Legislator Case Law & Legislation
Y19996034258 DK

Kapitalnedsættelse i driftsselskab efter gennemført aktieombytning

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Udtalelse 1999 60342 Valid

Kapitalnedsættelse i driftsselskab efter gennemført aktieombytning

Far og søn ombyttede primo 1998 deres aktier i driftsselskabet A/S Drift med anparter i Holding ApS efter tilladelse til skattefri aktieombytning fra en Told- og Skatteregion. Tilladelsen blev givet med vilkår om at Holding ApS skulle bevare helejerskabet af A/S Drift i mindst 3 år fra ombytningen.

Aktiekapitalen i A/S Drift udgør nom. kr. 2.500.000 opdelt i A- og B-aktier. Indskudskapitalen i Holding ApS er opdelt i A- og B- anparter i samme forhold og med samme stemmeforhold som i datterselskabet. Ved ombytningen blev A-aktier vederlagt med A-anparter og B-aktier med B-anparter.

Foranlediget af faderens sygdom og efterfølgende død ønskede man at løse et herved opstået behov for en yderligere leder ved at optage en ny medaktionær.

For at tilpasse kapitalforholdene var det nødvendigt med en kapitalnedsættelse og udbytteudlodning således at den nye leders selskab efter 3 år har mulighed for at opnå en ejerandel svarende til det maksimale i henhold til en samarbejdsaftale med en udenlandsk samarbejdspartner. Der var opstillet en model således

Aktiekapitalen i A/S Drift nedskrives primo 1999 med tkr. 1.800 til tkr. 700.

Konsulentens 100 % ejede selskab A ApS yder primo 1999 A/S Drift et ansvarligt lån med ret til konvertering til aktiekapital i marts 2001. Tidspunktet for konvertering af gældsbrevet er valgt for at respektere 3-års vilkåret. Gældsbrevet forventes konverteret således at konsulenten opnår en ejerandel af A/S Drift på ca. 33%.

Revisor anmodede om Ligningsrådets tilkendegivelse af hvorvidt betingelserne for den i 1998 foretagne skattefri aktieombytning fortsat er opfyldt, såfremt der gennemføres en nedsættelse af aktiekapitalen i A/S Drift med nominelt tkr. 1.800 til nominelt kr. 700 ved overførsel til de frie reserver og senere udlodning til Holding ApS. Endvidere ønskede revisor at få en bekræftelse på, at udstedelse af et konvertibelt gældsbrev heller ikke strider mod betingelserne for den skattefri aktieombytning.

Told- og Skattestyrelsen har tidligere på forespørgsel udtalt at udstedelsen af konvertible obligationer ikke ville stride mod Ligningsrådets vilkår for aktieombytning såfremt obligationerne først efter ejertidsvilkårets udløb kunne konverteres til aktiekapital.

Ligningsrådet mener ikke at en kapitalnedsættelse i A/S Drift vil være i konflikt med det 3 års ejertidsvilkår der blev stillet i tilladelse, til skattefri aktieombytning.

Da en del af A/S Drift s kapital er bundet i aktiekapital er der således en teknisk hindring for at der umiddelbart kan ske udlodning af ikke driftsnødvendig kapital. Selskabet vil derfor først nedsætte aktiekapitalen og efterfølgende udlodde den ikke driftsnødvendige kapital til Holding ApS.

Udtalelse 1999 60342 Valid

Ligningsrådet finder ikke at en nedsættelse af datterselskabs aktiekapital inden udløb af et 3 års ejertidsvilkår vil være i konflikt med tidligere gennemført skattefri aktieombytning

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →