Udtalelse om adgangen til at henlægge beslutningskompetence til særlige udvalg

Udtalelse om adgangen til at henlægge beslutningskompetence til særlige udvalg

I brev af 23. april 2001 (j.nr. 05.05.15KO2-0001) har Københavns Kommune, Bygge- og Teknikforvaltningen, anmodet om Indenrigsministeriets eventuelle bemærkninger til et forslag om oprettelse af et parkeringsklagenævn i Københavns Kommune.

Det fremgår af et vedlagt udkast til udvalgsindstilling med sagsfremstilling, at Københavns Borgerrepræsentation fra den 1. januar 1992 overtog parkeringskontrollen fra Politiet og dermed også overtog behandlingen af klager over pålagte parkeringsafgifter. Det fremgår endvidere af udkastet, at den overordnede planlægning af hele trafikområdet i København, herunder parkeringsordningen, varetages af Bygge- og Teknikforvaltningen, Vej & Park. Det fremgår endvidere, at Parkering København under Bygge- og Teknikforvaltningen administrerer parkeringsordningen samt forestår selve parkeringskontrollen, klagebehandlingen samt de servicebetonede dele såsom udstedelse af parkeringslicenser samt information generelt om parkeringsordningen. Opkrævningen af parkeringsafgifter forestås ligeledes af Parkering København, som dog ved manglende indbetaling overlader inddrivelsen til kommunens skatteforvaltning.

Det fremgår endvidere, at det har givet anledning til kritik, at Parkering København behandler klager over pålagte parkeringsafgifter.

På denne baggrund foreslås det, at der nedsættes et parkeringsklagenævn, der skal kunne efterprøve og eventuelt omstøde Parkering Københavns afgørelser vedrørende administration af parkeringsordningen.

Det fremgår endvidere af udkastet til udvalgsindstilling, at parkeringsklagenævnet foreslås nedsat som et selvstændigt nævn direkte under Bygge- og Teknikudvalget, og at nævnet kommer til at bestå af fem lægfolk, der udpeges af Borgerrepræsentationen.

For så vidt angår spørgsmålet om lovligheden af et sådant nævn fremgår det bl.a. af udkastet, at den kommunale styrelseslov giver Borgerrepræsentationen mulighed for at lade sager behandle i et særligt nævn, og at et sådant nævn nedsat af Borgerrepræsentationen ikke fratager Bygge- og Teknikudvalget muligheden for at rejse konkrete sager inden for sit område, da beslutningsretten og ansvaret for forvaltningsområdet fortsat ligger i henholdsvis Bygge- og Teknikudvalget og Borgerrepræsentationen.

Endelig fremgår det af udkastet til indstilling, at der for at begrænse antallet af ubegrundede klager til nævnet foreslås fastsat et klagegebyr på 100 kr., der tilbagebetales, såfremt klageren får medhold fra parkeringsklagenævnet.

Indenrigsministeriet skal i den anledning meddele følgende

For så vidt angår spørgsmålet om lovligheden af oprettelsen af et parkeringsklagenævn med en selvstændig af kommunalbestyrelsen uafhængig kompetence skal Indenrigsministeriet meddele følgende

Det fremgår af færdselslovens § 122 a (lovbekendtgørelse nr. 712 af 2. august 2001), at trafikministeren fastsætter nærmere regler om den kommunale parkeringskontrols virksomhed.

Det fremgår af § 2 i bekendtgørelse nr. 830 af 26. november 1998 om kommunal parkeringskontrol, at samtlige opgaver i forbindelse med afgiftspålæggelse, opkrævning og inddrivelse, for så vidt angår den kommunale parkeringskontrol, varetages af kommunalbestyrelsen.

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 629 af 29. juni 2001), at kommunernes anliggender styres af kommunalbestyrelsen.

Det er herved fastslået, at kommunalbestyrelsen - også for så vidt angår den kommunale parkeringskontrol - er kommunens øverste myndighed, og at kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for hele den kommunale virksomhed.

