Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

Udtalelse afgivet af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

J.nr. 730.4

En ansat ved en teknisk skoles villighed til at efterkomme visse arbejdsgiveres krav om ikke at modtage personer med anden etnisk baggrund end dansk i praktik fandtes at være i strid med forbudet mod direkte forskelsbehandling, jf. lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1.

Det ansås ikke for dokumenteret, at skolen generelt havde været åben for at efterkomme visse arbejdsgiveres krav om ikke at modtage personer med anden etnisk baggrund i praktik.

Det fandtes endvidere ikke dokumenteret, at en elev ved skolen var blevet udsat for repressalier af skolen som følge af en klage over forskelsbehandling.

En elev på en teknisk skole havde på skolen ved et tilfælde fået øje på en seddel, hvor der ud for en virksomheds navn stod "ønsker ikke P".

Efter opfordring fik eleven oplyst af en tilstedeværende skolepraktikinstruktør, at formuleringen betød, at "den enkelte arbejdsgiver ikke ønsker at modtage en perker i praktik".

Eleven indgav på grundlag heraf en klage til skoleledelsen.

Eleven følte sig efterfølgende dårlig behandlet på skolen som følge af klagen.

Den tekniske skole afviste, at skolen efterkom visse arbejdsgiveres krav om alene at modtage personer med anden etnisk baggrund i praktik.

Skolen afviste endvidere, at man havde udsat eleven for en dårlig behandling som følge af klagen herover.

Det kunne efter Klagekomitéens opfattelse lægges til grund, at en ansat ved den tekniske skole havde været villig til at imødekomme visse arbejdsgiveres krav om ikke at modtage personer med anden etnisk baggrund end dansk i praktik.

Skolen havde derved handlet i strid med forbudet mod direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, jf. lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1.

På grundlag af det oplyste i sagen lagde komitéen til grund, at det ikke kunne anses for dokumenteret, at det havde været et led i skolens generelle politik at være åben for at efterkomme visse arbejdsgiveres krav om ikke at modtage personer med anden etnisk baggrund i praktik.

Komitéen bemærkede, at eventuel yderligere behandling af denne del af klagen må foregå ved domstolene, hvor det vil være muligt at foranstalte parts- og vidneforklaring.

Klagekomitéen bemærkede i den forbindelse, at lov om etnisk ligebehandlings forbud mod direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse er absolut.

Hvis en skole, der formidler praktikuddannelser, er villig til at efterkomme en arbejdsgivers krav om ikke at modtage en person med anden etnisk baggrund end dansk, vil dette være i strid med forbudet, uanset om dette måtte kunne føre til en dialog med arbejdsgiveren med den videre følge, at den pågældende arbejdsgiver på et senere tidspunkt accepterer at modtage personer med anden etnisk baggrund end dansk i praktik.

Klagekomitéen konstaterede, at der forelå direkte modstridende udsagn om, hvorvidt eleven var blevet udsat for repressalier af skolen som følge af klagen over forskelsbehandling.

Idet Klagekomitéen ikke havde mulighed for at afklare de faktiske omstændigheder nærmere, lagde den til grund, at klagen over at være blevet udsat for repressalier ikke kunne anses for tilstrækkeligt dokumenteret.

Komitéen bemærkede, at eventuel yderligere behandling af denne del af klagen må foregå ved domstolene, hvor det vil være muligt at foranstalte parts- og vidneforklaring.

Sagsfremstilling

Ved brev af 19. november 2003 modtog Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling en klage fra en elev ved en teknisk skole over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse ved skolen.

Klagen blev indgivet af en retshjælpsorganisation, der repræsenterer klager i sagen.

Klagen var bilagt kopier af forudgående korrespondance mellem klager, den indklagede skole og retshjælpsorganisationen.

Den 23. december 2003 afholdt sekretariatet for Klagekomitéen et møde med klager på dennes foranledning.

Klager oplyste under mødet, at denne ved indklagede ved et tilfælde havde fået øje på en seddel, hvor der ud for en virksomheds navn stod "ønsker ikke P".

Efter opfordring fik klager oplyst af en tilstedeværende skolepraktikinstruktør, at formuleringen betød, at "den enkelte arbejdsgiver ikke ønsker at modtage en perker i praktik".

Klager indgav på grundlag heraf en mundtlig klage den 8. september 2003 samt en skriftlig klage ved brev af 10. september 2003 til skoleledelsen.

Ved brev af 22. september 2003 til klager svarede inspektør B ved indklagede blandt andet følgende

"Ved aftalerne med hver enkelt virksomhed, lægges der stor vægt på at "matche" elevens faglige standpunkt med det arbejde der bliver tilbudt i virksomheden.

Skolens vurdering bygger alene på, hvor langt eleven er i uddannelsen, og der tages hensyn til hvilke opgaver eleven tidligere har været beskæftiget med.

Skolens vurdering afhænger ikke af elevens eller virksomhedsejernes alder, køn, etniske baggrund, seksuelle observans, politiske observans, politiske holdning eller trosretning."

Klager henvendte sig efterfølgende til en retshjælpsorganisation med anmodning om bistand.

Retshjælpsorganisationen kontaktede pr. telefon inspektør B ved indklagede den 23. september 2003.

Ved brev af 24. september 2003 til inspektør B kommenterede retshjælpsorganisationen indholdet af telefonsamtalen med inspektør B.

Retshjælpsorganisationen anførte endvidere, at klager fastholdt klagen over, at indklagede uretmæssigt havde imødekommet visse arbejdsgiveres ønske om ikke at modtage personer med anden etnisk baggrund.

Retshjælpsorganisationen anførte endelig, at klager havde følt sig dårligt behandlet på skolen, efter at denne havde indgivet klagen.

Ved brev af 29. september 2003 svarede inspektør B blandt andet følgende til retshjælpsorganisationen

".

.

.

[klager] klagede den 8. september, mundtligt til undertegnede, over en bemærkning fra en skolepraktikinstruktør (SKP).

Jeg medgav at bemærkningen var uheldig.

.

.

Efterfølgende har instruktøren fået en mundtlig påtale."

Inspektør B anførte endvidere, at klager ikke på noget tidspunkt var blevet diskrimineret af ansatte ved indklagede.

Retshjælpsorganisationen skrev ved brev af 30. september 2003 til inspektør B, at retshjælpsorganisationen stillede sig undrende overfor, at det fremgik af brevet af 22. september 2003, at "Ledelsen mener ikke at der er problemer af den art du beskriver", når inspektør B havde

udtrykt under telefonsamtalen den 23. september med retshjælpsorganisationen, at det hændte, at indklagede imødekom arbejdsgiveres ønske om ikke at modtage personer med anden etnisk baggrund.

Retshjælpsorganisationen anmodede endvidere om aktindsigt i den nævnte seddel, hvor det fremgik, at virksomheden "ikke ønsker P".

Inspektør B ved indklagede svarede blandt andet ved brev af 2. oktober 2003 til retshjælpsorganisationen, at der ved aftalerne med de enkelte virksomheder blev lagt stor vægt på at "matche" elevens faglige standpunkt med det arbejde, der bliver tilbudt i virksomheden.

Inspektør B svarede endvidere, at skolens vurdering alene bygger på, hvor langt eleven er i uddannelsen, og at der tages hensyn til, hvilke opgaver eleven tidligere har været beskæftiget med.

Inspektør B oplyste endvidere, at vurderingen ikke afhænger af elevens eller virksomhedsejerens alder, køn, etniske baggrund, seksuelle observans, politiske holdning eller trosretning.

Inspektør B oplyste i den

forbindelse, at den skolepraktikinstruktør, som klager havde klaget over, havde fået en mundtlig påtale, og at det ikke ville ske igen.

Inspektør B oplyste endvidere, at den nævnte seddel var instruktørens eget notat, og at det kun blev brugt i situationen, da elever skulle sendes ud.

Ifølge inspektør B var sedlen efterfølgende blevet smidt væk.

Ved brev af 3. oktober 2003 skrev retshjælpsorganisationen blandt andet følgende til inspektør B ved indklagede

"1) Under vor telefonsamtale d. 23. september 2003 indrømmer De gentagne gange at .

.

.

[indklagede] modtager og imødekommer diskriminerende instrukser fra arbejdsgivere " .

.

.

'Det er

imod vores politik, men det hænder da, at vi gør det.

Det er jo en kile vi prøver at drive ind for at

skaffe flere pladser <.

Gør hvad?

.

>.

.

.

ja at vi sender en anden derud, hvis han stiller krav om, at han ikke vil have en med anden etnisk baggrund <.

.

.

>.

.

.

det er sket, selvfølgelig er det sket, men det er imod vores politik.

.

