Legislator Case Law & Legislation
Y19981856658 DK

Forespørgsel Moms Forudbetalte telekort

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1998 18566 Valid

Forespørgsel Moms Forudbetalte telekort

Told- og Skattestyrelsen er af IT-Brancheforeningen blevet anmodet om at komme med en udmelding vedrørende den momsmæssige behandling af såkaldte PrePaid Calling Card (PPCC).

Det er oplyst, at brugerne af PPCC køber adgang til telefonnettet. Dette sker ved køb af et givet antal enheder, der giver brugerne adgang til at foretage telefonsamtaler i et givet antal minutter. Hver gang der telefoneres, nedskrives antallet af enheder automatisk svarende til forbruget.

Brugerne vil typisk, men ikke nødvendigvis, købe et kort (kreditkortstørrelse), hvorpå der er påtrykt et telefonnummer, et såkaldt accessnummer, der giver forbindelse til telefonnettet. Endvidere er der påtrykt en kode, som bruges til at identificere systemets registrering af hvor stort et forbrug, der er til rådighed for den enkelte bruger.

Det er understreget, at adgangen til telefonsamtaler ikke er afhængig af kortet i sig selv, men af accessnummer og kode.

Styrelsen har meddelt IT-Brancheforeningen, at der efter styrelsens opfattelse er tale om teleydelser, som er omfattet af definitionen af teleydelser i cirkulære nr. 108 af 4. juli 1997 om telekommunikationsydelser.

Der er således tale om momspligtige ydelser, hvoraf der skal betales dansk moms, hvis de leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Ydelserne skal momses på tidspunktet for salget.

Hvorvidt teleydelserne leveres her i landet, fastlægges via momslovens § 15, stk. 1 og § 18a.

Det betyder blandt andet, at virksomheder etableret i Danmark skal lægge moms på PPCC, som leveres til privatpersoner eller virksomheder, der befinder sig her i landet.

Endvidere skal der lægges moms på PPCC, som leveres fra udlandet til afgiftspligtige personer her i landet, eller som leveres fra lande uden for EU til ikke afgiftspligtige personer her i landet, når ydelsen udnyttes her i landet.

Udmeldingen har ikke sammenhæng med styrelsens afgørelse vedrørende telefonkort, der kan anvendes i telefonkortautomater, TfS 1995, 389. Afgørelsen fra 1995 vedrører magnetkort, der for et givet beløb, som er påtrykt kortet, kan anvendes til telefonsamtaler i dertil indrettet automater i Danmark. Telefonkortene skal efter afgørelsen betragtes som et betalingsmiddel, og teleydelserne momsberigtiges på forbrugstidspunktet.

Udtalelse 1998 18566 Valid

Forespurgt har Told- og Skattestyrelsen oplyst, at forudbetalte telekort (PrePaid Calling Card) skal betragtes som teleydelser, hvoraf der skal betales dansk moms, hvis ydelserne leveres her i landet. JOURNAL 99/97-300-00143

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →