Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

J.nr. 780.5

Klagekomitéen udtalte, at komitéen på baggrund af det i sagen oplyste ikke havde mulighed for at fastslå om en kommune havde anvendt generelle oplysninger om sociale og/eller kulturelle karakteristika for en bestemt etnisk gruppe i sin sagsbehandling.

Klagekomitéen udtalte i forbindelse med den generelle problemstilling, at en offentlig myndighed ikke må inddrage eller lægge vægt på sådanne oplysninger under behandlingen eller ved afgørelsen af en sag, med mindre det er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Klagekomitéen blev af advokat B gjort opmærksom på, at Århus Kommune i sin sagsbehandling havde anvendt artiklen "Den somaliske familie" skrevet af Bernhard Helander fra bogen "Somalia - Grundinformation" samt udtalelser fra Den Somaliske Forening i Århus.

Materialet var ifølge det af advokat B oplyste blevet anvendt i en konkret sag om krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte.

Det fremgik af den konkrete sags akter, at Århus Kommune i sine bemærkninger til en klage indbragt for Det Sociale Nævn i Århus Amt direkte refererede til artiklen "Den Somaliske familie" samt udtalelser fra Den Somaliske Forening i Århus som del af begrundelsen for, hvorfor kommunen ikke anså boligstøttemodtageren som fraskilt.

Kommunen oplyste hertil, at man beklagede, at bemærkningerne var formuleret således, at referencen til artiklen samt udtalelserne fra Den Somaliske Forening i Århus fremstod som beslutningsbærende.

Kommunen oplyste, at dette ikke var tilfældet.

Klagekomitéen noterede sig kommunens oplysning om, at bogen "Somalia - Grundinformation" og udtalelser fra Den Somaliske Forening alene havde været anvendt i undervisningsmæssig sammenhæng, og at der ikke var sket anvendelse af bogen eller udtalelserne som grundlag for konkrete afgørelser i kommunen.

Komitéen noterede sig videre kommunens oplysning om, at bemærkningerne til det sociale nævn i forbindelse med nævnets behandling af klagen over kommunens afgørelse havde en uheldig formulering.

Komitéen noterede sig endelig, at kommunen gav udtryk for, at generelle kultursociologiske betragtninger ikke bør indgå i sagsbehandlingen i konkrete sager.

Klagekomitéen udtalte, at komitéen ikke havde mulighed for ud fra det oplyste at fastslå, hvorvidt de generelle bemærkningerne om somaliske kulturelle og sociale forhold, som de fremgik af kommunens brev til det sociale nævn, blev inddraget i sagsbehandlingen ved kommunens behandling af sagen om tilbagebetaling af boligstøtte.

Klagekomitéen havde derfor ikke mulighed for at vurdere, om kommunen havde handlet i strid med lov om etnisk ligebehandling.

Klagekomitéen udtalte videre, at sagen dog gav anledning til at rejse en generel problemstilling om anvendelse af almindelige oplysninger om sociale og/eller kulturelle karakteristika for en bestemt etnisk gruppe.

Klagekomitéen bemærkede hertil, at brug af sådanne oplysninger i forbindelse med sagsbehandling i en konkret sag kan resultere i indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

En offentlig myndighed må derfor ikke inddrage eller lægge vægt på sådanne oplysninger under behandlingen eller ved afgørelsen af en sag, med mindre det er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

I modsat fald skaber brugen af sådanne oplysninger en formodning for, at oplysningerne anvendes til indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i strid med lov om etnisk ligebehandling.

På baggrund af kommunes oplysninger om, at generelle oplysninger om somaliske kulturelle og sociale forhold ikke burde indgå under behandling af konkrete sager, at der ikke forelå oplysninger om andre sager, hvor kommunen havde inddraget sådanne oplysninger, og på baggrund af, at kommunen havde frafaldet kravet om tilbagebetaling af boligstøtte i den pågældende sag, foretog Klagekomitéen sig ikke yderligere.

Sagsfremstilling

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling blev af advokat B i forbindelse med et møde den 22. april 2004 afholdt med en række retshjælpsinstitutioner fra hele landet gjort opmærksom på, at Århus Kommune i sin sagsbehandling har anvendt artiklen "Den somaliske familie" skrevet af Bernhard Helander fra bogen "Somalia - Grundinformation" samt udtalelser fra Den Somaliske Forening i Århus.

Bogen er fra 1991 og udgør et grundinformationshæfte om Somalia redigeret af Dansk Flygtningehjælp.

Den pågældende artikel er skrevet af Bernhard Helander og omhandler overvejende beskrivelse familieforhold m.v. for somaliere bosat i Somalia.

Ifølge det oplyste var bogen og udtalelser fra Den Somaliske Forening blevet anvendt i en konkret afgørelse truffet af Århus Kommune Boligstøttekontoret.

Sagen omhandlede et krav til en kvinde om tilbagebetaling af uberettiget udbetalt boligstøtte for en periode, hvor kvinden ifølge kommunen ikke kunne anses som enlig.

Klagekomitéen modtog ved brev af 15. september 2004 fra advokat B kopi af Århus Kommunes brev af 17. september 2003 til Det Sociale Nævn i Århus Amt.

Bemærkningerne blev afgivet i forbindelse med den pågældende kvindes klage over kommunens afgørelse.

Følgende fremgår blandt andet heraf

Efter anmodning fra Klagekomitéen fremsendte advokat B ved brev af 27. september 2004 yderligere akter i sagen, herunder Århus Kommunes oprindelige afgørelse i den konkrete sag fra den 27. juni 2003 og kommunens afgørelse af 30. juli 2003 om at ændre afgørelsen af 27. juni 2004.

Det fremgår blandt andet af afgørelsen af 27. juni 2003 fra kommunens boligstøttekontor, at

Endvidere fremgår det blandt andet af kommunens afgørelse af 30. juli 2003 om at ændre ovennævnte afgørelse, at

Ved brev af 29. september 2004 anmodede Klagekomitéen Århus Kommune om en udtalelse i sagen.

Komitéen anmodede i den forbindelse kommunen om at oplyse, hvorvidt bogen "Somalia - Grundinformation" og udtalelser fra den Somaliske Forening i Århus er blevet anvendt som afgørelsesgrundlag i andre sager i kommunen.

Komitéen anmodede endvidere kommunen om at fremsende anonymiseret kopi af sagsakterne i de eventuelle sager, hvor dette var tilfældet.

Ved brev af 1. november 2004 til Klagekomitéen oplyste Århus Kommune blandt andet

Ved brev af 12. november 2004 anmodede Klagekomitéen advokat B om at fremkomme med eventuelle bemærkninger til Århus Kommunes udtalelse.

Klagekomitéen anmodede i den forbindelse advokat B om at oplyse, hvorvidt denne havde kendskab til andre sager, hvor kommunen har inddraget kriterier af lignende karakter.

Ved e-mail af 24. november 2004 svarede advokat B, at man ikke havde kendskab til andre sager, og at man ingen bemærkninger havde til kommunens udtalelse.

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandlings udtalelse

"Efter § 10, stk. 2, i lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling er Institut for Menneskerettigheder tillagt kompetence til at behandle klager over overtrædelse af lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse og for overtrædelse af lovens forbud mod repressalier.

Denne opgave varetages på instituttets vegne af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling, som i den forbindelse er tillagt beføjelse til at give udtryk for sin opfattelse af, om der er sket en overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling af de anførte grunde eller en overtrædelse af forbudet mod repressalier.

Loven trådte i kraft den 1. juli 2003, og komitéen kan således alene behandle klager over forhold, der har fundet sted efter denne dato.

Klagekomitéen har på baggrund af advokat B's henvendelse om Århus Kommunes anvendelse af bogen "Somalia - Grundinformation" og udtalelser fra Den Somaliske Forening i kommunens sagsbehandling anmodet kommunen om en udtalelse med henblik på komitéens overvejelser om at tage sagen op af egen drift.

Sagen angår det forhold, om kommunen har forskelsbehandlet på grund af race eller etnisk oprindelse i strid med lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1, ved at inddrage generelle oplysninger om somalisk kultur m.v. i en boligstøttesag til ulempe for sagens part.

Efter § 2, stk. 1, i lov om etnisk ligebehandling gælder loven for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden.

Det følger af lovens § 3, stk. 1, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etnisk oprindelse.

Ifølge lovens § 3, stk. 2, foreligger der direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Ifølge lovens § 3, stk. 3, foreligger der indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Det er i den forbindelse ikke et krav, at den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis alene berører personer af en enkelt bestemt race eller etnisk oprindelse.

Århus Kommunes afgørelse, hvorefter kommunen krævede tilbagebetaling af boligstøtte, er truffet den 27. juni 2003, og ligger således før ikrafttræden af lov om etnisk ligebehandling.

Imidlertid ændrede kommunen sin oprindelige afgørelse ved afgørelse af 30. juli 2003, hvorefter det opkrævede beløb blev nedskrevet med 2.206 kr. Kommunens bemærkninger fremsendt til det sociale nævn ved brev af 17. september 2003, vedrører således tillige afgørelsen truffet den 30. juli 2003.

Klagekomitéen finder på den baggrund, at komitéen kan vurdere, hvorvidt kommunen i forbindelse med sin afgørelse om at kræve boligstøtten tilbagebetalt har handlet i strid med lov om etnisk ligebehandling.