.

vi har en dialog med mesteren om en eller anden elev og han siger, at han ikke vil have en sorthåret elev <.

.

.

> Selvfølgelig sker det da tit, men jeg skal da ikke sidde og sige at det ikke er sket at vi har sendt en anden derud og så taget dialogen med ham næste gang vi snakker med ham.

Selvfølgelig kan det da ske.

'

Jeg skal høfligst anmode Dem om at bekræfte ovenstående udtalelse."

Retshjælpsorganisationens klage af 19. november 2003 til Klagekomitéen var vedlagt en transskribering af den nævnte telefonsamtale.

Ifølge en artikel bragt i et dagblad N's netavis udtalte inspektør B blandt andet, at den nævnte episode var beklagelig, men at der efter den ansattes opfattelse ikke var tale om lovbrud, selv om indklagede gentagne gange havde efterlevet arbejdsgiveres diskriminerende krav.

Ifølge artiklen udtalte inspektør B endvidere, at man ved indklagede valgte at beholde samarbejdet med disse arbejdsgivere, og så brugte energi på holdningsændringer i virksomhederne.

Som opfølgning på et møde mellem retshjælpsorganisationen og indklagedes ledelse den 21. oktober 2003 vedlagde indklagede ved brev af 31. oktober 2003 til retshjælpsorganisationen en skrivelse af samme dato, som var sendt ud til samtlige ansatte ved indklagede.

Det fremgår blandt andet af skrivelsen, at ledelsen gerne vil sende et klart signal til medarbejdere, ledelse og myndigheder m.v. om, at diskrimination mod enkeltpersoner og grupper på grundlag af deres race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse samt tro ikke er og vil blive acceptabel praksis ved indklagede.

Endvidere fremgår blandt andet følgende af skrivelsen

".

.

.

Hvis der dukker en virksomhed op, der ikke ønsker at indgå en uddannelsesaftale med en person med anden etnisk baggrund, indledes der omgående en dialog med virksomhedsejeren med henblik på at ændre den pågældendes holdning.

[Indklagede] er parat til at afbryde samarbejdet med mestre, som gentagne gange eksplicit har udtrykt racemæssige holdninger i forbindelse med .

.

.

[skolepraktikproblematikken]."

Ved brev af 31. oktober 2003 fastholdt retshjælpsorganisationen, at indklagede uretmæssigt havde

efterkommet en diskriminerende instruks, samt at klager var blevet dårligt behandlet på skolen på grund af klagen.

Ifølge retshjælpsorganisationen havde dette blandt andet viste sig ved de opgaver, klager var blevet sat til at lave ved skolen.

retshjælpsorganisationen anførte endvidere, at en forligsmæssig afgørelse mellem klager og indklagede burde omfatte en godtgørelse på kr. 50.000 til klager.

Som svar til retshjælpsorganisationen anførte indklagede ved brev af 12. november 2003 blandt andet, at der alene var faglige årsager til, at klager havde fået de omtalte opgaver.

Ved brev af 3. december 2003 svarede indklagede blandt andet følgende til retshjælpsorganisationen

"Dernæst vil jeg gerne gendrive påstanden om at "skolen imødekommer ulovlige instruktioner" citat slut.

Der eksisterer ikke og har aldrig eksisteret såkaldte ulovlige instruktioner på skolen."

På grundlag af klagen anmodede Klagekomitéen ved brev af 26. marts 2004 indklagede om en udtalelse om sagen.

Ved brev af 27. april 2004 til Klagekomitéen afviste indklagede påstanden om, at indklagede i visse tilfælde vælger at efterkomme arbejdsgiveres ønske om ikke at modtager personer med anden etnisk baggrund i praktik.

Ved brev af 10. maj 2004 anmodede Klagekomitéen indklagede om en supplerende udtalelse om telefonsamtalen mellem retshjælpsorganisationen og inspektør B ved indklagede refereret i ovennævnte brev af 3. oktober 2003 og om indholdet af netavis-artiklen.

Indklagede fastholdt ved brev af 24. juni 2004 til Klagekomitéen, at indklagede ikke havde udsat klager for en dårlig behandling som følge af klagen over forskelsbehandling.

På grund af de modstridende oplysninger i sagen anmodede Klagekomitéen ved brev af 2. juli 2004 den journalist, J, der skrev den nævnte artikel i dagbladet N's netavis, om en udtalelse herom.

Klagekomitéen anmodede endvidere ved brev af samme dato retshjælpsorganisationen om at oplyse, om retshjælpsorganisationen var i besiddelse af båndoptagelsen af telefonsamtalen mellem retshjælpsorganisationen og inspektør B citeret i retshjælpsorganisationens brev til indklagede af 3. oktober 2003.

Klagekomitéen bad i bekræftende fald om at modtage en kopi af båndet eller om at høre båndoptagelsen.

Ved e-mail af 14. juli 2004 til Klagekomitéen oplyste journalist J blandt andet, at artiklens indhold var dækkende i forhold til de oplysninger, journalisten havde om sagen, og at journalisten derfor henholdt sig til artiklen.

Ved brev af 19. august 2004 til Klagekomitéen bemærkede retshjælpsorganisationen, at båndoptagelsen desværre ikke længere er til stede i retshjælpsorganisationens materiale og henviste til den transskribering af samtalen, som fremsendtes den 19. november 2003 sammen med klagen til komitéen.

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandlings udtalelse

"Efter § 10, stk. 2, i lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling er Institut for Menneskerettigheder tillagt kompetence til at behandle klager over overtrædelse af lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse og for overtrædelse af lovens forbud mod repressalier.

Denne opgave varetages på instituttets vegne af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling, som i den forbindelse er tillagt beføjelse til at give udtryk for sin opfattelse af, om der er sket en overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling af de anførte grunde eller en overtrædelse af forbudet mod repressalier.

Loven trådte i kraft 1. juli 2003 og finder derfor alene anvendelse på forhold, der har fundet sted efter denne dato.

Med vedtagelse af lov nr. 253 af 7. april 2004 fik Klagekomitéen endvidere kompetence til at behandle visse klager over overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

a.

Klagekomitéens kompetence

Da Klagekomitéen modtog klagen den 19. november 2003, var komitéen alene kompetent til at behandle klager over overtrædelse af lov om etnisk ligebehandling.

Komitéen har derfor indledningsvist foretaget en vurdering af, om forholdene i klagen er omfattet af lov om etnisk ligebehandlings anvendelsesområde.

Lov om etnisk ligebehandling finder anvendelse på al offentlig og privat virksomhed inden for en række nærmere angivne områder, herunder uddannelse, jf. § 2, stk. 1.

Ifølge lovbemærkningerne til § 2, stk. 1, gælder bestemmelsen dog ikke i det omfang, uddannelser er omfattet af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Dette fremgår endvidere direkte af lovens § 2, stk. 2.

En nærmere afgrænsning af begrebet uddannelse i lov om etnisk ligebehandling kan udledes af Ligebehandlingsudvalgets bemærkninger i Betænkning 1422 om gennemførelsen i dansk ret af direktivet om etnisk ligebehandling (direktiv 2000/43/EF).

Det følger af direktivets artikel 3, litra b), at direktivet finder anvendelse på alle personer, for så vidt angår "adgang til alle typer af og niveauer for erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling, herunder praktisk arbejdserfaring." Efter artikel 3, litra g) finder direktivet endvidere anvendelse på alle personer, for så vidt angår "uddannelse".

Ifølge betænkningen omfatter litra b) "vilkårene for adgang til erhvervsuddannelse m.v. Forhold vedrørende tilrettelæggelse og gennemførelse af erhvervsuddannelser m.v. falder uden for bestemmelsen i litra b), men kan dog stadig være omfattet af bestemmelsen i litra g) om uddannelse.", jf. side 32.

Angående implementering i dansk ret af direktivets artikel 3, litra g)

foreslår Ligebehandlingsudvalget, at bestemmelsen gennemføres i ny lovgivning, jf. side 159.

Det vil sige ved lov om etnisk ligebehandling.

Det kan således udledes af betænkningen, at forhold vedrørende tilrettelæggelse og gennemførelse af erhvervsuddannelse må anses for at være omfattet af lov om etnisk ligebehandlings anvendelsesområde.

Som nævnt gælder det dog kun i det omfang, forholdet ikke er omfattet af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

Med hensyn til anvendelsesområdet for lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., følger det af lovens § 3, stk. 1, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle ansatte, for så vidt angår adgang til erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling.

Ifølge lovens § 3, stk. 2, gælder forbudet mod forskelsbehandling "tillige enhver, der

driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed som nævnt i stk. 1, og enhver, der anviser beskæftigelse."

