Tilførsel af aktiver. Afslag. Mellemregning. Vederlag i al hovedsag i andet end aktier.

Tilførsel af aktiver. Afslag. Mellemregning. Vederlag i al hovedsag i andet end aktier.

LR af 23. juni 1998, j.nr. 99/98-4314-00214.

Ligningsrådet meddelte afslag på en ansøgning om at anvende reglerne i FUL om skattefri tilførsel af aktiver. Ud fra en konkret vurdering af de foreliggende oplysninger var det Ligningsrådets opfattelse, at vederlæggelsen i al hovedsag skete med andet end aktier, og at bestemmelserne i FUL følgelig ikke kunne finde anvendelse på et tilfælde som det foreliggende. Ligningsrådet henså til, at der i åbningsbalancen blev etableret en mellemregning på 26.653.000 kr. i forbindelse med tilførslen. Under de foreliggende omstændigheder ansås mellemregningen som delvis vederlag for de overførte aktiver, hvilket var i strid med kravet i FUL § 15 c, stk. 2, hvorefter vederlaget udelukkende må bestå i aktier eller anparter.

Reference

FUL § 15 c.

LV 1997 S.D.3.2 og 3.33.

Sagens omstændigheder var følgende

Selskabet S havde en nom. aktiekapital på 2 mio. kr. Selskabets regnskabsår var kalenderåret.

Selskabets aktivitet bestod tidligere i handel og i besiddelse af de driftsejendomme, hvorfra aktiviteterne blev drevet. Pr. 1. januar 1990 indledtes et generationsskifte af Selskabet S ved, at der blev etableret 3 nye selskaber, nemlig A A/S, B A/S og C A/S. Sidstnævnte 3 selskaber købte på daværende tidspunkt alle Selskabet S aktiviteter med undtagelse af driftsejendommene. I forbindelse med generationsskiftet foretog nogle af de ledende medarbejdere køb af en del af aktierne i de pågældende selskaber, mens resten ejedes af Selskabet S.

Pr. 1. januar 1994 blev selskabets nuværende struktur etableret, idet de 3 selskaber A, B og C A/S fusionerede skattefrit med A A/S som det fortsættende selskab og med uændret ejerkreds.

Selskabet S anmodede Ligningsrådet om tilladelse til pr. 1. januar 1998 at overdrage 4 driftsejendomme til A A/S. Overdragelsen skulle ske efter fusionsskattelovens regler om skattefri tilførsel af aktiver. Selskabet S havde hidtil udlejet ejendommene til A A/S.

Selskabets revisor oplyste bl.a., at forhandlingerne om overdragelsen af ejendommene fra Selskabet S til A A/S havde stået på i længere tid. I foråret 1997 arbejdedes på at finde ud af, hvilken overdragelsesmetode, der ville påvirke A A/S likviditet mindst muligt. Samtidigt hermed forhandlede ledelsen i A A/S med Selskabet S ejer om prisen for ejendommene.

I forsommeren 1997 opstod uenighed med A A/S direktør og de øvrige aktionærer i A A/S, hvorfor direktøren opsagde sin stilling og udbød sine aktier, der udgjorde 28% af kapitalen i A A/S, til salg.

Da ingen af de øvrige aktionærer i A A/S ønskede at købe aktierne, overvejedes det, at lade A A/S købe aktierne for derefter at nedskrive aktiekapitalen. Da det tillige var meningen, at Selskabet S på kort sigt skulle reducere sin ejerandel ved tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab (A A/S), hvorefter der skulle ske kapitalnedskrivning i A A/S, anså man det for uhensigtsmæssigt overfor omverdenen at foretage kapitalnedskrivning to gange i løbet af ½-1 år.

Det besluttedes derfor, at Selskabet S skulle erhverve alle direktørens aktier, bortset fra nom. 50.000 kr., som blev erhvervet af A A/S, hvorefter de blev videresolgt til Selskabet S til kurs 240. Nævnte aktiesalg fandt sted inden 31. december 1997.

Selskabet S køb af aktierne var imidlertid betinget af, at der fandtes en ordning med ejendommene, og i august 1997 blev det besluttet, at A A/S skulle erhverve ejendommene for 67,5 mio. kr. Endvidere blev parterne enige om, hvorledes den fremtidige ejerstruktur skulle være efter overdragelsen af ejendommene samt Selskabet S tilbagesalg af aktier i A A/S til A A/S. Endelig blev det besluttet, at overdragelsen skulle ske efter reglerne om tilførsel af aktiver.

Da Selskabet S ikke ønskede en væsentlig forøget ejerandel i A A/S, skulle ejendommene, der havde en betydelig friværdi, yderligere belånes. Selskabet S ønskede ikke i efteråret 1997 at gennemføre omprioriteringen af ejendommene inden der var sikkerhed for, at långiver ville acceptere debitorskiftet fra Selskabet S til A A/S. Af denne årsag var ejendommene ikke blevet yderligere belånt pr. den 1. januar 1998, hvor tilførslen af aktiverne skulle ske.

Som bilag var vedlagt udkast til fælles regnskabsopstilling pr. 1. januar 1998, der var udfærdiget med udgangspunkt i årsregnskaberne pr. 31. december 1997 for Selskabet S og A A/S.

Det fremgik af åbningsbalancen, at der i forbindelse med tilførslen opstod en mellemregning i form af et tilgodehavende på 26.655.000 kr. for Selskabet S. Af nævnte beløb var de 26.653.000 kr. opstået som en regulering, der blev etableret i forbindelse med tilførslen. Revisor havde oplyst, at det var meningen, at dette beløb skulle tilbagebetales af A A/S til Selskabet S, så snart omprioriteringen af ejendommene var gennemført.

Som vederlag for de tilførte aktiver og passiver skulle Selskabet S modtage nom. 50.000 kr. aktier i A A/S til kurs ca. 224, svarende til ca. kr. 112.000. Der var tale om nom. 50.000 kr. aktier, der skulle nyudstedes i forbindelse med tilførslen ved en kapitalforhøjelse. Det fremgik af udkastet til fælles regnskabsopstilling, at kapitalen i det modtagende selskab efter tilførslen ville udgøre 6.050.000 kr.

Det var meningen, at det modtagende selskab skulle overtage alle de aktiver og passiver, der knyttede sig til aktiviteten med ejendommene. Hverken det indskydende selskab eller dette selskabs hovedaktionær skulle kautionere for det modtagende selskabs gæld. Det modtagende selskab ville således blive drevet for egne midler.

Umiddelbart efter, at tilladelsen til at foretage tilførsel af aktiver forelå, ville det indskydende selskab sælge nom. 2,3 mio. kr. aktier tilbage til det modtagende (udstedende) selskab. Salget skulle ske til kurs ca. 224, svarende til at det indskydende selskab modtog 5,152 mio. kr. for aktierne. Umiddelbart herefter ville aktiekapitalen i det modtagende selskab blive nedskrevet med nom. 2,3 mio. kr. egne aktier, hvorefter aktiekapitalen i det modtagende selskab ville udgøre nom. 3,75 mio. kr. Selskabet S ville herefter kun eje nom. 990.000 kr. aktier i det modtagende selskab, svarende til 26,4% af kapitalen.

Revisors opfattelse var, at det indtil fremkomsten af cirk. nr. 31 af 22. februar 1996 til FUL ikke var klart, om det var muligt for det indskydende selskab at yde lån til det modtagende selskab i forbindelse med skattefri tilførsel af aktiver.

I afsnit 5.1.2. i cirkulæret til FUL anføres det

"Et selskab, der kun kan fungere ved hjælp af lån fra moderselskabet eller hovedaktionæren på andre vilkår end ved lån hos uafhængige långivere eller ved hjælp af lån med sikkerhed i form af kaution, pant, indeståelse eller lignende fra moderselskabet eller hovedaktionæren eller tredjemand i øvrigt, falder ikke ind under definitionen af en virksomhed eller en gren af en virksomhed."

Med cirkulæret var der efter revisors opfattelse tilsyneladende sket en praksisændring, idet cirkulæret ikke udelukker, at der kan ydes lån fra det indskydende selskabs side, når blot dette sker på markedsmæssige vilkår.

Dette bestyrkedes efter revisors opfattelse endvidere af en artikel i TfS 1997.662, hvor det under punkt 3 (Vederlag til det indskydende selskab contra lån til det modtagende selskab) er anført

"Cirkulæret synes således at antage, at det modtagende selskab (datterselskabet ved en tilførsel af aktiver) godt kan have lån hos det indskydende selskab (moderselskabet ved tilførsel af aktiver), hvis blot lånet er ydet på samme vilkår, som ville kunne opnås hos uafhængig tredjemand.

Det lyder umiddelbart modstridende, at det modtagende selskab kan have et tilgodehavende hos det modtagende selskab, når der i øvrigt er krav om, at der ved tilførslen skal ydes fuldt vederlag i aktier eller anparter."

Revisionsfirmaet fandt ikke, at Selskabet S midlertidige lånefinansiering var i strid med ovennævnte henvisning til cirkulæret til FUL, idet lånet var ydet på almindelige markedsmæssige vilkår, og den udskilte virksomhedsgren var i stand til at fungere ved hjælp af egne midler uanset belåningen.

Endelig havde revisionsfirmaet henvist til TfS 1997.941, hvor Ligningsrådet gav tilladelse til tilførsel af aktiver, selv om der på tilførselsdatoen eksisterede et låneforhold mellem de involverede selskaber. Låneforholdet - en løbende kassekredit - var helt nedbragt ved Ligningsrådets behandling af ansøgningen. I nærværende sag ville lånefinansieringen fra det indskydende selskab ligeledes være bortfaldet på det tidspunkt, hvor tilførslen juridisk gennemføres, idet der på datoen for apportindskuddet alene ville være tale om en ekstern lånefinansiering uden kaution m.v. fra det indskydende selskab.

Told- og Skattestyrelsen bemærkede

FUL § 15 c, stk. 2, 1. pkt., har følgende indhold

"Ved tilførsel af aktiver forstås den transaktion, hvorved et selskab uden at være opløst tilfører den samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab mod at få tildelt aktier eller anparter i det modtagende selskabs kapital."

I balancen pr. 31. december 1997 for Selskabet S eksisterede ikke noget mellemværende med A A/S. Ifølge udkast til fælles åbningsbalance pr. 1. januar 1998 etableres der i forbindelse med tilførslen et mellemværender mellem Selskabet S og A A/S, således at Selskabet S ved tilførslen får et tilgodehavende på 26.653.000 kr. Mellemværendet svarer til friværdien i de overdragne ejendomme efter fradrag af vederlaget i aktier, og kan opgøres på følgende måde

Handelsværdi kr. 67.500.000

Prioritetsgæld, langfristet kr. 29.924.000

Prioritetsgæld, kortfristet kr. 852.000

Udskudt skat kr. 9.959.000

Kontantværdi af vederlag

i aktier nom. 50.000 kr. á

kurs 224 kr. 122.000

I alt kr. 40.847.000 kr. 40.847.000

Friværdi efter vederlag i aktier af værdi 112.000 kr. kr. 26.653.000

Selskabet S tilgodehavende skal indfries, så snart omprioriteringen af de overdragne ejendomme har fundet sted.

Styrelsen fandt, at den mellemregning, der pr. tilførselsdagen etableres mellem det indskydende og det modtagende selskab, under de konkrete omstændigheder måtte anses som delvis vederlag til det indskydende selskab for de overførte aktiver. Ifølge fusionsskattelovens § 15 c, stk. 2, må vederlag til det indskydende selskab kun gives i form af aktier eller anparter. Det var Styrelsens opfattelse, at det indskydende selskab udover vederlaget i aktier på nom. 50.000 kr. (svarende til 112.000 kr. eller 0,42% af det samlede vederlag) modtog et vederlag på kontant 26,653 mio. kr., idet mellemregningen i det konkrete tilfælde var udtryk for en kontantvederlæggelse, som lovteksten ikke gav mulighed for. Styrelsen indstillede derfor, at der blev meddelt afslag på anmodningen, da bestemmelserne i fusionsskatteloven efter Styrelsens opfattelse ikke kunne finde anvendelse på et tilfælde som det foreliggende, hvor vederlæggelsen i al hovedsag skete med andet end aktier og anparter.

Det bemærkedes, at det forhold, at de 26,653 mio. kr. skulle indfries, så snart omprioriteringen af de overdragne ejendomme havde fundet sted, ikke ændrede på mellemregningens karakter af kontantvederlag.

Styrelsen delte iøvrigt ikke revisionsfirmaets opfattelse, hvorefter der med fremkomsten af cirkulæret til fusionsskatteloven, pkt. 5.1.2., skulle være sket en praksisændring, som anført ovenfor. Den af revisor citerede cirkulæretekst og afgørelsen i TfS 1997.941 omhandler spørgsmålet om "egne midler" (definitionen af en virksomhed/virksomhedsgren) og ikke spørgsmålet om "vederlagskravet", dvs. det i fusionsskatteloven § 15 c, stk. 2, stillede krav om, at det indskydende selskab udelukkende må modtage vederlag i aktier eller anparter.

Ligningsrådet tiltrådte Styrelsens indstilling.