udgør 30 procent.

Ombudsmanden bad i den forbindelse Klagekomitéen oplyse, hvorvidt komitéen har foretaget undersøgelser omkring kvoteordninger for tosprogede børn, eller om komitéen har dette i sinde.

Ved brev af 4. februar 2005 informerede komitéen ombudsmanden om, at komitéen på et møde den 3. februar 2005 havde besluttet at indlede en undersøgelse i sagen.

Klagekomitéen gjorde i den forbindelse ombudsmanden opmærksom på, at komitéen ville undlade at indlede en undersøgelse, såfremt ombudsmanden efter ombudsmandslovens § 17, stk. 1, havde taget sagen op til undersøgelse af egen drift eller påtænkte dette.

Kopi af brevet blev til orientering sendt til Struer Kommune ved brev af 4. februar 2005.

Ved e-mail af 8. februar 2005 fremsendte Struer Kommune til orientering til Klagekomitéen et svar fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender på Struer Kommunes forespørgsel af 26. august 2004 om muligheden for at begrænse antallet af tosprogede børn i dagsinstitutioner.

Kommunen fremsendte endvidere kopi af udvalgsteksten om kommunens kulturudvalgs behandling af sagen.

Det fremgår bl.a. af udvalgsteksten

Endvidere fremgår bl.a. følgende af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders brev af 4. februar 2005

Ved fastsættelse af retningslinjer for optagelse kan kommunen tage hensyn til fx

Pladserne i et dagtilbud kan ud fra en konkret vurdering fordeles til børn i overensstemmelse med kommunens målsætning, fx at det af hensyn til en god integration tilstræbes, at der ikke må være mere end 20-30 pct. fremmedsprogede børn i det enkelte dagtilbud.

Der kan til gengæld ikke på forhånd fastsættes et bestemt antal pladser til fremmedsprogede børn.

Det er også vigtigt, at kommunen samtidig har for øje, hvilke andre hensyn der skal tages ved fordeling af pladserne, fx om søskende kan komme i samme dagtilbud.

Ønsker en kommune, at der skal tages hensyn til fremmedsprogede børn i den konkrete optagelsessituation, må anvisningen af pladsen afgøres ud fra en samlet vurdering af børnene på ventelisten.

Kommunen skal naturligvis administrere optagelsesreglerne ens for alle børn i samme situation, således at lighedsprincipper overholdes."

Ved brev af 12. februar 2005 oplyste ombudsmanden komitéen, at ombudsmanden havde besluttet ikke at tage sagen op af egen drift.

Endvidere gjorde ombudsmanden opmærksom på, at Statsamtet Århus havde bedt Struer Kommune om en redegørelse i anledning af sagen.

Klagekomitéen rettede på den baggrund ved brev af 17. februar 2005 henvendelse til Struer Kommune og anmodede kommunen om en udtalelse i sagen.

Komitéen orienterede endvidere Statsamtet Århus om anmodningen til Struer Kommune og anmodede ved samme lejlighed statsamtet om at blive holdt orienteret om statsamtets behandling af sagen.

Ved brev af 24. februar 2005 fremsendte Statsamtet Århus kopi af statsamtets afgørelse af 15. februar 2005.

Endvidere modtog Klagekomitéen ved brev af 28. februar 2005 Struer Kommunes udtalelse.

Kommunen oplyste i den forbindelse, at kommunen havde besluttet, at besvare komitéens henvendelse med en kopi af Statsamtet Århus' afgørelse af 15. februar 2005.

Følgende fremgår bl.a. af Statsamtet Århus afgørelse af 15. februar 2005

Sagsfremstilling

[.

.

.

]

Retsgrundlaget

Begrundelse

[.

.

.

]

Ved brev af 28. februar 2005 besvarede Struer Kommune Klagekomitéens anmodning om en udtalelse ved at fremsende en kopi af Statsamtet Århus' afgørelse af 15. februar 2005 om lovligheden af kommunens ordning.

Klagekomitéen anmodede ved brev af 21. marts 2005 Struer Kommune om at fremkomme med supplerende oplysninger om Kulturudvalgets indstilling og statsamtets afgørelse.

Herunder særligt supplerende oplysninger om baggrunden for ordningen samt fremsendelse af eventuelle interne retningslinjer for administration af ordningen.

Struer Kommune svarede følgende ved brev af 1. april 2005

Klagekomitéen anmodede herefter ved brev af 23. maj 2005 Struer Kommune om yderligere oplysninger.

Herunder særligt oplysninger om, hvordan kommunen identificerer tosprogede børn.

Ved brev af 3. juni 2005 svarede Struer Kommune følgende

Den 24. juni 2005 kontaktede sekretariatet for Klagekomitéen Struer Kommune telefonisk for at få oplyst, hvorledes kommunen udvælger de tosprogede børn ved administration af kvoteordningen.

Chefkonsulent ved Struer Kommune J oplyste, at identifikationen af tosprogede børn sker ved de forskellige institutioner på baggrund af kendskab til barnets familie.

Det blev endvidere oplyst, at kvoteordningen for tosprogede børn bliver administreret således, at der tilstræbes maksimalt 30 procent tosprogede børn med behov for udvikling af danskkundskaber i hver institution.

Forespurgt herom oplystes det, at dette ville betyde, at forældrene til et tosproget barn, der ikke har behov for udvikling af danskkundskaber, som udgangspunkt ville blive tildelt den institution, der måtte ønskes.

Tosprogede børn, der ikke har behov for udvikling af danskkundskaber, indgår således ikke i 30 procents kvoten.

Ved brev af 20. juli 2005 fremsendte Klagekomitéen et udkast til udtalelse i sagen til Struer Kommune med henblik på at give kommunen mulighed for at fremkomme med eventuelle bemærkninger hertil.

Kommunen oplyste ved brev af 2. august 2005, at kommunen ingen bemærkninger havde til udkastet.

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandlings udtalelse

Efter § 10, stk. 2, i lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling er Institut for Menneskerettigheder tillagt kompetence til at behandle klager over overtrædelse af lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse og for overtrædelse af lovens forbud mod repressalier.

Denne opgave varetages på instituttets vegne af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling, som i den forbindelse er tillagt beføjelse til at give udtryk for sin opfattelse af, om der er sket en overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling af de anførte grunde eller en overtrædelse af forbudet mod repressalier.

Komitéen har endvidere kompetence til at tage en sag op af egen drift, for eksempel på grundlag af presseomtale eller på grundlag af en henvendelse fra en borger m.v..

Klagekomitéen har på baggrund af ombudsmandens henvendelse om Struer Kommunes vedtagelse af, at tosprogede børn, der optages i kommunens daginstitutioner, skal fordeles således, at andelen af disse børn i de enkelte daginstitutioner højst udgør 30 procent, anmodet Struer Kommune om en udtalelse med henblik på komitéens overvejelser om at tage sagen op af egen drift.

Klagekomitéen har vurderet det forhold om Struer Kommunes ordninger, hvorefter der ved tildeling af daginstitutionspladser lægges vægt på om det enkelte barn er tosproget, og om Struer Kommunes ordning, hvorefter der maksimalt tillades 30 procent tosprogede elever i en daginstitution, er i overensstemmelse med lov om etnisk ligebehandling.

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders udtalelse i brev af 4. februar 2005 giver endvidere Klagekomitéen anledning til generelle bemærkninger i forbindelse med fastsættelse af retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud.

a.

Struer Kommunes ordning

Efter § 2, stk. 1, i lov om etnisk ligebehandling gælder loven for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden.

Det følger af lovens § 3, stk. 1, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etnisk oprindelse.

Ifølge lovens § 3, stk. 2, foreligger der direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Ifølge lovens § 3, stk. 3, foreligger der indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Det er i den forbindelse ikke et krav, at den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis alene berører personer af en enkelt bestemt race eller etnisk oprindelse.

Det kan være udtryk for indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, hvis der lægges vægt på om et barn er tosproget, idet et sådan kriterium efter omstændighederne hovedsagligt vedrører børn med anden etnisk baggrund end dansk, hvor enten den ene eller begge forældre har anden etnisk baggrund end dansk.

En ordning, hvorefter der ved tildelingen af en daginstitutionsplads lægges vægt på, at et barn er tosproget, eller hvor der indføres en kvote for antallet af tosprogede børn i daginstitutioner, vil således være i strid med lov om etnisk ligebehandlings forbud mod indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, jf. lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1, medmindre de kriterier, der lægges til grund for placeringen, er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlet til at opfylde det er hensigtsmæssigt og nødvendigt, jf. § 3, stk. 3.

Struer Kommune har til sagen oplyst, at placeringen af tosprogede børn alene sker på baggrund af en individuel, faglig, pædagogisk vurdering af barnet og barnets familie, der skal afdække, hvorvidt barnet har behov for udvikling af danskkundskaber.

Kommunen har videre oplyst, at ordningen, hvorefter det tilstræbes, at der maksimalt er 30 procent tosprogede børn i en daginstitution, udelukkende er begrundet i sproglige faktorer.

Kommunen har endvidere oplyst, at kvoteordningen administreres således, at der tilstræbes maksimalt 30 procent tosprogede børn med behov for udvikling af danskkundskaber i hver institution, og tosprogede børn, der ikke har et sådan behov, placeres i institutionerne på baggrund af forældrenes ønsker.

Klagekomitéen forstår herefter Stuer Kommunes oplysninger således, at der er indført en ordning, hvor alle tosprogede børn samt børnenes familier, når der søges optagelse i en af kommunens daginstitutioner, vurderes fagligt og pædagogisk med henblik på at afdække, hvorvidt det enkelte barn har behov for udvikling af danskkundskaber.

Afdækker den pædagogiske og faglige vurdering et sådant behov, tilbydes barnet plads i en daginstitution, hvor der er under 30 procent tosprogede børn med et særligt behov for udvikling af danskkundskaber.

Komitéen forstår i forlængelse hertil ordningen således, at der tilstræbes, at der maksimalt er 30 procent tosprogede børn med et sådant behov i hver daginstitution.

Klagekomitéen forudsætter herved, at ordningerne administreres således, at kvoten alene udgør en øvre grænse for tosprogede børn med et særligt behov for udvikling af danskkundskaber, at der foretages en konkret individuel vurdering af det tosprogede barn, og at barnet alene tildeles en anden daginstitutionsplads, hvis vurderingen afdækker et behov for sproglig udvikling af danskkundskaber hos det konkrete barn.

Komitéen forudsætter endvidere, at ordningen, som oplyst af kommunen, alene er begrundet i sproglige faktorer, og at ordningen således ikke er begrundet i en eventuel øget udmeldelse af etnisk danske børn i de pågældende institutioner.

Det er på baggrund af det af Struer Kommune oplyste Klagekomitéens opfattelse, at den af kommunen indførte ordning, der danner grundlag for tildeling af daginstitutionspladsen, ikke er i strid med lov om etnisk ligebehandlings forbud mod indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, idet hensynet til børnenes sproglige udvikling i den henseende må anses for at forfølge et sagligt formål, og placering af børn på grundlag af en individuel faglig pædagogisk vurdering, der afdækker behovet for sproglig udvikling af danskkundskaber, udgør et proportionalt middel til opnåelse af dette formål.

På samme grundlag er det endvidere Klagekomitéens opfattelse, at indførelsen af en maksimums kvote for antallet af tosprogede børn med et særligt behov for udvikling af danskkundskaber i hver daginstitution ikke er i strid med lov om etnisk ligebehandlings forbud mod indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Struer Kommune har videre oplyst, at identifikationen af tosprogede børn sker ud fra de ansøgte institutioners konkrete viden om barnet og barnets familie, og at der ikke er udarbejdet og nedskrevet retningslinjer til brug for den faglige pædagogiske vurdering, der danner grundlag for om barnet tilbydes en plads i en anden daginstitution.

Klagekomitéen skal på baggrund af disse oplysninger bemærke, at komitéen finder det hensigtsmæssigt for at undgå, at der kan opstå tvivl om kommunens administration af ordningen, at Struer Kommune sikrer, at grundlaget for identifikationen af tosprogede børn og grundlaget for den faglige pædagogiske vurdering fastlægges i skriftlige retningslinjer, og at retningslinierne gøres tilgængelige for forældrene af kommunen.

Endvidere skal Komitéen bemærke, at der ikke i forbindelse ved identifikationen af de tosprogede børn må lægges vægt på børnenes etnicitet, herunder navne.

Komitéen skal derfor anbefale følgende

At Struer Kommune udarbejder skriftlige retningslinjer for, hvordan identifikation af tosprogede børn skal ske til administration af kommunens ordning om maksimalt at placere 30 procent tosprogede børn med et særligt behov for udvikling af danskkundskaber i hver institution.

Komitéen kan i den forbindelse anbefale, at kommunen i alle tilfælde, når forældre ansøger om optagelse i en institution, anmoder forældrene oplyse, hvilke sprog der tales i hjemmet.

