Udtalelse afgivet af Indenrigsministeriet om en kommunes adgang til at yde rente- og afdragsfrie lån til en feriefond
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
§ 2
Fondens formål er køb, drift og vedligeholdelse af feriefaciliteter til personale ansat ved Tinglev Kommune herunder
Køb af hus, grund eller opførelse af egne feriefaciliteter.
Køb af dispositionsret til huse eller lejligheder i Dansk Folkeferies feriecentre.
Opsparing af uhævet feriegodtgørelse i maksimum 4 år med henblik på 1. og 2. Uanset opsparingsperiodens længde skal der erhverves en feriefacilitet, så snart det opsparede beløb er tilstrækkeligt stort hertil.
Drift, vedligeholdelse og modernisering af egne feriefaciliteter
Køb af feriefaciliteter kan kun ske med godkendelse fra Direktoratet fra Arbejdstilsynet.
§ 3
Fondens formue består af de midler, der efter godkendelse af direktøren for arbejdstilsynet, jfr. ferielovens § 22, stk. 1, er tilvejebragt ved udbetaling af feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtagerne inden udløbet af det ferieår, inden for hvilket ferien skulle have været afholdt. I fondens formue indgår tillige renter af uhævet feriegodtgørelse.
I feriefondens midler indgår tilskud fra Tinglev kommune i det omfang, der ikke gennem fondens opsparing er tilvejebragt tilstrækkelige økonomiske midler til køb af en feriebolig, jfr. økonomiudvalgets beslutning den 4. februar 1987.
§ 4
Efter ansøgningsfristens udløb fordeles feriehuset ved lodtrækning som foretages inden den 1. marts og 15. september. De ansøgere, der tidligere har lejet feriehuset, vil ikke kunne komme i betragtning, før de medarbejdere, der ønsker at komme i betragtning, tillige har haft mulighed herfor."
Den 16. juni 1990 traf økonomiudvalget beslutning om i stedet for lånene at yde et årligt tilskud af samme størrelsesorden til feriefonden.
I et notat af 11. december 1991 om Tinglev Kommunes tilskud til feriefonden anførte Kommunernes Revisionsafdeling bl.a. følgende
"Vi har fået oplyst, at kommunen har besluttet at give tilskud til feriefonden for kommunens medarbejdere i stedet for rente- og afdragsfri lån. Da der har været tvivl om legaliteten af et sådant tilskud i forhold til kommunalfuldmagten, har vi drøftet forholdet internt i Kommunernes Revisionsafdeling, og vi er nået frem til den opfattelse, at der ikke kan gives tilskud til feriefonde inden for kommunalfuldmagtens rammer. ... Vi skal derfor anbefale, at den trufne beslutning tages op til ny overvejelse."
Kommunen har telefonisk oplyst, at økonomiudvalget på den baggrund besluttede at fortsætte med den hidtil gældende ordning i stedet for at yde et årligt tilskud.
Tinglev Kommune ydede i perioden 1988-1995 årlige rente- og afdragsfrie lån til Tinglev Kommunes Feriefond, således at det samlede lån i 1996 udgjorde 582.835,56 kr.
Ved brev af 16. september 1996 anmodede Tinglev Kommune tilsynsrådet for Sønderjyllands Amt om en udtalelse om kommunens adgang til at yde lån til feriefonden. Kommunen henviste herved til, at Kommunernes Revisionsafdeling havde stillet spørgsmålstegn ved lovligheden af sådanne rente- og afdragsfrie lån til fonden.
Tilsynsrådet for Sønderjyllands amt behandlede sagen i et møde den 6. december 1996. Det fremgår af tilsynsrådets beslutningsprotokol for det pågældende møde, at tilsynsrådets sekretariat har oplyst bl.a. følgende
"Kommunernes Revisionsafdeling har i et notat af 11. december 1991 oplyst, at tilskud, i stedet for rente- og afdragsfrie lån, ikke vil kunne gives inden for kommunalfuldmagtens rammer. Beslutningen om bevilling af tilskud er derfor ikke opretholdt.
Indenrigsministeriet har afgivet en tilkendegivelse af 16. juni 1987 om feriefonde på grundlag af en telefonisk henvendelse fra et tilsynsråd med udgangspunkt i en omtrent identisk fundats for anden feriefond.
Ministeriets tilkendegivelse førte til, at en godkendelse af fonden ikke blev aktuel.
Det forudsættes i ministeriets tilkendegivelse, at kommunen i et begrænset omfang kan støtte oprettelse af lokale feriefonde, men at direkte tilskud til opførelse af ferieboliger ikke er lovligt."
Det fremgår videre af beslutningsprotokollen, at tilsynsrådet herefter har udtalt bl.a. følgende
"Det følger af kommunalretlig praksis, at kommuner i et begrænset omfang kan stille faciliteter til rådighed for kommunalt ansatte som personalegoder.
Det er endvidere forudsat, at kommunen som arbejdsgiver har adgang til at medvirke finansielt ved etablering af lokale feriefonde, der er tilladt efter ferielovens bestemmelser.
Tilsynsrådet finder imidlertid, at en kommune efter almindelige kommunalretlige regler om kommuners ulovbestemte opgavevaretagelse ikke kan påtage sig en løbende forpligtelse til at yde tilskud i form af rente- og afdragsfri lån til finansiering af feriehuse for kommunens ansatte.
Tinglev Kommunes praksis for ydelse af rente- og afdragsfri lån i årene 1987-1990 er således ulovlig.
Tilsynsrådet konstaterer, at der ikke er oprettet lånedokumenter, og at der således ikke er fastsat bestemmelser om vilkår for opsigelse af de udbetalte rente- og afdragsfri lån, der umiddelbart muliggør tilbageførsel af de bevilgede beløb, som er indgået i fondens formue.
Tilsynsrådet henstiller, at der optages forhandlinger med feriefonden om tilbagebetaling af lånene i løbet af en nærmere afgrænset årrække.
Uanset om der kan konstateres et tab for kommunen, finder tilsynsrådet ikke holdepunkter for at antage, at medlemmer af økonomiudvalget og byråd burde have indset, at dispositionerne ikke hører til de formål, som kommunen lovligt kan støtte.
Tilsynsrådet lægger herved afgørende vægt på, at Kommunernes Revisionsafdeling ganske vist med urette har givet udtryk for, at alene ydelse af egentlige tilskud falder udenfor kommunalfuldmagtens grænser.
Tilsynsrådet finder således ikke grundlag for at overveje sanktioner efter styrelseslovens § 61.
Kommunen er endvidere forpligtet til med fremtidig virkning at indstille bevilling af rente- og afdragsfri lån i feriefonden.
Tilsynsrådet beder om underretning om, hvad der passerer i sagen."
Indenrigsministeren har i en besvarelse af 23. december 1996 af et spørgsmål fra et folketingsmedlem om kommuners adgang til at foretage rentefrie udlån af kommunale midler til feriefonde anført bl.a. følgende
" , at det er antaget, at kommunalbestyrelser efter de såkaldte kommunalfuldmagtsregler lovligt kan træffe beslutning om at stille almindelige personalegoder til rådighed for ansatte, f.eks. avis- og telefonhold, motionscentre, feriehuse mv. Det er dog en forudsætning, at der er tale om en ordning, som er begrundet i varetagelse af kommunens interesser som arbejdsgiver, og at ordningen tilrettelægges således, at ydelserne tildeles efter generelle, saglige kriterier, idet kommuner ikke uden lovhjemmel kan yde tilskud til enkeltpersoner, som er begrundet i varetagelsen af de pågældendes individuelle interesser."
Tinglev Byråd rettede ved brev af 21. januar 1997 herefter henvendelse til tilsynsrådet. Byrådet fremsendte en kopi af indenrigsministerens ovennævnte besvarelse og anførte i henvendelsen bl.a. følgende
"Specielt bemærkes, at Indenrigsministeriet er af den opfattelse, at kommunalfuldmagtsreglerne åbner mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan stille bl.a. feriehuse til rådighed for de ansatte under bestemte forudsætninger.