Det fremgår af lovbemærkningerne hertil, at bestemmelsen i stk. 1 omhandler den erhvervsuddannelse m.v., som arbejdsgiveren har bestemmelsesretten over, og at bestemmelsen i stk. 2 omhandler alle andre erhvervsmæssige uddannelser m.v., som foregår udenfor virksomhedens regi.

Som anført fremgår det af § 3, stk. 2, at forbudet mod forskelsbehandling - udover af arbejdsgiveren - skal respekteres af enhver, der driver uddannelsesvirksomhed "som nævnt i stk. 1".

I lyset af ordlyden af § 3, stk. 2, samt af Ligebehandlingsudvalgets bemærkninger om afgrænsningen af uddannelsesbegrebet, skal bestemmelsen efter Klagekomitéens opfattelse fortolkes således, at § 3, stk. 2, alene vedrører de uddannelsesforhold, som nævnes i § 3, stk. 1.

Det vil sige, at uddannelsesforløb er omfattet af forbudet mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, hvis der er en arbejdsgiver involveret, og arbejdsgiveren har bestemmelsesretten over uddannelsen.

Anden erhvervsmæssig uddannelsesvirksomhed, hvor der altså ikke er indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, falder udenfor arbejdsmarkedslovgivningen og er derved omfattet af lov om etnisk ligebehandling.

Også en formålsfortolkning af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 3, stk. 2, taler for, at det kun er uddannelsesforløb, som involverer en arbejdsgiver, der er omfattet af loven.

Loven vedrører generelt arbejdsforhold.

Det forekommer derfor umiddelbart mest naturligt, at det alene er de erhvervsuddannelser, hvor der er en arbejdsgiver involveret, og hvor der således eksisterer et ansættelsesforhold eller en uddannelsesaftale, som er omfattet af forbudet mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Det er på denne baggrund Klagekomitéens opfattelse, at forhold vedrørende en erhvervsuddannelse, som en arbejdsgiver har bestemmelsesretten over, må anses for at være omfattet af arbejdsmarkedslovgivningen, mens forhold vedrørende erhvervsuddannelse, som en arbejdsgiver ikke har bestemmelsesretten over, må anses for at være omfattet af lov om etnisk ligebehandling, jf. lovens § 2, stk. 1.

En erhvervsuddannelse kan bestå af et grundforløb efterfulgt af et hovedforløb ved en skole samt et eller flere sideløbende praktikophold.

Optagelse på en skole i hovedforløbet forudsætter som udgangspunkt, at den enkelte elev har indgået en uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed.

Hvis eleven endnu ikke har opnået en uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed, når grundforløbet afsluttes, kan eleven eventuelt i stedet komme i skolepraktikundervisning på skolen og i forbindelse hermed optages på skolens hovedforløb.

Klagen omhandler indklagedes måde at administrere skolens praktikordning på og indklagedes reaktion på klagen herover.

På klagetidspunktet var klager optaget på skolens hovedforløb og tilmeldt skolepraktikundervisning på skolen.

Klager havde således ikke indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver på klagetidspunktet.

Det er på det grundlag Klagekomitéens vurdering, at klagen angår forhold vedrørende erhvervsuddannelsesvirksomhed, der ikke er underlagt en arbejdsgivers bestemmelsesret.

Ud fra det foranstående er det herefter Klagekomitéens vurdering, at klagen falder inden for lov om etnisk ligebehandlings anvendelsesområde, jf. lovens § 2, stk. 1.

Komitéen er derfor kompetent til at behandle klagen efter § 10, stk. 2, i lov om etnisk ligebehandling.

b.

Klagekomitéens vurdering af klagepunkterne

Klagen angår to forhold: 1) at indklagede har efterkommet krav fra visse arbejdsgivere om ikke at modtage personer med anden etnisk baggrund end dansk i praktik, og 2) at klager har været udsat for ufordelagtige følger som reaktion på sin klage, idet klager har følt sig "frosset ud" på skolen, efter at klager indgav en klage over denne praksis.

1) Klage over, at indklagede har efterkommet krav fra visse arbejdsgivere om ikke at modtage personer med anden etnisk baggrund end dansk i praktik

Ifølge lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1, må ingen udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation, jf. lovens § 3, stk. 2.

Indirekte forskelsbehandling foreligger, hvis et tilsyneladende neutralt kriterium anvendes på en måde, som stiller personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre ordningen er objektivt begrundet i saglige hensyn, og midlerne til at realisere den er hensigtsmæssige og nødvendige, jf. lovens § 3, stk. 3.

Hvis en skole, der formidler praktikpladser, efterkommer arbejdsgiveres krav om kun at modtage personer med etnisk dansk baggrund, vil det stille elever med anden etnisk baggrund ringere end elever med etnisk dansk baggrund i forhold til deres mulighed for at komme i praktik.

En sådan praksis vil derfor være i strid med lovens forbud mod direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

Der kan i den forbindelse henvises til cirkulære nr. 60339 af 29. oktober 1998, som regulerer en lignende formidlingssituation.

Cirkulæret indeholder retningslinier for Arbejdsformidlingen i Danmarks (AF) behandling af jobordrer m.v., som indeholder en eventuel forskelsbehandling af etniske minoriteter og for AF's formidling af ledige til arbejdsgivere, der udviser en eventuel diskriminerende adfærd.

Det fremgår blandt andet af cirkulæret, at der vil foreligge direkte forskelsbehandling, "hvis AF videregiver eller imødekommer et direkte udtalt ønske fra en arbejdsgiver om ikke at få formidlet arbejdskraft fra en etnisk minoritetsgruppe, fx arbejdskraft af en bestemt race, oprindelse, hudfarve eller religion.", jf. punkt III, litra klager.

Klager har oplyst, at klager så en seddel ved indklagede, hvoraf det fremgik, at en virksomhed "ønsker ikke P".

klager har endvidere oplyst, at klager på foranledning har fået at vide af en af skolepraktikinstruktørerne, at det betød, at den pågældende virksomhed ikke ønskede at modtage en "perker" i praktik.

Ifølge Inspektør B's brev af 29. september 2003 til retshjælpsorganisationen medgav inspektør B på et møde den 8. september 2003 mundtligt til klager, at skolepraktikinstruktørens bemærkning var uheldig, og at inspektør B ville tage den op på et ledermøde den 9. september 2003.

Inspektør B oplyste endvidere i brevet af 29. september 2003, at den pågældende instruktør efterfølgende fik en mundtlig påtale.

På baggrund af disse oplysninger kan det efter Klagekomitéens opfattelse lægges til grund, at en skolepraktikinstruktør ved indklagede, har været villig til at imødekomme visse arbejdsgiveres krav om ikke at modtage personer med anden etnisk baggrund end dansk i praktik.

Det kan endvidere lægges til grund, at skolepraktikinstruktøren har handlet således i en vis periode også efter den 1. juli 2003.

På dette grundlag er det Klagekomitéens opfattelse, at indklagede derved har handlet i strid med forbudet mod direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, jf. lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1.

Det forhold, at en enkelt skolepraktikinstruktør ved indklagede, har været villig til at følge krav fra arbejdsgivere om kun at modtage praktikanter med en dansk etnisk baggrund, indebærer ikke nødvendigvis, at indklagede generelt har samme indstilling.

Ifølge retshjælpsorganisationen dokumenteres det imidlertid af en båndoptagelse af telefonsamtalen den 23. september 2003 mellem

retshjælpsorganisationen og indklagede, at der er tale om en mere generel praksis på skolen.

Under samtalen udtalte inspektør B, at det hænder, at indklagede efterkommer visse arbejdsgiveres krav om ikke at modtage personer med anden etnisk baggrund ved at sende en person med etnisk dansk baggrund ud til de pågældende arbejdsgivere.

indklagede har gentagne gange bestridt, at skolepraktikinstruktørens handling er i overensstemmelse med skolens generelle politik på området.

For Klagekomitéen er situationen den, at retshjælpsorganisationens antagelse om en generelt diskriminerende praksis på skolen underbygges af retshjælpsorganisationens oplysninger om indholdet af telefonsamtalen den 23. september 2003 samt den af retshjælpsorganisationen gennemførte transskribering af samtalen.

Herudover underbygges retshjælpsorganisationens antagelse af artiklen i dagbladet N's netavis og af det forhold, at indklagede ikke efterfølgende har dementeret udtalelserne til dagsbladet.

En generelt diskriminerende praksis bestrides imidlertid som nævnt af skolen, og der foreligger således direkte modstridende forklaringer om, hvad der faktisk er passeret.

Komitéen kan ikke alene på grundlag af retshjælpsorganisationens transskribering af samtalen forkaste indklagedes forklaring, da indholdet af transskriberingen ikke er anerkendt af indklagede, og da det ikke har været muligt gennem aflytning af båndoptagelsen at få transskriberingens indhold underbygget.

