Udtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet om en kommunes adgang til at yde støtte til et test og træningscenter, der blev stillet til rådighed for eliteidrætsudøvere (medlemmer)

§ 3. MEDLEMMER

Klubber

Alle klubber under SIKS (Samvirkende Idrætsklubber i Slagelse) kan optages som klubmedlem, uanset om klubben har eliteidrætsudøvere, som kan godkendes i.h.t. gældende regler for, hvilke udøvere der kan være tilknyttet SportsTeamSlagelse. Disse regler fastsættes på generalforsamlingen. ...

Kontingentet, som gælder for en 2-årig periode, fastsættes på Repræsentantskabsmødet. Ved SportsTeamSlagelses stiftelse udgør kontingentet

Klubber: kr. 500,-

Sponsorer: kr. 1.000,-

...

§ 4. LEDELSE

Repræsentantskabet, der er øverste ledelse i SportsTeamSlagelse, har følgende sammensætning

...

4. Slagelse Kommune udpeger 2 medlemmer"

Ved brev af 5. juli 2000 har Slagelse Kommune supplerende oplyst, at centeret indgår som en naturlig del af de idrætsfaciliteter, som kommunen stiller til rådighed for det lokale fritidsliv. For at kunne benytte centeret skal man være medlem af en idrætsforening. Kommunen har dog efterfølgende oplyst, at dette krav ikke stilles i forhold til kommunens eget personale. Centeret stilles vederlagsfrit til rådighed for foreningen SportsTeamSlagelse. De foreninger, der er medlemmer af foreningen SportsTeamSlagelse, betaler kontingent for medlemsskabet, der dækker de faktiske omkostninger for drift af centeret.

Den 10. august 2000 udtalte Tilsynsrådet for Vestsjællands Amt blandt andet følgende

"Vedrørende kommunens tilskud til etablering og drift af det beskrevne center har tilsynsrådet lagt til grund, at der er tale om et kommunalt tilbud i lighed med kommunens støtte til idrætshaller, gymnastikhaller, fodboldbaner og andre faciliteter, som kommunen vederlagsfrit stiller til rådighed for foreningen SportsTeamSlagelse, hvor andre foreninger kan blive medlem og via kontingentet hertil dækker de faktiske omkostninger ved drift af centeret, som er etableret i et kommunalt lokale. Hertil kommer, at centret indgår som en del af kommunens personalepolitik, hvor de ansatte i kommunen via den kommunale idrætsforening tilbydes træningstimer i centret.

Tilsynsrådet har med kommunens beskrivelse af centret endvidere lagt til grund, at centret ikke frit kan benyttes af foreninger, som ikke er medlem af foreningen SportsTeamSlagelse og hvis medlemmer ikke samtidig er betegnet "lokale eliteidrætsudøvere". Ligeledes er lagt til grund, at det er en forudsætning for kommunale medarbejderes benyttelse af centret, at de er medlem af en kommunal idrætsforening.

Efter rådets opfattelse vil kommunen lovligt kunne yde tilskud til og vederlagsfrit stille kommunale lokaler til rådighed for en idrætsforening med den eventuelle konsekvens, dette i henhold til gældende bestemmelser om foreningsaktiviteter måtte få for spørgsmålet om betaling af told og moms. Dog må det herved forudsættes, at støtten ikke ydes til en forening/den del af en forening, der driver professionel virksomhed. I den konkrete sag har rådet således lagt til grund, at foreningen SportsTeamSlagelse ikke driver professionel virksomhed.

Spørgsmålet er så, om det forhold, at centret alene kan benyttes af brugere, som er afgrænset ved, at de dels er medlem af en forening, som igen er medlem af SportsTeamSlagelse og dels har status som "lokale eliteidrætsudøvere" kan føre til et andet resultat. Hvis formålet med kommunens tilbud ikke er, at fremme det almindelige idrætstilbud til kommunens borgere, men er begrænset til visse eliteidrætsudøvere, kan det efter rådets opfattelse give anledning til tvivl, om kommunen lovligt kan yde støtte hertil.