Klagekomitéen har noteret sig at Århus Kommune i sin udtalelse af 1. november 2004 oplyser, at bogen "Somalia - Grundinformation" og udtalelser fra Den Somaliske Forening alene har været anvendt i undervisningsmæssig sammenhæng, og at der ikke er sket anvendelse af bogen eller udtalelserne som grundlag for konkrete afgørelser i kommunen.

Komitéen har videre noteret sig, at Århus Kommune har oplyst, at kommunens bemærkninger, som de fremgår af brevet af 17. september 2003 til det sociale nævn i forbindelse med nævnets behandling af klagen over kommunens afgørelse af 27. juni 2003, har en uheldig formulering.

Oplysningerne fra bogen "Somalia - Grundinformation" og udtalelser fra Den Somaliske Forening fremstår derfor som beslutningsbærende for den konkrete afgørelse uanset, at dette ikke har været tilfældet.

Komitéen har endelig noteret sig, at kommunen i sin udtalelse af 1. november 2004 har givet udtryk for, at generelle kultursociologiske betragtninger ikke bør indgå i sagsbehandlingen i konkrete sager.

Klagekomitéen har ikke mulighed for ud fra det oplyste at fastslå, hvorvidt de generelle bemærkningerne om somaliske kulturelle og sociale forhold, som de fremgår af kommunens brev af 17. september 2003 til det sociale nævn, har været inddraget i sagsbehandlingen ved kommunens behandling af sagen om tilbagebetaling af boligstøtte.

Klagekomitéen har derfor ikke mulighed for at vurdere, om Århus Kommune har handlet i strid med lov om etnisk ligebehandling.

Sagen giver dog anledning til at rejse en generel problemstilling om anvendelse af almindelige oplysninger om sociale og/eller kulturelle karakteristika for en bestemt etnisk gruppe.

Klagekomitéen skal hermed bemærke, at brug af sådanne oplysninger i forbindelse med sagsbehandling i en konkret sag kan resultere i indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

En offentlig myndighed må derfor ikke inddrage eller lægge vægt på sådanne oplysninger under behandlingen eller ved afgørelsen af en sag, med mindre det er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

I modsat fald skaber brugen af sådanne oplysninger en formodning for, at oplysningerne anvendes til indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i strid med lov om etnisk ligebehandling.

Århus Kommunes har i kommunens udtalelse af 1. november 2004 til Klagekomitéen oplyst, at kommunen finder, at generelle oplysninger om somaliske kulturelle og sociale forhold ikke bør indgå under behandling af konkrete sager.

Endvidere foreligger der ikke oplysninger om andre sager, hvor kommunen har inddraget sådanne oplysninger.

Endelig har kommunen frafaldet kravet om tilbagebetaling af boligstøtte i den pågældende sag.

På den baggrund foretager Klagekomitéen sig ikke yderligere."

<780.5>

-

"Vurderingen af, om det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at et par lever i et ægteskabslignende forhold, er altid en meget konkret vurdering af de samlede oplysninger i den aktuelle sag.

Endvidere er formelle registreringer til f.eks. folkeregisteret ikke afgørende.

-

I den aktuelle sag er der tale om 2 somaliere, der har fået 3 børn efter den påståede samlivsophævelse.

Ifølge Somalisk Forening i Århus, er det ikke sandsynligt, at et par der får 3 børn efter en samlivsophævelse, reelt lever adskilt.

Sådan gør man ikke i deres kultur.

Til gengæld er der intet i deres kultur, der forhindrer manden i at gifte sig med flere kvinder, hvilket kan forklare, at [A] også kan træffes sammen med hustru nr. 2.

-

Klageren er [A's] første hustru.

Ifølge "Den somaliske familie" af Bernhard Helander, i afsnittet om ægteskab, brudepris og skilsmisse, er en mand sjældent ivrig efter at blive skilt fra sin første kone, da han som regel vil have flest børn med hende.

[A] har p.t.

5 børn med klageren.

-

Vedr.

argumenterne m.h.t.

[A's] selvstændige adresse, så er selvstændig adresse en forudsætning for at [A] kunne blive familiesammenført med hustru nr. 2.

Ifølge dansk lovgivning kan han kun være tilmeldt hos én af kvinderne, selvom han måske kommer hos dem på skift.

-

Klagerens ægteskab efter danske regler kan ikke betragtes som afgørende, da det ifølge Somalisk Forening kun er muslimske ægteskaber, der tæller i deres kultur, på trods af disse ægteskabers manglende retsgyldighed i Danmark."

-

"På baggrund af Skatteforvaltningens undersøgelser er der vurderet, at du har været samboende med [A] i ovennævnte periode.

-

Dette er begrundet i hans tvivlsomme adresseforhold, den omstændighed, at du får 3 børn med [A] efter at samlivet skulle være ophørt og efter, at I begge er gift til anden side.

-

Ved vurderingen er der lagt vægt på følgende:¬

-

- Den 05.08.93 fraflyttede du jeres fælles bolig på [.

.

.

] og [A] blev boende indtil den 26.10.94.

I perioden den 05.08.93 - 26.10.94 har der været en gennemstrømning af 14 personer i [A's] 3 værelses lejlighed og på et tidspunkt har der været 8 personer tilmeldt i samme periode.

-

- I perioden 26.10.94 - 01.03.95 var [A] tilmeldt Nyborggade 6, 4 -6 sammen med 1 mand i et værelse på 26 kvm.

uden adgang til køkken og toilet.

-

- Den 01.03.95 får [A] en selvstændig bolig på 2 værelser.

Han bor sjældent alene og det meste af tiden bor han sammen med andre mænd.

I perioden 21.09.96 - 15.09.99 er der tilmeldt 6 personer på 66 kvm.

- 1 ægtepar med 1 barn + 2 gifte mænd + [A].

Lejligheden ses således at være overbefolket.

Lejligheden ses således at være overbefolket.

-

- I har 5 børn sammen, hvoraf de 3 yngste er født efter, at I er blevet skilt og medens I hver i sær er gift til anden side.

I har ikke fået børn med de personer I har været og er registreret gift med og I har kun boet ganske kort tid sammen med dem.

-

Vi finder det derfor ikke sandsynligt, at [A] har boet i sin 2 værelses lejlighed på 66 kvm.

på det tidspunkt, hvor der også har været tilmeldt et ægtepar med 1 barn + yderligere 2 gifte mænd."

-

"[.

.

.

] I din klage hertil af 15. juli 2003 beder du om aktindsigt i din bolgstøttesag.

Sagens akter vedlægges hermed i kopi.

-

Samtidig spørger du om perioden der kræves for, 21.09.1996 - 15.09.1999.

-

Ved af sagen er det konstateret, at denne periode er forkert.

Den periode der skal reguleres for er 21.09.1996 - 15.06.1999, hvilket svarer til den periode hvor Mohammed Hassan Ali har været tilmeldt en lejlighed på 2 værelser og 66 kvm., sammen med et ægtepar og deres barn, samt 2 andre mænd, idet det forekommer usandsynligt, at han har opholdt sig der samtidig.

-

Kravet er herefter nedskrevet med 2.206 kr. til 22.191 kr. Vi skal beklage fejlen.

-

Har vi ikke hørt fra dig inden 14 dage, med en uddybelse af din klage, vil sagen blive fremsendt til afgørelse i Det sociale Nævn ud fra de foreliggende oplysninger."

-

"[.

.

.

] Det bemærkes for en god ordens skyld, at den pågældende klagesag ved Det Sociale Nævn bortfaldt og blev henlagt den 16. april 2004 på baggrund af, at Århus Kommunes boligstøttekontor den 1. april 2004 meddelte, at man frafaldt kravet om tilbagebetaling af boligstøtte.

-

[.

.

.

] Bogen Somalia og udtalelser fra den Somaliske Forening og lignende litteratur er udelukkende anvendt i undervisningssammenhæng med henblik på at opnå bedre viden og for at imødegå eventuelle barrierer i forhold til sprog og adfærd.

-

Udtalelser fra ovennævnte bog eller andre lignende bøger har ikke være anvendt som et grundlag for den konkrete afgørelse eller andre afgørelser., idet afgørelsen for grundlaget i Boligstøttesammenhæng skal findes i Lov om Individuelle Boligstøtte.

-

I den konkrete boligstøttesag har Boligstøttesektionen truffet sin oprindelige beslutning i henhold til § 7, stk. 1 i Lov om individuel Boligstøtte og Vejledningens pkt. 17 ud fra Kontrolgruppens vurdering om, at tidligere ægtefælle [A] havde fået opholdt sig hos [B], uagtet [A] ikke var tilmeldt adressen hos Folkeregistret.

-

[.

.

.

] Som ovenfor anført har det nævnte materiale udelukkende været anvendt i undervisningssammenhæng og er ikke anvendt som begrundelse i afgørelsessager.

-

[.

.

.

] Vi ønsker i tillæg til besvarelserne af de stillede spørgsmål at tilkendegive, at det omhandlede brev af 17. september 2003 har en uheldig formulering.

Begrundelserne for den oprindelige afgørelsen var indeholdt i de vedlagte bilag.

De kultursociologiske betragtninger kommer derved til at fremstå som beslutningsbærende - uanset, at de reelt ikke peger på ét udfald af sagen fremfor et andet.

-

Sådanne generelle betragtninger bør ikke indgå i sagsbehandlingen, idet de ikke giver mulighed for at drage konklusioner i den enkelte sag, der alene vil kunne afgøres på konkrete, individuelle bevisligheder."