Rentefradrag for ikke gifte samboende

Rentefradrag for ikke gifte samboende

En kreditforening har i brev til samtlige landets kommuner spurgt hvordan reglerne for rentefradrag administreres for ikke gifte samboende i følgende situationer

»1. A og B flytter sammen uden at være gift. Det er kun A, som står på skødet. Både A og B er imidlertid debitorer på lånene i ejendommen. Selvom B ikke står på skødet, betaler B halvdelen af udgifterne på ejendommen, herunder halvdelen af renteudgifterne. Vil kommunen i så fald acceptere, at B får halvdelen af rentefradragene?

2. Gør det nogen forskel, hvis B ikke står som debitor på lånene. Hvad der forskellen i givet fald?

3. Hvilken form for dokumentation kræver kommunen for i givet fald, at kunne acceptere et rentefradrag, jf. spørgsmål 1 og 2.«

I brevet gør Kreditforeningen opmærksom på, at kommunerne efter Kreditforeningens opfattelse ikke administrerer reglerne ens for denne gruppe.

Told- og Skattestyrelsen har for at spare administration i kommunerne besvaret henvendelsen. Henvendelsen er besvaret med følgende

»I brev af 24. januar 1997 har kreditforeningen efter aftale med Told- og Skattestyrelsen indsendt tre generelle spørgsmål om ugifte samboendes adgang til fordeling af fradrag for renteudgifter.

Styrelsen kan i den anledning oplyse, at der ikke gælder særlige regler på dette område for ugifte samboende. Adgangen til fradrag for renteudgifter efter statsskattelovens § 6, litra e tilkommer den, der hæfter for gælden overfor kreditor. Det gælder også ved lån med sikkerhed i fast ejendom, herunder kreditforeningslån.

For så vidt angår det første spørgsmål, vil også den debitor, der hæfter overfor kreditforeningen uden at stå på skødet, have adgang til rentefradrag. Fradragets størrelse vil afhængig af de underliggende civilretlige hæftelsesforhold.

For så vidt angår det andet spørgsmål, kan den pågældende, der hverken står på skødet eller står som debitor, ikke opnå rentefradrag.

Med hensyn til det tredie spørgsmål, er det Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at ligningsmyndighederne vil kunne afgøre konkrete sager om rentefradrag i de tilfælde, hvor debitor ikke står på skødet, på grundlag af pantebrevene eller øvrig lånedokumenter.

Det skal endelig bemærkes, at Told- og Skattestyrelsens udtalelse ikke er bindende, hvis afgørelser i de konkrete sager vil kunne påklages i sædvanlig instansfølge.«

Ingen