Det er byrådets opfattelse, at de forudsætninger, som Indenrigsministeriet beskriver, er opfyldt i forbindelse med Tinglev Kommunes feriefonds udleje af feriehuse til medarbejderne, jf. vedlagte eksemplar af de fordelingsregler, som bestyrelsen for Tinglev Kommunes feriefond har vedtaget den 9. november 1987.
På baggrund heraf skal byrådet anmode Tilsynsrådet om en fornyet behandling af sagen, da byrådet vanskeligt kan se, at kommunens ydelse af rente- og afdragsfrie lån medfører ulovlighed, når kommunen lovligt kan yde tilskud eller eventuelt direkte stille feriehuset til rådighed som et personalegode".
Tilsynsrådet for Sønderjyllands Amt behandlede herefter spørgsmålet om genoptagelse af sagen i et møde den 31. januar 1997, hvor tilsynsrådet vedtog at udtale bl.a. følgende
"Tilsynsrådet har noteret sig de synspunkter, som kommunen giver udtryk for sit brev af 21. januar 1997.
Tilsynsrådet finder imidlertid, at der ikke er fremkommet nye oplysninger, der kan begrunde en ændret stillingtagen til den konkrete sag.
Tilsynsrådet fastholder derfor den tidligere udtalelse, som er vedtaget i tilsynsrådets møde den 6. december 1996."
Tinglev Byråd rettede herefter ved brev af 25. februar 1997 henvendelse til Indenrigsministeriet, hvori byrådet anførte bl.a. følgende
"Tilsynsrådets afgørelser ankes herved til indenrigsministeren, jf. § 61, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse, idet Tinglev Byråd ikke kan være enig med tilsynsrådet
Byrådet skal præcisere, at kommunen ikke har lidt noget tab bortset fra et måske beregnet rentetab og der kan om nødvendigt gives sikkerhed for lånet i form af 1. prioritets panteret i fondens to sommerhuse."
Indenrigsministeriet anmodede i anledning af Tinglev Byråds henvendelse tilsynsrådet om en udtalelse. Tilsynsrådet vedtog på møde den 21. marts 1997 at henholde sig til de tidligere udtalelser og vedtagelser og meddelte ministeriet, at tilsynsrådet ikke havde yderligere bemærkninger.
Ved brev af 29. oktober 1997 til Indenrigsministeriet fremsendte Tinglev Kommune kopi af kommunens brevveksling med Direktoratet for Arbejdstilsynet. Det fremgår heraf bl.a., at direktoratet i juli 1997 har udarbejdet en standardvedtægt for feriefonde, der bl.a. inderholder en bestemmelse om opløsning af en feriefond. Bestemmelsen indebærer, at en feriefonds feriefaciliteter skal sælges ved fondens opløsning, og den del af salgsprovenuet, der må antages at hidrøre fra uhævet feriegodtgørelse, skal indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond. Den resterende del af salgsprovenuet skal anvendes til ferieformål, og der kan aldrig tilbageføres midler til fondens stifter. I brev af 29. oktober 1997 til direktoratet for Arbejdstilsynet, som var vedlagt brevet af 29. oktober 1997 til Indenrigsministeriet, har Tinglev Kommune anført bl.a. følgende om fondens vedtægter
" § 8 økonomiudvalgets ret til at kunne disponere over et evt. restbeløb ved fondens eventuelle opløsning strider direkte mod "fondsreglerne", men den er sat ind som sikkerhed for det rente- og afdragsfrie lån, som Tinglev Kommune siden starten og indtil 1996 har ydet fonden
Dette skal også ses i sammenhæng med bestemmelsen om, at kommunaldirektøren skulle være født formand for fondsbestyrelsen, og som sådan være byrådets "garant" i bestyrelsen."