Det forhold, at centret også kan benyttes af kommunens ansatte, når dette tilbud beskrives af kommunen som et tilbud, der konkret gives via en idrætsforening, giver efter rådets opfattelse ikke i sig selv grundlag for at betegne kommunens tilbud som ulovligt. Når tilbudet gives af en forening, må rådet lægges til grund, at det er medlemsskabet af foreningen og ikke den pågældendes status som kommunalt ansat, der giver ret til benyttelse af centret.

Hertil kommer, at der efter rådets opfattelse må anses for at være grænser for, hvilke personalegoder en kommune kan tilbyde sine ansatte som supplement til lønnen. En egentlig afklaring heraf synes dog ikke at foreligge via den forvaltningsretlige litteratur eller via tilsynspraksis.

Sammenfattende er det tilsynsrådets opfattelse, at under forudsætning af, at foreningen SportsTeamSlagelse ikke driver professionel virksomhed og under forudsætning af, at foreningen samt brugerne af det kommunalt etablerede center betaler eventuel skat og moms i overensstemmelse med gældende regler herom, så har rådet ikke grundlag for at fastslå, at kommunen har handlet ulovligt ved at yde tilskud til etablering og drift af centret, således om denne støtte er beskrevet overfor tilsynsrådet.

Tilsynsrådet forudsætter i denne forbindelse, at kommunalbestyrelsen på sædvanlig vis påser, at SportsTeamSlagelses administration af centret bl.a. med hensyn til fordeling af træningstimer, vedligeholdelse og kontingentfastsættelse sker efter gældende retningslinier for en kommunes tilskud til denne del af foreningslivet i kommunen."

Ved brev af 8. oktober 2000 har De klaget til ministeriet over Tilsynsrådet for Vestsjællands Amts udtalelse af 10. august 2000. De har i den forbindelse bl.a. anført, at Test- og Træningscentret er en offentlig konkurrent til de to privat ejede test- og træningscentre, der er etableret i kommunen. Endvidere har De gjort gældende, at eliteidrætsudøvere normalt er enten hel- eller halvprofessionelle, som helt eller delvist lever af sponsorater, hvorfor der efter Deres opfattelse aldrig kan været behov for et offentligt finansieret center. De finder ikke, at det offentlige træningscenter kan betragtes som en naturlig del af de i forvejen støttede offentlige støttede idrætsfaciliteter. De bemærker herved, at f.eks. fodboldbaner og håndboldhaller typisk ikke ejes af private, mens der er mange privat ejede træningscentre. Endelig anfører De, at det ikke kan være lovligt, at en kommune stiller personalegoder til rådighed, hvor der ikke svares skat og afgift af de pågældende goder.

Den 19. oktober 2000 har ministeriet anmodet Tilsynsrådet for Vestsjællands Amt om en udtalelse om sagen. Tilsynsrådet for Vestsjællands Amt har i brev af 15. marts 2001 meddelt til ministeriet, at rådet henholder sig til sin tidligere udtalelse af 10. august 2000. Samme dag henviste ministeren Dem til at rette henvendelse til Told- og Skattestyrelsen vedrørende de skatte- og afgiftsspørgsmål, som De har anført i Deres brev.

Slagelse Kommune har telefonisk oplyst over for ministeriet den 21. november 2001, at der ikke er udarbejdet visioner og en definition af, hvad der forstås ved eliteidrætsudøvere, således som der er henvist til i § 5 i vedtægterne for SportsTeamSlagelse. Kommunen har videre oplyst, at der ikke er professionelle idrætsklubber i kommunen, hvorfor Test- og træningscenteret ikke anvendes af professionelle idrætsudøvere.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse

Det tilsyn, som de kommunale tilsynsmyndigheder udøver over for kommunerne og amtskommunerne, er et retligt tilsyn. Tilsynet omfatter kun spørgsmål om, hvorvidt der er sket en tilsidesættelse af lovgivningen, herunder offentligretlige retsgrundsætninger, jf. § 61 i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 629 af 29. juni 2001).

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er ikke almindelig klageinstans i forhold til tilsynsrådene, men ministeriet fører tilsyn med, at tilsynsrådene ikke tilsidesætter lovgivningen, og at tilsynsrådenes udtalelser ikke er udtryk for en urigtig retsopfattelse eller hviler på et urigtigt faktisk grundlag, jf. § 61 a i lov om kommunernes styrelse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder på baggrund af Deres henvendelse anledning til at udtale sig om følgende spørgsmål

1) Slagelse Kommunes oprettelse af Test- og træningscenteret, herunder betydningen for kommunens adgang til at oprette og yde støtte til centeret, at der er to kommercielt drevne test- og træningscentre i kommunen.

2) Betydningen af, at centeret - bortset for så vidt angår kommunens ansatte - alene stilles til rådighed for eliteidrætsudøvere, der er medlem af en forening.

3) Slagelse Kommunes adgang til at stille Test- og træningscenteret gratis til rådighed for kommunens ansatte som led i kommunens personalepolitik.

Ad 1) Adgangen for en kommune til at støtte motionscentre m.v.

I henhold til lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) (lovbekendtgørelse nr. 924 af 5. oktober 2000) yder kommuner - i et vist omfang pligtmæssige - tilskud til folkeoplysende virksomhed.

Det fremgår af § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 990 af 3. november 2000 om støtte til folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, at tilskud efter lovens §§ 1 og 7 ikke kan ydes til undervisning inden for idræt samt sports- og konkurrencepræget virksomhed. Kommunalbestyrelsen kan dog efter høring af folkeoplysningsudvalget fastsætte nærmere overordnede retningslinjer for, hvad der ligger i de begreber, der er nævnt i stk. 2, og kommunalbestyrelsen kan fravige de i stk. 2 nævnte begrænsninger. Det følger videre af bekendtgørelsens § 2, stk. 4, at i tilfælde, hvor der kan være mulige konkurrenceforvridende følgevirkninger for private kommercielle virksomheder, skal folkeoplysningsudvalget være særligt opmærksomt på folkeoplysningslovens krav til formål og foreningsdannelse, når den støtteberettigende virksomhed vurderes, herunder når kommunalbestyrelsen fraviger reglen i § 3, stk. 2. Der er ikke i øvrigt i folkeoplysningsloven eller i forskrifter udstedt i medfør af loven fastsat bestemmelser om kommunal støtte til idræt, herunder motionsgymnastik.

Sideløbende med reglerne i folkeoplysningsloven kan kommuner efter almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse (de såkaldte kommunalfuldmagtsregler) under visse betingelser stille faciliteter til rådighed for borgerne med henblik på at fremme folkesundheden og idrætslivet i kommunen eller yde støtte til en privat person eller virksomhed, der driver sådanne faciliteter. Det er en betingelse, at kommunen eller den private person eller virksomhed, kommunen støtter, ikke har til formål at opnå en fortjeneste ved at stille sådanne faciliteter til rådighed for borgerne. Det er endvidere en betingelse, at sådanne faciliteter stilles til rådighed for alle borgere i kommunen eller for en kreds af borgere, der er afgrænset efter saglige kriterier. Der henvises i det hele til Jens Garde og Jørgen Mathiassen, Kommunalret, 1991, side 29 ff. og 59, Martin Basse og Oluf Jørgensen, 3. udg., 1997, side 142, Karsten Loiborg m.fl., Forvaltningsret, 1994, side 471 ff. og 483, samt Erik Harder, Dansk Kommunalforvaltning II, Opgaver, 2. udg., 1987, side 102 ff.

Der kan efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse ikke ud fra ovennævnte grundsætning udledes en præcis afgrænsning af, hvilke opgaver kommuner kan varetage eller støtte til fremme af folkesundheden og idrætslivet i kommunen. En sådan afgrænsning må foretages på baggrund af blandt andet udviklingen i udøvelsen af motionsidræt.

Motionsidrætten udøves i dag også som en selvstændig idrætsgren ved hjælp af særlige stationære motionsredskaber og -maskiner, og således at udøvelsen ikke kræver større lokaliteter som f.eks. idrætshaller. Dette forhold indebærer, at borgerne også kan dyrke denne form for motionsidræt i centre, som drives af private på kommercielle vilkår.

Det er imidlertid i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis antaget, at dette forhold ikke kan begrunde, at en kommune skulle være afskåret fra at varetage eller støtte sådanne motionsaktiviteter. Det er således almindeligt antaget, at kommuner under visse betingelser lovligt kan drive eller støtte motionscentre, og at dette gælder, uanset om den samme aktivitet også varetages af private på kommercielle vilkår.

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse kan Slagelse Kommune lovligt yde støtte til Test- og træningscenteret, idet formålet hermed er, at eliteidrætsudøvere kan benytte centerets redskaber og maskiner som led i deres idrætsudøvelse og derigennem opbygge en grundkondition, ligesom eliteidrætsudøvere får mulighed for at få målt deres træningstilstand samt forebygge skader og sygefravær. Det forhold, at der efter oplyste tillige er to kommercielt drevne centre i kommunen, kan ikke føre til en ændret vurdering af lovligheden af kommunens støtte til centeret.

Ad 2) Betydningen af, at centeret - bortset for så vidt angår kommunens ansatte - alene stilles til rådighed for eliteidrætsudøvere, der er medlem af en forening.

Det følger af § 1 i lov om eliteidrættens fremme (lov nr. 643 af 19. december 1984 med senere ændringer - den såkaldte Team Danmark-lov), at loven har til formål at sikre en social og samfundsmæssig forsvarlig udvikling af dansk eliteidræt. Til at varetage dette formål er der oprettet en selvejende institution - Team Danmark - som har til opgave at iværksætte, koordinere og effektivisere fælles foranstaltninger for eliteidrætten i Danmark, herunder varetage den overordnede planlægning vedrørende eliteidrætten, forbedre udnyttelse og udformning af faciliteter i samarbejde med kommuner og amtskommuner samt yde individuel økonomisk støtte til eliteidrætsudøvere.

Team Danmark-loven indeholder ikke hjemmel til kommunal støtte til eliteidræt. Kommuner må imidlertid antages med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne at kunne yde støtte til eliteidræt.

Ministeriet har i en redegørelse af 17. september 2001 til Folketingets Kommunaludvalg om kommuners engagement i professionel fodbold blandt andet anført følgende vedrørende støtte til eliteidræt (afsnit 4.1.3)

"Efter kommunalfuldmagtsreglerne må en kommune ... som udgangspunkt ikke uden særlig lovhjemmel gennemføre foranstaltninger, der udelukkende eller i det væsentligste er begrundet i varetagelse af individuelle interesser hos enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder. Det er endvidere antaget, at en kommune ikke uden lovhjemmel kan tildele ydelser til enkeltpersoner, der er afgrænset efter økonomiske eller andre sociale kriterier.

Det anførte indebærer, at en kommune ikke med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne kan yde støtte til ikke-professionelle idrætsudøvere, herunder eliteidrætsudøvere, der er begrundet i økonomiske eller andre sociale kriterier. En sådan støtte vil alene kunne ske med hjemmel i skreven ret herunder, for så vidt angår statsmidler, gennem reglerne i Team Danmark-loven.

Hverken kommunalfuldmagtsreglerne eller Team Danmark-loven er imidlertid til hinder for, at en kommune tilpasser sine idrætsudbud m.v. til de forskellige niveauer, som kommunens borgere har. Det vil således være lovligt for en kommune at yde støtte til en forening, hvor optagelse foregår via en udvælgelsesprocedure, således at foreningen alene optager eliteidrætsudøvere. Det vil endvidere være lovligt for en kommune at opføre anlæg eller indkøbe særlige materialer med henblik på at tilgodese eliteidrætten."

Som det fremgår af ovenstående, kan en kommune lovligt opføre anlæg med henblik på at tilgodese eliteidrætten. Det er endvidere lovligt for en kommune at beslutte, at adgangen til et idrætsanlæg eller -center foregår via en udvælgelsesprocedure, således at der alene er adgang for eliteidrætsudøvere til det pågældende idrætscenter. Dette gælder blandt andet, hvor kommunens omkostninger herved er af forholdsvis begrænset størrelse, og afgrænsningen af, hvilke sportsudøvere der omfattes af kravet om eliteudøvelse, ikke drages snævert.

Det fremgår af sagen, at Test- og Træningscenteret er etableret med udgangspunkt i et ønske fra Sammenslutningen af Idrætsklubber i Slagelse Kommune om styrkelse af de lokale eliteidrætsudøvere. Centeret kan anvendes vederlagsfrit af de foreninger, der er indmeldt i foreningen SportsTeamSlagelse. De foreninger, der er medlemmer af SportsTeamSlagelse, betaler kontingent for medlemsskabet. Kontingentet dækker de faktiske omkostninger for drift af centeret. Centeret drives af SportsTeamSlagelse, der står for fordelingen af træningstimer, vedligeholdelse, kontingentfastsættelse mv.

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse har det ikke betydning for lovligheden af Slagelse Kommunes tilskud til Test- og træningscenteret, at centeret - bortset fra kommunens ansatte - alene stilles til rådighed for eliteidrætsudøvere, der via deres medlemskab af en forening, er medlemmer af SportsTeamSlagelse. Det bemærkes herved, at det som gengivet ovenfor i citatet af ministeriets redegørelse til Folketingets Kommunaludvalg må anses for sagligt, at en kommune begrænser adgangen til bestemte sportsfaciliteter ud fra en vurdering af de pågældende idrætsudøveres sportslige færdigheder for derigennem at sikre de pågældende adgang til træningsfaciliteter, herunder faciliteter der svarer til de enkelte idrætsudøveres niveau. Det bemærkes herved, at ministeriet ikke har fundet holdepunkter for at antage, at Slagelse Kommune gennem motionscentret støtter professionelle idrætsudøvere.

Det tilføjes, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke har fundet grundlag for at vurdere forholdet til § 2 i de ovenfor gengivne vedtægter for centret, hvorefter SportsTeamSlagelse skal "yde økonomisk, eller anden form for støtte der, hvor der endnu ikke er opnået støtte gennem de enkelte idrætsgrenes egen specialforbund eller Team Danmark." Det hænger sammen med, at Slagelse Kommune efter det oplyste rent faktisk ikke yder økonomisk støtte til eliteidrætsudøvere.

Ad 3) Slagelse Kommunes adgang til at stille Test- og træningscenteret gratis til rådighed for kommunens ansatte som led i kommunens personalepolitik.

Efter kommunalfuldmagtsreglerne kan en kommune som oven for nævnt ikke uden lovhjemmel yde tilskud til enkeltpersoner, som er begrundet i varetagelsen af de pågældendes individuelle interesser. En kommune er efter kommunalfuldmagtsreglerne således som udgangspunkt alene berettiget til at udbetale de økonomiske ydelser til kommunens ansatte, som kommunen er forpligtet til i henhold til de aftalte løn- og ansættelsesvilkår.

Det er imidlertid i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis antaget, at det ovennævnte kommunalretlige udgangspunkt kan fraviges dels i mindre betydelige spørgsmål ud fra hensynet til de ansattes velfærd, dels i tilfælde hvor fravigelsen sker med henblik på at varetage kommunens interesser som arbejdsgiver.

En kommunalbestyrelse vil således som led i den almindelige personalepleje lovligt kan træffe beslutning om at stille almindelige personalegoder til rådighed for ansatte. I den samlede vurdering af, hvilke personalegoder en kommune kan stille til rådighed for sine ansatte, må der efter ministeriets vurdering lægges vægt på, om det på arbejdsmarkedet som helhed er almindeligt at stille den pågældende ydelse til rådighed. Endvidere må kommunens konkrete egeninteresse som arbejdsgiver i den pågældende ordning tillægges betydning, og kommunalbestyrelsen må i den forbindelse kunne foretage et skøn inden for relativt vide rammer. Det bemærkes herved, at der i almindelighed efter ministeriets opfattelse må stilles større krav til ordningens evne til at fremme varetagelsen af kommunens egennyttige interesse som arbejdsgiver, jo mindre udbredt den pågældende ordning er på arbejdsmarkedet som helhed. Herudover må det indgå i vurderingen af ordningens lovlighed, hvilke udgifter for kommunen, der er forbundet med at stille personalegodet til rådighed. Endelig kan det tillægges vægt, hvor tæt en sammenhæng personalegodet har med selve arbejdsudførelsen (eller arbejdsforholdet mere generelt).

Disse kriterier har tidligere ført Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at antage, at en kommune lovligt kan stille motionscentre til rådighed for kommunens ansatte, og at det i den forbindelse ikke har betydning, om tilsvarende faciliteter mod betaling stilles til rådighed af private virksomheder.

Det er en betingelse for den pågældende ordnings lovlighed, at ydelsen stilles til rådighed efter saglige kriterier. Det er samtidig en forudsætning for en kommunes adgang til at stille personalegoder til rådighed for kommunens ansatte, at støttens størrelse og varighed ikke går ud over, hvad kommunens varetagelse af dens interesser som arbejdsgiver kan begrunde. Efter omstændighederne vil det således ikke være lovligt at stille det pågældende personalegode til rådighed for alle kommunens ansatte, men alene til de grupper af ansatte, hvor ydelsen konkret tjener kommunens interesser som arbejdsgiver.

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse varetager Slagelse Kommune hermed et lovligt kommunalt personalepolitisk hensyn. Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at formålet med ydelsen er at forebygge skader hos medarbejderne og dermed fremme medarbejdernes livskvalitet samt nedsætte sygefraværet i kommunen. Det er også indgået i vurderingen, at det på arbejdsmarkedet som helhed ikke er ualmindeligt, at arbejdsgivere stiller motionsrum m.v. til rådighed for de ansatte. Ministeriet har herudover lagt til grund, at de gratis træningstimer bliver tilbudt alle kommunens ansatte. Ordningen opfylder således de krav til anvendelsen af saglige kriterier, som der må stilles i relation til en kommunes udbud af personalegoder.

Sammenfattende finder Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke, at tilsynsrådets udtalelse i sagen er udtryk for en urigtig retsopfattelse eller hviler på et urigtigt faktisk grundlag.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet foretager derfor ikke videre i sagen.

Tilsynsrådet for Vestsjællands Amt og Slagelse Kommune har samtidig hermed fået tilsendt en kopi af dette brev.

Med venlig hilsen

Inger Mogensen

Udtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet om en kommunes adgang til at yde støtte til et test og træningscenter, der blev stillet til rådighed for eliteidrætsudøvere

Kaj V. Villadsen

Strandvejen 8

7600 Struer

Ved brev af 8. oktober 2000 har De rettet henvendelse til Indenrigsministeriet (nu Indenrigs- og Sundhedsministeriet) vedrørende en udtalelse af 10. august 2000 fra Tilsynsrådet for Vestsjællands Amt om Slagelse Kommunes økonomiske engagement i Test- og Træningscenteret i Antvorskovhallen i Slagelse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har nu afsluttet behandlingen af sagen, og det er ministeriets opfattelse, at Tilsynsrådet for Vestsjællands Amts udtalelse af 10. august 2000 vedrørende Slagelse Kommunes økonomiske engagement i Test- og Træningscenteret i Antvorskovhallen i Slagelse ikke er udtryk for en urigtig retsopfattelse eller hviler på et urigtigt faktisk grundlag.

Her følger først en gennemgang af sagens baggrund og derefter en nærmere begrundelse for Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse. Ministeriet skal dog indledningsvis beklage, at det ikke har været muligt at afgive en udtalelse i sagen på et tidligere tidspunkt. Det skyldes, at der har været og for tiden er et meget stort antal sager til behandling i ministeriet.

Sagens baggrund

Ved brev af 17. marts 2000 klagede De til Tilsynsrådet for Vestsjællands Amt over Slagelse Kommunes økonomiske engagement i Test- og Træningscenteret i Antvorskovhallen i Slagelse. De anførte, at formålet med centeret var at anvende det til træning og testning af lokale idrætsfolk, ligesom centeret skulle stå gratis til rådighed for alle offentligt ansatte i Slagelse Kommune. De oplyste i den forbindelse, at der i kommunen allerede var to kommercielt drevne træningscentre, hvoraf det ene havde et testcenter, som blev brugt af blandt andet eliteidrætsfolk.

Ved brev af 5. juni 2000 oplyste Slagelse Kommune blandt andet følgende til besvarelse af en henvendelse fra Tilsynsrådet for Vestsjællands Amt

"Slagelse Kommune har etableret et trænings/testcenter for kommunens "eliteidrætsudøvere".

Dette er bl.a. sket med baggrund i den af S.I.K.S. (Sammenslutningen af Idrætsklubber i Slagelse) udarbejdede Idrætsplan 2001, hvori klubberne giver udtryk for et ønske om styrkelse af de "lokale eliteidrætsudøvere".

Trænings/testcenteret er etableret i et sikringsrum under Antvorskov Skole.

Faciliteterne kan benyttes af de foreninger der dels er indmeldt i foreningen SportsTeamSlagelse dels har fået godkendt, hvem af foreningens medlemmer der kan betegnes som "lokale eliteidrætsudøvere".

Slagelse Kommune har i lighed med etablering af idrætshaller, gymnastiksale, fodboldbaner (græs, grus, kunststof) og andre faciliteter, indrettet ovennævnte lokaler, der vederlagsfrit kan benyttes af SportsTeamSlagelse, der ligeledes forestår det videre arbejde med fordeling af træningstimer, vedligeholdelse, kontingentfastsættelse m.m.

Centeret vil endvidere indgå som et aktiv i kommunens personalepolitik, idet mange fysiske og mindre psykiske skader kan forebygges og helbredes ved fysisk træning og dermed nedsætte de lidelser og sygdomsfravær som følge heraf. Via den kommunale idrætsforening tilbydes de ansatte træningstimer i centret. Dette må anses for at være en god personalepolitik, idet det bl.a. i Herlev Kommune, hvor det ved en lignende ordning har vist sig at nedsætte sygefraværet væsentligt.

Lokalet har 3 hovedfunktioner

- En træningsdel, hvor eliteidrætsudøverne kan opbygge en grundkondition

- En testdel, hvor man kan "måle" idrætsudøvernes træningstilstand

- Forebyggelse af skader/sygefravær."

Af §§ 2-4 i vedtægterne for SportsTeamSlagelse, som er vedtaget på stiftende generalforsamling den 29. marts 1999 og generalforsamling den 3. november 1999, fremgår blandt andet følgende

"§ 2. FORMÅL

Det er organisationens formål at medvirke til udvikling af eliteidrætsklubber og eliteidrætstalenter i Slagelse Kommune, og bidrage til at Slagelse får et image som en aktiv eliteidrætsby.

SportsTeamSlagelse skal

- arbejde for optimale trænings- og instruktionsmuligheder med henblik på talentudvikling for eliteidrætsudøvere ...

- yde økonomisk, eller anden form for støtte der, hvor der endnu ikke er opnået støtte gennem de enkelte idrætsgrenes egen specialforbund eller Team Danmark. Dog kan der også gives støtte, hvor der i forvejen ydes støtte fra anden side

- koordinere arbejdet i forbindelse med etablering og drift af et Elitetrænings- og testcenter samt styrke fællesaktiviteter og sociale relationer klubber og eliteidrætsudøvere imellem. ...

Resumé af Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 25. februar 2002

3. DE KOMMUNALE OPGAVER (KOMMUNALFULDMAGTEN)

Om en kommunes adgang til at yde støtte til et test- og træningscenter, der blev stillet til rådighed for eliteidrætsudøvere

Udtalt generelt, at kommuner sideløbende med reglerne i folkeoplysningsloven efter almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse (de såkaldte kommunalfuldmagtsregler) under visse betingelser kan stille faciliteter til rådighed for borgerne med henblik på at fremme folkesundheden og idrætslivet i kommunen eller yde støtte til en privat person eller virksomhed, der driver sådanne faciliteter.

Det er en betingelse, at kommunen eller den private person eller virksomhed, kommunen støtter, ikke har til formål at opnå en fortjeneste ved at stille sådanne faciliteter til rådighed for borgerne.

Det er endvidere en betingelse, at sådanne faciliteter stilles til rådighed for alle borgere i kommunen eller for en kreds af borgere, der er afgrænset efter saglige kriterier.

Endvidere udtalt, at der ikke ud fra ovennævnte grundsætning kan udledes en præcis afgrænsning af, hvilke opgaver kommuner kan varetage eller støtte til fremme af folkesundheden og idrætslivet i kommunen. En sådan afgrænsning må foretages på baggrund af blandt andet udviklingen i udøvelsen af motionsidræt.

Motionsidrætten udøves i dag også som en selvstændig idrætsgren ved hjælp af særlige stationære motionsredskaber og -maskiner, og således at udøvelsen ikke kræver større lokaliteter som f.eks. idrætshaller. Dette forhold indebærer, at borgerne også kan dyrke denne form for motionsidræt i centre, som drives af private på kommercielle vilkår.

Det er imidlertid i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis antaget, at dette forhold ikke kan begrunde, at en kommune skulle være afskåret fra at varetage eller støtte sådanne motionsaktiviteter. Det er således almindeligt antaget, at kommuner under visse betingelser lovligt kan drive eller støtte motionscentre, og at dette gælder, uanset om den samme aktivitet også varetages af private på kommercielle vilkår.

I den konkrete sag fandt ministeriet, at en kommune lovligt kunne yde støtte til det omhandlede test- og træningscenter, idet formålet hermed var, at eliteidrætsudøvere kunne benytte centerets redskaber og maskiner som led i deres idrætsudøvelse og derigennem opbygge en grundkondition, ligesom eliteidrætsudøvere fik mulighed for at få målt deres træningstilstand samt forebygge skader og sygefravær. Det forhold, at der efter oplyste tillige var to kommercielt drevne centre i kommunen, kunne ikke føre til en ændret vurdering af lovligheden af kommunens støtte til centeret.

For så vidt angik betydningen af, at centeret - bortset for så vidt angår kommunens ansatte - alene blev stillet til rådighed for eliteidrætsudøvere, udtalte ministeriet blandt andet følgende

Det følger af § 1 i lov om eliteidrættens fremme (lov nr. 643 af 19. december 1984 med senere ændringer - den såkaldte Team Danmark-lov), at loven har til formål at sikre en social og samfundsmæssig forsvarlig udvikling af dansk eliteidræt. Til at varetage dette formål er der oprettet en selvejende institution - Team Danmark - som har til opgave at iværksætte, koordinere og effektivisere fælles foranstaltninger for eliteidrætten i Danmark, herunder varetage den overordnede planlægning vedrørende eliteidrætten, forbedre udnyttelse og udformning af faciliteter i samarbejde med kommuner og amtskommuner samt yde individuel økonomisk støtte til eliteidrætsudøvere.

Team Danmark-loven indeholder ikke hjemmel til kommunal støtte til eliteidræt. Kommuner må imidlertid antages med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne at kunne yde støtte til eliteidræt.

Endvidere udtalt, at det fremgår af ministeriets redegørelse af 17. september 2001 til Folketingets Kommunaludvalg om kommuners engagement i professionel fodbold, at en kommune lovligt kan opføre anlæg med henblik på at tilgodese eliteidrætten. Det er endvidere lovligt for en kommune at beslutte, at adgangen til et idrætsanlæg eller -center foregår via en udvælgelsesprocedure, således at der alene er adgang for eliteidrætsudøvere til det pågældende idrætscenter. Dette gælder blandt andet, hvor kommunens omkostninger herved er af forholdsvis begrænset størrelse, og afgrænsningen af, hvilke sportsudøvere der omfattes af kravet om eliteudøvelse, ikke drages snævert.

Ministeriet fandt i den konkrete sag, at det ikke havde betydning for lovligheden af kommunes tilskud til test- og træningscenteret, at centeret - bortset fra kommunens ansatte - alene blev stillet til rådighed for eliteidrætsudøvere.

Ministeriet bemærkede, at det må anses for sagligt, at en kommune begrænser adgangen til bestemte sportsfaciliteter ud fra en vurdering af de pågældende idrætsudøveres sportslige færdigheder for derigennem at sikre de pågældende adgang til træningsfaciliteter, herunder faciliteter der svarer til de enkelte idrætsudøveres niveau. Ministeriet fandt ikke holdepunkter for at antage, at kommunen gennem motionscentret støttede professionelle idrætsudøvere.