Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

J.nr. 711.3

Klagekomitéen fandt, at det forhold, at det Det Sociale Nævn for Roskilde Amt og Ankestyrelsen ikke havde forholdt sig nærmere til klagers påstand om, at Roskilde Kommune havde diskrimineret ham i forbindelse med behandling af hans førtidspensionssag, ikke kunne anses for at udgøre forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

Da kommunens sagsbehandling lå forud for lov om etnisk ligebehandlings ikrafttræden 1. juli 2003, kunne komitéen ikke behandle den del af klagen, der vedrørte kommunens afgørelse.

En lægekonsulent ved Roskilde Kommune havde i forbindelse med kommunens behandling af klagers førtidspensionssag blandt andet udtalt, at det for klager var en "nærmest religiøs umulighed i at indordne sig lønarbejde", at klager havde "personlighedsproblematik med dissonans i forhold til almindelig dansk underdanighedskultur", og at klager derfor ud fra "en lokal, dvs. dansk normativ vurdering" af helbredsmæssige årsager var afskåret fra selvforsørgelse.

Klager klagede på grundlag heraf til Det Sociale Nævn for Roskilde Amt, hvor han blandt andet anførte, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Det Sociale Nævn stadfæstede kommunens afgørelse.

Klager indgav herefter en klage til Klagekomitéen over kommunen og Det Sociale Nævn.

Klager indgav endvidere en klage til Den Sociale Ankestyrelse over Det Sociale Nævns afgørelse.

Kommunens afgørelse om at tildele klager førtidspension lå forud for lov om etnisk ligebehandlings ikrafttræden 1. juli 2003.

Klagekomitéen kunne derfor ikke behandle den del af klagen, der vedrørte kommunens afgørelse, herunder lægekonsulentens vurdering.

Det fremgik af Det Sociale Nævn for Roskilde Amts afgørelse, at nævnet ikke havde inddraget vurderingen fra kommunens lægekonsulent i sin afgørelse.

Komitéen fandt på det grundlag, at Det Sociale Nævn ikke kunne anses for at have handlet i strid med forbudet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, jf. lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1.

Den Sociale Ankestyrelse fandt ved sin afgørelse i sagen, at betingelserne for, at Roskilde Kommune kunne påbegynde en sag om eller træffe afgørelse om at tilkende klager førtidspension, ikke var til stede.

Ifølge afgørelsen havde Ankestyrelsen blandt andet lagt vægt på en vurdering fra styrelsens lægekonsulent, hvorefter der hos klager ikke findes at foreligge nogen egentlig psykisk sygdom.

Endvidere vurderedes det ikke, at klagers anden kulturelle baggrund udelukker tilknytning til arbejdsmarkedet.

Klagekomitéen udtalte hertil, at Ankestyrelsen så lidt som Det Sociale Nævn havde lagt vægt på udtalelsen fra kommunens lægekonsulent, og da Ankestyrelsen på samme måde som nævnet kun behandler klager over afgørelser og ikke over isolerede sagsbehandlingsskridt hos de underordnede myndigheder, var der intet grundlag for at antage, at Ankestyrelsen havde handlet i strid med forbudet imod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

Sagsfremstilling

De [klager] klagede ved brev af 19. februar 2004 til Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i forbindelse med Roskilde Kommune og Det Sociale Nævn ved Roskilde Statsamts behandling af Deres førtidspensionssag.

Ved brev af 21. marts 2004 uddybede De klagen samt vedlagde blandt andet kopi af dokumenter fra kommunens og Det Sociale Nævns behandling af sagen.

De anførte blandt andet, at Roskilde Kommune havde udsat Dem for forskelsbehandling i forbindelse med kommunens afgørelse om mod Deres egen vilje at førtidspensionerer Dem efter lov om social pension.

Som begrundelse herfor henviste De blandt andet til den udtalelse fra kommunens lægekonsulent, som kommunen havde indhentet til brug for sin afgørelse.

Det fremgik endvidere af klagen, at De havde klaget over kommunens afgørelse til Det Sociale Nævn, og at nævnet tiltrådte kommunens afgørelse uden at tage stilling til Deres påstand om diskrimination.

Ved brev af 23. december 2002 oplyste Roskilde Kommune Dem om påbegyndelse af sag om førtidspension efter pensionslovens § 20 a.

Kommunen skrev blandt andet følgende i forbindelse hermed

Som led i kommunens behandling af førtidspensionssagen blev der indhentet oplysninger om Deres helbredsforhold.

Følgende fremgår blandt andet af Førtidspensionsskema D, punkt 2.

Oplysninger om ansøgerens Helbredsforhold

Ved brev af 7. februar 2003 skrev Roskilde Kommune til Dem, at førtidspensionssagen blev behandlet på et møde den 6. februar 2003, hvor det blev besluttet at tilkende Dem forhøjet førtidspension efter lov om social pension, § 14, stk. 3, nr. 3.

Som grundlag for afgørelsen skrev kommunen blandt andet følgende

Ved brev af 17. september 2003 skrev Det Sociale Nævn for Roskilde Amt til Dem, at nævnet havde truffet afgørelse i klagesagen, og at De ikke havde fået medhold i klagen.

Nævnet skrev blandt andet følgende som begrundelse herfor

De klagede efterfølgende over nævnets afgørelse til Den Sociale Ankestyrelse.

Ankestyrelsen oplyste ved brev af 15. april 2004, at styrelsen havde besluttet at behandle Deres sag til belysning af praksis med hensyn til, hvornår der kan rejses sag om førtidspension mod klientens vilje.

Ved afgørelse af 30. september 2004 konstaterede Ankestyrelsen, at betingelserne for, at kommunen kunne påbegynde en sag om eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension, ikke forelå i Deres sag.

Ankestyrelsen har blandt andet lagt vægt på en vurdering fra styrelsens lægekonsulent, hvorefter der hos Dem ikke findes at foreligge nogen egentlig psykisk sygdom.

Endvidere vurderedes det ikke, at Deres kulturelle baggrund udelukker tilknytning til arbejdsmarkedet.

Konkluderende er det herefter Ankestyrelsens opfattelse, at kommunen - hvis De ønsker det - har pligt til at foretage yderligere behandling af Deres sag med henblik på revalidering eller ansættelse i fleksjob.

Ankestyrelsen giver Dem dog også mulighed for at fastholde den tilkendte førtidspension.

De fremkom med Deres bemærkninger til Ankestyrelsens afgørelse ved e-mail af 10. november 2004 til Klagekomitéen.

Det fremgår blandt heraf, at det er Deres opfattelse, at Det Sociale Nævn med vilje ikke har grebet ind over for kommunens brug af lægekonsulentens udtalelse.

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandlings udtalelse

"Efter § 10, stk. 2, i lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling er Institut for Menneskerettigheder tillagt kompetence til at behandle klager over overtrædelse af lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse og for overtrædelse af lovens forbud mod repressalier.

Denne opgave varetages på instituttets vegne af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling, som i den forbindelse er tillagt beføjelse til at give udtryk for sin opfattelse af, om der er sket en overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling af de anførte grunde eller en overtrædelse af forbudet mod repressalier.

Deres klage angår det forhold, at Roskilde Kommune mod Deres vilje har truffet afgørelse om at førtidspensionere Dem, og at kommunens lægekonsulent i forbindelse hermed har inddraget Deres etniske oprindelse i sin vurdering af, om De er egnet til at forsørge Dem selv.

Deres klage angår endvidere det forhold, at Det Sociale Nævn for Roskilde Amt ikke har givet Dem medhold i Deres klage over kommunens afgørelse, herunder at Det Sociale Nævn ikke har taget stilling til Deres påstand om diskrimination.

Ifølge lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1, må ingen udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation, jf. lovens § 3, stk. 2.

Indirekte forskelsbehandling foreligger, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en offentlig myndighed udtaler sig negativt om en persons etniske oprindelse i forbindelse med behandling af den pågældendes sag, vil der som udgangspunkt foreligge en direkte forskelsbehandling i strid med § 3, stk. 1, i lov om etnisk ligebehandling.

Dette vil være tilfældet, uanset om den negative udtalelse indgår som del af myndighedens afgørelsesgrundlag i den pågældende sag.

Klagekomitéen kan alene behandle klager over forhold, der har fundet sted efter lov om etnisk ligebehandlings ikrafttræden den 1. juli 2003.

Roskilde Kommunes afgørelse om at tildele Dem førtidspension efter lov om social pension § 14, stk. 3, nr. 3, er truffet før denne dato.

Komitéen kan derfor ikke behandle den del af Deres klage, der vedrører kommunens afgørelse, herunder lægekonsulentens udtalelse indhentet til brug for kommunens afgørelse.

Det fremgår af Det Sociale Nævn for Roskilde Amts afgørelse, at nævnet tiltrådte Roskilde kommunes afgørelse om at førtidspensionere Dem mod Deres vilje på baggrund af det lange tidsrum, hvori der var modtaget kontanthjælp, sammenholdt med at De forgæves havde søgt mange stillinger som sælger og vedvarende har fastholdt, at De alene ønskede revalidering som selvstændig erhvervsdrivende.

Nævnet lagde endvidere vægt på Deres alder og hidtidige erhvervsforløb.

Det anføres endelig, at nævnet ikke inddrog vurderingen fra kommunens lægekonsulent i sin afgørelse.

Klagekomitéen må således lægge til grund, at Det Sociale Nævn ikke har inddraget forhold vedrørende Deres etniske baggrund i sin afgørelse.

