Udtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet om der er grundlag for at anvende den kommunale styrelseslovs § 32 analogt i forbindelse med kommunens underskrift af vedtægtsændringer for kommunale fællesskaber

Udtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet om der er grundlag for at anvende den kommunale styrelseslovs § 32 analogt i forbindelse med kommunens underskrift af vedtægtsændringer for kommunale fællesskaber

Resumé

Resume af Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 14. februar 2003

4.

KOMMUNALE FÆLLESSKABER

Om der er grundlag for at anvende den kommunale styrelseslovs § 32 analogt i forbindelse med kommunens underskrift af vedtægtsændringer for kommunale fællesskaber

Et tilsynsråd havde over for deltagerkommunerne i et kommunalt fællesskab udtalt, at den kommunale styrelseslovs § 32 kunne anvendes analogt i forbindelse med kommunens underskrift af vedtægtsændringer for kommunale fællesskaber, der er oprettet i henhold til den kommunale styrelseslovs § 60, således, at den personkreds, der er nævnt i styrelseslovens § 32, skal underskrive vedtægtsændringerne på vegne af deltagerkommunerne.

Generelt udtalt, at der ved analogislutning almindeligvis forstås, at en retsregel anvendes på tilfælde, der ikke omfattes af lovens ord, men af de samme grunde, som ligger bag ved lovbestemmelsen.

Anvendelsen af en analogislutning forudsætter således, dels at der ikke haves nogen anden lovregel, som afgør tilfældet, dels at der er lighed i årsagerne.

Det vil sige, at man efter en sammenligning har fundet tilstrækkeligt mange fællestræk eller en enkelt lighed, der er tilstrækkelig væsentlig til at begrunde, at man betragter de to forhold som ens.

Spørgsmålet om, hvornår en analogisering skal foretages, og hvornår den må afvises, må således besvares med udgangspunkt i disse vage krav, og må bero på en vurderende stillingtagen.

Hertil udtalt, at det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at der ikke foreligger sådanne fællestræk mellem de tilfælde, som efter ordlyden af den kommunale styrelseslovs § 32 er omfattet af bestemmelsen - underskrivelse af slutsedler og skøder vedrørende et konkret køb eller salg af kommunens faste ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser - og det tilfælde, hvor der er truffet beslutning om ændring af et kommunalt fællesskabs vedtægter, at kravet om årsagernes lighed er opfyldt.

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse kan den kommunale styrelseslovs § 32 hverken anvendes direkte eller analogt i forbindelse med underskrift af vedtægtsændringer for kommunale fællesskaber.

Det har i den forbindelse efter ministeriets opfattelse ikke betydning, om ændringerne alene er godkendt af det kommunale fællesskabs organer, eller om ændringerne ligeledes er godkendt af deltagerkommunernes kommunalbestyrelser.

(Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 14. februar 2003 til en kommunalbestyrelse – 1.k.kt. j. nr. 2003-2070/631-1)

Vejle Kommune

Byrådssekretariatet

Skolegade 1

7100 Vejle

I brev af 27. august 2002 har Vejle Kommune rettet henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet i anledning af Tilsynsrådet for Ringkøbing Amts udtalelse af 21. august 2002, hvoraf det bl.a. fremgår, at det er tilsynsrådets opfattelse, at den kommunale styrelseslovs § 32 kan anvendes analogt i forbindelse med kommunens underskrift af vedtægtsændringer for kommunale fællesskaber, der er oprettet i henhold til den kommunale styrelseslovs § 60, således at den personkreds, der er nævnt i styrelseslovens § 32, skal underskrive vedtægtsændringerne på vegne af deltagerkommunerne.

Vejle Kommune har i den forbindelse anmodet ministeriet om at vurdere, hvorvidt tilsynsrådets udtalelse er i overensstemmelse med lovgivningen.

Vejle Kommune har således anført, at en analog anvendelse af styrelseslovens § 32 under alle omstændigheder må forudsætte, at der er tale om beslutninger truffet af kommunen selv.

Efter Vejle Kommunes opfattelse kan borgmesteren og en dertil bemyndiget person i kommuner, der deltager i et kommunalt fællesskab, ikke være forpligtede til at påtegne ændringer af vedtægterne for det kommunale fællesskab, som alene det kommunale fællesskabs organer har truffet beslutning om, og som ikke skal godkendes i deltagerkommunernes kommunalbestyrelser.

Det fremgår af sagen, at repræsentantskabet for det kommunale fællesskab Leverandørforeningen af 1990 A.m.b.a.

(L 90) på repræsentantskabets møde den 22. maj 2002 vedtog en række ændringer af vedtægterne.

Den 30. maj 2002 fremsendte L 90 en udskrift af beslutningsprotokollen fra repræsentantskabsmødet den 22. maj 2002 til kommunalbestyrelserne i de deltagende kommuner – herunder til Vejle Kommunalbestyrelse - med anmodning om, at borgmesteren og kommunaldirektøren som kommunens tegningsberettigede tiltrådte vedtægtsændringerne.

I e-mail af 10. juni 2002 besvarede formanden for Tilsynsrådet for Ringkøbing Amt en række spørgsmål fra Tjele Kommune vedrørende L 90, herunder spørgsmålet om, hvem der skal underskrive de ændrede vedtægter for L 90.

Af formandens besvarelse fremgår bl.a. følgende

”…

Du har dernæst spurgt om, hvem der skal underskrive vedtægterne på kommunens vegne.

Du ved, at jeg over for L 90’s administration har givet udtryk for, at borgmestrene skal underskrive.

Du mener, at det bør være repræsentantsskabsmedlemmerne.

Hertil kan jeg bemærke, at underskriften på de ændrede vedtægter er en formsag.

De nye vedtægter gælder, når det kommunale fællesskab har gennemført den i vedtægterne fastsatte ændringsprocedure.

I styrelseslovens § 32 er der fastsat regler om underskrift på kommunens vegne.

Reglerne handler ikke om, hvorledes beslutningerne om indgåelse af aftaler m.v. skal træffes, men om hvorledes man i forhold til omverdenen tilkendegiver, at kommunen har forpligtet sig.

Bestemmelsen vedrører efter sit indhold køb og salg af fast ejendom, låneoptagelse og garantistillelse.

Efter vores mening anvendes reglen analogt på andre tilfælde af indgåelse af forpligtelser, herunder underskrift på fællesskabsvedtægter.

Jeg må derfor fastholde min opfattelse: borgmesteren skal skrive under sammen med den person, der er bemyndiget hertil af kommunalbestyrelsen – ofte kommunaldirektøren.

Afslutningsvis skal jeg bemærke, at disse linier er udtryk for min og medarbejdernes retsopfattelse.

Hvis kommunalbestyrelsen ønsker en skriftlig vejledende udtalelse fra tilsynsrådet, er i velkommen til at rette skriftlig henvendelse hertil.

Herefter vil henvendelsen blive behandlet på et møde i rådet.”

I brev af 18. juni 2002 til Tilsynsrådet for Ringkøbing Amt anførte Vejle Kommune, at det er kommunens opfattelse, at den kommunale styrelseslovs § 32 ikke finder anvendelse i forhold til de ændrede vedtægter for L 90.

Vejle Kommune anførte således, at den kommunale styrelseslovs § 32 efter kommunens opfattelse alene er en legitima-tionsregel i forhold til visse retshandler, hvorom kommunen har truffet beslutning.

I brev af 21. juni 2002 til Tilsynsrådet for Ringkøbing Amt præciserede Vejle Kommune sine synspunkter.

Af Tilsynsrådet for Ringkøbing Amts udtalelse af 21. august 2002 fremgår bl.a. følgende

”Ifølge styrelseslovens § 32 skal dokumenter vedrørende kommunens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser underskrives af kommunalbestyrelsens formand eller næstformand (næstformænd) og en person, der er bemyndiget dertil af kommunalbestyrelsen.

…

Tilsynsrådet kan tilslutte sig Vejle Kommunes synspunkt, hvorefter styrelseslovens § 32 alene omfatter en række dispositioner truffet af kommunalbestyrelsen.

Tilsynsrådet er imidlertid af den opfattelse, at styrelseslovens § 32 kan anvendes analogt i forbindelse med underskrift af vedtægtsændringer for kommunale fællesskaber, der er oprettet i henhold til styrelseslovens § 60, således at den personkreds, der er nævnt i styrelseslovens § 32 skal underskrive vedtægtsændringerne på vegne af deltagerkommunerne.

Som nævnt berører underskriften på de ny vedtægter ikke ændringernes gyldighed, men er en formalitet.

…”

I den anledning skal Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtale, at ministeriet ikke er almindelig klageinstans i forhold til tilsynsrådene, men ministeriet fører tilsyn med, at tilsynsrådene ikke tilsidesætter lovgivningen, og at tilsynsrådenes udtalelse ikke er udtryk for en urigtig retsopfattelse eller hviler på et urigtigt faktisk grundlag, jf. § 61 a i lov om kommunernes styrelse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har forstået Tilsynsrådet for Ringkøbing Amts udtalelse af 21. august 2002 således, at det – uanset formuleringen ” kan anvendes analogt” – er tilsynsrådets opfattelse, at den kommunale styrelseslovs § 32 finder analog anvendelse i forhold til vedtægtsændringer for kommunale fællesskaber med den virkning, at det vil være i strid med lovgivningen, såfremt borgmesteren og den i deltagerkommunen bemyndigede person ikke underskriver ændringer af fællesskabets vedtægter.

Den kommunale styrelseslovs § 32 har følgende ordlyd

”Dokumenter vedrørende kommunens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal underskrives af kommunalbestyrelsens formand eller næstformand (næstformænd) og en person, der er bemyndiget dertil af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

I kommuner, der styres efter reglerne i § 64 eller § 64 a, kan de dokumenter, der er nævnt i stk. 1, tillige underskrives af magistratsmedlemmer eller udvalgsformænd og en person, der er bemyndiget dertil af kommunalbestyrelsen.”

Bestemmelsen regulerer ikke kompetencen til at træffe beslutninger om de omhandlede retshandler.

Bestemmelsen er alene en legitimationsregel og har ikke betydning for spørgsmålet om gyldigheden af retshandlen.

Bestemmelsen vedrører underskrivelse af slutsedler og skøder, herunder påtegninger på skøder, men derimod ikke dokumenter vedrørende ekspeditioner, som nok har sammenhæng med et konkret køb eller salg, men som ikke direkte regulerer vilkårene for overdragelsen.

Se hertil den kommenterede kommunale styrelseslov, 2000, side 151-152.

Ved analogislutning forstås normalt, at en retsregel anvendes på tilfælde, der ikke omfattes af lovens ord, men af de samme grunde, som ligger bag ved lovbestemmelsen.

Anvendelsen af en analogislutning forudsætter således, dels at der ikke haves nogen anden lovregel, som afgør tilfældet, dels at der er lighed i årsagerne.

Det vil sige, at man efter en sammenligning har fundet tilstrækkeligt mange fællestræk eller en enkelt lighed, der er tilstrækkelig væsentlig til at begrunde, at man betragter de to forhold som ens.

Spørgsmålet om, hvornår en analogisering skal foretages, og hvornår den må afvises, må således besvares med udgangspunkt i disse vage krav, og må bero på en vurderende stillingtagen.

Se hertil Juridisk Grundbog, 5. udgave, 1991, side 117, og Jens Evald, Retskilderne og den juridiske metode, 2. udgave, 2000, side 56.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at der ikke foreligger sådanne fællestræk mellem de tilfælde, som efter ordlyden af den kommunale styrelseslovs § 32 er omfattet af bestemmelsen - underskrivelse af slutsedler og skøder vedrørende et konkret køb eller salg af kommunens faste ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser - og det tilfælde, hvor der er truffet beslutning om ændring af et kommunalt fællesskabs vedtægter, at kravet om årsagernes lighed er opfyldt.

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse kan den kommunale styrelseslovs § 32 hverken anvendes direkte eller analogt i forbindelse med underskrift af vedtægtsændringer for kommunale fællesskaber.

Det har i den forbindelse efter ministeriets opfattelse ikke betydning, om ændringerne alene er godkendt af det kommunale fællesskabs organer, eller om ændringerne ligeledes er godkendt af deltagerkommunernes kommunalbestyrelser.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har gjort Tilsynsrådet for Ringkøbing Amt opmærksom på sin retsopfattelse ved kopi af dette brev.

Kopi af dette brev er endvidere sendt til L 90.

Med venlig hilsen

Christian Schønau