At Struer Kommune udarbejder skriftlige retningslinjer for, hvilke kriterier, der skal inddrages, og hvorledes de skal vægtes, når kommunen foretager en faglig pædagogisk vurdering af det enkelte barn med henblik på at vurdere, om det pågældende barn har et særligt behov for udvikling af danskkundskaber.

b.

Klagekomitéens generelle bemærkninger til fastsættelse af retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud

Det fremgår af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders brev af 4. februar 2005 til Struer Kommune, at ministeriet har udtalt, at der ved fastsættelsen af retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud kan tages hensyn til f.eks. sammensætningen af børnegrupperne med hensyn til alder, køn og etnicitet.

Denne udtalelse rejser en generel problemstilling i relation til lov om etnisk ligebehandling, som Klagekomitéen skal bemærke følgende til

Det følger af lov om etnisk ligebehandling § 4, stk. 1, at loven ikke er til hinder for, at specifikke foranstaltninger, der har til formål at forebygge eller opveje ulemper knyttet til race eller etnisk oprindelse, opretholdes eller vedtages.

Ifølge lov om social service (lovbekendtgørelse nr. 280 af 5. april 2005) § 12, stk. 2, kan kommunen fastsætte retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud.

Bemærkningerne til bestemmelsen uddyber, at det i retningslinjerne kan fastsættes, at et barn, der efter en konkret vurdering findes at have et særligt behov for en plads, umiddelbart kan tilgodeses.

I den forbindelse kan der ifølge forarbejderne lægges vægt på f.eks. børnegruppernes sammensætning med hensyn til etnisk oprindelse.

Klagekomitéen skal hertil bemærke, at § 4, stk. 1 i lov om etnisk ligebehandling udgør en undtagelse til det generelle forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse indeholdt i loven.

Der vil derfor som udgangspunkt foreligge direkte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, hvis der ved optagelse af børn i dagtilbud tages hensyn til sammensætning af børnegruppen med hensyn til etnisk oprindelse.

Alene i det tilfælde, hvor man ønsker at tilgodese et barn, der f.eks. har et særligt behov for udvikling af sprogkundskaber, kan der således lægges vægt på barnets eller børnenes etniske oprindelse, når det vurderes, om et barn kan optages i en bestemt aginstitution.

Ordningen skal således udgøre et gode for barnet.

Ordningen må ikke være en tvangsmæssig foranstaltning for barnet og skal således være frivillig for barnet og familien.

Det forudsættes endelig, at den etniske oprindelse konkret udgør et relevant kriterium i forhold til det behov, der ønskes tilgodeset.

<780.11>

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

"I henhold til breve af 20. august 2004 og 5. oktober 2004 ønsker Krudtuglens forældrebestyrelse, at der bliver set nærmere på den accelererende tilgang af tosprogede børn i institutionen.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

Bestyrelsen frygter, at en stigende ubalance i børnesammensætningen, vil skabe en omvendt integration, hvor den danske kultur repræsenteres af en minoritet.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

P.g.a.

kulturforskelle og sprogbarrierer stilles der et stigende krav til kommunikationen mellem forældre og personale.

Misforståelser opstår let, og dagligdagen besværliggøres når - for danskere - basale selvfølgeligheder ikke opfyldes, så som at børnene har regntøj med m.v.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

Institutionen oplever at danske børn udmeldes af institutionen og andre på forhånd fravælger dem p.g.a.

det stigende antal tosprogede børn.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

Greve Kommune har lige besluttet, at det fra 1. maj 2005 skal være slut med vuggestuer og børnehaver, hvor flertallet af børnene er tosprogede.

Derfor har Greve Byråd i sit møde den 26. oktober 2004 besluttet at ændre på de regler, der gælder, når forældre skal have deres barn placeret i vuggestue eller børnehave.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

Fremover vil Greve Kommune, når pladserne bliver fordelt, tage hensyn til, at alle børn med behov får mulighed for at være i et miljø, hvor sammensætningen af børnegruppen tilgodeser barnets mulighed for udvikling af dansk.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

Rent praktisk kommer det til at foregå på den måde, at kommunen på baggrund af oplysninger fra forældrene, foretager en individuel vurdering af hvert enkelt barn.

Den vurdering danner så grundlag for, hvilke tosprogede børn, der bliver tilbudt plads på hvilke institutioner.