Direktoratet for Arbejdstilsynet har over for Indenrigsministeriet telefonisk oplyst, at de formål, som Tinglev Kommunes Feriefond varetager i henhold til fondens vedtægt, svarer til de formål, som der almindeligvis er optaget bestemmelse om i vedtægter for andre feriefonde oprettet af såvel offentlige myndigheder som private som modtager uhævet feriegodtgørelse i medfør af ferielovens § 22, stk. 3.
Indenrigsministeriets udtalelse
Indenrigsministeriet skal indledningsvis udtale, at det tilsyn, som de kommunale tilsynsmyndigheder udøver over for kommunerne, er et retligt tilsyn. Tilsynet omfatter kun spørgsmål om, hvorvidt der er sket en tilsidesættelse af lovgivningen, herunder offentligretlige retsgrundsætninger, jf. § 61 i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 59 af 29. januar 1998).
Indenrigsministeriet er ikke almindelig klageinstans i forhold til tilsynsrådene, men ministeriet fører tilsyn med, at tilsynsrådene ikke tilsidesætter lovgivningen, og at tilsynsrådenes udtalelser ikke er udtryk for en urigtig retsopfattelse eller hviler på et urigtigt faktisk grundlag, jf. § 61 a i lov om kommunernes styrelse. Det bemærkes herved, at tilsynsrådet for Sønderjyllands Amt ikke har truffet afgørelse om at anvende sanktioner, og tilsynsrådets udtalelse kan derfor af denne grund ikke ankes til Indenrigsministeriet efter bestemmelsen i § 61, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse.
§ 5
Fondens bestyrelse består af 6 medlemmer. For hvert medlem udpeges en suppleant.
Kommunaldirektøren er født formand for bestyrelsen.
Bestyrelsen og dennes suppleanter udpeges af og vælges blandt medlemmerne af samarbejdsudvalgene inden for de enkelte forvaltningers område, således at en ligestilling inden for de enkelte forvaltningers område tilgodeses.
Bestyrelsen fastsætter nærmere regler for feriefaciliteternes anvendelse.
§ 8
Såfremt fonden nedlægges, og feriefaciliteterne dermed afhændes, skal den del af salgsprovenuet, der hidrører fra den uhævede feriegodtgørelse, indbetales til arbejdsmarkedets feriefond, medens øvrige midler anvendes efter økonomiudvalgets beslutning. Det samme er gældende, såfremt feriefonden besluttes nedlagt inden 4 år fra etableringen."
Bestyrelsen for Tinglev Kommunes Feriefond har endvidere den 9. november 1987 fastsat "Regler for fordeling af Tinglev Kommunes feriehus blandt medarbejderne", der indeholder bl.a. følgende bestemmelser
"§ 1
Alle medarbejdere, der er ansat ved Tinglev Kommune på fordelingstidspunktet, har mulighed for at komme i betragtning ved fordeling af feriefondens feriehus.
§ 22 i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 167 af 24 februar 1997 med senere ændringer, har følgende ordlyd
"§ 22. Feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, der er forældet efter § 21, og feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af det ferieår, inden for hvilket ferien skulle have været holdt, tilfalder statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter inden 1. maj 1997 og derefter hvert tredje år inden 1. maj, hvor stor en del af de i stk. 1 nævnte beløb der tilfalder henholdsvis statskassen og arbejdsmarkedets Feriefond.
Stk. 3. Direktøren for Arbejdstilsynet kan for områder, for hvilke der efter § 3 er godkendt regulativ eller overenskomst, tillade, at den andel af den uhævede feriegodtgørelse, jf. stk. 1, der ikke tilfalder statskassen, anvendes til andet ferieformål.
Stk. 4. Direktøren kan endvidere under særlige omstændigheder tillade, at beløb, der er omfattet af stk. 1, udbetales til lønmodtageren efter ferieårets udløb.
Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter regler om indbetaling af statskassens andel af de i stk. 1 nævnte beløb og om udbetaling af statskassens andel af udbetalinger efter stk. 4."
