Udtalelse afgivet af Skatteministeriet om fri kost til off shore-ansatte på boreplatforme og produktionsplatforme

Udtalelse afgivet af Skatteministeriet om fri kost til off shore-ansatte på boreplatforme og produktionsplatforme

beskatning af værdien af sparet hjemmeforbrug til kost

arbejdssteder, der flytter sig i takt med arbejdets udførelse

stationære arbejdssteder

Reference

LL § 9 A, stk. 2 og LL § 16, stk.11

Lov nr. 955 af 20. december 1999, § 5, stk. 1 og 4

Cirkulære om lov om ændring af LL mv., nr. 77 af 30. maj 2000, pkt. 2.2

Cirkulære om LL, nr. 72 af 17. april 1996, pkt.12.1 og 12.4.3

Arbejdsmarkedfondslovens § 8, stk.1, litra a, sammenholdt med § 21, nr. 3, i bekendtgørelse om opkrævning af indkomstskat for personer mv.

LV 1999, afsnit A.B.1.7 og 1.7.2

Told- og Skattetyrelsen er blevet spurgt, om det forhold, at værdien af fri kost om bord for sømænd er udgået af Ligningsrådets anvisning for værdiansættelsen for 2000 af visse personalegoder, har betydning for såvel ansatte på boreplatforme som ansatte på produktionsplatforme.

Såfremt dette er tilfældet, ville man gerne have oplyst, om den skattepligtige værdi af fri kost skal fastsættes individuelt for en ansat på en bore- eller produktionsplatform af den pågældendes kommunale skattemyndighed, om der skal indeholdes arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag og beregnes feriepenge af værdien af denne B-indkomst, og om hvilke konsekvenser det vil have, hvis den ansatte ikke medtager værdien af fri kost på sin selvangivelse.

Told- og Skattetyrelsen svarede, at værdien af fri kost om bord for sømænd er udgået af Ligningsrådets anvisning om værdiansættelsen for 2000 af visse personalegoder, jf. Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1999-48, fordi ligningsloven (LL) blev ændret ved lov nr. 955 af 20.december 1999 således, at ansatte, der er påmønstret skibe, fra og med den 1. april 1999 under visse betingelser blev omfattet af rejsereglerne i LL § 9 A. I forbindelse hermed blev denne persongruppe anset for at arbejde på midlertidige arbejdssteder, selvom de ansatte i årevis er påmønstret de samme skibe, idet disse arbejdssteder - skibene - flytter sig i takt med arbejdets udførelse, jf. cirkulære til LL nr. 77 af 30. maj 2000, pkt. 2.2, til § 9 A, stk. 7 - 10.

Ved lovændringen blev der desuden indføjet en ny bestemmelse i LL § 16 om, at værdien af sparet hjemmeforbrug til kost ikke skal beskattes, når en ansat får fri kost af sin arbejdsgiver på et midlertidigt arbejdssted, jf. den nye LL § 16, stk. 11.

Da ansatte, der er påmønstret skibe, som før nævnt anses for at arbejde på midlertidige arbejdssteder, er de ikke skattepligtige af det sparede hjemmeforbrug til kost, når de får fri kost om bord på skibet. Derfor er der ikke mere behov for, at Ligningsrådet værdiansætter fri kost om bord for sømænd.

Ændringen af LL medførte, at også ansatte, som arbejder i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster, under visse betingelser blev omfattet af rejsereglerne.

Denne persongruppe har meget forskellige arbejdsforhold, hvorfor man ikke uden videre kan gå ud fra, at de omhandlede personer arbejder på midlertidige arbejdssteder og dermed er omfattet af reglen i LL § 16, stk. 11. Om dette er tilfældet må afgøres ud fra en konkret vurdering af den enkelte ansattes arbejds- og ansættelsesforhold.

Når en ansats arbejdssted - en boreplatform, produktionsplatform, borerig eller lignende, flytter sig i takt med arbejdets udførelse, fordi fartøjet/installationen befinder sig på havet og ikke er forankret i undergrunden, mens den ansatte arbejder dér, vil dette arbejdssted - ligesom skibe - skattemæssigt blive betragtet som midlertidigt.

Hvis derimod en ansats arbejdssted befinder sig på landjorden eller på havet, men det er forankret i undergrunden, mens den ansatte arbejder dér, og arbejdsstedet derfor må betragtes som stationært, er det ikke uden videre givet, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted. Det må i disse tilfælde afgøres ud fra den ansattes ansættelses- og arbejdsforhold i øvrigt.

Anses en ansats arbejdssted ud fra en konkret vurdering for midlertidigt, er den ansatte fra og med den 1. januar 2000 ikke skattepligtig af værdien af sparet hjemmeforbrug til kost, når den pågældende får fri kost af sin arbejdsgiver på dette midlertidige arbejdssted.

Hvis en ansats arbejdssted derimod ikke anses for midlertidigt, er den ansatte skattepligtig af værdien af sparet hjemmeforbrug til kost.

Da værdien af fri kost på boreplatforme, produktionsplatforme mv. ikke er fastsat af Ligningsrådet, skal denne værdi ansættes til den forbrugsbesparelse, som den ansatte opnår, jf. LL § 16, stk. 1 og cirkulære om LL, nr. 72 af 17. 4. 1996, pkt. 12.1 og 12.4.3. Beløbet er B-indkomst for den ansatte.

Såfremt arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet fri kost på et ikke-midlertidigt arbejdssted af hensyn til den ansattes arbejde, skal værdien heraf kun selvangives, hvis værdien af den fri kost sammen med værdien af andre personalegoder, som arbejdsgiveren ligeledes i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, jf. LL § 16, stk. 3, overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. Dette grundbeløb, der reguleres årligt, er i 2000 på 4.300 kr.

Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag af værdien af det sparede hjemmeforbrug, jf. arbejdsmarkedfondslovens § 8, stk. 1, litra a sammenholdt med § 21, nr. 3 i bekendtgørelse om opkrævning af indkomstskat for personer m.v.

Spørgsmålet om beregning af feriepenge af værdien af det sparede hjemmeforbrug henhører under Arbejdsministeriet.

Hvis den skattepligtige værdi af sparet hjemmeforbrug til kost ikke selvangives i overensstemmelse med bestemmelsen i LL § 16, stk. 1, vil den ansatte være omfattet af de sædvanlige straffebestemmelser i skattekontrollovens afsnit III vedrørende afgivelse af urigtige oplysninger eller manglende oplysninger til brug ved skatteansættelsen.

Told- og Skattestyrelsen gjorde til slut opmærksom på, at den konkrete bedømmelse af, om der er tale om en skattepligtige værdi af sparet hjemmeforbrug til kost, når en ansat modtager fri kost fra arbejdsgiveren, samt den eventuelle værdiansættelse heraf, henhører under de lignende myndigheder, hvis afgørelse kan påklages i den sædvanlige instansfølge. Styrelsens besvarelse af forespørgslen var derfor alene af vejledende karakter.

Told- og Skattestyrelsen er blevet spurgt, om det har betydning for ansatte på bore- eller produktionsplatforme, at værdien af fri kost om bord for sømænd er udgået af Ligningsrådets anvisning for værdiansættelsen for 2000 af visse personalegoder. Hvis dette er tilfældet, ville man gerne have oplyst, om den skattepligtige værdi af fri kost skal fastsættes individuelt for en ansat på en bore- eller produktionsplatform af den kommunale skattemyndighed, om der skal indeholdes arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag og beregnes feriepenge af værdien af denne B-indkomst, og om hvilke konsekvenser det vil have, hvis den ansatte ikke medtager værdien af fri kost på sin selvangivelse. Styrelsen svarede, at ændringen af ligningsloven (LL) i december 1999 har medført, at ansatte, der er påmønstret skibe, og ansatte, der arbejder i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster, fra og med den 1. april 1999 under visse betingelser blev omfattet af rejsereglerne i LL. Desuden anses ansatte om bord på skibe for at arbejde på midlertidige arbejdssteder, såfremt skibet flyttes geografisk i takt med arbejdets udførelse. Ved ovennævnte lovændring blev der også indføjet en ny bestemmelse i LL § 16 om, at værdien af sparet hjemmeforbrug til kost ikke skal beskattes, når en ansat får fri kost af sin arbejdsgiver på et midlertidigt arbejdssted, jf. LL § 16, stk. 11. Derfor er der ikke mere behov for, at Ligningsrådet fastsætter værdien af fri kost om bord for sømænd. Om en ansat på en bore- eller produktionsplatform kan anses for at arbejde på et midlertidigt arbejdssted og dermed for omfattet af LL § 16, stk. 11, afhænger først og fremmest af, om bore- eller produktionsplatformen flytter sig i takt med arbejdets udførelse. Hvis dette er tilfældet, skal den ansatte ikke beskattes af værdien af sparet hjemmeforbrug ved fri kost på arbejdsstedet. Anses bore- eller produktionsplatformen derimod for stationær, må det afgøres ud fra en konkret vurdering af den ansattes arbejds- og ansættelsesforhold, om arbejdsstedet er midlertidigt, og dermed om den ansatte er omfattet af LL § 16, stk. 11. Denne vurdering foretages af den kommunale skattemyndighed. Styrelsen oplyste endvidere, at der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag af værdien af det sparede hjemmeforbrug ved fri kost på et ikke-midlertidigt arbejdssted, og at spørgsmålet om feriepenge af værdien af sparet hjemmeforbrug ved fri kost henhører under Arbejdsministeriet. Ved manglende selvangivelse af skattepligtig værdi af sparet hjemmeforbrug ved fri kost finder de sædvanlige straffebestemmelser i skattekontrollovens afsnit III anvendelse.