SL § 4c om AMFL §§ 7, 1b og, 1d Egenpension og efterløn til borgmestre - beskatning og arbejdsmarkedsbidrag

SL § 4c om AMFL §§ 7, 1b og, 1d Egenpension og efterløn til borgmestre - beskatning og arbejdsmarkedsbidrag

Told- og Skattestyrelsen tog ved besvarelsen udgangspunkt i Indenrigsministeriets bek. nr. 1169 af 23. december 1993 om pension mv. til borgmestre og amtsborgmestre mfl. § § 2, 6 og 7. Her fremgår det bl.a., at egenpension til en borgmester svarer til den enhver tid gældende egenpension til en tjenestemand i staten, jf. § 6, stk. 1 i lov om tjenestemandspension, hvis pensionsalder og aflønning (lønramme) svarer til borgmesterens pensionsalder og vederlagsmæssige lønramme, jf. bek. nr. 1168 af 23. december 1993 om vederlag mv. til borgmestre og amtsborgmestre mfl.

Endvidere fremgår det, at efterlønnen består af et engangsvederlag, der eventuelt kan suppleres med en yderligere løbende ydelse.

Den enkelte borgmester kan vælge mellem pension og efterløn, og kan således ikke oppebære de omhandlede indkomster samtidigt.

Egenpension

Tjenestemandspensioner er ikke omfattet af arbejdsmarkedsfondslovens bidragspligt og bidragsgrundlag. Det fremgår direkte af bemærkningerne til det oprindelige forslag til lov om arbejdsmarkedsfonde - L 326 fra 1993 - og følger i øvrigt lovens hovedprincip om, at personer og indkomstarter, der ikke er omtalt i lovbestemmelserne, ikke er omfattet af loven. Bidragspålæggelse af udbetalinger fra tjenestemandspensionsordninger forudsætter således, at disse er nævnt i loven, hvilket ikke er tilfældet.

Det beror herefter på en vurdering af, om egenpension til borgmestre kan sidestilles med tjenestemandspensionsordninger, eller om der er tale om pensionslignende ydelser efter AMFL § 7, stk. 1, litra b, og 8, stk. 1, litra d.

Af de forelagte oplysninger fremgik det, at egenpension til borgmestre er fastsat i nøje overensstemmelse med de regler, der gælder for tjenestemandspension.

Det var herefter Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af egenpensionen, men at de løbende udbetalinger skulle medregnes i den skattepligtige indkomst efter SL § 4, litra c, og var A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. september 1995, ændret ved bek. nr. 761 af 20. august 1996, nu § 20, nr. 26.

Vedrørende afgrænsningen af tjenestemandspensioner over for pensionslignende ydelser henvises endvidere til afgørelse fra Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene offentliggjort i TfS 1996, 546.

Efterløn

Told- og Skattestyrelsen svarede, at uanset om beløbene udbetaltes som et engangsvederlag eller som løbende ydelser, var der tale om bidragspligtige pensionslignende ydelser, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra b, og 8, stk. 1, litra d.

Den udbetalende virksomhed, offentlige myndighed eller lignende skulle opgøre bidragsgrundlaget og beregne samt indeholde bidraget, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 11, stk. 6 og 10.

Ydelserne var A-skattepligtige efter SL § 4, litra c og KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. september 1995, ændret ved bek. nr. 761 af 20. august 1996, nu § 20, nr. 26.

Endelig var det styrelsens opfattelse, at der efter arbejdsmarkedsfondsloven skulle betales arbejdsgiverbidrag af efterlønnen, idet kommunens bidragsgrundlag omfattede vederlag i penge mv. nævnt i lovens § 8, stk. 1, litra a-d, jf. § 9, stk. 1.

Tidsskrift for skatter og afgifter

Told- og Skattestyrelsen er blevet spurgt om den skatte- og bidragsmæssige behandling af egenpension og efterløn til borgmestre Styrelsen svarede at der er tale om A-skattepligtige indkomster samt at efterlønnen herudover var pålagt arbejdsmarkedsbidrag