Heller ikke den ikke dementerede artikel i dagbladet N's netavis giver et tilstrækkeligt bevisgrundlag for en antagelse om en generelt diskriminerende praksis på skolen.

Klagekomitéen må herefter lægge til grund, at det ikke kan anses for dokumenteret, at det har været et led i indklagedes generelle politik at være åben for at efterkomme visse arbejdsgiveres krav om ikke at modtage personer med anden etnisk baggrund i praktik.

Eventuel yderligere behandling af denne del af klagen må derfor foregå ved domstolene, hvor det vil være muligt at foranledige aflytning af båndoptagelsen og foranstalte parts- og vidneforklaring.

Indklagede udsendte en skrivelse af 31. oktober 2003 til samtlige ansatte ved indklagede, hvor det blandt andet fremgår, at "indklagede er parat til at afbryde samarbejdet med mestre, som gentagne gange eksplicit har udtrykt racemæssige holdninger i forbindelse med .

.

.

[skolepraktikproblematikken]".

Denne udtalelse giver Klagekomitéen anledning til følgende bemærkninger

Indklagedes formulering giver indtryk af, at skolen ikke nødvendigvis vil afbryde samarbejdet med mestre, som stiller diskriminerende krav, men alene er parat til at gøre det.

Desuden giver formuleringen indtryk af, at det alene er i gentagelsestilfælde, at skolen vil afbryde samarbejdet.

Heroverfor skal Klagekomitéen understrege, at lov om etnisk ligebehandlings forbud mod direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse er absolut.

Hvis en skole, der formidler praktikuddannelser, er villig til at efterkomme en arbejdsgivers krav om ikke at modtage en person med anden etnisk baggrund end dansk, vil dette være i strid med forbudet, uanset om dette måtte

kunne føre til en dialog med arbejdsgiveren med den videre følge, at den pågældende arbejdsgiver på et senere tidspunkt accepterer at modtage personer med anden etnisk baggrund end dansk i praktik.

2) Klage over repressalier over for klageren

Det følger af § 8 i lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsættes for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger som reaktion på en klage eller nogen form for retsforfølgning, der iværksættes med det formål at sikre, at princippet om ligebehandling iagttages.

Klager har oplyst, at klager er blevet "frosset ud" på skolen efter at have klaget over indklagedes praksis vedrørende formidling af praktikpladser.

Ifølge det oplyste er dette blandt andet kommet til udtryk gennem de opgaver, klager er blevet sat til at udføre.

Indklagede har heroverfor blandt andet oplyst, at klagers opgaver udelukkende er blevet tildelt klager på grundlag af faglige betragtninger og har bestridt, at klager er blevet udsat for en dårlig behandling på indklagede som følge af klagen.

Klagekomitéen må også på dette punkt konstatere, at der foreligger direkte modstridende udsagn om, hvorvidt klager er blevet udsat for repressalier som følge af sin klage over forskelsbehandling.

Da Klagekomitéen ikke har mulighed for at afklare de faktiske omstændigheder, må den lægge til grund, at klagen over at være blevet udsat for repressalier ikke kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret.

Eventuel yderligere behandling af denne del af klagen må derfor foregå ved domstolene, hvor det vil være muligt at foranstalte parts- og vidneforklaring.

c.

Klagekomitéens mulighed for at henstille til meddelelse af fri proces

Afslutningsvist kan det til orientering oplyses, at Klagekomitéen efter lov om etnisk ligebehandlings § 10, stk. 3, kan henstille, at der i sager, hvor komitéen finder, at der er sket en overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling, meddeles fri proces til klagere, der opfylder betingelserne i retsplejelovens § 330, stk. 1, nr. 2, om ikke at kunne betale sagens omkostninger uden at lide væsentligt afsavn.

Som nævnt ovenfor kan det efter Klagekomitéens opfattelse lægges til grund, at en skolepraktikinstruktør ved indklagede, har været villig til at imødekomme visse arbejdsgiveres krav om ikke at modtage personer med anden etnisk baggrund end dansk i praktik, og at indklagede

derved har handlet i strid med forbudet mod direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, jf. lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1.

Hvis klager måtte ønske at indbringe sagen for domstolene, henstiller Klagekomitéen på grundlag heraf, at klager meddeles fri proces ved domstolene, hvis klager opfylder betingelserne i retsplejelovens § 330, stk. 1, nr. 2."