Medlemskab, vedtægter

Medlemskab, vedtægter

Dokumentationskrav i forbindelse med efterbetaling af efterløn, når efterlønskort ikke er blevet indsendt i flere år.

I brev af 10. november 2004 har a-kassen bedt direktoratet om en udtalelse om, hvilken form for dokumentation, der skal foreligge, for at efterbetaling af efterløn kan finde sted, når ydelseskort ikke er blevet indsendt over en længere periode.

A-kassen har oplyst, at baggrunden er, at [a-kasse] har nogle sager under behandling. I disse er der ikke blevet indsendt efterlønskort og følgelig heller ikke blevet udbetalt efterløn i ca. 2 år. De pågældende ville utvivlsomt have haft ret til efterløn, hvis kortene var blevet indsendt rettidigt.

A-kassen har også oplyst, at det i de konkrete sager er udelukket at få rekonstrueret ydelseskortene, herunder få disse underskrevet og attesteret af de pågældende medlemmer.

[A-kasse] har henvist til standardvedtægten, der også er udmøntet i § 9, stk. 2, i a-kassens vedtægt, hvorefter dagpengekort m.v. skal indsendes umiddelbart efter hver udbetalingsperiodes udløb. Retten til forfaldne ydelser falder bort, hvis ydelseskort ikke er indleveret senest 3 måneder efter periodens udløb.

Efter § 9, stk. 2, 2. pkt., er der dog mulighed for at se bort fra overskridelsen af 3 måneders fristen, hvis medlemmet har haft en fyldestgørende grund til ikke at indlevere ydelseskortet rettidigt.

A-kassen har i den forbindelse henvist til, at da der ikke er fastsat en maksimumsgrænse for, hvor lang en overskridelse af fristen, der kan accepteres, er det [a-kasse’s] opfattelse, at det er de konkrete omstændigheder, der er afgørende for, hvor lang en overskridelse, der kan ses bort fra.

[A-kasse] har henvist til, at det er a-kassens opfattelse, at 3 måneders fristen er en ordensforskrift, der primært skal tilgodese administrative hensyn i forbindelse med a-kassernes sagsbehandling og dokumentation ved udbetaling af ydelser.

[A-kasse] har videre bemærket, at da 3 måneders fristen ikke er absolut, er der ikke tale om en forældelsesregel. Der må teoretisk set være mulighed for at dispensere også for ganske lange overskridelser af fristen, fx i op til flere år, hvis der er særligt undskyldende omstændigheder.

A-kassen har bemærket, at en dispensation formodentlig alene vil være aktuel ved indsendelse af efterlønskort, da der ikke, som på dagpengeområdet, er et krav om rådighed, tilmelding til AF o.lign., der kan medføre, at retten til ydelsen alligevel fortabes.

Da det ved lange fristoverskridelser formentlig ofte vil være problematisk at rekonstruere efterlønskort, herunder at få disse korrekt attesteret, har a-kassen i givet fald spurgt, om der kan anvendes en anden form for dokumentation for berettigelsen, og i bekræftende fald hvilken.

A-kassen har på ovennævnte baggrund bedt direktoratet om at give en vejledende udtalelse i 3 konkrete situationer.

Indledningsvis skal direktoratet henvise til, at Folketingets Ombudsmand i en konkret sag fandt, at § 34, stk. 2, nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., indeholder en hjemmel til at fastsætte den omtalte 3-måneders frist - på trods af uoverensstemmelse mellem ordlyden af § 34, stk. 2, nr. 3 og lovbemærkningerne til bestemmelsen.

Ombudsmanden fandt videre, at fristbestemmelsen i standardvedtægtens § 9 ikke er en ordensforskrift. En ordensforskrift i forvaltningsretlig forstand er karakteriseret ved, at den ikke – heller ikke indirekte – kan tillægges retsvirkninger i forhold til borgeren.

Ombudsmanden fandt heller ikke, at fristen kan betragtes som en forældelsesregel, navnlig henset til at myndighederne kan dispensere fra fristen, hvis ”medlemmet har haft fyldestgørende grund til ikke at have indleveret udbetalingsmaterialet”.

1. Den første af de 3 sager er af a-kassen beskrevet således

Eksempel l.

Et medlem er overgået til »gammel« efterløn i august 2001 som 62-årig. Medlemmet fylder 67 år i juni 2006. Medlemmet har fået udbetalt efterløn i 2001 og indtil oktober 2002. Efter oktober er der ikke indsendt flere efterlønskort, og medlemmet har derfor ikke fået udbetalt efterløn siden.