Det forhold, at Det Sociale Nævn i sin afgørelse ikke har forholdt sig nærmere til Deres påstand om, at kommunens afgørelse har været diskriminerende på grund af lægekonsulentens udtalelse, kan efter Klagekomitéens opfattelse ikke anses for at udgøre forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

Komitéen lægger herved vægt på, at nævnet efter § 44, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område alene skal behandle klager over kommunens afgørelse og ikke isoleret skal vurdere sagsbehandlingen i kommunalt regi.

Yderligere skal understreges, at nævnet ikke har tillagt udtalelsen fra kommunens lægekonsulent betydning for sin stillingtagen.

Komitéen finder herefter, at Det Sociale Nævn ikke kan anses for at have handlet i strid med forbudet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, jf. lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1.

Den Sociale Ankestyrelse fandt ved sin afgørelse af 30. september 2004, at betingelserne for, at Roskilde Kommune kunne påbegynde en sag om eller træffe afgørelse om at tilkende Dem førtidspension, ikke var til stede.

Ifølge afgørelsen har Ankestyrelsen blandt andet lagt vægt på en vurdering fra styrelsens lægekonsulent, hvorefter der hos Dem ikke findes at foreligge nogen egentlig psykisk sygdom.

Endvidere vurderedes det ikke, at Deres anden kulturelle baggrund udelukker tilknytning til arbejdsmarkedet.

Som det fremgår, har Ankestyrelsen så lidt som Det Sociale Nævn lagt vægt på udtalelsen fra kommunens lægekonsulent, og da Ankestyrelsen på samme måde som nævnet kun behandler klager over afgørelser og ikke over isolerede sagsbehandlingsskridt hos de underordnede myndigheder, er der intet grundlag for at antage, at Ankestyrelsen har handlet i strid med forbudet imod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

Herefter foretager Klagekomitéen sig ikke yderligere i sagen."

<711.3>

-

"Begrundelsen er, at du har modtaget langvarig offentlig forsørgelse i Danmark, hvor det ikke har været muligt at genetablere dig på arbejdsmarkedet;

hverken via aktiverings eller revalideringsbestemmelserne.

Dette på trods af, at du tidligere har haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet både i udlandet såvel som i Danmark.

-

Din erhvervsevne vurderes som værende varigt nedsat.

Revalidering og fleksjobmulighederne må anses for udtømte."

-

"Sagen omhandler en [.

.

.

]-årig mand, der har været i landet 26-27 år.

Han har arbejdet som sælger og som selvstændig.

Efter ankomst til Roskilde ser det ikke rigtig ud som om, han har haft nogen tilknytning til arbejdsmarkedet.

Klienten er personlighedsmæssigt meget præget af sin oprindelige etniske kultur med ekstreme krav til selvstændig virksomhed.

Det kan næsten siges, at der er en religiøs umulighed i at indordne sig et lønarbejde.

Herværende Forvaltning er kommet frem til, at klienten ikke lader sig aktivere og vil derfor pensionere ham.

-

Lægelig diagnose

-

Personlighedsproblematik med dissonans i forhold til almindelig dansk underdanighedskultur, 077

-

Socialmedicinsk bedømmelse

-

Ud fra en særlig personlighedsproblematik og en lokal, dvs. dansk normativ vurdering, er klienten af helbredsmæssige årsager afskåret for selvforsørgelse."

-

"Forvaltningen konkluderer samlet, at det ikke er muligt at placere dig på arbejdsmarkedet.

Hverken revalidering eller fleksjob vil være medvirkende til at genetablere dig på det danske arbejdsmarked.

Begrundelsen herfor er bl.a., at problemstillingerne skitseret i den psykologiske erklæring i sagens behandling bla.

har givet sig til udtryk ved, at du ikke formår at acceptere f.eks. den sociale lovgivnings begrænsninger og stadfæstede afgørelser fra Det Sociale Nævn.

-

På baggrund af dit langvarige forløb her i forvaltningen og de problemstillinger forløbet har medført vurderes det, at det ikke er muligt at genetablere dig på det danske arbejdsmarked.

Revalidering og fleksjob vurderes som udsigtsløs.

Din erhvervsevne vurderes som varigt nedsat."

-

"Det sociale nævn tiltræder således Roskilde Kommunes afgørelse dateret 23. december 2002, hvorved kommunen finder grundlag for at påbegynde behandlingen af en sag om førtidspension samt afgørelsen dateret 7. februar 2003, hvorved kommunen finder Dem berettiget til førtidspension efter pensionslovens § 14, stk. 3, nr. 3.

-

For så vidt angår Deres klager over sagsbehandlingen Roskilde Kommune kan disse klager ikke behandles af det sociale nævn, men skal derimod rettes til kommunalbestyrelsen eller borgmesteren, jf. retssikkerhedslovens § 45, stk. 1, hvorefter det sociale nævn kun kan behandle klager over afgørelser truffet af kommunen.

Særligt skal det fremhæves, at nævnet ikke har inddraget Roskilde Kommunes lægekonsulent [.

.

.

]s vurdering i sin afgørelse, som alene er truffet på baggrund af sociale/forsørgelsesmæssige vurderinger."