Momslovens § 42, stk. 2 begrænset fradrag for moms af hotel- og restaurationsudgifter

Momslovens § 42, stk. 2 begrænset fradrag for moms af hotel- og restaurationsudgifter

Told- og Skattestyrelsen er blevet spurgt om omfanget af fradragsretten for moms af udgifter til hotel- og restaurationsydelser, der er afholdt i forbindelse med en virksomheds markering af en firmafødselsdag/-jubilæum.

Der var således rejst spørgsmål om, hvorvidt betingelsen i momslovens § 42, stk. 2, hvorefter udgifterne skal være af strengt erhvervsmæssig karakter, kan anses for at være opfyldt, når der i arrangementet har deltaget ledsagere (ægtefælle/samlever og hjemmeboende børn u/18 år) til nuværende og tidligere (pensionerede) ansatte i virksomheden.

Styrelsen har udtalt, at deltagelse af ledsagere i et arrangement ikke udelukker fradragsret efter bestemmelsen i momslovens § 42, stk. 2.

Momslovens § 42, stk. 2, fastsætter, at virksomhederne, uanset bestemmelsen i § 42, stk. 1, nr. 5 og 6, kan fradrage 25% af moms af hotel- og restaurationsydelser, i det omfang udgifterne hertil er af strengt erhvervsmæssig karakter.

Af bemærkningerne til lovforslaget (L 258) fremgår det, at udgifter af delvis privat karakter ikke berettiger til fradrag, ligesom udgifter, der ikke står i et rimeligt forhold til det erhvervsmæssige formål, kun kan fradrages på grundlag af et reduceret beløb, svarende til sædvanlige hotel- og restaurationsudgifter under hensyn til det gældende prisniveau.

Betingelserne er i overensstemmelse med 6. momsdirektiv, jf. artikel 17, stk. 6, hvorefter udgifter, der ikke er af strengt erhvervsmæssig karakter, som f.eks. udgifter til luksusforbrug, underholdning eller repræsentation, ikke giver adgang til momsfradrag, idet bemærkes, at som udgifter til repræsentation anses i den forbindelse ikke udgifter til restaurationsbesøg.

Det er styrelsens opfattelse, at det må lægges til grund, at udgifter til hotel- og restaurationsydelser, der afholdes af en erhvervsvirksomhed, som udgangspunkt må anses at være af strengt erhvervsmæssig karakter.

Det er således i den forbindelse i mindre grad væsentligt, i hvilken anledning udgiften afholdes, herunder hvem udgiften retter sig imod, blot der ikke er tale om, at udgiften er af privat karakter og ikke vedrører luksusforbrug.

Der henvises til Momsnævnets afgørelse TfS 1998, 462, hvorefter den begrænsede fradragsret også omfatter en virksomheds restaurationsudgifter, der er afholdt i forbindelse med personalefester, herunder jubilæums- og julefrokoster.

Endvidere er henset til, at det skattemæssigt er anerkendt, at udgifter til ledsageres deltagelse ved personalearrangementer kan fradrages fuldt ud som en personaleudgift, jf. TfS 1999, 783.

Hvis det på baggrund af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde må lægges til grund, at deltagelse i det pågældende arrangement af f.eks. slægtninge, private venner og andre, hvis deltagelse ikke kan anses at være erhvervsmæssigt begrundet, men derimod vedrører private formål, vil der ikke være fradragsret for moms af indkøbte restaurationsydelser vedrørende arrangementet.

Vedrører således blot en del af udgiften til arrangementet private formål, vil fradragsretten bortfalde i sin helhed. Der kan herefter ikke ske fordeling af udgifter til restaurationsydelser i en erhvervsmæssig del og en privat del.

Told- og Skattestyrelsen har udtalt, at deltagelse af ledsagere i et arrangement ikke udelukker fradragsret efter bestemmelsen i momslovens § 42, stk. 2.