I begyndelsen af november 2004 kontaktede medlemmets søn [a-kasse], idet han netop var blevet opmærksom på, at faderen ikke har fået udbetalt efterløn i 2 år. Sønnen forklarede, at faderen gennem flere år har lidt af Alzheimers sygdom i tiltagende grad, hvilket var årsagen til, af der ikke var indsendt ydelseskort.

Moderen, der aldrig har beskæftiget sig med parrets økonomi, havde ikke været klar over, at der ikke indgik efterløn på den fælles bankkonto. Det havde medført, at der kommet et stort overtræk på kassekreditten, og at parrets økonomi nu er i bund.

Medlemmets søn har anmodet [a-kasse] om at få efterbetalt efterløn til faderen. Sønnen har spurgt, hvorledes fremtidige efterlønskort eller andet kan udfyldes og attesteres, idet faderen ikke er i stand til noget selv.

I denne sag skal direktoratet vejledende udtale, at der i den beskrevne situation må anses at have været en fyldestgørende grund til, at der ikke er blevet indsendt ydelseskort siden oktober 2002. Det er derfor direktoratets opfattelse, at såfremt der fremlægges lægelig dokumentation for, at medlemmet har været ude af stand til at varetage sine interesser siden oktober 2002, kan efterløn udbetales indtil nu.

Vedrørende fremtidige udbetalinger kan direktoratet tilslutte sig a-kassens forslag om, at der indhentes årsopgørelser fra skattevæsenet, hvorefter disse lægges til grund af de årsager, som a-kassen har anført.

Da efterlønnen indgår på medlemmets konto, som medlemmets ægtefælle efter det oplyste har adgang til, finder direktoratet det i den konkrete sag ubetænkeligt, at medlemmets ægtefælle attesterer efterlønserklæringerne fremover på medlemmets vegne.

Eksempel 2

Et medlem overgik til efterløn i marts 2002 som 62-årig. Medlemmet har fået udbetalt efterløn til og med udgangen af december 2002. Derefter er der ikke indsendt yderligere, og medlemmet har ikke fået udbetalt efterløn siden.

Medlemmet afgik herefter ved døden i august 2004. I forbindelse med behandlingen af boet efter medlemmet konstateres det, at medlemmet ikke har fået udbetalt efterløn i ca. l 1/2 år. Arvingerne har rejst krav om udbetaling af efterløn for perioden fra januar 2003 til august 2004.

Der foreligger ikke nærmere oplysninger om årsagen til, at medlemmet ikke begærede efterløn i perioden fra januar 2003 til august 2004. Medlemmet boede alene.

Direktoratet skal vejledende udtale, at efterløn udgør et personligt forsørgelsesgrundlag for personer, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Udbetaling af efterløn forud for et dødsfald kan som udgangspunkt kun ske, hvis betingelserne herfor er opfyldt - herunder at udbetalingsmaterialet er indsendt rettidigt, det vil sige senest 3 måneder efter udbetalingsperiodens udløb.

Retten til efterløn bortfalder i tilfælde af medlemmets død, jf. bekendtgørelse 872 af 20. august 2004 om fleksibel efterløn, § 51, stk. 2, nr. 4 og bekendtgørelse nr. 349 af 15. maj 2001 om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen samt optjening af præmie § 9, nr. 6.

I tilfælde hvor udbetalingsmaterialet ikke er indsendt rettidigt, kan undtagelsesbestemmelsen i § 9, stk. 2, 2. pkt. efter direktoratets opfattelse ikke påberåbes af tredjemand efter den berettigedes død, da sidstnævntes behov for forsørgelse ikke længere er til stede.

Eksempel 3

Som eksempel 2, men boet oplyser efterfølgende, at medlemmet har været indlagt på hospital i en længere periode f.eks., fra marts 2003, afbrudt af perioder derhjemme og nye indlæggelser. Dette bekræftes af lægelige oplysninger.

Ud fra samme betragtninger som under eksempel 2 er det direktoratets opfattelse, at der ikke kan ske efterbetaling af efterlønnen.

Resumé

Der kan ske udbetaling af efterløn, selv om ydelseskort ikke er blevet indsendt over en længere periode, når der fremlægges lægelig dokumentation for, at medlemmet har været ude af stand til at varetage sine interesser.

Såfremt det ikke er muligt at rekonstruere ydelseskortene, kan en årsopgørelse fra skattevæsenet lægges til grund, og medlemmets ægtefælle vil kunne attestere efterlønserklæringerne.

Tredjemand kan ikke gøre krav på efterløn efter medlemmets død, hvis udbetalingsmaterialet ikke er indsendt rettidigt, da efterløn udgør et personligt forsørgelsesgrundlag, og den berettigedes behov for forsørgelse ikke længere er til stede.