Udtalelse om udvalgsmedlemmers anvendelse af standsningsretten

Udtalelse om udvalgsmedlemmers anvendelse af standsningsretten

2. Kultur- og Fritidsudvalget

I brev af 16. august 2002 (j.nr. 0.15.0-17/02) har Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning anmodet om Indenrigs- og Sundhedsministeriets fortolkning af bestemmelsen vedrørende den såkaldte standsningsret i den kommunale styrelseslov § 23, hvorefter ethvert medlem af et udvalg kan standse udførelsen af en beslutning, der er truffet af udvalget og som ikke er en afgørelse, der ved lovgivningen er henlagt til udvalget, ved på mødet at erklære, at det pågældende medlem ønsker sagen indbragt til afgørelse af kommunalbestyrelsen.

Det fremgår af Kultur- og Fritidsforvaltningens henvendelse, at bestemmelsen har givet anledning til fortolkningstvivl. Forvaltningen har således anmodet Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at tilkendegive, hvorvidt et udvalgsmedlems erklæring om, at et udvalgs beslutning ønskes indbragt til afgørelse af kommunalbestyrelsen, skal ske under punktets behandling på dagsordenen, eller om medlemmets erklæring blot skal afgives, inden mødet hæves.

Det fremgår af henvendelsen, at det er Kultur- og Fritidsforvaltningens opfattelse, at standsningen af en beslutnings udførelse i medfør af den kommunale styrelseslov § 23 skal ske under punktets behandling på dagsordenen.

Forvaltningen har i sin henvendelse omtalt en række forhold, der efter forvaltningens opfattelse peger i retning af, at det enkelte medlem skal bruge sin standsningsret under punktets behandling på dagsordenen.

I brev af 27. september 2002 til Indenrigs- og Sundhedsministeriet har Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg tillige rettet henvendelse i sagen. Det fremgår heraf, at udvalget finder det vigtigt, at den kommunale styrelseslovs bestemmelser fortolkes udvidende for så vidt angår politiske mindretals rettigheder. Det anføres bl.a., at det enkelte medlem bør kunne bringe standsningsretten i anvendelse under hele udvalgsmødet.

I den anledning skal Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtale følgende

Bestemmelsen i § 23 i lov om kommunernes styrelse har følgende ordlyd

”Ethvert medlem af et udvalg kan standse udførelsen af en beslutning, der er truffet af udvalget, ved på mødet til beslutningsprotokollen at erklære, at han ønsker sagen indbragt til afgørelse af kommunalbestyrelsen. Dette gælder dog ikke afgørelser, der ved lovgivningen er henlagt til udvalget.”

Bestemmelsen er uændret siden vedtagelsen af lov nr. 223 af 31. maj 1968 om kommunernes styrelse. Lovens bemærkninger og øvrige forarbejder omtaler ikke, hvornår under et udvalgsmøde et udvalgsmedlem, der ønsker en sag indbragt for kommunalbestyrelsen, skal erklære dette.

Efter bestemmelsens ordlyd skal standsningsretten gøres gældende ”på mødet”.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at der ikke er tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at bestemmelsen skal fortolkes indskrænkende i forhold til ordlyden således, at et udvalgsmedlem, der ønsker en afgørelse indbragt for kommunalbestyrelsen, skal erklære dette under punktets behandling på dagsordenen. Det må således efter ministeriets opfattelse være tilstrækkeligt, at medlemmets erklæring afgives, inden mødet hæves. Sammenlign herved også Erik Harder, Dansk Kommunalforvaltning, bd. I, s. 229.

Med venlig hilsen

Sanne Nielsen

Resumé

1. Kommunalbestyrelsen og dens udvalg

En kommunal forvaltning var af den opfattelse, at den såkaldte standsningsret i den kommunale styrelseslov § 23, hvorefter ethvert medlem af et udvalg kan standse udførelsen af en beslutning, der er truffet af udvalget, ved på mødet til beslutningsprotokollen at erklære, at han ønsker sagen indbragt for kommunalbestyrelsen, skal anvendes under punktets behandling på dagsordenen.

Udtalt, at standsningsretten efter bestemmelsens ordlyd skal gøres gældende ”på mødet”.

Endvidere udtalt, at der ikke er tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at bestemmelsen skal fortolkes indskrænkende i forhold til ordlyden således, at et udvalgsmedlem, der ønsker en afgørelse indbragt for kommunalbestyrelsen, skal erklære dette under punktets behandling på dagsordenen. Det må således være tilstrækkeligt, at medlemmets erklæring afgives, inden mødet hæves.

(Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 5. februar 2003 til en kommunalbestyrelse, 1.k.kt. j.nr. 2003-2073/101-1)