Legislator Case Law & Legislation
Y20000945458 DK

Bindende forhåndsbesked

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 2000 9454 Valid

Bindende forhåndsbesked

Gældseftergivelse.

Samlet ordning.

Ægtefæller vurderet under ét.

Reference

KGL. § 24

LV 1999 E.L.2.1.

Spørgsmål

Vil den delvise eftergivelse af gælden til henholdsvis Selskab X og Selskab Y være skattepligtig for A og B?

Svar

Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

Sagsfremstilling og begrundelse

A tegnede i 1987 kommanditanparter for 650.000 kr. (650 stk. á 1.000 kr.) i Selskab Y. I december 1989 tegnede A for yderligere kr. 200.000 anparter i Selskab X samtidig med, at B tegnede 1 kommanditanpart á kr. 100.000 i Selskab X. Pr. 13. juni 2000 er den samlede gæld til Selskab X og Selskab Y for begge ægtefæller opgjort til kr. 948.294,49 (excl. renter fra 1. april f.s.v.a. gælden til Selskab X under konkurs) .

Parret har ved brev af 13. juni d.å. fået tilbud om, at der vil blive givet saldokvittering mod kontant betaling af kr. 350.000.

Spørgsmålet er om denne delvise gældseftergivelse vil være skattepligtig for A og B.

A og B er gift og har to børn på henholdsvis 10 og 14 år.

Parret bor i ejerbolig, som ejes 100% af B. Den offentlige vurdering på ejendommen i 2000 er kr. 1.100.000. Pr. 31.12.1999 var der i følge de for Told-og Skattestyrelsen foreliggende oplysninger følgende gæld til realkreditinstitut

Restgæld

kr. 562.852

Restgæld

kr. 133.344

I alt

kr 696.196

Både A og B hæfter for prioritetsgælden.

Lånene i ejendommen er fornylig omlagt, således at huset nu er maksimalt belånt med maksimal løbetid. Omlægningen er efter det oplyste sket med henblik på at fremskaffe kapital til akkorden.

A havde endvidere pr. 31.12.1999 en gæld til bank/sparekasse på kr. 28.540, renteudgift 3.219, samt en gæld til F pr. 31.12.99 på kr. 4.361, renteudgift kr. 335.

Tilsammen har parret herudover en gæld stor kr. 143.342 (pr. 31.12.1999) til banken.

Lånet i banken er i indeværende år i følge det oplyste forøget til ca. kr. 200.000 (nu et samlet arrangement med banken) med henblik på at fremskaffe kapital til akkorden.

A og B har opstillet et måneds- og årsbudget.

A har to motorcykler. Motorcyklerne anses ikke for at have nogen realisationsværdi af betydning.

B har en mindre aktiebeholdning med en kursværdi pr. 31.12.1999 på kr. 11.924 samt et bankindestående pr. 31.12.1999 på kr. 6.491. A har et bankindestående pr. 31.12.1999 på kr. 956.

A

1998

1999

Lønindkomst mv. efter AM-bidrag/pension

242.281

177.824

årets beregnede skat

-74.532

-53.860

Netto til rådighed p.a./pr. mdr.

167.749/ 13.979

123.964 / 10.330

For A resulterede selvangivelsen for indkomståret 1998 i en restskat incl. procenttillæg på kr.14.128,99 - heraf er kr. 9.391 indregnet i forskudsopgørelsen for 2000

Selvangivelsen 1999 resulterede i en restskat incl. procenttillæg på kr. 14.037.

B

1998

1999

Lønindkomst mv. efter AM-bidrag/pension

186.281

193.746

Årets beregnede skat

-45.671

-41.242

Netto til rådighed p.a. /pr. mdr.

140.610/ 11.718

152.504 /12.709

For B resulterede årsopgørelsen for 1998 i en restskat incl. procenttillæg på kr. 11.044. Årsopgørelsen for 1999 resulterede i en restskat incl. procenttillæg på kr. 3.218.