En fravigelse af det almindelige kommunale styrelses- og beslutningssystem ved, at kommunale opgaver henlægges til særlige nævn, råd eller lignende eller til enkeltpersoner, kræver udtrykkelig lovhjemmel, idet der hermed sker et brud på princippet om kommunalbestyrelsen som øverste ansvarlige organ.

Trafikministeriet har over for Indenrigsministeriet oplyst, at der ikke i lovgivning under Trafikministeriets område er udtrykkelig hjemmel til nedsættelse af at parkeringsklagenævn med selvstændig kompetence.

På baggrund af ovenstående er det Indenrigsministeriets opfattelse, at der ikke som foreslået vil kunne nedsættes et nævn med selvstændig kompetence til at efterprøve og eventuelt omstøde kommunens afgørelser vedrørende pålagte parkeringsafgifter.

På baggrund af det anførte i udkastet til udvalgsindstillingen om, at den kommunale styrelseslov giver mulighed for at lade sager behandle i et særligt nævn, har Indenrigsministeriet fundet anledning til at vurdere, om det foreslåede parkeringsklagenævn vil kunne nedsættes som et særligt udvalg med hjemmel i den kommunale styrelseslovs § 17, stk. 4, idet det dog bemærkes, at sådanne udvalg ikke vil kunne have en selvstændig af kommunalbestyrelsen uafhængig kompetence.

Den kommunale styrelseslovs § 17, stk. 4, har følgende ordlyd

"Stk. 4. I øvrigt kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller de stående udvalg. Kommunalbestyrelsen bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed."

Det antages, at kommunalbestyrelsen ikke ved nedsættelsen af et særligt udvalg kan indskrænke den kompetence, der ifølge styrelsesloven og styrelsesvedtægten er henlagt til økonomiudvalget eller et stående udvalg. Der kan således ikke i forbindelse med nedsættelsen af et særligt udvalg gøres indgreb i økonomiudvalgets eller det stående udvalgs beføjelser til at varetage den umiddelbare forvaltning af udvalgets sagsområde. Særlige udvalg skal derfor som udgangspunkt nedsættes under det udvalg, som er ansvarligt for den umiddelbare forvaltning af det pågældende område.

Der henvises herved til den kommenterede kommunale styrelseslov, 2000, side 92, Erik Harder, Dansk Kommunalforvaltning I, 1988, side 283 f., og Preben Espersen, Delegation i kommunestyret, 1995, side 84 f.

Af bemærkningerne til lov nr. 629 af 23. december 1980, hvorved 2. pkt. blev indføjet i styrelseslovens § 17, stk. 4, fremgår bl.a. følgende

"Med hensyn til udvalgenes virksomhed gælder, at de stort set har været tænkt som sagsforberedende eller rådgivende organer. Dog er der en hjemmel til at henlægge varetagelsen af bestemte hverv til særlige udvalg, og sigtet hermed har især været en varetagelse af sådanne midlertidige funktioner som ovenfor nævnt. Der er ikke med den her foreslåede tilføjelse til bestemmelsen ønsket nogen ændring i denne adgang til at henlægge varetagelsen af bestemte, midlertidige hverv, herunder tillige en begrænset, midlertidig beslutningsret, til særlige udvalg."

Under forudsætning af, at der ikke gøres indskrænkninger i økonomiudvalgets eller de stående udvalgs kompetence antages det således, at der i bestemmelsen i styrelseslovens § 17, stk. 4, er hjemmel til at nedsætte særlige udvalg under økonomiudvalget eller et stående udvalg, som tillægges beslutningsret inden for et bestemt, nærmere afgrænset område ("varetagelse af bestemte hverv").

Det er således antaget, at særlige udvalg kan tillægges afgrænsede administrative funktioner under økonomiudvalget eller et stående udvalg under den forudsætning, at der fastlægges de fornødne retningslinier for administrationen og tilrettelægges den fornødne kontrol med udøvelsen af de hermed overladte funktioner. Derimod kan der ikke tillægges et særligt udvalg almindelige administrerende funktioner.

