Fastlæggelse af leveringssted ved udlejning af biler

Fastlæggelse af leveringssted ved udlejning af biler

I TfS 1994, 226 orienterede Told- og Skattestyrelsen om, at udlejningsvirksomheder, som etablere sig i en anden medlemsstat og derfra udlejede dansk indregistrerede biler til brug for danske kunder i Danmark, skulle afregne dansk moms af sådanne leasingydelser.

EF-domstolen har med sin dom af 17. juli 1997 i sagen ARO Lease BV mod Holland (C-190/95) ændret på denne fortolkning. Dommen er offentliggjort i Skat Udland 1997, 312.

ARO-sagen drejede sig om den situation, hvor belgiske kunder leasede biler hos en hollandsk udlejer. Leasingkontrakterne blev udfærdiget og underskrevet i Holland, medens bilerne blev indkøbt i Belgien gennem selvstændige mellemmænd. De belgiske kunder udsøgte selv hos forhandlerne de biler, som de ønskede at lease. Kunderne afholdt desuden selv udgifterne til vedligeholdelse og betalte vejskat i Belgien. Det hollandske firma rådede desuden desuden hverken over et kontor eller et oplagringsareal i Belgien.

Udlejning af transportmidler er omfattet af hovedreglen i momslovens § 15 (og artikel 9, stk. 1, i 6. momsdirektiv). Leveringsstedet for udlejning af transportmidler er dermed der, hvor den, der leverer ydelsen, har etableret enten stedet for sin økonomiske virksomhed eller et fast forretningssted, hvorfra ydelsen leveres.

Domstolen slog i dommen fast, at i betragtning af, at transportmidler let kan overskride landegrænser, er det vanskeligt, hvis ikke umuligt, at fastslå det sted, hvor benyttelsen sker. Det er således nødvendigt at fastlægge et anvendeligt kriterium for den konkrete momsopkrævning. Det er derfor, at 6. momsdirektiv med hensyn til transportmidler af enhver art ikke har lagt det sted, hvor benyttelsen sker, til grund, men af forenklingshensyn og i henhold til hovedreglen det sted, hvor den, der yder tjenesten, har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed.

Domstolen bemærkede dernæst, at for så vidt angår hovedreglen i artikel 9, stk. 1, så har det sted, hvor tjenesteyderen har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, forrang som tilknytningsmoment. Et andet etableringssted, hvorfra tilknytningen til hjemstedet ikke er nogen rationel løsning ud fra et skatte- og momsmæssigt synspunkt, eller hvis den skaber konflikt med en anden medlemsstat.

Domstolen anførte endvidere, at det fremgår af den sammenhæng, hvori begreberne i artikel 9 anvendes, samt af denne bestemmelses formål, at det kun kan komme i betragtning at henføre en tjenesteydelse til et andet etableringssted end hjemstedet, hvis dette etableringssted i kraft af en varig samvirken af menneskelige og tekniske ressourcer, som er nødvendige for at præstere bestemte tjenesteydelser, opfylder visse mindstekrav med hensyn til stabilitet.

Et etableringssted kan følgelig kun anses for at være leveringssted for en afgiftspligtigs tjenesteydelser - og dermed tjene som en undtagelse fra kriteriet om hjemstedets forrang - såfremt det har en tilstrækkelig permanent karakter, og det med hensyn til de menneskelige og tekniske ressourcer har en struktur, der kan gøre det muligt selvstændigt at levere de omtalte tjenesteydelser.

Levering af tjenesteydelserne i forbindelse med udlejning af køretøjer ved leasing består i det væsentlige i, at kontrakterne forhandles, udfærdiges, underskrives og gennemføres, samt i, at kunderne fysisk får stillet de aftalte køretøjer til rådighed, idet disse forbliver leasingselskabets ejendom.

Det følger ifølge domstolen heraf, at et leasingselskab ikke kan antages at råde over et fast forretningssted i en medlemsstat, når selskabet i denne stat hverken har sit eget personale eller en struktur, der har en tilstrækkelig permanent karakter, og inden for hvilken der kan indgås kontakter eller træffes administrative beslutninger til gennemførelse heraf. Med andre ord en struktur, der kan gøre det muligt selvstændigt at levere de omtalte tjenesteydelser.

Det hedder endeligt i domskonklusionen

»Artikel 9, stk. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, skal fortolkes således, at et leasingselskab, som er etableret i en medlemsstat, ikke leverer sine tjenesteydelser fra et fast forretningssted i en anden medlemsstat, når selskabet i henhold til leasingkontrakter udlejer personbiler i denne medlemsstat til kunder, som er bosat der, når kunderne tager kontakt med selskabet gennem selvstændige mellemmænd etableret i samme stat, når de selv udsøger biler efter deres ønske hos forhandlere etableret i denne stat, når selskabet køber bilerne i denne stat, hvor de indregistreres, og udlejer dem til sine kunder i henhold til leasingkontrakter, der udfærdiges og underskrives på selskabets hjemsted, når kunderne afholder udgifterne til vedligeholdelse og betaler vejskat i denne stat, men selskabet i denne stat hverken råder over et kontor eller et oplagringsareal til biler.«.

Domstolen kom således i ARO-sagen frem til, at beskatningsstedet for leasingydelsen var Holland, idet det hollandske firma ikke kunne anses for at have etableret et fast forretningssted i Belgien. Leasingydelsen kunne derfor ikke pålægges belgisk moms.

Dommen indebærer, at virksomheder med fast forretningssted i een medlemsstat på visse betingelser kun udlease biler til kunder i andre EU-lande med den momssats, der gælder i det land, hvor udlejeren har fast forretningssted.

For at der er tale om et fast forretningssted, skal der som anført i dommen permanent være menneskelige og tekniske ressourcer til stede i det pågældende land.

Danske virksomheder kan således ikke anses for at have etableret sig i udlandet blot ved at etablere en postboks i det pågældende land. Der skal bl.a. være et egentligt kontor med personale, som udfærdiger kontrakten.

For at en udenlandsk virksomhed kan anses for at være - etableret i Danmark, er det tilsvarende nødvendigt, at der her i landet permanent er menneskelige og tekniske ressourcer til stede, der gør det muligt selvstændigt at levere disse ydelser fra Danmark.

Skat udland 1997, 312

Told- og Skattestyrelsen orienterer om EF-domstolens afgørelse i ARO-leasing sagen og dommens konsekvenser