Varelagre

Varelagre

Primo- og ultimoregulering

Varelagerlovens § 2, stk. 2

Told- og Skattestyrelsen har på forespørgsel vedrørende en konkret sag udtalt, at Told- og Skattestyrelsens tilkendegivelser om korrektion for ambi på varelagre i TfS 1997, 61 og TfS 1997, 117 kunne udstrækkes til også at omfatte den konkrete sag, idet der var situationsmæssig identitet mellem den foreliggende konkrete sag og sagerne om varelagres korrektion for ambi i henhold til TS-cirkulære 1995-21 om den skattemæssige behandling af ambi.

Told- og Skattestyrelsen er i en henvendelse blevet spurgt, om styrelsens tilkendegivelser om varelageres korrektion for ambi i TfS 1997, 61 og TfS 1997, 117, jf. TS-cirkulære 1995-21 om den skattemæssige behandling af ambi skal anvendes på varelagerkorrektioner i almindelighed eller der alene er tale om udtalelser, til brug for behandlingen af ambi på varelagre.

Baggrunden for henvendelsen er Told- og Skattestyrelsens udsendelse af TSS-cirkulære 1995-21, der gav virksomhederne adgang til at få genoptaget skatteansættelserne for de ellers forældede indkomstår 1989-1992 med henblik på at korrigere (neutralisere) skatteansættelserne for den ulovligt opkrævede ambi.

Genoptagelse efter dette cirkulære medførte imidlertid en række problemer særligt vedrørende ambi-korrektion af varelagre.

I en afgørelse i TfS 1997, 61, udtaler Told- og Skattestyrelsen vedrørende varelageres regulering for ambi

+Styrelsen finder, at ambien kan reguleres i det omfang, der er stigning/fald i varelageret primo og varelageret ultimo samme år. Ved varelagerforskydning forstås forskellen mellem varelager uden ambi primo og varelager uden ambi ultimo. Regulering efter cirkulæret forudsætter således, at ambien for de år, der efter cirkulærets pkt. 5 kan genoptages, bliver skattemæssigt neutrale i samme omfang som momsen*.

I en kommentar i TfS 1997, 117, udarbejdede styrelsen en kommentar til afgørelsen

+Regulering efter cirkulæret forudsætter således, at ambien for de år, der kan genoptages, bliver neutral i samme omfang som momsen. En regulering af primovarelageret 1989 vil (indirekte) medføre en korrektion af varelagerets værdi ultimo 1988. Denne beregning er imidlertid kun af beregningsmæssig karakter, idet der ikke efter cirkulæret kan ske en skattemæssig regulering (genoptagelse) for indkomståret 1988".

Af revisorer m.fl. blev det anført, at de pågældende udtalelser om, at der vedrørende indkomståret 1989 skulle korrigeres for ambi på såvel primo- som ultimovarelager, var i strid med varelagerlovens ' 2, stk. 2, idet en korrektion af primovarelageret for 1989 betød, at der ikke var identitet mellem værdien af varelageret primo 1989 og varelageret ultimo i det efter skattestyrelsesloven forældede indkomstår 1988.

Told- og Skattestyrelsen har dog med den i TfS 1997, 117 anførte begrundelse fastholdt sin opfattelse.

I praksis har Told- og Skattestyrelsens opfattelse betydet, at en række virksomheder, når ændringerne føres igennem for alle årene er endt med en samlet nettoindkomstforhøjelse.

I den konkrete sag, der har ført til den ovennævnte forespørgsel, var situationen den, at et selskabs skatteansættelser for indkomstårene 1994 og 1995 var blevet ændret, fordi selskabet ikke havde medregnet energiomkostninger i varelageret.

Den stedlige told- og skatteregion havde vedrørende værdien af varelageret primo 1994 anført, at værdien heraf, under henvisning til varelagerlovens ' 2, stk. 2, skulle svare til værdien af ultimovarelageret 1993, der ikke var tillagt energiomkostninger.

Indkomståret 1993 var forældet efter skattestyrelseslovens regler, hvorfor den eneste mulighed for at skabe identitet mellem værdien af varelageret primo 1994 og ultimo 1993 var at undlade at korrigere primovarelageret 1994 med de glemte energiomkostninger.

Regionen undlod med denne begrundelse at korrigere primovarelageret i 1994 med de anførte energiomkostninger. Herved fremkom en forhøjelse for indkomståret 1994 på 734.000 kr (stigningen i værdien af varelageret), hvorimod en tilladt korrektion af primovarelageret for 1994 havde ført til en mindre nedsættelse.

Det blev på denne baggrund anført af den pågældende skatteyders revisor, at Told$Skats fortolkning af varelagerlovens ' 2, stk. 2, sammenholdt med forældelsesreglerne i skattestyrelsesloven var modstridende i de to situationer.

Det blev således anført, at Told$Skat i ambi-situationen fastholdt, at princippet i varelagerlovens ' 2, stk. 2, måtte vige for en korrektion for ambi vedrørende indkomståret 1989, idet det forudgående indkomstår 1988 var skattemæssigt forældet, mens man i den foreliggende situation fastholdt, at der ikke, på grund af princippet i varelagerlovens ' 2, stk. 2, kunne ske en korrektion af primovarelageret 1994, selvom situationen også her var den, at det forudgående indkomstår, nemlig 1993, var skattemæssigt forældet.

På baggrund af oplysningerne vedrørende den konkrete sag har Told- og Skattestyrelsen svaret, at det er styrelsens opfattelse, at der er en sådan identitet mellem de 2 situationer, at der ikke er grundlag for at nægte korrektion af primovarelageret i 1994 med energiomkostninger i den foreliggende konkrete sag, når skattemyndighederne i relation til genoptagelse efter TS-cirkulære 1995-21 har stillet som krav, at regulering af ambi på varelagre skal ske af såvel primo- som ultimovarelager.