Udtalelse om kommuners adgang til at tilbyde deres medarbejdere en hjemme-pc-ordning

Udtalelse om kommuners adgang til at tilbyde deres medarbejdere en hjemme-pc-ordning

Ved brev af 2. september 1999 har Kommunernes Landsforening (KL) fremsendt et udkast til en vejledning til foreningens medlemmer om indførelse af kommunale hjemme-pc ordninger for visse grupper af kommunale medarbejdere.

Landsforeningen har i ovennævnte brev og ved senere henvendelser anmodet Indenrigsministeriet om en vejledende udtalelse om lovligheden efter almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse (kommunalfuldmagten) af to af de ordninger, der er beskrevet i vejledningsudkastet ("indkøbskontormodellen" og "vederlagsfrit-til-rådighed-modellen"), og ikke af den såkaldte "lønnedgangsmodel".

Landsforeningen har endvidere anmodet Indenrigsministeriet om en vejledende udtalelse om, hvorvidt de to ordninger er omfattet af den kommunale momsudligningsordning.

Indenrigsministeriet har nu afsluttet behandlingen af sagen, og det er Indenrigsministeriets opfattelse, at en kommune lovligt efter almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse med henblik på varetagelsen af kommunens interesser som arbejdsgiver på visse betingelser kan etablere en af - eller begge - de to ovennævnte hjemme-pc ordninger for sine medarbejdere.

Endvidere skal det bemærkes, at af de to hjemme-pc ordninger, som Kommunernes Landsforening har anmodet ministeriet om en generel udtalelse om, er det alene "vederlagsfrit-til-rådighed-modellen", som er omfattet af den kommunale og amtskommunale momsudligningsordning.

Her følger en gennemgang af baggrunden og en nærmere begrundelse for Indenrigsministeriets opfattelse.

Ad spørgsmålet om kommuners adgang til at etablere de to hjemme-pc ordninger, som KL har anmodet om ministeriets udtalelse om

Baggrund

I vejledningsudkastet, som senest er blevet revideret den 10. marts 2000, er de to omhandlede kommunale hjemme-pc ordninger beskrevet således

"Indkøbskontormodellen", der indebærer, at kommunen indkøber pc-udstyr og sælger dette videre til kommunens medarbejdere til indkøbsprisen.

"Vederlagsfrit-til-rådighed-modellen", der indebærer, at kommunen køber eller leaser pc-udstyr og stiller dette til rådighed for medarbejderne til brug i hjemmet. Medarbejderne betaler ikke for at deltage i ordningen, men der kan være tale om andre former for modydelser, eksempelvis i form af uddannelse i fritiden.

Indenrigsministeriet har forstået den sidstnævnte model således, at den indebærer, at kommunen ikke overdrager ejendomsretten af pc'en til medarbejderen.

I vejledningsudkastet er der som en generel forudsætning for lovligheden af de nævnte modeller anført følgende

"målgruppen for pc-ordningerne er kommunale medarbejdere, for hvem det i forhold til deres arbejdsopgaver er nødvendigt at bruge pc-udstyr, og det derfor tilsvarende er relevant at have pc-udstyret til rådighed i hjemmet med henblik på arbejdsopgaver eller uddannelse i at anvende udstyret. Der kan for eksempel være tale om erhvervelse af pc-kørekort eller tilsvarende uddannelse. Landsforeningen tager her udgangspunkt i, at uddannelse er at sidestille med arbejde, når den har betydning for løsningen af medarbejdernes arbejdsopgaver i hjemmet."

Indenrigsministeriet har til brug for sin vurdering af, om de to ovenfor nævnte ordninger er almindelige på arbejdsmarkedet som helhed, rettet henvendelse til Forskningsministeriet. Forskningsministeriet har i den anledning oplyst over for Indenrigsministeriet, at firmaet IDC Nordic (IDC) i september 1999 på foranledning af Forskningsministeriet og LO har gennemført en undersøgelse med henblik på at analysere udbredelsen og effekten af hjemme-pc ordninger i Danmark.

Af IDC's rapport om den pågældende undersøgelse, "Effekten af hjemme-pc ordninger i Danmark", november 1999, fremgår blandt andet, at der i Danmark er ca. 226.000 husstande med en pc, som er distribueret gennem en hjemme-pc ordning. Omkring 138.000 af disse stammer ifølge rapporten fra ordninger, der er etableret af private firmaer, mens 29.000 ordninger er etableret af en offentlig arbejdsgiver. Resten fordeler sig ifølge rapporten på en række offentlige ordninger og - for ca. 47.000 af ordningernes vedkommende - ordninger, som er tilbudt gennem fagforeninger.

Det fremgår endvidere af rapporten, at de to primære formål med hjemme-pc ordninger er dels at forbedre medarbejderens evne til at anvende pc'en i arbejdsmæssig sammenhæng, dels at fremme udbredelsen af hjemmearbejde og dermed gøre medarbejderen mere fleksibel. Desuden anvendes ordningerne ifølge rapporten ofte som et vigtigt middel i personaleplejen.

Størsteparten - omkring 102.000 - af de ordninger, der er etableret via en privat arbejdsgiver, er ifølge IDC's rapport ordninger, hvor den private virksomhed bevarer ejendomsretten over pc'en og stiller den vederlagsfrit til rådighed for medarbejderen på dennes bopæl. Sådanne ordninger tilbydes ifølge IDC's undersøgelse ofte for at opnå besparelser på virksomhedens uddannelsesomkostninger i forbindelse med, at dele af virksomhedens IT system skal opgraderes. Formålet er tillige at styrke medarbejderens IT-kompetence gennem deltagelse i pc-kurser o.lign., hvorfor der til gengæld for, at pc'en stilles vederlagsfrit til rådighed for medarbejderen, ofte ifølge undersøgelsens oplysninger stilles krav om dokumentation for, at medarbejderen gennemfører relevante kurser. I tilfælde, hvor det væsentligste formål med ordningen er at skabe mulighed for hjemmearbejde, stilles pc'en ifølge undersøgelsen typisk til rådighed mod betaling af leje, der erlægges via træk i medarbejderens bruttoløn. Medarbejderen kan derefter - efter udløbet af lejeperioden - erhverve pc'en til markedsprisen.

Det bemærkes, at den ovenfor nævnte "indkøbskontormodel" ikke ses at være omfattet af IDC's ovennævnte undersøgelse af hjemme-pc ordninger i Danmark. Forskningsministeriet har over for Indenrigsministeriet oplyst, at ministeriet heller ikke i øvrigt har kendskab til, om en sådan ordning har generel udbredelse på det danske arbejdsmarked.

Kommunernes Landsforening har supplerende oplyst over for ministeriet, at foreningen telefonisk har forespurgt Finanssektorens Arbejdsgiverforening om udbredelsen af hjemme-pc ordninger i finanssektoren. Ifølge Kommunernes Landsforenings oplysninger er det Finanssektorens Arbejdsgiverforenings umiddelbare skøn, at ca. 80 % af sektorens medarbejdere tilbydes en hjemme-pc ordning. Det skønnes, at hovedparten af disse ordninger er gratis for medarbejderne, men dog med modydelse i form af uddannelsesforpligtelse. Det skønnes endvidere, at de skattefinansierede ordninger vinder frem fra og med indeværende år.

Indenrigsministeriets udtalelse

a) Spørgsmålet om kommuners adgang til at tilbyde deres medarbejdere de to ovennævnte hjemme-pc ordninger, som Kommunernes Landsforenings henvendelse til ministeriet vedrører, er ikke reguleret i den skrevne lovgivning, hvorfor det beror på almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse.

Kommuner kan efter de nævnte grundsætninger som udgangspunkt ikke uden hjemmel i den skrevne lovgivning drive handel, håndværk, industri og finansiel virksomhed, uanset om dette sker med fortjeneste for øje.

Dette indebærer, at det som udgangspunkt ikke er en kommunal opgave at varetage indkøb for private, herunder indkøb af pc'ere for kommunens medarbejdere.

Efter de nævnte grundsætninger kan en kommune endvidere ikke uden lovhjemmel yde tilskud til enkeltpersoner, som er begrundet i varetagelsen af de pågældendes individuelle interesser.

En kommune er efter de ovennævnte kommunalretlige grundsætninger således som udgangspunkt alene berettiget til at udbetale de økonomiske ydelser til kommunens ansatte, som kommunen er forpligtet til i henhold til de aftalte løn- og ansættelsesvilkår.

Det er imidlertid i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis antaget, at de ovennævnte kommunalretlige udgangspunkter kan fraviges dels i mindre betydelige spørgsmål ud fra hensynet til de ansattes velfærd, dels i tilfælde hvor fravigelsen sker med henblik på at varetage kommunens interesser som arbejdsgiver.

En kommunalbestyrelse vil således som led i den almindelige personalepleje lovligt kunne træffe beslutning om at stille almindelige personalegoder til rådighed for ansatte, herunder gennem salg af visse varer og tjenesteydelser til de ansatte. Det er dog en forudsætning herfor, at kommunalbestyrelsens beslutning herom er begrundet i varetagelsen af kommunens interesser som arbejdsgiver, eksempelvis kommunens interesse som arbejdsgiver i at styrke relevante kvalifikationer hos sine ansatte eller i relevant omfang at kunne gøre hjemmearbejde muligt for kommunens ansatte. Det er endvidere en forudsætning, at ydelserne tildeles efter saglige kriterier, idet en kommune som ovenfor nævnt ikke uden lovhjemmel kan yde tilskud til enkeltpersoner, som er begrundet i varetagelsen af de pågældendes individuelle interesser.

I vurderingen af, om en ordnings karakter går eller vil gå ud over, hvad kommunens interesser som arbejdsgiver kan begrunde, må efter Indenrigsministeriets opfattelse i en samlet afvejning indgå, dels en vurdering af, hvad der for så vidt angår den pågældende ordning er almindeligt på arbejdsmarkedet som helhed, dels en vurdering af den enkelte kommunes arbejdsgivermæssige interesse i at etablere den pågældende ordning.

Indholdet af den skatteretlige regulering i lovgivningen af en pc-ordning og baggrunden for den pågældende regulering vil efter ministeriets opfattelse endvidere kunne indgå i en sådan samlet afvejning.

Der redegøres derfor i det følgende for den skatteretlige regulering af hjemme-pc ordninger.

b) Ved lov nr. 1301 af 20. december 2000 er der indsat følgende bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 12

"Stk. 12. Værdien af helt eller delvis vederlagsfri privat benyttelse af en computer med tilbehør, der er stillet til rådighed til brug ved arbejdet, beskattes ikke. Dette gælder dog ikke, hvis den skattepligtige ved reduktion i sin bruttoløn har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få stillet udstyret til rådighed. Har den skattepligtige kompenseret arbejdsgiveren som nævnt i 2. pkt., medregnes et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed. Har udstyret kun været til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori udstyret ikke har været til rådighed."

Bestemmelsen er ændret i forhold til den formulering af ligningslovens § 16, stk. 10, som var gældende indtil den 1. januar 2001. Den tidligere gældende bestemmelse, der blev indsat ved lov nr. 437 af 10. juni 1997, var sålydende

"Stk. 10. Værdien af hel eller delvis vederlagsfri privat benyttelse af en computer med dertil hørende tilbehør, der er stillet til rådighed til brug ved arbejdet, samt benyttelse af parkeringsplads, der af hensyn til arbejdet er stillet til rådighed af arbejdsgiveren, beskattes ikke."

Ligningsloven indeholder i § 31, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 3, nr. 2, herudover følgende bestemmelse

"§ 31. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt og ydelserne er omfattet af stk. 3. ...

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når uddannelsen eller kurset udelukkende har privat karakter for modtageren.

Stk. 3. Følgende ydelser medregnes efter stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst

...

2) Ydelser til dækning af bog- og materialeudgifter, som er relevante for uddannelsen eller kurset."

I bemærkningerne til lovforslaget, der ligger til grund for den ovenfor citerede bestemmelse i § 16, stk. 12, i ligningsloven, er anført blandt andet følgende

"Formålet med lovforslaget er at stoppe en utilsigtet anvendelse af bestemmelsen om skattefrihed for værdien af den private brug af en arbejdsgiverbetalt hjemme-pc og at gøre beskatningen af arbejdsgiverbetalt telefon mere fleksibel samt at forenkle indberetningen og selvangivelsen heraf.

...

Det er regeringens politik, at anvendelsen af IT bør fremmes, og at gode rammer for borgernes IT-kundskaber skal sikres, således at samfundet fortsat kan karakteriseres af både vækst og velfærd. IT kan blandt andet via de forbedrede muligheder for hjemmearbejde fremme fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Regeringen ser derfor meget positivt på, at virksomheder og offentlige myndigheder giver medarbejderne mulighed for uddannelse i pc-brug og støtter udbredelsen af pc'er i hjemmene. Dette skal kunne ske uden beskatning hos de ansatte, når arbejdsgiveren betaler for udgifterne.

I 1997 vedtog et bredt flertal i Folketinget skattefrihed for den private brug af en computer med tilbehør betalt af en arbejdsgiver.

...

Det er regeringens ønske med dette lovforslag at bringe ligningslovens § 16, stk. 10, i overensstemmelse med de oprindelige intentioner med bestemmelsen. Formålet var at sikre, at overvejelser om eventuel etablering af hjemmearbejdspladser med benyttelse af computer kunne foregå uden at støde mod eventuelle skattemæssige problemer for den ansatte.

...

Vederlæggelse af arbejdsgiveren på anden måde end ved reduktion i bruttoløn, f.eks. ved træk i løn efter skat, ændrer, jf. stk. 12, 1. pkt., ikke på, at der er skattefrihed. Har arbejdstageren både kompenseret arbejdsgiveren som nævnt i stk. 12, 2. pkt., og på anden måde end ved reduktion i bruttoløn vederlagt arbejdsgiveren, nedsættes den skattepligtige værdi med et beløb svarende til den skattepligtiges vederlæggelse af arbejdsgiveren."

I betænkning nr. 1390/2000 om hjemme-pc'ere, som blev afgivet i oktober 2000 af et tværministeriet udvalg under Skatteministeriet, og som den ovenfor citerede bestemmelse i § 16, stk. 12, i ligningsloven bygger på, er med hensyn til den skatteretlige betydning af, at en medarbejder kan anvende en hjemme-pc både erhvervsmæssigt, uddannelsesmæssigt og privat anført blandt andet følgende

"Med ligningslovens § 31 er der med virkning fra og med indkomståret 2000 indført skattefrihed for arbejdsgiverbetalte uddannelsesomkostninger uafhængigt af, om der er tale om udgifter til ajourføring eller videreuddannelse, forudsat at der ikke er tale om uddannelse, der udelukkende har privat karakter for arbejdstageren.

Ved hjemme-pc-ordningerne er der i realiteten tale om, at det er lønmodtagerne, som selv betaler for pc'en. Anvendelsen af en hjemme-pc, som skatteyderen selv har betalt, må ligestilles med anden form for uddannelse, som en lønmodtager selv betaler og gennemfører i sin fritid. Udgifter hertil vil som nævnt ovenfor normalt blive anset som private. Efter de normale skatteretlige regler er brugen af en pc, som skatteyderen selv har betalt, til et uddannelsesmæssigt formål således indkomstopgørelsen uvedkommende. Ved opgørelsen af skatteudgiften forbundet med skattefrihed for den private anvendelse af en pc, der er stillet til rådighed af arbejdsgiveren, er det altså ikke relevant at sondre mellem, om pc'en anvendes til et uddannelsesmæssigt formål eller et direkte privat formål.

Ved pc-hjemmearbejdspladserne er det arbejdsgiveren, der betaler pc'en. Ud fra princippet i ligningslovens § 31 er anvendelsen af en arbejdsgiverbetalt pc til et uddannelsesmæssigt formål, uafhængigt af om der er tale om ajourføring eller videreuddannelse, indkomstopgørelsen uvedkommende. Ved pc-hjemmearbejdspladser er det således ved opgørelsen af skatteudgiften ikke relevant at sondre mellem, om en pc anvendes til et uddannelsesmæssigt formål eller et direkte erhvervsmæssigt formål.

Det har formodningen for sig, at når lønmodtagere er villige til selv at betale for en pc, som det er tilfældet ved hjemme-pc-ordningerne, er det fordi pc'en helt overvejende anvendes til private formål. Modsat må det formodes, at når arbejdsgiveren dækker alle omkostningerne ved at stille en pc til rådighed, er det fordi, den anvendes i arbejdsgiverens interesse enten direkte til udførelse af arbejde eller til et uddannelsesmæssigt formål af betydning for arbejdsgiveren."

For så vidt angår den personskattemæssige behandling af spørgsmålet om, hvorvidt den ansatte skal beskattes af den besparelse, han eller hun opnår ved at kunne købe en pc billigt gennem arbejdsgiveren, fremgår det af betænkningen, at det følger af ligningslovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, at de ansatte ikke beskattes af den besparelse, de opnår ved at købe en pc billigt af arbejdsgiveren, hvis arbejdsgiveren sælger de pågældende pc'ere til de ansatte til indkøbsprisen, uanset at der i denne pris er medregnet en mængderabat, som arbejdsgiveren har fået ved sit køb af pc'erne. Hvis arbejdsgiveren imidlertid sælger pc'erne til de ansatte til en pris, der er lavere end indkøbsprisen, beskattes de ansatte af forskellen mellem indkøbsprisen og den faktiske betaling for pc'en.

c) Det må efter Indenrigsministeriets opfattelse antages, at kommuner efter de ovennævnte kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse har en almindelig interesse i som arbejdsgivere at kunne etablere hjemme-pc ordninger for deres ansatte, herunder de to ordninger, som Kommunernes Landsforening benævner som "vederlagsfrit-til-rådighed-modellen" og "indkøbskontormodellen". Baggrunden herfor er dels hjemme-pc ordningernes karakter, de ovennævnte oplysninger om udbredelsen af hjemme-pc ordninger på det danske arbejdsmarked samt indholdet af og baggrunden for den skatteretlige regulering af hjemme-pc ordninger.

Med hensyn til betydningen i den forbindelse af den ovennævnte skatteretlige regulering bemærkes, at lovgivningsmagten efter Indenrigsministeriets opfattelse herved må antages at have forudsat, at også kommuner har en arbejdsgivermæssig interesse i at tilbyde hjemme-pc ordninger til sine ansatte. Der kan i den forbindelse blandt andet henvises til de ovenfor citerede bemærkninger til det lovforslag, som lægger til grund for ligningslovens § 16, stk. 12.

Det forhold, at de kommunalt ansatte, der under ovennævnte forudsætninger lovligt kan tilbydes at deltage i en af de to ovennævnte ordninger, (også) kan benytte pc-udstyret til private formål eller andre formål, der er den pågældende kommune uvedkommende, kan efter ministeriets opfattelse ikke begrunde, at kommuner er afskåret fra at etablere sådanne pc-ordninger. Ministeriet har herved lagt vægt på blandt andet den skattefrihed for privat anvendelse af computere, der følger af ligningslovens § 16, stk. 12.