Indkomstforholdene for 2000

B

Brutto

Netto

Marts 2000

18.156

10.411

Juli 2000

18.667

10.674

September 2000

20.295

11.511

A

Brutto

Netto

pr. 08.07.2000

2.942

1.895

pr. 15.07.2000

3.691

2.288

pr. 22.07.2000

3.691

2.288

pr. 29.07.2000

4.320

2.619

pr. 05.08.2000

4.039

2.469

pr. 12.08.2000

3.959

2.425

pr. 19.08.2000

7.195

4.134

pr. 26.08.2000

4.520

2.721

pr. 02.09.2000

4.815

2.879

pr. 09.09.2000

1.979

1.389

A har endvidere oplyst, at han er blevet afskediget fra sit job med virkning fra den 6. september 2000.

Told-og Skattestyrelsen skal i anledning af sagen udtale følgende

Indledningsvist skal det bemærkes, at da parret har modtaget et samlet tilbud på gældseftergivelse vurderes parrets økonomiske forhold under ét.

Da den samlede gæld til Selskab X og Selskab Y udgør 82,5 %1) af parrets samlede usikrede gæld i 20002) , skal de skattemæssige konsekvenser af akkordtilbuddet vurderes efter kursgevinstlovens § 24 om samlede ordninger.

Hovedreglen efter kursgevinstlovens § 24, stk. 1 er, at gevinst på gæld som følge af bl.a. en samlet ordning mellem en debitor og dennes kreditorer/hovedkreditor om nedsættelse af debitors gæld ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Gældseftergivelsen beskattes alene i de situationer, hvor gælden nedskrives til et beløb, der er mindre end fordringens værdi for kreditor på gældseftergivelsestidspunktet, jf. kursgevinstlovens § 24, stk. 1, 2. punktum.

Skattefritagelsen omfatter således alene den del af gældseftergivelsen, som bringer fordringen ned til fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Af det fremsendte budget fremgår, at der hver måned afsættes kr. 18.000 til faste udgifter - dog således at der på årsbasis er et overskud i budgettet på kr. 16.157. I dette budget er der ikke taget højde for udgifter til mad, diverse husholdningsartikler eller tøj.

Parrets indtægter - som er formindsket ved, at A har mistet sit job - efterlader således ikke mulighed for at betale andre udgifter end de mest nødvendige. Hertil kommer, at parret ikke besidder aktiver med friværdi.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at kreditorerne i brev af 13. juni 2000 til forespørgerne har anført, at akkordtilbuddet gives på grundlag af forelagt økonomisk materiale - herunder årsopgørelse for 1998, forskudsregistrering for 2000 , lønopgørelser samt en vurdering af parrets samlede aktiver og anden gæld.

Selskab X og Selskab Y har således vurderet den samlede fordrings kursværdi til kr. 350.000. Da der ikke er et interessefællesskab mellem kreditorerne og debitorerne, har det således formodningen imod sig, at kreditorerne ved gældseftergivelsen har ønsket at begunstige debitorerne.

Parrets økonomiske forhold efterlader således efter styrelsens opfattelse ikke mulighed for at betale yderligere til Selskab X og Selskab Y, hvorfor styrelsen skal indstille, at gældseftergivelsen ikke beskattes.

Ligningsrådet tiltrådte Told-og Skattestyrelsens indstilling.

Udtalelse 2000 9454 Valid

1) Gæld vedrørende anparterne udgør kr. 948.294,49. Gælden til banken udgør i følge det oplyst kr. 200.000 (i 2000). Samlet gæld 1.148.294,4.

2) Der er således ikke for 2000 taget højde for en eventuel gæld til F.

Udtalelse 2000 9454 Valid

Et ægtepars økonomiske forhold blev vurderet under ét, da de havde modtaget et samlet tilbud på akkord fra kreditorerne, Selskab X og Selskab Y. Ligningsrådet tiltrådte, at den delvise eftergivelse af ægteparrets gæld, der udgjorde 82,5 % af parrets samlede usikrede gæld, ikke skulle beskattes, jf. kursgevinstlovens § 24.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →