Legislator Case Law & Legislation
Y20151078658 DK

Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

18 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (18)

Statutory Text (18 Articles)

UDT#LOKDOK23 2015 10786 Valid

Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

UDT#LOKDOK23 2015 10786 Valid

J.nr. 780.17

Klagekomitéen fandt det dokumenteret, at et boligselskab havde overtrådt lov om etnisk ligebehandlings forbud mod forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse ved at have oplyst længere ventetid til en fiktiv person med et udenlandskklingende navn end til en fiktiv person med et danskklingende navn.

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling blev gennem en artikel bragt i URBAN og DR's Online Nyheder den 10. september 2004 opmærksom på, at bl.a. Helsingør Boligselskab angav længere ventetid på boliger til en person med et udenlandskklingende navn, end til en person med et danskklingende navn.

Boligselskabet oplyste en ventetid på 5-6 år til personen med danskklingende navn og en ventetid fra 9 år til personen med udenlandskklingende navn.

I forbindelse med Klagekomitéens behandling af sagen oplyste boligselskabet og Helsingør Kommune, at de forskellige oplysninger blev givet, idet forespørgslerne ikke var helt identiske.

Komitéen fandt, at forespørgslerne var indholdsmæssigt identiske, og at der ikke var grundlag for at antage, at det forhold, at formuleringerne ikke var helt enslydende kunne have været udslagsgivende for de af boligselskabet oplyste ventetider.

Komitéen lagde i den forbindelse endvidere vægt på, at forespørgslerne var blevet modtaget indenfor 21 minutter og besvaret af samme sagsbehandler indenfor 12 minutter.

På grundlag heraf var det Klagekomitéens opfattelse, at Helsingør Boligselskab havde overtrådt lov om etnisk ligebehandlings forbud mod direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

UDT#LOKDOK23 2015 10786 Valid

Sagsfremstilling

Klagekomitéen blev gennem en artikel bragt i URBAN og DR's Online Nyheder den 10. september 2004 opmærksom på, at bl.a. Helsingør Boligselskab angav længere ventetid på boliger til en person med udenlandskklingende navn, end til en person med danskklingende navn.

Det fremgik af artiklen, at en journalist fra URBAN havde fremsendt e-mails fra to fiktive personer, en ved navn Troels Brink og en ved navn Mohammad Al-Hussein.

Sidstnævnte fik bl.a. fra Helsingør Boligselskab oplyst længere ventetid en førstnævnte.

E-mailene havde følgende ordlyd

Socialminister Eva Kjer Hansen den 10. september 2004 udsendte en pressemeddelelse, hvor hun oplyste, at ministeriet ville anmode bl.a. Helsingør boligselskab om en redegørelse i sagen.

På grundlag heraf anmodede Klagekomitéen ved brev af 29. september 2004 Socialministeriet om en udtalelse i sagen.

På baggrund af Socialministeriets udtalelse anmodede Klagekomitéen ved brev af 18. maj 2005 bl.a. Helsingør Kommune om en udtalelse i sagen.

Ved brev af 14. juni 2005 fremsendte Helsingør Kommune sin udtalelse i sagen.

Udtalelsen var bl.a. vedlagt kopi af Helsingør Kommunes udtalelse af 7. oktober 2004 til Socialministeriet, et af Helsingør Boligselskab udarbejdet standardsvar til fremtidig brug på forespørgsler om ventetider, Helsingør Boligselskabs redegørelse af 13. september 2004 til Helsingør Kommune, og de to oprindelige e-mails og svar fra henholdsvis Urban og boligselskabet.

I den forbindelse fremgår det af boligselskabets redegørelse af 13. september 2004 bl.a.

Det fremgår videre af Helsingør Kommunes udtalelse af 7. oktober 2004 til Socialministeriet, bl.a. at

"[.

.

.

]

[.

.

.

]"

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandlings udtalelse

Efter § 10, stk. 2, i lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling er Institut for Menneskerettigheder tillagt kompetence til at behandle klager over overtrædelse af lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse og for overtrædelse af lovens forbud mod repressalier.

Denne opgave varetages på instituttets vegne af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling, som i den forbindelse er tillagt beføjelse til at give udtryk for sin opfattelse af, om der er sket en overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling af de anførte grunde eller en overtrædelse af forbudet mod repressalier.

Efter § 2, stk. 1, i lov om etnisk ligebehandling gælder loven for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden.

Det følger af lovens § 3, stk. 1, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etnisk oprindelse.

Ifølge lovens § 3, stk. 2, foreligger der direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der vil foreligge direkte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i strid med lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1, hvis et boligselskab administrerer sin venteliste således, at der oplyses og tildeles længere ventetider til personer med anden etnisk oprindelse end dansk, herunder til personer med udenlandskklingende navne, end til personer med dansk etnisk oprindelse og danskklingende navne.

Klagekomitéen har på den baggrund vurderet, hvorvidt Helsingør Boligselskab i forbindelse med forespørgslerne ved at have oplyst forskellige ventetider har overtrådt lov om etnisk ligebehandlings forbud mod direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

Helsingør Boligselskab og Helsingør Kommune har i deres redegørelser anført, at de forskellige oplysninger om ventetid på henholdsvis ca. 5-6 år og fra 9 år formentlig skyldes, at de to forespørgsler ikke er helt enslydende formuleret.

Klagekomitéen har noteret sig, at forespørgslerne er modtaget af boligselskabet den 24. august 2004 henholdsvis klokken 13:18 og 13:39, og besvaret af samme sagsbehandler hos boligselskabet den 26. august 2004 henholdsvis klokken 9:22 og 9:34.

Klagekomitéen finder, at de to forespørgsler sendt til Helsingør Boligselskab indholdsmæssigt er identiske, idet der generelt anmodes om oplysning vedrørende ventetider på boliger.

Der er derfor ikke efter komitéens opfattelse grundlag for at antage, at det forhold, at formuleringerne ikke er helt enslydende kan have været udslagsgivende for de af boligselskabet oplyste ventetider.

Komitéen har i den forbindelse endvidere lagt til grund, at forespørgslerne er modtaget hos boligselskabet indenfor 21 minutter og besvaret af samme sagsbehandler indenfor 12 minutter.

På grundlag af de i sagen frembragte oplysninger, er det herefter Klagekomitéens opfattelse, at Helsingør Boligselskab har overtrådt lov om etnisk ligebehandlings forbud mod direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, § 3, stk. 1, ved at have oplyst længere ventetid til en person med udenlandskklingende navn end til en person med danskklingende navn.

Klagekomitéen har videre noteret sig, at forespørgslerne er fremsendt af en journalist fra URBAN, på vegne af to fiktive boligsøgende, og at Helsingør Boligselskab efterfølgende har udarbejdet, et standardsvar til brug for besvarelser på henvendelser relateret til selskabets ventelister, således at det sikres, at identiske svar gives på alle forespørgsler om ventetider.

Komitéen foretager sig på den baggrund ikke yderligere i den konkrete sag.

Klagekomitéen har endelig noteret Socialministeriets oplysninger om, at socialministeren ved først kommende lejlighed vil drøfte problemstillingen med Boligselskabernes Landsforening.

Komitéen vil i den forbindelse holde sig orienteret om udfaldet af disse drøftelser.

<780.17>

UDT#LOKDOK23 2015 10786 Valid

-

"Til rette vedkommende i Helsingør Boligselskab!

Jeres udlejningsboliger ser alle dejlige ud - men kan I fortælle mig lidt nærmere om hvorvidt det er det årlige beløb værd at lade sig skrive op til én af dem?

Da jeg er single, vil de mindre lejligheder umiddelbart have den største interesse, men alt har interesse.

På forhånd tak - og med venlige hilsner Troels Brink"

UDT#LOKDOK23 2015 10786 Valid

-

"Til Helsingør Boligselskab, Hej.

Jeg ville bare lige høre, cirka hvor lang tids ventetid, der er på at få en lejlighed hos jer, hvis man bliver skrevet op nu.

For spørgsmålet er, om det kan betale sig at blive skrevet op på listen.

Jeg har ingen børn, og alle slags lejligheder har interesse.

Venlig hilsen Mohammad Al-Hussein"

UDT#LOKDOK23 2015 10786 Valid

-

Socialministeriet fremsendte ved brev af 18. april 2005 sin redegørelse i sagen.

Det fremgår af redegørelsen fremgår bl.a.

UDT#LOKDOK23 2015 10786 Valid

-

"Socialministeriet kan [.

.

.

] oplyse, at ministeriet den 21. september 2005 anmodede boligorganisationernes beliggenhedskommuner, der fører tilsyn med boligorganisationerne, om redegørelser i sagen.

UDT#LOKDOK23 2015 10786 Valid

-

Københavns, Helsingør og Greve kommuner har på den baggrund fremsendt redegørelser til ministeriet.

Kommunerne oplyser alle, at der er sket en beklagelig fejl, der ikke har baggrund i etnisk forskelsbehandling.

Alle boligorganisationerne har desuden taget initiativ til etablering af faste og ensartede forretningsgange, som vil blive anvendt ved oplysning af ventetider til boligsøgende for således at forebygge, at lignende sager kan opstå igen.

UDT#LOKDOK23 2015 10786 Valid

-

Socialministeriet har på den baggrund meddelt de pågældende kommuner, at de modtagne redegørelser tages til efterretning.

Ministeriet har dog samtidig indskærpet kommunerne, at udlejningsreglerne selvsagt skal overholdes, og at det ikke er tilladt at forskelsbehandle boligsøgende på grund af deres race, hudfarve, religion, nationale eller etniske oprindelse m.v.

-

For at undgå, at lignende sager skal opstå igen, er det desuden aftalt med Boligselskabernes Landsforening, at socialministeren ved først givne lejlighed vil drøfte problematikken med foreningen."

UDT#LOKDOK23 2015 10786 Valid

-

"[.

.

.

] I bedes venligst være opmærksom på, at der er tale om 2 henvendelser fra ansøgere, der ikke er ens i formuleringen, hvilket formentligt har givet grundlag for, at ekspeditionen specifikt har oplyst den fiktive ansøger Troels Brink om mulighederne for en mindre lejlighed på Vapnagaard."

UDT#LOKDOK23 2015 10786 Valid

-

De to e-mail forespørgsler var på 4 linjer og formuleret forskelligt og ret generelt.

UDT#LOKDOK23 2015 10786 Valid

-

Boligselskabet skriver i brevet af 13.09.2004, at denne forskel i formuleringen formentlig har givet grundlag for, at boligselskabet giver Troels Brink en specifik oplysning om ventetiden for en 1-værelseslejlighed i afdeling Vapnagård, mens Mohammad Al-Hussein får et generelt svar, hvorefter ventetiden afhænger af hvilken afdeling man ønsker.

UDT#LOKDOK23 2015 10786 Valid

-

Som følge af sagen har boligselskabet på et bestyrelsesmøde den 22.09.2004 besluttet fremover at give et standardsvar på forespørgsler om ventelister, se vedlagte kopi af boligselskabets brev af 28.09.2004 [.

.

.

]

UDT#LOKDOK23 2015 10786 Valid

-

Chefkonsulent [L], Social- og Sundhedsforvaltningen, har den 05.10.2004 telefonisk oplyst, at hans forvaltning ikke er bekendt med sager om forskelsbehandling af etniske grunde i Helsingør Boligselskab.

UDT#LOKDOK23 2015 10786 Valid

-

Sekretariatet for Beboerklagenævnet i Helsingør Kommune har den 05.10.2004 oplyst, at nævnet siden sin start pr. 0107.1998 ikke har behandlet nogen klage over ventelister i Helsingør Boligselskab.

UDT#LOKDOK23 2015 10786 Valid

-

Helsingør Kommune mener på den baggrund, at Helsingør Boligselskab ikke har haft til hensigt at forskelsbehandle de to konkrete forespørgsler om ventelister på grund af etnisk oprindelse.

UDT#LOKDOK23 2015 10786 Valid

-

Kommunen mener endvidere, at boligselskabet allerede har taget effektive skridt til at undgå lignende misforståelser i fremtiden.

UDT#LOKDOK23 2015 10786 Valid

-

Endelig bemærkes, at kommunen ikke er bekendt med at boligselskabet tidligere har foretaget forskelsbehandling omkring ventelister på grund af etnisk oprindelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →