Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling
Statutory Text (3 Articles)
Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling
J.nr. 860.2
Klagekomitéen fandt det ikke dokumenteret, at et vikarbureau havde haft en generel praksis om at kunne garantere vikarer, der er hvide i huden.
Komitéen udtalte i forbindelse med den generelle problemstilling, at det vil medfører direkte forskelsbehandling mellem et vikarbureaus ansatte med dansk etnisk baggrund og ansatte med anden etnisk baggrund, hvis en virksomheds anmodning om kun at modtage vikarer, der er hvide i huden, bliver efterkommet, medmindre der er givet ministeriel dispensation hertil.
Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling blev gennem en artikel bragt i Ekstra Bladet den 5. december 2004 opmærksom på, at visse vikarbureauer ifølge det oplyste var villige til at efterkomme virksomheders krav om alene at få vikarer, der er hvide i huden, sendt ud.
I artiklen var blandt andet en afdelingschef i et navngivet vikarbureau citeret for at have udtalt, at "mange af vores kunder vil ikke have en tyrker eller en pakistaner.
Hvis vi ikke kunne garantere "hvide" vikarer, ville vi ikke overleve i denne her branche." Klagekomitéen besluttede på grundlag heraf at tage sagen om vikarbureauets praksis ved levering af vikarer op af egen drift.
I forbindelse med Klagekomitéens behandling af sagen oplyste vikarbureauet, at såfremt virksomheden måtte være blevet mødt med forespørgsler om "hvide" vikarer, ville forespørgslen være blevet afvist.
Ifølge vikarbureauet var hudfarve ikke et søgekriterium hos virksomheden.
Med henvisning til avisartiklen bragt i Ekstra Bladet anmodede en retshjælpsorganisation efterfølgende om, at Klagekomitéen tog sagen op af egen drift.
Retshjælpsorganisationen gjorde i den forbindelse gældende, at vikarbureauet havde imødekommet diskriminerende krav fremsat af virksomheder.
På baggrund af de indhentede udtalelser fra vikarbureauet konstaterede Klagekomitéen, at der forelå uoverensstemmelser mellem vikarbureauets udtalelser til komitéen og vikarbureauets udtalelser i Ekstra Bladets artikel.
Komitéen havde ikke mulighed for nærmere at undersøge, om udtalelsen citeret i Ekstra Bladet var udtryk for, at vikarbureauet havde været villig til at efterkomme arbejdsgiveres krav om alene at modtage "hvide" vikarer, da dette ville kræve bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer.
Komitéen lagde derfor til grund, at det ikke kunne anses for dokumenteret, at vikarbureauet havde haft en generel praksis om at kunne garantere "hvide" vikarer.
Klagekomitéen udtalte om den generelle problemstilling, at det ville medfører direkte forskelsbehandling mellem et vikarbureaus ansatte med dansk etnisk baggrund og ansatte med anden etnisk baggrund, hvis en virksomheds anmodning om kun at få sendt vikarer, der er hvide i huden, blev efterkommet, medmindre der var givet ministeriel dispensation hertil.
Sagsfremstilling
Klagekomitéen blev gennem en artikel bragt i Ekstra Bladet den 5. december 2004 opmærksom på, at visse vikarbureauer ifølge det oplyste er villige til at efterkomme virksomheders krav om alene at modtage vikarer, der er hvide i huden.
Ifølge artiklen havde bladets reporter ringet til otte udvalgte vikarbureauer, og under udgivelse af at være direktør anmodede reporteren om at modtage to vikarer med det krav, at de skulle være hvide i huden.
Seks ud af otte svarede ja hertil.
I artiklen var blandt andet en afdelingschef i et navngivent vikarbureau citeret for at have udtalt, at "mange af vores kunder vil ikke have en tyrker eller en pakistaner.
Hvis vi ikke kunne garantere "hvide" vikarer, ville vi ikke overleve i denne her branche." Klagekomitéen besluttede på grundlag heraf at tage sagen om vikarbureauets praksis ved levering af vikarer op af egen drift.
Klagekomitéen anmodede ved brev af 14. december 2004 vikarbureauet om at fremkomme med en udtalelse om virksomhedens praksis ved formidling af vikarer med henblik på komitéens overvejelser om at tage sagen op af egen drift.
Vikarbureauet svarede ved brev af 22. december 2004, at det på baggrund af en forespørgsel blandt sine ansatte ikke mener at have modtaget henvendelser fra kunder, der specifikt tilkendegiver, at de ikke ønsker vikarer med anden etnisk herkomst, udover henvendelsen fra Ekstra Bladet i starten af december 2004.
På den baggrund mente vikarbureauet derfor ikke, at problemet om kunder, der efterspørger "hvide" vikarer, er tilstede, som det er beskrevet for andre vikarbureauer i artiklen i Ekstra Bladet.
Vikarbureauet oplyste endvidere, at såfremt virksomheden måtte være blevet mødt med forespørgsler om "hvide" vikarer, ville forespørgslen være blevet afvist.
Ifølge vikarbureauet er hudfarve ikke et søgekriterium hos virksomheden.
Vikarbureauet prøver derimod ved hjælp af søgekriterier som kompetence, uddannelseskrav, sprogkrav, arbejdstid, geografi m.v. at sikre, at den vikar, der sendes til kunden, kan løse de opgaver, kunden har behov for at få løst på en god og tilfredsstillende måde.
Vikarbureauet oplyste endvidere, at man som opfølgning på debatten om "hvide" vikarer har valgt at indskærpe over for sine ansatte, at søgekriterier som hudfarve, religion m.v. er ulovlige og derfor ikke er søgekriterier, som virksomheden kan eller vil anvende.
Med henvisning til avisartiklen bragt i Ekstra Bladet anmodede en retshjælpsorganisation ved brev af 25. januar 2005 Klagekomitéen om at tage sagen om vikarbureauets praksis ved levering af vikarer op af egen drift.
Retshjælpsorganisationen anførte blandt andet med henvisning til avisartiklen, at vikarbureauet efter organisationens opfattelse har imødekommet diskriminerende krav fremsat som led i Ekstra Bladets test og endvidere forud for testen har imødekommet diskriminerende krav fremsat af virksomheder, som ikke vil have tyrkere og pakistanere ansat.
På baggrund af uoverensstemmelserne mellem vikarbureauets svar til Klagekomitéen og den udtalelse, som en af virksomhedens afdelingschefer var citeret for i den nævnte artikel i Ekstra Bladet, anmodede komitéen ved brev af 7. februar 2005 på ny vikarbureauet om at fremkomme med en udtalelse i sagen.
Ved brev af 17. februar 2005 til Klagekomitéen gentog vikarbureauet sit svar af 22. december 2004.
Komitéen anmodede derfor vikarbureauet ved brev af 24. februar 2005 om på ny at kommentere uoverensstemmelserne mellem virksomhedens svar til komitéen og citatet fra avisartiklen.
Komitéen anmodede herunder vikarbureauet om at oplyse, om den pågældende afdelingschef var blandt de medarbejdere, der af virksomheden var blevet spurgt om, i hvilket omfang virksomheden bliver mødt med at krav fra kunder om at modtage "hvide" vikarer eller får henvendelser fra kunder, der specifikt tilkendegiver, at de ikke ønsker vikarer med anden etnisk herkomst.
Vikarbureauet svarede ved brev af 7. marts 2005, at virksomheden i forbindelse med forespørgslen også havde talt med den pågældende afdelingschef.
Herudover henviste vikarbureauet til sin forrige udtalelse til komitéen.
Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandlings udtalelse
Det fremgår af avisartiklen bragt i Ekstra Bladet den 5. december 2004, at en afdelingschef fra et vikarbureau er citeret for at have sagt følgende: "Hvis vi ikke kunne garantere "hvide" vikarer, ville vi ikke overleve i denne her branche."
Retshjælpsorganisationen har med henvisning til avisartiklen anført overfor Klagekomitéen, at vikarbureauet har imødekommet diskriminerende krav fremsat som led i Ekstra Bladets test og endvidere forud for testen har imødekommet diskriminerende krav fremsat af virksomheder, som ikke vil have tyrkere og pakistanere ansat.
vikarbureauet har afvist, at virksomheden har efterkommet et sådan krav.
Således som sagen er oplyst for Klagekomitéen, foreligger der uoverensstemmelse mellem udtalelsen fra vikarbureauets afdelingschef citeret i Ekstra Bladet den 5. december 2004, og de udtalelser, som vikarbureauet er fremkommet med til komitéen.
Da komitéen ikke kan foranledige parts- og vidneforklaringer, har komitéen ikke mulighed for nærmere at undersøge, om udtalelsen citeret i Ekstra Bladet er udtryk for, at vikarbureauet har været villig til at efterkomme arbejdsgiveres krav om alene at modtage vikarer, der er hvide i huden.
Komitéen må derfor lægge til grund, at det ikke kan anses for dokumenteret, at vikarbureauet har haft en generel praksis om at kunne garantere vikarer, der er hvide i huden.
Sagen giver dog Klagekomitéen anledning til generelt at udtale følgende
Det følger af bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, stk. 1, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.
Ifølge lovens § 1, stk. 1, skal forskelsbehandling forstås som enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af blandt andet race eller etnisk oprindelse.
Efter lovens § 1, stk. 2, foreligger der direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Ifølge forarbejderne til forskelsbehandlingsloven kan direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse som udgangspunkt ikke begrundes i varetagelsen af saglige hensyn.
Efter forskelsbehandlingslovens § 6, stk. 2, kan der dog i konkrete tilfælde gøres undtagelse hertil, såfremt det ved visse former for erhvervsudøvelse og uddannelser er af afgørende betydning, at udøveren er af en bestemt race eller etnisk oprindelse, og kravet om bestemt tilhørsforhold står i rimeligt forhold til den pågældende erhvervsaktivitet.
Undtagelse forudsætter dog, at der gives ministeriel dispensation hertil.
Hvis et vikarbureau efterkommer en arbejdsgivers anmodning om kun at få sendt en vikar ud, der er hvid i huden, vil dette medføre direkte forskelsbehandling mellem vikarbureauets ansatte med dansk etnisk baggrund og ansatte med anden etnisk baggrund i strid med forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1, med mindre situationen er omfattet af forskelsbehandlingslovens § 6, stk. 2.
Klagekomitéen har på grundlag af det oplyste noteret sig vikarbureauets tilkendegivelse af, at hvis virksomheden bliver mødt med forespørgsler om "hvide" vikarer, vil de blive afvist.
Komitéen har endvidere noteret sig, at vikarbureauet har valgt at indskærpe over for sine ansatte, at søgekriterier som hudfarve, religion m.v. er ulovlige, og derfor ikke er søgekriterier, som virksomheden kan eller vil anvende.
<860.2>