Der bliver med andre ord taget hensyn til barnets sproglige udvikling, som bliver bestemmende for, hvilke institution barnet får tilbudt plads i.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

Politikerne i Greve Kommune mener, at maks.

30 pct. tosprogede børn pr. institution er en naturlig kritisk grænse.

Kommer der flere tosprogede småbørn men er de, at det dansksproglige miljø bliver for svagt.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

Den nye fordelingspolitik i Greve Kommune får ikke umiddelbart nogen konsekvenser for de børn, der har dansk som deres modersmål.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

Ministeren har i dagspressen udtalt, at hun ikke ser nogen problemer i, at Greve Kommune har besluttet, at ændre på de regler, der gælder, når forældre skal have deres barn placeret i vuggestue eller børnehave.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

Kulturudvalget indstiller (29. november 2004, punkt 231) til Byrådet, at der fra 1. januar 2005 i forbindelse med placering af vuggestuebørn og børnehavebørn tages hensyn til, at alle børn får mulighed for at være i et miljø, hvor sammensætningen af børnegruppen tilgodeser det enkelte barns mulighed for udvikling af dansk.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

Rent praktisk kommer det til at foregå på den måde, at der foretages en individuel faglig pædagogisk vurdering af hvert enkelt barn og dennes familie.

Vurderingen danner så grundlag for, hvilke tosprogede børn, der bliver tilbudt plads på hvilke institutioner.

Det tilstræbes, at der maks.

er 30 pct. tosprogede børn pr. institution.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

&Aelig;

ndringen får ingen konsekvenser for de børn der er optaget eller som allerede har fået tilbudt en plads pr. 1. januar 2005."

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

"Struer Kommune har i en e-mail af 26. august 2004 spurgt om muligheden for at begrænse antallet af tosprogede børn i én børnehave fx således, at der maksimalt er 30% tosprogede børn i institutionen.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender kan i denne forbindelse oplyse, at det lovgivningsmæssige grundlag om optagelse i dagtilbud til børn findes i § 12 i lov om social service.

Reglerne om optagelse er yderligere uddybet i Socialministeriets skrivelse nr. 9618 af 12. december 2002 til samtlige kommuner.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

Det fremgår heraf, at kommunen ud fra lokale forhold fastsætter egne retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud, og at forældrene skal have mulighed for at tilkendegive ønsker om optagelse i konkrete dagtilbud.

Men forældrene har ikke krav på at kunne få barnet optaget i et bestemt dagtilbud.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

Udgangspunktet for den enkelte kommunes fastsættelse af retningslinjer er, at dagtilbud er for alle børn.

Herudover fastsættes retningslinjerne under hensyn til lokale forhold.

Kommunen skal desuden sikre, at retningslinjerne er i overensstemmelse med forvaltningsretlige grundsætninger herunder lighedsprincippet, og at der tages hensyn til formålsbestemmelsen for dagtilbud.

Kommunen skal ligeledes administrere optagelse efter lovlige kriterier, hvilket indebærer, at der hverken må ske diskriminering eller favorisering af visse grupper af børn.

Dette skal ses i sammenhæng med, at dagtilbud til børn har tre formål: pædagogiske, sociale og pasningsmæssige formål.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

I retningslinjerne for optagelse af børn i dagtilbud kan kommunerne godt tage hensyn til, at nogle børn får en plads hurtigere end andre børn.

Men alle børn skal inden for en vis periode anvises en plads.

Kommunen kan derfor i sine retningslinjer fastsætte, at et barn, der efter en konkret vurdering findes at have et særligt behov for en plads, umiddelbart kan tilgodeses.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

At forældre tilknyttet arbejdsmarkedet.

Ledige forældre, der får arbejde, og forældre, som er under uddannelse,

-

Kontanthjælpsmodtagere, forsikrede ledige, revalidender mv., der ikke umiddelbart kan komme i ordinært job, så de kan få tilbud om aktivering mv. og dermed støttes i en indslusning på arbejdsmarkedet,

-

Børn henvist fra anden myndighed, speciallæge eller fra andre afdelinger/dagtilbud i kommunen,

-

Søskende kan komme i samme dagtilbud,

-

Sammensætningen af børnegrupperne med hensyn til alder, køn og etnicitet.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

"[.

.

.

] På baggrund af Struer Byråds redegørelse finder Statsamtet (det kommunale tilsyn), at ordningen har den fornødne saglighed, som lovgivningen forudsætter.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

Struer Byråd har i brev af 25. januar 2005 overfor det kommunal tilsyn oplyst, at sagen har været behandlet på byrådets møde den 25. januar 2005.

Af byrådets brev fremgår, at byrådet den 14. december 2004 efter en henvendelse fra institutionen Krudtuglens forældrebestyrelse besluttede at indføre en kvoteordning.

Ordningen medfører, at der fra 1. januar 2005 i forbindelse med placering af vuggestue- og børnehavebørn tages hensyn til, at alle børn får mulighed for at være i et miljø, hvor sammensætningen af børnegruppen tilgodeser det enkelte barns mulighed for udvikling af det danske sprog.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

Rent praktisk vil det foregå på den måde, at der foretages en individuel faglig pædagogisk vurdering af hvert enkelt barn og barnets familie.

Vurderingen danner så grundlag for, hvilke to-sprogede børn der bliver tilbudt plads på institutionerne.

Kommune har redegjort for, at ordningen omfatter alle daginstitutionssøgende børn i kommunen med henblik på først at finde ud af, om de er to-sprogede, og dernæst om de har et støttebehov.

Viser det sig, at et barn har et støttebehov, finder sorteringen sted således, at barnet placeres i en institution, hvor der i forvejen er under 30 procent tosprogede børn.

Det tilstræbes, at der maksimalt er 30 procent to-sprogede børn med særligt støttebehov pr. institution.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

Med hensyn til hjemmelsgrundlaget for beslutningen har Byrådet oplyst, at Struer Kommune forud for beslutningen har rettet henvendelse til Kommunernes Landsforening (KL) og Socialministeriet for at få vejledning.

En sådan vejledning kunne ikke gives, da området ikke er reguleret ved lovgivning eller andre bestemmelser.

Da der således ikke er forbud mod at træffe en sådan beslutning, anser byrådet sig berettiget til at foretage beslutningen i henhold til kommunalfuldmagten.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

Kommunalfuldmagtsreglerne er de almindeligt anerkendte retsgrundsætninger om kommunernes opgavevaretagelse, såfremt et område ikke er reguleret i den skrevne lovgivning.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

Grundlaget for kommuners mulighed for at varetage opgaver med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne er kommunernes selvstændige budget- og beskatningskompetence.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

Det er i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis og i den juridiske litteratur antaget, at en kommunes adgang til efter kommunalfuldmagtsreglerne at gennemføre foranstaltninger blandt andet er afgrænset af, hvad der traditionelt er betegnet som et almennyttekriterium.

-

Kommunerne er underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler, uanset om kommunerne handler indenfor eller udenfor kommunalfuldmagten.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

Et af de almindelige forvaltningsretlige krav består i, at en myndighed er forpligtet til at træffe afgørelser udelukkende på grundlag af saglige hensyn (magtfordrejningsgrundsætningen).

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

Et andet forvaltningsretligt krav, der stilles til forvaltningen, er forbudet mod skøn under regel.

Hvor kommunen efter loven skal udøve et skøn for at træffe afgørelse i en sag, må dette skøn efter ovennævnte princip ikke sættes under regel ved således at erstatte skønnet af regler, som begrænser skønsudøvelsen.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

§ 4. stk. 1 i lov nr. 708 af 29. juni 2004 om social service er sålydende

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

"§ 4, stk. 1.

Kommunen og amtskommunen sørger for, at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed.

Dette gælder både ved udførelsen af det generelle og forebyggende arbejde og ved den målrettede indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte."

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

Den vedtagne ordning for fordeling af børn i daginstitutionerne finder ikke sit hjemmelsgrundlag i kommunalfuldmagten, men derimod i lov om social service § 4, stk. 1.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

Struer Kommunes afgørelser skal overholde de generelle forvaltningsretlige regler om forvaltningens sagsbehandling.

Det vil sige, at kommunen i sagsbehandlingen skal iagttage grundsætningerne om magtfordrejning og skøn under regel.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

Derfor er det en betingelse for, at ovennævnte ordning kan opretholdes, at der i hver enkelt tilfælde foretages et konkret skøn.

Det er endvidere en betingelse, at skønnet udøves ud fra saglige kriterier.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

For så vidt angår skønnet lægges der vægt på, at ordningen alene har karakter af generel retningslinie.

Da der i hvert enkelt tilfælde foretages en individuel faglig pædagogisk vurdering, dvs. et pligtmæssigt skøn i henhold til § 4, stk. 1 i lov om social service, ses ordningen ikke at være i strid med grundsætningen om forbud mod at sætte skøn under regel.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

For så vidt angår sagligheden i fordelingskriteriet lægges vægt på, at ordningen tilgodeser praktiske behov i kommunens daginstitutioner.

Hvad der er praktisk i de enkelte institutioner, kan kommunen fastlægge, så længe fastlæggelsen sker indenfor lovgivningens rammer.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

I nærværende sag har kvote-ordningen til hensigt at sikre udviklingen af sproget hos børnene.

Kommunerne skal, jf. lov om social service, § 4, stk. 1, sørge for at fremme børns udvikling - f.eks. sproglig udvikling.

Det er derfor et lovligt hensyn.

Der varetages ved, at kommunen med ordningen retter sin opmærksomhed på den sproglige udvikling hos børnene, så længe der foretages en individuel og saglige vurdering.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

På baggrund af Struer Byråds redegørelse finder statsamtet (det kommunale tilsyn), at ordningen har den fornødne saglighed, som lovgivningen forudsætter."

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

"Efter en henvendelse fra Krudtuglens forældrebestyrelse, besluttede Byrådet i sit møde den 14. december 2004, at der fra 1. januar 2005 i forbindelse med placering af vuggestuebørn og børnehavebørn tages hensyn til, at alle børn får mulighed for at være i et miljø, hvor sammensætningen af børnegruppen tilgodeser det enkelte barns mulighed for udvikling af dansk.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

Rent praktisk kommer det til at foregå på den måde, at der foretages en individuel faglig pædagogisk vurdering, af hvert enkelt barn og dennes familie.

Vurderingen danner så grundlag for, hvilke tosprogede børn, der bliver tilbudt plads på hvilke institutioner.

Det tilstræbes, at der maks.

er 30 pct. tosprogede børn pr. institution.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

&Aelig;

ndringen får ingen konsekvenser for de børn der er optaget eller som allerede har fået tilbudt en plads pr. 1. januar 2005 og søskende vil fortsat have fortrinsret.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

Det er ikke rigtigt når I skriver, at det af Kulturudvalgets indstilling fremgår, at Krudtuglens forældrebestyrelse både var bekymret over de stigende kulturforskelle og sprogbarrierer på institutionen.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

Det fremgår af dagsordensteksten og ikke af indstillingen, at forældrebestyrelsen udtaler, at der p.g.a.

kulturforskelle og sprogbarrierer stilles stigende krav til kommunikationen mellem forældre og personale.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

Som det fremgår af ovenstående, er ordningen udelukkende begrundet i sproglige og ikke af kulturelle faktorer.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

Der står i Byrådets beslutning ikke noget om, at placering af børn sker på baggrund af barnets eventuelle støttebehov.

Såfremt det måtte vise sig, at et barn har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller anden behov for støtte, foretages der også her en individuel faglig pædagogisk vurdering.

Der iværksættes efterfølgende den nødvendige foranstaltning, uden hensyntagen til sproglige eller kulturelle faktorer."

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

"[.

.

.

] Vi har kun én institution som har mere end 30 % tosprogede børn og da der som udgangspunkt er frit valg af dagtilbud i Struer Kommune og ca. 97 % af samtlige børn (også tosprogede børn) får tilbudt deres ønske institution, er problematikken hos os til at overskue.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

Dags dato har kun ét barn fået et andet tilbud (ønske 2) end ønskeinstitutionen, for at tilgodese barnets mulighed for udvikling af dansk

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

Det er den afgivende dagpleje/institution der står for den individuelle faglige pædagogiske vurdering og hvis barnet ikke tidligere har været i pasning, tager den ledende skolepsykolog sammen med lederen af dagplejen på hjemmebesøg hos familien.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

P.g.a.

det faktiske behov for kvoteordninger for tosprogede børn i daginstitutioner, er der på nuværende tidspunkt ikke udfærdiget et skriftligt materiale til brug i forbindelse med den individuelle faglige pædagogiske vurdering af barnet / familien.

UDT#LOKDOK23 2015 10787 Valid

-

Det er barnets/familiens sprogkundskaber der danner baggrund for den faglige pædagogiske vurdering.

[.

.

.

]"

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →