Udtalelse om kommunalbestyrelsesmedlemmers ret til at forlange delt afstemning vedrørende et dagsordenspunkt

Udtalelse om kommunalbestyrelsesmedlemmers ret til at forlange delt afstemning vedrørende et dagsordenspunkt

I brev af 17. maj 2000 har De på vegne af Enhedslistens gruppe i Indre Nørrebro Bydelsråd klaget til Indenrigsministeriet over afviklingen af afstemning over pkt. 96/99 på et møde i Indre Nørrebro Bydelsråd onsdag den 10. maj 2000.

Det fremgår af Deres brev og den vedlagte beslutningsprotokol, at pkt. 96/99 vedrørte en indstilling om bydelsrådets stillingtagen til Borgerrepræsentationens beslutning om gennemførelsen af seks forskellige projekter vedrørende den fysiske planlægning på Indre Nørrebro. Det fremgår videre af sagen, at forelæggelsen for bydelsrådet af de seks projekter var afslutningen på en politisk proces, som bl.a. omfattede drøftelser mellem bydelsrådet og Københavns Kommune samt inddragelse af borgerne i Indre Nørrebro Bydel. Indstillingen vedrørende de seks projekter er i sagen beskrevet som en "fælles aftale" med Københavns Kommune, idet gennemførelsen af projekterne ikke henhører under bydelsrådets kompetence.

Det fremgår endvidere af sagen, at Enhedslisten under mødet den 10. maj 2000 stillede forslag om delt afstemning for hvert projekt. Enhedslistens forslag om delt afstemning bortfaldt ved vedtagelsen af et forslag om, at indstillingen blev betragtet som ét forslag, der kunne stilles ændringsforslag til, hvorefter der stemtes om den samlede indstilling.

Det fremgår videre af Deres brev, at Enhedslisten herefter stillede ændringsforslag til hvert enkelt projekt, samt at disse ændringsforslag ikke blev vedtaget.

Der blev herefter gennemført en samlet afstemning over pkt. 96/99, hvorved afstemningspunktet blev vedtaget af et flertal af bydelsrådets medlemmer.

De har anført, at den valgte afstemningsform medførte, at medlemmer af bydelsrådet i forbindelse med den samlede afstemning kunne være tvunget til at stemme for eller imod forslag, som de pågældende var imod henholdsvis for.

De har endvidere anført, at aftalen med Københavns Kommune, der består af seks af hinanden uafhængige forslag, ikke kan fremlægges, uden at der er adgang til ved delt afstemning at tilkendegive sin opfattelse af det enkelte forslag. Når delt afstemning er sket, kan de samme forslag efter Deres opfattelse ikke herefter sættes til samlet afstemning.

I brev af 29. maj 2000 anmodede Indenrigsministeriet Indre Nørrebro Bydelsråd om en udtalelse i anledning af Deres klage.

I brev af 8. juni 2000 har administrationen i Indre Nørrebro Bydel afgivet en udtalelse. I udtalelsen er bl.a. anført følgende

"Indstillingen til Bydelsrådet drejede sig om en "fælles aftale" mellem Bydelsrådet og Københavns Kommune, der omhandlede 6 områder - projekter i bydelen, hvortil Borgerrepræsentati+onen har den endelige beslutningskompetence.

Bydelsrådet skulle på baggrund af indstilling fra Bydelsrådets formand tage stilling til ét hovedforslag - den "fælles aftale", der indeholdt de 6 omtalte byområder/projekter. Det var muligt at stille ændringsforslag til hver af de 6 byområder/projekter i hovedforslaget, jf. normalforretningsordenen § 11, stk. 1.

Der blev inden realitetsbehandlingen af punktet stillet følgende procedureforslag

Liste Ø fremsatte forslag om delt afstemning af den "fælles aftale".

Liste F fremsatte forslag om afstemning af indstillingen som ét forslag (den "fælles aftale" i sin helhed), dog med mulighed for at fremsætte ændringsforslag til de enkelte punkter i aftalen. Liste F's procedureforslag blev sat til afstemning. Bydelsrådet vedtog med stemmeflertal, som det fremgår af Bydelsrådets protokol, at indstillingen skulle betragtes som ét forslag - en helhed. Bydelsrådet besluttede dermed, at forslaget - indstillingen, som den forelå i Bydelsrådets dagsorden, skulle sættes til afstemning under ét evt. i ændret skikkelse, hvis der blev vedtaget ændringsforslag til hovedforslagets enkelte punkter (jf. Den kommenterede Normalforretningsorden - 1999 af Emil le Maire og Niels Preisler - § 11, stk. 3 - note 3 side 310 nederst).

Der var til punktet omdelt ændringsforslag fra liste Ø til alle 6 punkter, og der var omdelt ændringsforslag fra Gyda Kongsted (V) og Troels Krog (C) til bullit 3 i indstillingen. Alle ændringsforslagene tilsigtede at ændre indholdet af hovedforslagets enkelte punkter - de var indholdsmæssigt afvigende fra indholdet i hovedforslaget.

De enkelte ændringsforslag blev sat til afstemning. Ingen af ændringsforslagene blev vedtaget.

Herefter blev hovedforslaget sat til afstemning, i uændret skikkelse og som det forelå i indstillingen, da ingen af ændringsforslagene som nævnt blev vedtaget. Forslaget blev vedtaget ved stemmeflertal. Muligheden for mindretallet til at ændre hovedforslaget var tilstede ved fremsættelse af ændringsforslag. Hvis et eller flere af ændringsforslagene var blevet vedtaget, var hovedforslaget blevet sat til afstemning i den ændrede skikkelse.

..........

Bydelsadministrationen finder, med baggrund i ovenstående udtalelse om forløbet i Bydelsrådets behandling af punktet 96/99 - Byudvikling i Indre Nørrebro Bydel, at have fulgt gældende regler i den kommunale styrelseslov og normalforretningsordenen, styrelsesvedtægten for Bydelsrådet for Indre Nørrebro og den af dette vedtagne forretningsorden. Flertallet besluttede samlet afstemning under ét - ikke delt afstemning. Ingen af ændringsforslagene blev vedtaget, hvorfor muligheden for at sætte hovedforslaget til afstemning under ét i ændret skikkelse ikke blev aktuel. Hovedforslaget blev sat til afstemning i uændret skikkelse og blev vedtaget ved stemmeflertal. "

Bydelsadministrationens udtalelse er vedlagt beslutningsprotokol for mødepunkt 96/99 og bilagene til punktet.

I den anledning skal Indenrigsministeriet udtale følgende

Det tilsyn, som Indenrigsministeriet udøver over for Indre Nørrebro Bydelsråd, er et retligt tilsyn. Det betyder, at tilsynet kun omfatter spørgsmål om, hvorvidt der er sket en tilsidesættelse af lovgivningen, herunder offentligretlige grundsætninger, jf. § 65 e, stk. 8, jf. § 61 i lov om kommunernes styrelse (jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 28. oktober 1999).

Indenrigsministeriet kan ikke tage stilling til, om sagsbehandlingen i Indre Nørrebro Bydel er rimelig eller hensigtsmæssig, eller til spørgsmål vedrørende skønsudøvelsen, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen.

Indenrigsministeriets tilsyn omfatter endvidere ikke internt fastsatte regler om bydelsrådets styrelsesforhold. Indenrigsministeriet påser således ikke bydelsrådets overholdelse af forretningsordenen for Indre Nørrebro Bydelsråd, sålænge der ikke sker en overtrædelse af den kommunale styrelseslov eller kommunalretlige grundsætninger. Der kan henvises til den kommenterede kommunale styrelseslov, 2000, side 216.

Den dagsorden, der af borgmesteren i medfør af den kommunale styrelseslovs § 8, stk. 4, skal udsendes til kommunalbestyrelsens medlemmer inden kommunalbestyrelsens møder, er alene et forslag til dagsorden. Det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter den endelige dagsorden, jf. den kommenterede kommunale styrelseslov, 2000, side 295 og 298. Kommunalbestyrelsens møde indledes derfor med, at kommunalbestyrelsen tager stilling til dagsordenen.

Indsigelser mod behandling af en sag, der er optaget på udkastet til dagsorden, skal fremsættes ved mødets begyndelse, jf. den kommenterede kommunale styrelseslov, 2000, side 310. Hvis intet medlem protesterer mod dagsordensudkastet, anses dette for at være stiltiende godkendt.

Inden for rammerne af det dagsordenspunkt, der er til behandling, kan der af medlemmerne fremsættes forslag til afstemning, ligesom der kan fremsættes ændrings- og underændringsforslag, så længe afstemningen ikke er påbegyndt. Denne kommunalretlige grundsætning har fundet udtryk i § 11,

stk. 1, i forretningsordenen for Indre Nørrebro Bydelsråd, jf. også § 11, stk. 1, i Indenrigsministeriets normalforretningsorden.

Kommunalbestyrelsens formand formulerer de punkter, om hvilke der skal stemmes. Denne kommunalretlige grundsætning har fundet udtryk i den kommunale styrelseslov § 30, hvoraf det bl.a. fremgår, at borgmesteren leder kommunalbestyrelsens afstemninger, samt i § 4, stk. 2, i forretningsordenen for Indre Nørrebro Bydelsråd, jf. også § 4, stk. 2, i Indenrigsministeriets normalforretningsorden.

Der findes ikke i den kommunale styrelseslov regler om, hvorledes et afstemningstema skal formuleres, herunder regler om, hvorvidt flere sager kan sættes til afstemning samlet. Det er næppe heller muligt at fastsætte generelle regler herom. Afgørelsen må træffes efter det enkelte tilfældes beskaffenhed. Der kan henvises til den kommenterede kommunale styrelseslov, 2000, side 308, og Preben Espersen, De kommunale beslutninger, side 49.

Den kommunale styrelseslovgivning er ikke til hinder for, at et afstemningstema formuleres således, at afstemningen indebærer en stillingtagen til flere spørgsmål inden for samme dagsordenspunkt.

Ethvert medlem kan fremsætte et eller flere ændringsforslag til et fremsat forslag. Et ændringsforslag kan vedrøre hele hovedforslaget eller dele af dette. Ændringsforslaget skal sættes til afstemning før det hovedforslag, det vedrører. Fremsættes der flere ændringsforslag til samme hovedforslag, skal ændringsforslagene sættes til afstemning hver for sig, medmindre alle medlemmer indvilliger i en samlet afstemning.

Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen vil således kunne give udtryk for sin afvigende mening til hovedforslaget ved at fremsætte et eller flere ændringsforslag vedrørende (dele af) hovedforslaget.

Det har derfor været lovligt på mødet i Indre Nørrebro Bydelsråd den 10. maj 2000 at formulere afstemningstemaet over pkt. 96/99 således, at det omfattede flere spørgsmål, der alle lå inden for dagsordenspunktet.

Der er givet alle bydelsrådsmedlemmer lejlighed til at fremsætte ændringsforslag til hvert spørgsmål for sig, og de fremsatte ændringsforslag er hver for sig sat til afstemning før afstemningen om hovedforslaget.

Det er på baggrund af ovenstående Indenrigsministeriets opfattelse, at Indre Nørrebro Bydelsråd ikke har handlet i strid med lovgivningen, da der på mødet den 10. maj 2000 blev foretaget afstemning om de fremsatte forslag vedrørende dagsordenens pkt. 96/99.

Det tilføjes, at ethvert medlem kan fremsætte et selvstændigt forslag inden for rammerne af det dagsordenspunkt, der er til behandling. Ethvert medlem vil i den forbindelse kunne kræve, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning vedrørende det selvstændige forslag, medmindre kommunalbestyrelsen ved vedtagelsen af et andet forslag udtømmende har gjort op med indholdet af det selvstændige forslag.

De medlemmer af bydelsrådet, der på denne måde ønskede at give mere klart udtryk for deres holdning til de under dagsordenspunktet behandlede spørgsmål, kunne derfor have fremsat selvstændigt forslag (hovedforslag) herom på mødet den 10. maj 2000.

Indenrigsministeriet foretager sig derfor ikke videre i anledning af Deres klage.

Med venlig hilsen

Christian Schønau

Resumé

Et mindretal i et bydelsråd ønskede delt afstemning om hvert projekt i et dagsordenspunkt, der vedrørte en indstilling om gennemførelsen af 6 projekter.

Mindretallets forslag bortfaldt ved vedtagelsen af et forslag om, at indstillingen blev betragtet som ét forslag, der kunne stilles ændringsforslag til, hvorefter der stemtes om den samlede indstilling.

Mindretallet klagede i den forbindelse over, at afstemningsformen medførte, at medlemmerne af bydelsrådet i forbindelse med den samlede afstemning kunne være tvunget til at stemme for eller imod forslag, som de pågældende var imod henholdsvis for.

Udtalt, at der inden for rammerne af det dagsordenspunkt, der er til behandling, af medlemmerne, kan fremsættes forslag til afstemning, ligesom der kan fremsættes ændrings- og underændringsforslag, så længe afstemningen ikke er påbegyndt. Denne kommunalretlige grundsætning har fundet udtryk i normalforretningsordenens § 11, stk. 1.

Endvidere udtalt, at der ikke findes regler i den kommunale styrelseslov om, hvorledes et afstemningstema skal formuleres, herunder regler om, hvorvidt flere sager kan sættes til afstemning samlet.

Udtalt, at den kommunale styrelseslovgivning ikke er til hinder for, at et afstemningstema formuleres således, at afstemningen indebærer en stillingtagen til flere spørgsmål inden for samme dagsordenspunkt.

Endvidere udtalt, at ethvert medlem kan fremsætte et eller flere ændringsforslag til et fremsat forslag. Et ændringsforslag kan vedrøre hele hovedforslaget eller dele af dette. Ændringsforslaget skal sættes til afstemning før det hovedforslag, det vedrører. Fremsættes der flere ændringsforslag til samme hovedforslag, skal ændringsforslagene sættes til afstemning hver for sig, medmindre alle medlemmer indvilliger i en samlet afstemning.

Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen vil således kunne give udtryk for sin afvigende mening til hovedforslaget ved at fremsætte et eller flere ændringsforslag vedrørende (dele af) hovedforslaget.

Det var derfor lovligt, da et flertal af bydelsrådets medlemmer formulerede det pågældende afstemningstema således, at det omfattede flere spørgsmål, der alle lå inden for dagsordenspunktet.

Endelig udtalt, at ethvert medlem kan fremsætte et selvstændigt forslag inden for rammerne af det dagsordenspunkt, der er til behandling. Ethvert medlem vil i den forbindelse kunne kræve, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning vedrørende det selvstændige forslag, medmindre kommunalbestyrelsen ved vedtagelsen af et andet forslag udtømmende har gjort op med indholdet af det selvstændige forslag.

De medlemmer af bydelsrådet, der ønskede at give mere klart udtryk for deres holdning til de under dagsordenspunktet behandlede spørgsmål, kunne derfor have fremsat selvstændigt forslag (hovedforslag) herom på det pågældende møde.

(Indenrigsministeriets brev af 3. april 2001 til et bydelsrådsmedlem - 1. k.kt. j.nr. 2000/1070-102-6)