Der henvises herved til den kommenterede kommunale styrelseslov, 2000, side 92 f., og Preben Espersen, Delegation i kommunestyret, 1995, side 84 f.

Det er bl.a. under henvisning til de ovenfor citerede bemærkninger Indenrigsministeriets opfattelse, at adgangen til at tillægge et særligt udvalg en beslutningskompetence er særdeles begrænset, og at adgangen hertil er yderligere begrænset, såfremt beslutningskompetencen ikke er af midlertidig karakter.

Det er endvidere Indenrigsministeriets opfattelse, at adgangen hertil navnlig vil være begrænset for så vidt angår myndighedsudøvelse, det vil sige den del af den kommunale forvaltning, der består i at regulere borgernes retsforhold.

Det er på denne baggrund Indenrigsministeriets opfattelse, at et parkeringsklagenævn ikke vil kunne nedsættes som et særligt udvalg med hjemmel i den kommunale styrelseslovs § 17, stk. 4. Ministeriet har herved lagt vægt på karakteren af den beslutningskompetence, der ønskes tillagt klagenævnet, herunder at nævnet ønskes tillagt kompetence til at træffe beslutninger vedrørende pålagte parkeringsafgifter. Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at der ikke er tale om en midlertidig funktion.

3. Ministeriet har på denne baggrund ikke fundet anledning til at vurdere spørgsmålet om lovlighed af det foreslåede klagegebyr.

Med venlig hilsen

Christian Schønau

Resumé

Udtalt, at en fravigelse af det almindelige kommunale styrelses- og beslutningssystem ved, at kommunale opgaver henlægges til særlige nævn, råd eller lignende eller til enkeltpersoner, kræver udtrykkelig lovhjemmel, idet der hermed sker et brud med princippet om kommunalbestyrelsen som øverste ansvarlige organ, jf. den kommunale styrelseslovs § 2, stk. 1.

I den forbindelse udtalt, at der ikke som foreslået af en kommunalbestyrelse kunne nedsættes et nævn med selvstændig kompetence til at efterprøve og eventuelt omstøde kommunens afgørelser vedrørende pålagte parkeringsafgifter (parkeringsklagenævn), idet der ikke var lovhjemmel hertil.

Endvidere udtalt, at det - under forudsætning af, at der ikke gøres indskrænkninger i økonomiudvalgets eller de stående udvalgs kompetence - antages, at der i styrelseslovens § 17, stk. 4, er hjemmel til at nedsætte særlige udvalg under økonomiudvalget eller et stående udvalg, som tillægges beslutningsret inden for et bestemt nærmere afgrænset område ("varetagelse af særlige hverv").

Hertil udtalt, at et sådant særligt udvalg kan tillægges afgrænsede administrative funktioner under økonomiudvalget eller et stående udvalg under den forudsætning, at der fastlægges de fornødne retningslinier for administrationen og tilrettelægges den fornødne kontrol med udøvelsen af de hermed overladte funktioner. Derimod kan der ikke tillægges et særligt udvalg almindelige administrerende funktioner.

Endvidere udtalt, at adgangen til at tillægge et særligt udvalg en beslutningskompetence efter ministeriets opfattelse er særdeles begrænset, og at adgangen hertil er yderligere begrænset, såfremt beslutningskompetencen ikke er af midlertidig karakter.

Adgangen hertil vil navnlig være begrænset for så vidt angår myndighedsudøvelse, det vil sige den del af den kommunale forvaltning, der består i at regulere borgernes retsforhold.

På denne baggrund udtalt, at det i den konkrete sag foreslåede parkeringsklagenævn endvidere ikke ville kunne nedsættes som et særligt udvalg med hjemmel i den kommunale styrelseslovs § 17, stk. 4.

(Indenrigsministeriets brev af 3. september 2001 til en kommunalbestyrelse - 1. k.kt. j.nr. 2001/11029-19)