Arbejde i udlandet
Statutory Text (3 Articles)
Arbejde i udlandet
Det fremgår af punkt 6.3. i TS-cirkulære nr. 29/1997, at fradrag efter cirkulærets pkt. 6.1. og 6.2. (det udokumenterede fradrag efter Ligningsrådets satser) sammen med andre fradrag, der vedrører indkomsterhvervelsen i udlandet, ikke kan overstige den udenlandske lønindkomst, der skal medregnes i den danske indkomstopgørelse.
Told- og Skattestyrelsen udtalte på forespørgsel fra en kommune, at det udokumenterede fradrag for arbejde i udlandet ikke kan overstige den udenlandske indtægt efter fradrag af andre fradrag, der vedrører indkomsterhvervelsen i udlandet.
Det vil f.eks. sige, at hvis udenlandsk indkomst er 50.000 kr., fagligt kontingent vedrørende den udenlandske indkomst 2.000 kr., og udgifter til kost og logi og standardfradrag 60.000 kr., indrømmes først fradraget på 2.000 kr. for fagligt kontingent. Fradraget for arbejde i udlandet og standardfradrag beregnes som 60.000 kr., dog maksimalt 50.000 kr. - 2.000 kr. = 48.000 kr. De samlede fradrag andrager dermed 50.000 kr. Der bliver ikke nogen negativ indtægt til fradrag i anden indkomst.
Den udenlandske nettoindkomst bliver dermed 0 kr.
Ved fradrag for arbejde i udlandet efter dokumentation for udgifterne gælder der ikke tilsvarende begrænsninger.
Fradrag for arbejde i udlandet og standardfradrag kan ikke overstige den udenlandske indkomst efter fradrag af andre fradrag vedrørende den udenlandske indkomst JOURNAL 97/97-0515-00827