Bestemmelsen indebærer, at uhævet feriegodtgørelse kan anvendes til andet ferieformål, herunder til at etablere feriefonde.
I en "Vejledning om Feriefonde", der i juli 1997 er udsendt af Direktoratet for Arbejdstilsynet, er anført bl.a. følgende
"Ved etablering af en feriefond kan uhævet feriegodtgørelse anvendes til følgende formål
køb/opførelse og modernisering/vedligeholdelse af ferieboliger, d.v.s. feriehuse og lejligheder, i Danmark.
Erhvervelse af dispositionsrettigheder i feriecentre i Danmark.
Køb af autocampere under visse forudsætninger.
Køb af en enkelt miniaktie i et pengeinstitut med henblik på oprettelse af en aktionærkonto."
Spørgsmålet om, hvorvidt en kommune lovligt kan yde støtte til en kommunal feriefond, er ikke reguleret i ferieloven. Spørgsmålet skal derfor afgøres efter almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse.
Det er som anført i indenrigsministerens ovenfor citerede besvarelse af 23. december 1996 i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis antaget, at en kommunalbestyrelse efter de nævnte kommunalretlige grundsætninger lovligt kan træffe beslutning om at stille almindelige personalegoder til rådighed for ansatte, som f.eks. avis- og telefonhold, feriehuse, motionscentre mv. Det er dog en forudsætning, at der er tale om en ordning, der er begrundet i varetagelsen af kommunens interesser som arbejdsgiver. Det er endvidere en forudsætning, at ydelserne tildeles efter generelle saglige kriterier, idet kommuner ikke uden lovhjemmel kan yde tilskud til enkeltpersoner, som er begrundet i varetagelsen af de pågældendes individuelle interesser.
Det er endvidere antaget i den kommunalretlige litteratur og i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis, at en kommune efter de ovennævnte kommunalretlige grundsætninger lovligt kan yde støtte til fonde, der varetager kommunale opgaver. Det er dog en forudsætning for ydelse af sådan støtte, at samtlige de aktiviteter, som fonden varetager, lovligt ville kunne varetages af kommunen selv, eller hvis fonden også varetager ikke-kommunale opgaver at kommunen inden ydelsen af støtten sikrer sig, at støtten alene anvendes til aktiviteter, som kommunen lovligt selv ville kunne varetage.
Kommunen skal endvidere føre et vist tilsyn med fondens anvendelse af den kommunale støtte, herunder om anvendelsen er i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens beslutninger.
Der kan herom henvises til bl.a. Erik Harder, Dansk Kommunalforvaltning II, Opgaver, 1987, side 65 ff. og 101 ff., og Hans Gammeltoft Hansen m.fl., Forvaltningsret, 1994, s. 472ff. og 485ff.
Der kan ikke af de ovennævnte kommunalretlige grundsætninger udledes nogen præcis angivelse af, hvilke nærmere vilkår om tilsyn og kontrol der skal knyttes til en kommunalbestyrelses (tilsagn om) støtte til en fond.
Det ovenfor anførte indebærer, at en kommune lovligt kan yde tilskud, herunder rente- og afdragsfrie lån, til en feriefond, der har til formål at erhverve, drive og vedligeholde feriefaciliteter for kommunens eget personale, idet det er en forudsætning, at ordningen tilrettelægges således, at fondens ydelser tildeles efter generelle, saglige kriterier. Det er endvidere en forudsætning, at støttens størrelse og varighed ikke går ud over, hvad kommunens varetagelse af dens interesser som arbejdsgiver kan begrunde.