Den almindelige interesse, som kommuner således må antages at have i som arbejdsgivere at kunne etablere hjemme-pc ordninger for deres ansatte, kan imidlertid ikke begrunde, at kommuner har en ubegrænset adgang efter de ovennævnte grundsætninger til at etablere sådanne ordninger.

Den ovennævnte forudsætning om, at en kommune kun i den udstrækning, hvori dette kan begrundes i varetagelsen af den enkelte kommunes interesser som arbejdsgiver, lovligt kan tilbyde sine medarbejdere en hjemme-pc ordning, må efter ministeriets opfattelse således indebære, at en kommune ikke lovligt kan etablere en hjemme-pc ordning, som alle kommunens medarbejdere kan deltage i.

Det må efter ministeriets opfattelse være en forudsætning, at en kommunes hjemme-pc ordning alene omfatter de af kommunens medarbejdere, for hvem det i forhold til deres arbejdsopgaver - herunder deres deltagelse i sådan efteruddannelse, som sker som et led i deres ansættelsesforhold med kommunen - er relevant at bruge det pågældende pc-udstyr.

Det må endvidere være en forudsætning, at det for kommunen er af arbejdsgivermæssig betydning, at de pågældende medarbejdere har pc-udstyret til rådighed i hjemmet med henblik på varetagelsen af deres arbejdsopgaver, herunder deres deltagelse i efteruddannelse af den førnævnte karakter.

Det skal endvidere bemærkes, at det tilkommer kommunalbestyrelsen at træffe beslutning om, hvorvidt den som arbejdsgiver - udover de lovbestemte ydelser - ønsker at stille ydelser, der varetages på ulovbestemt grundlag, som f.eks. medarbejdergoder, til rådighed for kommunens ansatte. Det tilkommer ligeledes den pågældende kommunalbestyrelse at beslutte, hvilke former for medarbejdergoder, som kommunen yder, herunder om den f. eks. tilbyder begge de ovennævnte pc-ordninger eller begrænser sig til den ene af de nævnte ordninger.

Kommunalbestyrelsen har endvidere mulighed for at beslutte, om de nævnte pc-ordninger skal stilles til rådighed for hele den gruppe af medarbejdere, som kommunen efter det ovenfor anførte lovligt kan tilbyde at deltage i pc-ordningerne, eller om ordningerne - for eksempel af ressourcemæssige grunde - alene skal stilles til rådighed for en mere begrænset gruppe af medarbejdere. Det er dog en forudsætning for det sidstnævnte, at den gruppe af medarbejdere, som får adgang til kommunens hjemme-pc ordning, er sagligt afgrænset.

Endelig kan kommunalbestyrelsen beslutte, hvilken af de to ordninger der skal stilles til rådighed for den enkelte medarbejder, idet kommunens tilbud til den enkelte medarbejder dog ikke kan udstrækkes videre end det, som kommunens arbejdsgivermæssige interesse i at stille en hjemme-pc til rådighed for eller overdrage en sådan til den pågældende medarbejder kan begrunde i forhold til kommunens direkte eller indirekte omkostninger ved medarbejderens deltagelse i kommunens hjemme-pc ordning.

Under de ovenfor nævnte forudsætninger kan en kommune efter Indenrigsministeriets opfattelse lovligt efter almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse etablere en af - eller begge - de to ovennævnte hjemme-pc ordninger for sine medarbejdere.

Ad spørgsmålet om, hvorvidt en kommunes momsbetalinger i forbindelse med de to hjemme-pc ordninger er omfattet af den kommunale og amtskommunale momsudligningsordning

Indenrigsministeriet har i anledning af KL's ovennævnte henvendelse modtaget en kopi af et brev af 18. oktober 1999 med bilag fra Told- og Skattestyrelsen til Kommunernes Landsforening med Told- og Skattestyrelsens bemærkninger til landsforeningens ovennævnte udkast til vejledning om kommunale pc-ordninger. For så vidt angår den oven for nævnte "indkøbskontormodel" har Told- og Skattestyrelsen oplyst, at kommuner ved køb og salg af pc'ere til medarbejdere efter momsretlig praksis optræder som en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 2, nr. 3, og at kommunerne skal momsregistreres og opkræve moms af salget, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Bekendtgørelse nr. 1141 af 20. december 1999 om den kommunale og amtskommunale momsudligningsordning indeholder følgende bestemmelse i § 1, stk. 1

"De beløb, der refunderes af udligningsordningen, omfatter momsbetalinger fra (amts)kommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab i forbindelse med køb af varer og tjenesteydelser, der bogføres på hovedkontiene 0-6, bortset fra momsbetalinger, der kan fradrages som indgående moms i et momsregnskab"

Af de to hjemme-pc ordninger, som Kommunernes Landsforening har anmodet ministeriet om en generel udtalelse om, er det på baggrund af de ovennævnte oplysninger fra Told- og Skattestyrelsen således alene "vederlagsfrit-til-rådighed-modellen", som er omfattet af den kommunale og amtskommunale momsudligningsordning.

Med venlig hilsen

Niels Fenger

Udtalt, at spørgsmålet om kommuners adgang til at indkøbe pc-udstyr og sælge dette videre til kommunens medarbejdere til indkøbspris (indkøbskontormodellen) og om kommuners adgang til at købe eller lease pc-udstyr og stille dette til rådighed for medarbejderne til brug i hjemmet (vederlagsfrit-til-rådighed-modellen) ikke er reguleret i den skrevne lovgivning, hvorfor det beror på almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse.

Kommuner kan efter de nævnte grundsætninger som udgangspunkt ikke uden hjemmel i den skrevne lovgivning drive handel, håndværk, industri og finansiel virksomhed, uanset om dette sker med fortjeneste for øje. Dette indebærer, at det som udgangspunkt ikke er en kommunal opgave at varetage indkøb for private, herunder indkøb af pc'ere for kommunens medarbejdere.

Efter de nævnte grundsætninger kan en kommune endvidere ikke uden lovhjemmel yde tilskud til enkeltpersoner, som er begrundet i varetagelsen af de pågældendes individuelle interesser. En kommune er efter de ovennævnte kommunalretlige grundsætninger således som udgangspunkt alene berettiget til at udbetale de økonomiske ydelser til kommunens ansatte, som kommunen er forpligtet til i henhold til de aftalte løn- og ansættelsesvilkår.

Det er imidlertid i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis antaget, at de ovennævnte kommunalretlige udgangspunkter kan fraviges dels i mindre betydelige spørgsmål ud fra hensynet til de ansattes velfærd, dels i tilfælde hvor fravigelsen sker med henblik på at varetage kommunens interesser som arbejdsgiver.

En kommunalbestyrelse vil således som led i den almindelige personalepleje lovligt kunne træffe beslutning om at stille almindelige personalegoder til rådighed for ansatte, herunder gennem salg af visse varer og tjenesteydelser til de ansatte. Det er dog en forudsætning herfor, at kommunalbestyrelsens beslutning herom er begrundet i varetagelsen af kommunens interesser som arbejdsgiver, eksempelvis kommunens interesse som arbejdsgiver i at styrke relevante kvalifikationer hos sine ansatte eller i relevant omfang at kunne gøre hjemmearbejde muligt for kommunens ansatte. Det er endvidere en forudsætning, at ydelserne tildeles efter saglige kriterier, idet en kommune som ovenfor nævnt ikke uden lovhjemmel kan yde tilskud til enkeltpersoner, som er begrundet i varetagelsen af de pågældendes individuelle interesser.

I vurderingen af, om en ordnings karakter går eller vil gå ud over, hvad kommunens interesser som arbejdsgiver kan begrunde, må i en samlet afvejning indgå, dels en vurdering af, hvad der for så vidt angår den pågældende ordning er almindeligt på arbejdsmarkedet som helhed, dels en vurdering af den enkelte kommunes arbejdsgivermæssige interesse i at etablere den pågældende ordning. Indholdet af den skatteretlige regulering i lovgivningen af en pc-ordning og baggrunden for den pågældende regulering vil endvidere kunne indgå i en sådan samlet afvejning.

Endvidere udtalt, at det måtte antages, at kommuner efter de ovennævnte kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse har en almindelig interesse i som arbejdsgivere, at kunne etablere hjemme-pc ordninger for deres ansatte, herunder de ovenfor nævnte pc-ordninger. Baggrunden herfor var dels hjemme-pc ordningernes karakter, oplysninger om udbredelsen af hjemme-pc ordninger på det danske arbejdsmarked samt indholdet af og baggrunden for den skatteretlige regulering af hjemme-pc ordninger, hvorved lovgivningsmagten må antages at have forudsat, at også kommuner har en arbejdsgivermæssig interesse i at tilbyde hjemme-pc ordninger til sine ansatte. Ministeriet har i den forbindelse blandt andet henvist til bemærkningerne til det lovforslag, som ligger til grund for ligningslovens § 16, stk. 12 (indsat ved lov nr. 1301 af 20. december 2000).

Det forhold, at de kommunalt ansatte, der under ovennævnte forudsætninger lovligt kan tilbydes at deltage i en af de to ovennævnte ordninger, (også) kan benytte pc-udstyret til private formål eller andre formål, der er den pågældende kommune uvedkommende, kan ikke begrunde, at kommuner er afskåret fra at etablere sådanne pc-ordninger. Ministeriet har herved lagt vægt på blandt andet den skattefrihed for privat anvendelse af computere, der følger af ligningslovens § 16, stk. 12.

Den ovennævnte forudsætning om, at en kommune kun i den udstrækning, hvori dette kan begrundes i varetagelsen af den enkelte kommunes interesser som arbejdsgiver, lovligt kan tilbyde sine medarbejdere en hjemme-pc ordning, må imidlertid indebære, at en kommune ikke lovligt kan etablere en hjemme-pc ordning, som alle kommunens medarbejdere kan deltage i.

Det må være en forudsætning, at en kommunes hjemme-pc ordning alene omfatter de af kommunens medarbejdere, for hvem det i forhold til deres arbejdsopgaver - herunder deres deltagelse i sådan efteruddannelse, som sker som et led i deres ansættelsesforhold med kommunen - er relevant at bruge det pågældende pc-udstyr.

Det må endvidere være en forudsætning, at det for kommunen er af arbejdsgivermæssig betydning, at de pågældende medarbejdere har pc-udstyret til rådighed i hjemmet med henblik på varetagelsen af deres arbejdsopgaver, herunder deres deltagelse i efteruddannelse af den førnævnte karakter.

Det skal endvidere bemærkes, at det tilkommer kommunalbestyrelsen at beslutte, hvilke former for medarbejdergoder kommunen i givet fald måtte ønske at stille til rådighed for kommunens ansatte på ulovbestemt grundlag, herunder om den f. eks. ønsker at tilbyde begge de ovennævnte pc-ordninger eller begrænser sig til den ene af de nævnte ordninger.

Kommunalbestyrelsen har endvidere mulighed for at beslutte, om de nævnte pc-ordninger skal stilles til rådighed for hele den gruppe af medarbejdere, som kommunen efter det ovenfor anførte lovligt kan tilbyde at deltage i pc-ordningerne, eller om ordningerne - for eksempel af ressourcemæssige grunde - alene skal stilles til rådighed for en mere begrænset gruppe af medarbejdere. Det er dog en forudsætning for det sidstnævnte, at den gruppe af medarbejdere, som får adgang til kommunens hjemme-pc ordning, er sagligt afgrænset.

Sammenfattende udtalt, at under de ovenfor nævnte forudsætninger kan en kommune lovligt efter almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse etablere en af - eller begge - de to ovennævnte hjemme-pc ordninger for sine medarbejdere.

(Indenrigsministeriets brev af 25. januar 2001 til en forening - 2. k.kt. j.nr. 1999/11023-23)