Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

J.nr. 750.8

Klagekomitéen fandt det ikke dokumenteret, at en kommune havde udsat en person for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse ved at have givet personen afslag på midlertidig indkvartering efter lov om social service § 66.

Klager fik af en kommune afslag på midlertidig indkvartering efter lov om social service § 66.

Ifølge klager var kommunens afslag begrundet i klagers race eller etniske oprindelse.

Klagekomitéen fandt ikke, at der i sagen var frembragt oplysninger, der kunne danne grundlag for at antage, at kommunens afslag på klagers ansøgning om midlertidig indkvartering var begrundet i race eller etnisk oprindelse.

Komitéen lagde i den forbindelse vægt på, at både kommunen og det sociale nævn havde begrundet afslaget i, at klager ikke akut havde mistet sin bolig.

På det grundlag fandt Klagekomitéen ikke, at kommunen havde udsat klager for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1.

Sagsfremstilling

Ved e-mail af 7. februar 2005 indgav klager en klage over Helsingør Kommunes afslag på tildeling af midlertidig indkvartering efter lov om social service § 66.

Klagekomitéen forstod klagen således, at det var klager opfattelse, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i forbindelse med Helsingør Kommunes afslag på tildeling af midlertidig indkvartering.

På et møde den 9. april 2005 mellem klager og sekretariatet for Klagekomitéen udleverede, partsrepræsentanten E en række sagsakter relevante for klagen over afslaget på midlertidig indkvartering.

Klager var imidlertid på grund af personlige forhold ikke i stand til at uddybe klagen yderligere.

Klagekomitéen anmodede ved brev af 2. maj 2005 Helsingør Kommune om en udtalelse i sagen, herunder kopi af Det Sociale Nævn, Statsamtet Frederiksborgs afgørelse i sagen.

Ved brev af 19. maj 2005 fremsendte Helsingør Kommune sin udtalelse.

Kommunen anførte

Udtalelsen var vedlagt det sociale nævns afgørelse af 26. februar 2004.

Følgende fremgår af afgørelsen

Ved brev indgået til Klagekomitéen den 2. juni 2005 anførte E sine bemærkninger til Helsingør Kommunes udtalelse.

Brevet var endvidere vedlagt en række sagsakter.

Følgende fremgår af E bemærkninger

Ved brev af 2. juni 2005 anmodede Klagekomitéen E om at oplyse relevansen af de med brev vedlagte sagsakter.

Endvidere oplyste komitéen E om, at en række forhold anført i dit brev af 2. juni 2005, ikke efter komitéens opfattelse havde relevans for [klagers] klage over Helsingør Kommunes afslag på tildeling af midlertidig indkvartering.

Komitéen informerede endeligt om, at sagen ville blive afgjort på det foreliggende grundlag medmindre, der blev fremsendt yderligere bemærkninger.

Klagekomitéen modtog ikke yderligere bemærkninger.

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandlings udtalelse

"Efter § 10, stk. 2, i lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling er Institut for Menneskerettigheder tillagt kompetence til at behandle klager over overtrædelse af lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse og for overtrædelse af lovens forbud mod repressalier.

Denne opgave varetages på instituttets vegne af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling, som i den forbindelse er tillagt beføjelse til at give udtryk for sin opfattelse af, om der er sket en overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling af de anførte grunde eller en overtrædelse af forbudet mod repressalier.

Klagekomitéen har vurderet, hvorvidt Helsingør Kommune ved sin afgørelse af 27. januar 2004, om meddelelse af afslag på midlertidig indkvartering har udsat klager for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i strid med lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1.

Efter § 2, stk. 1, i lov om etnisk ligebehandling gælder loven for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden.

Det følger af lovens § 3, stk. 1, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etnisk oprindelse.

Ifølge lovens § 3, stk. 2, foreligger der direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Det følger af lovens § 3, stk. 3, at der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Efter Klagekomitéens opfattelse, er der ikke i sagen frembragt oplysninger, der danner grundlag for at antage, at kommunens afslag på [klagers] ansøgning, om midlertidig indkvartering er begrundet i race eller etnisk oprindelse.

Komitéen har i den forbindelse noteret sig, at både Helsingør Kommune og Det Sociale Nævn, Statsamtet Frederiksborg har begrundet afslaget i, at klager ikke akut har mistet sin bolig, idet hun fra den 14. april 2003 var registreret som forsvundet, og at hun selv har sørget for indkvartering på Hotel Las Vegas i Helsingør siden 7. december 2003, hvorved hun selv har afhjulpet et eventuelt akut boligproblem.

På det grundlag finder Klagekomitéen herefter, at Helsingør Kommune ikke kan anses for at have udsat klager for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i forbindelse med det af kommunen meddelte afslag på ansøgningen om midlertidig indkvartering."

<750.8>

-

§ "[.

.

.

] Afslag på ansøgning om midlertidig indkvartering til [klager], blev truffet alene på baggrund af gældende retsregler.

[.

.

.

]"

-

§ "[.

.

.

] Nævnet giver Dem ikke medhold i Deres klage over Helsingør Kommunes afgørelse.

-

§ Nævnet finder ikke, at De er omfattet af den berettigede personkreds i servicelovens § 66 om anvisning af husly til husvilde.

-

§ Nævnet har herved lagt vægt på, at De på tidspunktet for kommunens afgørelse ikke akut havde mistet Deres bolig, idet De siden den 14. april 2003 havde været registreret som forsvundet.

-

§ Nævnet har endvidere lagt vægt på, at De selv har skaffet Dem indkvartering på Hotel Las Vegas i Helsingør, hvor De har boet siden den 7. september 2003.

-

§ Nævnet skal i den forbindelse henvise til Socialministeriets vejledning nr. 45 af 10. marts 1998 om "Den sociale indsats for de mest udsatte voksne", kapitel 7 om tilbud til husvilde.

Af denne vejledning fremgår, at begrebet "husvild" forudsætter, at det drejer sig om en person eller en familie, der har mistet sin hidtidige bolig og står helt uden tag over hovedet.

Det er tillige en forudsætning, at den boligløse i den akutte situation ikke selv har mulighed for at skaffe indkvartering.

-

§ Nævnet ændrer således ikke kommunens afgørelse.

[.

.

.

]"

-

§ "[Klager] har aldrig været "forsvundet."

-

§ [.

.

.

] Udlændingestyrelsen og Helsingør Kommune [erklærede] hende for "forsvundet" uagtet begge vidste hun boede Kongevejen 107, kld., hos [E], samt boede der mens [E] sad i fængsel.

Dette havde den fordel for Helsingør Kommune, at [L] og [B] ikke skulle udbetale bistand til [klager] eller have hende i integrationsforløb, altså et stærkt besparelsesmotiv i lighed med en række andre klagesager over de to sagsbehandlere på "Sigøjnerkontoret".

[.

.

.

]

-

§ Efterfølgende lever [klager] en periode "på gaden" men da [E] kommer ud af fængslet, bor de to en periode sammen på Hotel Las Vegas, idet Helsingør Kommune heller ikke vil give husvildebolig til [E].

-

§ Efter at have indgivet klage til kalgekomitéen har Helsingør Kommune indlogeret [klager] på "kvindehjemmet", Røntofte, Helsingør, utvivlsomt med iskoldt blik for, at mulig forårsagelse af/fremtvang af latent sindssygdom og dårlig behandling af sindssyg potentielt kunne give kommunen et erstatningsansvar og kunne være uheldig PR.

[.

.

.

]"