Der kan efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke af de ovennævnte kommunalretlige grundsætninger udledes noget præcist om den begrænsning i en kommunes adgang til at yde støtte til en feriefond af den omhandlede karakter, som følger af den sidstnævnte forudsætning. Den nærmere fastlæggelse heraf må antages at bero på, dels hvad der for så vidt angår feriefonde er almindeligt på arbejdsmarkedet som helhed, dels på en vurdering af den enkelte kommunes arbejdsgivermæssige interesse i at støtte den pågældende feriefonds aktiviteter. I afgørelsen af det sidstnævnte spørgsmål må det efter ministeriets opfattelse tilkomme kommunalbestyrelsen at foretage et skøn inden for vide rammer. Det kan ikke antages, at ydelse af en flerårig, løbende støtte i sig selv ligger uden for rammerne for den skønsudøvelse, som tilkommer kommunalbestyrelsen i sådanne tilfælde.
For så vidt angår kommuners pligt til at føre tilsyn med fonde, der modtager kommunal støtte, bemærkes, at en fond er kendetegnet ved, at der er tale om en formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, således at fondens formue ikke retligt eller faktisk må kunne tilbagsføres til stifteren, ligesom ingen- fysisk eller juridisk tredjemand uden for fonden kan have ejendomsret til fondens formue. En fond er således et selvstændigt og uafhængigt retssubjekt, og det følger heraf, at en fond skal ledes af en bestyrelse, der er uafhængig af stifteren. Dette udelukker imidlertid ikke, at der i en fonds vedtægt kan træffes bestemmelse om, at stifterens samtykke kræves ved visse beslutninger, f.eks. vedtægtsændringer eller salg af de midler, der af stifteren er givet til fonden. Der kan henvises til Lennart Lynge Andersen, Fonde og foreninger I, fondslovene med kommentarer, 1996, side 51 ff.
I den foreliggende sag finder Indenrigsministeriet at kunne lægge til grund, at Tinglev Kommunes økonomiudvalgs beslutning om at yde rente- og afdragsfrie lån til feriefonden har været begrundet i et ønske om at varetage kommunens mere almene interesser som arbejdsgiver i at tilvejebringe almindelige personalegoder for kommunens ansatte i form af feriehuse eller lignende feriefaciliteter. Endvidere varetager Tinglev Kommunes Feriefond alene sådanne formål, som almindeligvis varetages af andre feriefonde, der på baggrund af tilladelse fra Direktoratet for Arbejdstilsynet modtager uhævet feriegodtgørelse i henhold til ferieloven. Der er endvidere fastsat regler om adgang til ophold i feriehuset, hvorved kommunen har sikret sig, at adgangen tildeles efter generelle, saglige kriterier, og Tinglev Kommunes støtte til feriefonden har således ikke indebåret varetagelse af helt individuelle interesser.
Det er på den baggrund Indenrigsministeriets opfattelse, at Tinglev Kommune lovligt har kunnet yde den i sagen omhandlede økonomiske støtte til kommunens feriefond.
Indenrigsministeriet har ikke herved udtalt sig om, hvorvidt og i givet fald i hvilket omfang Tinglev Kommune lovligt på det ovenfor anførte retsgrundlag fortsat vil kunne yde støtte til feriefonden. Det bemærkes i den forbindelse, at den kommunale støttes størrelse og varighed som ovenfor nævnt ikke må gå ud over, hvad kommunens varetagelse af dens interesse som arbejdsgiver kan begrunde.
For så vidt angår spørgsmålet om Tinglev Byråds tilsyn med feriefonden, herunder om byrådet i tilstrækkeligt omfang har sikret, at den kommunale støtte til feriefonden alene anvendes til formål, som kommunen lovligt kan støtte, bemærkes, at Tinglev Kommune i brev af 29. oktober 1997 til Direktoratet for Arbejdstilsynet har oplyst, at bestemmelsen i fondens vedtægter om økonomiudvalgets adgang til i tilfælde af fondens nedlæggelse af træffe beslutning om anvendelse af et eventuelt restbeløb er indsat som sikkerhed for kommunens lån. Kommunen har desuden oplyst, at kommunaldirektøren, der er født formand for fondsbestyrelsen, skal fungere som byrådets garant i bestyrelsen.
På denne baggrund finder Indenrigsministeriet ikke at have grundlag for at foretage sig videre angående spørgsmålet om, hvorvidt kommunen har ført et tilstrækkeligt tilsyn med fondens virksomhed, idet det bemærkes, at Indenrigsministeriet har forstået sagens oplysninger således, at fondens vedtægter i anledning af Arbejdstilsynets ny standardvedtægt forventes ændret, herunder bestemmelsen om økonomiudvalgets adgang til at disponere over et eventuelt restbeløb.
Indenrigsministeriet kan i den sammenhæng vejledende udtale, at Tinglev Byråds fortsatte tilsyn med feriefonden vil kunne sikres ved, at der med Direktoratet for Arbejdstilsynets godkendelse indsættes bestemmelse i fondens vedtægter om, at byrådets samtykke kræves ved visse beslutninger, som f.eks. beslutninger om ændring af vedtægten, om opløsning af fonden og om anvendelse af et eventuelt restbeløb ved opløsning af fonden, jf. det ovenfor anførte.
Indenrigsministeriet har endelig forstået sagens oplysninger således, at Tinglev Kommunes økonomiudvalg alene har truffet beslutning om indtil videre at yde tilskud, og at kommunen ikke har forpligtet sig over for feriefonden til løbende at yde de omhandlede rente- og afdragsfrie lån til fonden. Det har derfor ikke været nødvendigt at indhente tilsynsrådets samtykke efter bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.
Indenrigsministeriet har samtidig hermed gjort tilsynsrådet bekendt med det ovenfor anførte.
Indenrigsministeriet foretager sig herefter ikke videre i sagen.
Tilsynsrådet for Sønderjyllands Amt og Direktoratet for Arbejdstilsynet har fået kopi at dette brev.
Udtalelse afgivet af Indenrigsministeriet om en kommunes adgang til at yde rente- og afdragsfrie lån til en feriefond
Tinglev Byråd har ved brev af 25. februar 1997 rettet henvendelse til Indenrigsministeriet vedrørende Tilsynsrådet for Sønderjyllands amts udtalelse af 6. december 1996 om lovligheden af Tinglev Kommunes ydelse af rente- og afdragsfrie lån til Tinglev Kommunes Feriefond.
Sagens baggrund
Tinglev Kommunes Feriefond blev stiftet i 1987 efter reglerne i § 22 i lov om ferie, hvorefter en andel af den uhævede feriegodtgørelse kan anvendes til etablering af en feriefond med det formål, at fonden skal erhverve eller opføre feriefaciliteter mv.
Den 4. februar 1987 traf Tinglev Kommunes økonomiudvalg beslutning om at godkende en fundats for feriefonden.
Ved brev af 30. juli 1987 godkendte Direktoratet for Arbejdstilsynet, at der blev oprettet en feriefond efter ferielovens bestemmelser.
I beslutningsprotokol af 26. august 1987 for Tinglev Kommunes økonomiudvalg er anført bl.a. følgende
"Startkapitalen udgør kr. 38.158,00.
Økonomiudvalget anmodes om at tilkendegive størrelsen af evt. kommunalt årligt tilskud.
Afventer henvendelse fra fondsbestyrelsen. Man vil være sindet at yde et rente- og afdragsfrit lån af kommunekassen."
Tinglev Kommune har telefonisk oplyst, at økonomiudvalgets beslutning af 26. august 1987 har været administreret således, at kommunen har ydet et årligt rente- og afdragsfrit lån af samme størrelse som det beløb, som feriefonden har modtaget i uhævede feriepenge.
Fundatsen af 31. august 1987 for kommunens feriefond indeholder bl.a. følgende bestemmelser
"§ 1
Fondens navn er Tinglev Kommunes Feriefond. Dens hjemsted er Tinglev Kommune.
Fonden omfatter al personale administreret af Tinglev kommunes løn- og personalekontor
Udtalt, at spørgsmålet om, hvorvidt en kommune lovligt kan yde støtte til en kommunal feriefond, ikke er reguleret i den skrevne lovgivning. Spørgsmålet skal derfor afgøres efter almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse.
Det antages efter disse grundsætninger, at en kommunalbestyrelse lovligt kan træffe beslutning om at stille almindelige personalegoder til rådighed for ansatte, som f.eks. avis- og telefonhold, feriehuse, motionscentre mv. Det er dog en forudsætning, at der er tale om en ordning, der er begrundet i varetagelsen af kommunens interesser som arbejdsgiver. Det er endvidere en forudsætning, at ydelserne tildeles efter saglige kriterier, idet kommunen ikke uden lovhjemmel kan yde tilskud til enkeltpersoner, som er begrundet i varetagelsen af de pågældendes individuelle interesser.
Det er endvidere antaget, i den kommunalretlige litteratur og i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis at en kommune efter de ovennævnte kommunalretlige grundsætninger lovligt kan yde støtte til fonde, der varetager kommunale opgaver. Det er dog en forudsætning for ydelse af sådan støtte, at samtlige de aktiviteter, som fonden varetager, lovligt ville kunne varetages af kommunen selv, eller hvis fonden også varetager ikke-kommunale opgaver at kommunen inden ydelsen af støtten sikrer sig, at støtten alene anvendes til aktiviteter, som kommunen lovligt selv ville kunne varetage.
Kommunen skal endvidere føre et vist tilsyn med fondens anvendelse af den kommunale støtte, herunder om anvendelsen er i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens beslutninger.
Indenrigsministeriet antog på denne baggrund, at en kommune lovligt kan yde tilskud, herunder rente- og afdragsfrie lån, til en feriefond, der har til formål at erhverve, drive og vedligeholde feriefaciliteter for kommunens eget personale, såfremt ordningen tilrettelægges således, at fondens ydelser tildeles efter generelle saglige kriterier, og såfremt støttens størrelse og varighed ikke går ud over, hvad kommunens varetagelse af dens interesser som arbejdsgiver kan begrunde.
Fastlæggelsen af, om støttens størrelse og varighed går ud over, hvad kommunens interesser som arbejdsgiver kan begrunde, må bero på, dels hvad der for så vidt angår feriefonde er almindeligt på arbejdsmarkedet som helhed, dels på en vurdering af den enkelte kommunes arbejdsgivermæssige interesse i at støtte den pågældende feriefonds aktiviteter.
I afgørelsen af det sidstnævnte spørgsmål måtte der efter Indenrigsministeriets opfattelse tilkomme kommunalbestyrelsen at foretage et skøn inden for vide rammer. Det kunne ikke generelt antages, at ydelse af en flerårig, løbende støtte i sig selv lå uden for rammerne for den skønsudøvelse, som tilkom kommunalbestyrelsen i sådanne tilfælde.
I den konkrete sag lagde Indenrigsministeriet til grund, at kommunens økonomiudvalgs beslutning om at yde rente- og afdragsfrie lån til feriefonden var begrundet i et ønske om at varetage kommunens mere almene interesser som arbejdsgiver i at tilvejebringe almindelige personalegoder for kommunens ansatte i form af feriehuse eller lignende feriefaciliteter. Endvidere varetog feriefonden alene sådanne formål, som almindeligvis varetages af andre feriefonde, der på baggrund af tilladelse fra Direktoratet for Arbejdstilsynet modtager uhævet feriegodtgørelse i henhold til ferieloven. Der var endvidere fastsat regler om adgangen til ophold i feriehuset, hvorved kommunen havde sikret sig, at adgangen blev tildelt efter generelle, saglige kriterier. Kommunens støtte til feriefonden havde således ikke indebåret varetagelse af helt individuelle interesser.
Indenrigsministeriet fandt på denne baggrund, at kommunen lovligt havde kunnet yde den i sagen omhandlende økonomiske støtte.
Endvidere havde kommunen gennem bestemmelser i fondens vedtægter sikret sig et fornødent tilsyn med anvendelsen af den kommunale støtte.
(Indenrigsministeriets brev af 10. november 1998 til en kommune 2. k.kt. j.nr. 1997/11122/539-1)