DK
Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling
Table of Provisions (25)
Statutory Text (25 Articles)
Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling
J.nr. 780.3
Klagekomitéen udtalte, at placering af elever i særlige klasser på baggrund af elevernes etniske oprindelse udgør direkte forskelsbehandling i strid med lov om etnisk ligebehandling.
Endvidere udtalte komitéen, at placering af elever i særlige klasser på baggrund af sproglige eller pædagogiske kriterier efter omstændighederne kan udgøre indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.
Elever kan alene placeres i særlige klasser, hvis de kriterier, der lægges til grund for placeringen, er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlet (placeringen) til at opfylde det er hensigtsmæssigt og nødvendigt.
En retshjælpsorganisation oplyste Klagekomitéen, at Vejle Kommune have oprettet en skoleklasse alene for elever med anden etnisk baggrund end dansk.
Endvidere oplyste retshjælpsorganisationen, at Albertslund Kommune placerede elever i særlige klasser på baggrund af en sprogtest.
Klagekomitéen tog på grundlag af henvendelsen sagen op af egen drift.
Idet Undervisningsministeriet havde indledt en undersøgelse af begge ordninger, rettede komitéen henvendelse til ministeriet.
Klagekomitéen noterede sig, at Undervisningsministeriet vurderede, at både placering af elever på baggrund af elevernes etniske oprindelse og placering af tosprogede elever alene på baggrund af en central sprogtest er i strid med folkeskoleloven m.v. Undervisningsministeriet havde videre i en vejledende udtalelse af 29. oktober 2004 til Vejle Kommune oplyst kommunen om, at holddannelse ikke må besluttes og praktiseres på grundlag af f.eks. statsborgerskab, etnisk baggrund eller lignende.
Komitéen noterede sig endvidere, at Uddannelsesstyrelsen i "Notat om juridiske aspekter ved klassedannelse baseret på etnisk oprindelse" konkluderede, at klassedannelse på baggrund af etnicitet vil stride mod fundamentale ligebehandlingsprincipper m.v. Komitéen bemærkede, at Undervisningsministeriet i et brev af 29. oktober 2004 til Albertslund kommune forudsætter, at Albertslund justerer sin ordning for undervisning af tosprogede elever, således at den kommer i overensstemmelse med den gældende lovgivning.
Klagekomitéen foretog sig på den baggrund ikke yderligere i de konkrete sager.
Klagekomitéen udtalte, at problemstillingen omkring placering af elever i særlige klasser på baggrund af etnicitet eller ud fra sproglige og/eller pædagogiske kriterier rejser en generel problemstilling i relation til lov om etnisk ligebehandling.
Placering af elever i særlige klasser alene på baggrund af elevens etniske oprindelse udgør direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i strid med lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1.
En sådan placering kan ikke begrundes i varetagelsen af saglige hensyn.
Endvidere udtalte komitéen, at placering af elever i særlige klasser ud fra sproglige eller pædagogiske kriterier efter omstændighederne kan resultere i indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i strid med lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1.
Det er på den baggrund Klagekomitéens opfattelse, at elever alene kan placeres i særlige klasser, hvis de kriterier, der lægges til grund for placeringen, er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlet (placeringen) til at opfylde det er hensigtsmæssigt og nødvendigt.
I modsat fald vil det udgøre indirekte forskelsbehandling i strid med loven.
Endelig gjorde komitéen opmærksom på artikel 3 i FN's Racediskriminationskonvention, der forbyder alle former for raceadskillelse.
Som understreget i Racediskriminationskomitéens generelle anbefaling nr. XIX, forbyder artikel 3 ikke alene officielle raceadskillelsespolitikker, men omhandler også den raceadskillelse, der finder sted som resultat af private handlinger.
Racediskriminationskomitéen har gentagne gange udtrykt bekymring over den de facto raceadskillelse, som finder sted i mange lande på for eksempel bolig- og skoleområdet.
I 2004 udtrykte Komitéen eksempelvis bekymring over den de facto raceadskillelse, der var situationen i visse hollandske skoler (FN-dokument: CERD/C/64/CO/7).
Sagsfremstilling
Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling blev ved brev af 18. maj 2004 af en retshjælpsorganisation anmodet om at tage sagen om Vejle Kommunes oprettelse af skoleklasser på grundlag af etnisk oprindelse op til vurdering i henhold til lov om etnisk ligebehandling.
Ved brev af 2. juni 2004 gjorde retshjælpsorganisationen endvidere Klagekomitéen opmærksom på Albertslund Kommunes placering af tosprogede elever i særlige klasser og Uddannelsesstyrelsens notat om problemstillingen.
Ifølge det oplyste oprettede Vejle Kommune i 2003 en klasse på Nørremarksskolen, hvor kommunen alene placerede elever med anden etnisk baggrund end dansk.
Baggrunden for oprettelsen var et stigende antal elever med anden etnisk baggrund end dansk i kommunens skoler.
I anledning heraf mødtes undervisningsministeren med Vejles borgmester og lederen af Nørremarksskolen i juni måned 2004 for at drøfte sagen nærmere.
Ifølge en artikel bragt i Politikens Netavis den 16. juni 2004 udtalte undervisningsministeren som konklusion på mødet, at det fremover er "en pædagogisk vurdering, der udgør Nørremarkskolens grundlag for at danne hold og ikke som i dag etnisk grundlag".
Endvidere fremgik det, at Vejle Kommune erkendte, at det var ulovligt, at Nørremarksskolen etablerede en klasse udelukkende med elever med anden etnisk baggrund end dansk.
Kommunen kunne dog ikke udelukke, at modellen ville blive brugt igen.
I en artikel bragt i Politiken den 5. august 2004 fremgik det yderligere, at Københavns Kommune havde forespurgt Undervisningsministeriet om, hvorvidt opdeling af skoleklasser, som det praktiseres i Albertslund Kommune er lovlig.
Den såkaldte Albertslund model går ud på, at de tosprogede elever sprogtestes, før de placeres i særlige klasser.
Det fremgik af artikler bragt i Jyllands-Posten den 3. oktober 2004, at Undervisningsministeriet har vurderet, at Albertslund Kommunes model til opdeling af elever er ulovlig.
I maj 2004 udarbejdede Uddannelsesstyrelsen to notater om oprettelse af henholdsvis særlige Klasser for tosprogede elever og elever med anden etnisk baggrund end dansk.
Det konkluderes i Uddannelsesstyrelsens "Notat om de juridiske aspekter ved oprettelse af særlige skoler for tosprogede børn" i forbindelse med vurdering af særlige skoler for tosprogede elever af 14. maj 2004, at
Endvidere konkluderer Uddannelsesstyrelsen i styrelsens "Notat om de juridiske aspekter ved klassedannelse baseret på etnisk oprindelse" i forbindelse med vurdering af klassedannelse af 14. maj 2004, at
Ved brev af 7. oktober 2004 anmodede Klagekomitéen Undervisningsministeriet om en udtalelse om sagen med henblik på komitéens overvejelser om at tage sagen om Vejle Kommunes oprettelse af skoleklasser på grundlag af etnisk oprindelse og Albertlunds Kommunes oprettelse af skoleklasser for tosprogede elver op af egen drift.
Komitéen anmodede i den forbindelse blandt andet Undervisningsministeriet om at oplyse komitéen, på hvilket grundlag ministeriet har vurderet Albertslundmodellens lovlighed, herunder hvilke kriterier der danner grundlag for udvælgelsen af de tosprogede elever, der skal sprogtestes.
Ved brev af 19. november 2004 til Klagekomitéen fremsendte Undervisningsministeriet vejledende udtalelse af 29. oktober 2004 til Vejle Kommune vedrørende klassedannelsen på Nørremarksskolen, vejledende udtalelse af 29. oktober 2004 til Københavns Kommune som svar på en række juridiske spørgsmål samt brev af 29. oktober 2004 til Albertslund Kommune.
Endvidere oplyste Undervisningsministeriet, at ministeriet i vurderingen af de forskellige modeller for opdeling af elever har været opmærksom på lov om etnisk ligebehandling.
Undervisningsministeriet konkluderer blandt andet i den vejledende udtalelse af 29. oktober 2004 til Vejle Kommune, at
Det følgende fremgår blandt andet af Undervisningsministeriets vejledende udtalelse af 29. oktober 2004 til Københavns Kommune
Det fremgår blandt andet af Undervisningsministeriets brev af 29. oktober 2004 til Albertslund Kommune, at
Endelig fremgår det blandt andet af en artikel bragt i Jyllands-Posten den 4. november 2004, at Undervisningsministeriet er i gang med at udarbejde et lovforslag til ændring af folkeskoleloven, der skal lovliggøre modellen, der praktiseres i Albertslund Kommune.
Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandlings udtalelse
"Efter § 10, stk. 2, i lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling er Institut for Menneskerettigheder tillagt kompetence til at behandle klager over overtrædelse af lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse og for overtrædelse af lovens forbud mod repressalier.
Denne opgave varetages på instituttets vegne af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling, som i den forbindelse er tillagt beføjelse til at give udtryk for sin opfattelse af, om der er sket en overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling af de anførte grunde eller en overtrædelse af forbudet mod repressalier.
Klagekomitéen har på baggrund af retshjælpsorganisationens henvendelse om Vejle Kommunes oprettelse af skoleklasser på grundlag af etnisk oprindelse og om Albertslund Kommunens placering af tosprogede, samt omtalen i dagspressen af problemstillingerne anmodet Undervisningsministeriet om en udtalelse med henblik på komitéens overvejelser om at tage sagerne op af egen drift.
Sagerne angår det forhold, om det er i strid med lov om etnisk ligebehandling at oprette klasser alene med personer med anden etnisk baggrund end dansk.
Det kan enten være udtryk for direkte forskelsbehandling ved at eleverne sorteres på baggrund af etnisk oprindelse eller indirekte forskelsbehandling ved at alle tosprogede elever sprogtestes.
Efter § 2, stk. 1, i lov om etnisk ligebehandling gælder loven for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden.
Det følger af lovens § 3, stk. 1, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etnisk oprindelse.
Ifølge lovens § 3, stk. 2, foreligger der direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Ifølge lovens § 3, stk. 3, foreligger der indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Det er i den forbindelse ikke et krav, at den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis alene berører personer af en enkelt bestemt race eller etnisk oprindelse.
Klagekomitéen har noteret sig, at Undervisningsministeriet har vurderet at både placering af elever på baggrund af elevernes etniske oprindelse og placering af tosprogede elever alene på baggrund af en central sprogtest er i strid med folkeskoleloven m.v. Undervisningsministeriet har videre i en vejledende udtalelse af 29. oktober 2004 til Vejle Kommune oplyst kommunen om, at holddannelse ikke må besluttes og praktiseres på grundlag af f.eks. statsborgerskab, etnisk baggrund eller lignende.
Komitéen har endvidere noteret sig, at Uddannelsesstyrelsen i "Notat om juridiske aspekter ved klassedannelse baseret på etnisk oprindelse" konkluderer, at klassedannelse på baggrund af etnicitet vil stride mod fundamentale ligebehandlingsprincipper m.v. Komitéen har herudover bemærket sig, at Undervisningsministeriet i et brev af 29. oktober 2004 til Albertslund kommune forudsætter, at Albertslund justerer sin ordning for undervisning af tosprogede elever, således at den kommer i overensstemmelse med den gældende lovgivning.
Klagekomitéen foretager sig på den baggrund ikke yderligere i de konkrete sager.
Problemstillingen omkring placering af elever i særlige klasser på baggrund af etnicitet eller ud fra sproglige og/eller pædagogiske kriterier rejser en generel problemstilling i relation til lov om etnisk ligebehandling.
Det fremgår i den forbindelse ikke eksplicit af Undervisningsministeriets notater og vejledende udtalelser, hvorledes klassedannelserne skal vurderes efter lov om etnisk ligebehandling.
Komitéen skal herom bemærke følgende
Placering af elever i særlige klasser alene på baggrund af elevens etniske oprindelse udgør direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i strid med lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1.
En sådan placering kan ikke begrundes i varetagelsen af saglige hensyn.
Placering af elever i særlige klasser ud fra sproglige eller pædagogiske kriterier kan efter omstændighederne resultere i indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i strid med lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1.
Det er på den baggrund Klagekomitéens opfattelse, at elever alene kan placeres i særlige klasser, hvis de kriterier, der lægges til grund for placeringen, er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlet (placeringen) til at opfylde det er hensigtsmæssigt og nødvendigt.
I modsat fald vil det udgøre indirekte forskelsbehandling i strid med loven.
Klagekomitéen vil i den forbindelse gøre opmærksom på artikel 3 i FN's Racediskriminationskonvention.
Artikel 3 forbyder alle former for raceadskillelse.
Som understreget i Racediskriminationskomiteens generelle anbefaling nr. XIX, forbyder artikel 3 ikke alene officielle raceadskillelsespolitikker, men omhandler også den raceadskillelse, der finder sted som resultat af private handlinger.
Racediskriminationskomiteen har gentagne gange udtrykt bekymring over den de facto raceadskillelse, som finder sted i mange lande på for eksempel bolig- og skoleområdet.
I 2004 udtrykte Komiteen eksempelvis bekymring over den de facto raceadskillelse, der var situationen i visse hollandske skoler (FN-dokument: CERD/C/64/CO/7)."
<780.3>
-
"[.
.
.
] at det ikke er i overensstemmelse med den gældende folkeskolelovgivning at oprette en særlig skole for tosprogede elever fra hele kommunen, og hvor eleverne først udsluses fra skolen, når de har tilstrækkelige danskkundskaber.
-
Ministeriet har hermed lagt vægt på følgende
-
- Det er forudsat i folkeskolelovgivningen, at folkeskolens organisering af tosprogede elevers undervisning sker inden for rammerne af den almindelige folkeskole.
Undervisningen af tosprogede elever uden for normalklassen kan derfor kun opretholdes, så længe det er pædagogisk påkrævet.
Det fremgår desuden af bekendtgørelsen, at elever i modtagelsesklasser, der i begyndelsen har alle eller den overvejende del af deres timer i modtagelsesklassen, efterhånden får en del af deres timer i en almindelig klasse.
-
- Undervisnings af tosprogede børn i særlige modtagelsesklasser kan højstopretholdes i 2 år.
-
- En skole, der kun optager en særlig elevgruppe, fx tosprogede, opfylder ikke folkeskolelovens krav om, at der til hver skole hører et skoledistrikt.
-
- Elever, der vurderes at være i stand til at følge den almindelige undervisning, hvis de får særlig støtte på hold m.v. i nogle timer ugentligt, skal efter bekendtgørelsen straks påbegynde undervisning i de almindelige klasser.
Dette krav i bekendtgørelsen kan ikke tilgodeses på en særlig skole for tosprogede elever."
-
"[.
.
.
] På baggrund af ovennævnte er det Undervisningsministeriets opfattelse
-
- Det vil stride mod fundamentale ligebehandlingsprincipper, som fx race, køn og religion, at danne klasser ud fra elevernes etniske baggrund.
-
- Folkeskolelovens bestemmelser og forarbejder, herunder formålsbestemmelsen bygger på en forudsætning om integration frem for adskillelse.
-
- Der er i lov og forarbejder gjort op med organiseringen af undervisning af elever, der ikke har tilstrækkelige danskkundskaber, og dannelse af egentlige klasser med tosprogede er ikke blandt de måder, hvorpå undervisningen kan organiseres.
-
- Ved vurderingen af, om der er tale om en krænkelse af EMK's artikel 14, er det bl.a. afgørende, om der foreligger en objektiv og rimelig begrundelse for klassedannelsen, og om der er proportionalitet mellem mål og middel."
-
"[.
.
.
] Det fremgår som nævnt af redegørelsen, at Nørremarksskolen har ændret klassedannelsen for indeværende skoleårs 2. klasser, således at der nu er tale om 3 "blandede" klasser, hvorfra der vil ske en udpræget brug af holddannelse.
-
[.
.
.
] Ministeriet må forudsætte, at Vejle Kommune sikrer, at kommende klasse- og holddannelser sker i overensstemmelse med reglerne herfor og efter saglige kriterier.
Der henvises i den forbindelse til Uddannelsesstyrelsens notat af 14. maj 2004 om de juridiske aspekter ved klassedannelse baseret på etnisk oprindelse, hvor de betragtninger der gøres om klassedannelse også efter forholdet vil gælde for så vidt angår holddannelse.
-
Herudover henledes opmærksomheden på reglerne for organisering af undervisning i dansk som andetsprog.
Der kan således kun ske henvisning til særlig undervisning i dansk som andetsprog, hvis skolelederen i forbindelse med optagelsen vurderer, at eleven skal henvises hertil.
-
Derudover kan der for elever, som under skoleforløbet har behov for særlig støtte, etableres særlig undervisning i dansk som andetsprog på hold eller lignende eller ved særlig støtte i klassen.
Beslutningen træffes af skolens leder efter indstilling fra klasselæreren og efter samråd med eleven og dennes forældre.
-
For så vidt angår reglerne om holddannelse, jf. folkeskolelovens § 25, stk. 4 og 5, kan holddannelse først finde anvendelse fra 1. klassetrin.
Der skal være praktiske eller pædagogiske grunde for holddannelse.
Det konkrete omfang og indhold af holddannelsen tilrettelægges af lærerne/lærerteamet som en del af den almindelige undervisningsplanlægning inden for de lokalt fastsatte rammer og under skolelederens ansvar.
Eleverne skal undervises i deres klasse i den overvejende del af den årlige undervisningstid.
-
I kommunens redegørelse med supplerende udtalelse af 11. juni 2004 fremgår det, at skolen påtænker at anvende holddannelse bl.a. for at sikre tosprogede elever en optimal indlæring i dansk som andetsprog.
-
Undervisningsministeriet skal i den forbindelse gøre opmærksom på de ovennævnte regler for organiseringen af undervisningen i dansk som andetsprog, og at holddannelse, jf. folkeskolelovens § 25, stk. 4 og 5, skal ske under iagttagelse af almindelige forvaltningsretlige principper og grundsætninger.
Det indebærer bl.a., at beslutningen om holddannelse skal være sagligt begrundet i pædagogiske forhold, hvorved disse elever gives de bedste forudsætninger for læring i det aktuelle undervisningsforløb sammenholdt med klassens forhold i øvrigt.
Holddannelse må således ikke besluttes og praktiseres på grundlag af fx statsborgerskab, etnisk baggrund eller lignende."
-
" Ad 4.
"Er det foreneligt med lovgivningens ligebehandlingsprincipper, hvis Københavns Kommune vælger at sprogteste alle kommende tosprogede børnehaveklasseelever, som udfra navn og børnehavernes kendskab til børnene vurderes til at være tosprogede, og dermed etablere forskellige indskrivningsprocedurer for tosprogede og etsprogede elever?
"
-
Der henvises til den tidligere nævnte bekendtgørelse om dansk som andetsprog.
Der fremgår følgende af § 2
-
"§ 2.
Ved optagelse af tosprogede elever i folkeskolen træffer skolens leder efter vurdering af elevens behov beslutning om, hvorvidt vedkommende elev skal henvises til særlig undervisning i dansk som andetsprog, jf. § 3 og §4.
I tvivlstilfælde forelægges spørgsmålet for sagkyndige tilknyttet skolevæsenet, der gennemfører en undersøgelse vedrørende elevens sproglige forudsætninger, derunder elevens forhåndskendskab til dansk.
Ved afgørelsen lægges der i disse tilfælde vægt på elevernes og forældrenes ønsker."
-
Efter bekendtgørelsen er det således et krav, at det er skolens leder, som efter en vurdering af elevens behov, træffer beslutning om eleven skal henvises til særlig undervisning i dansk som andetsprog, og om der ved vurderingen skal inddrages sagkyndig bistand.
Vurderingen af den enkelte elevs behov for dansk som andetsprog kan derved ikke ske centralt i kommunen på grundlag af en sprogtest og lignende.
Ministeriet har derfor ikke fundet grundlag for at vurdere spørgsmålet om ligebehandlingsprincipper.
[.
.
.
]"
-
"[.
.
.
] Idet vi i øvrigt henviser til møder afholdt i Undervisningsministeriet den 16. august og 7. oktober 2004 med repræsentanter fra Albertslund Kommune, forudsætter vi, at kommunen justerer sin ordning for undervisning af tosprogede elever, således at den bliver i overensstemmelse med den gældende lovgivning.
[.
.
.
]"