Legislator Case Law & Legislation
Y19950912358 DK

Om ret til at få afvigende mening tilført beslutningsprotokol, når undladt at stemme

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1995 9123 Valid

Om ret til at få afvigende mening tilført beslutningsprotokol, når undladt at stemme

I brev af 19. april 1995 har Birkerød Kommune anmodet Indenrigsministeriet om en udtalelse om, i hvilke situationer det kan være relevant at få en stemmeforklaring tilført protokollen, når et medlem har undladt at stemme. Baggrunden for anmodningen er, at kommunen er i tvivl om rækkevidden af ministeriets besvarelse af folketingsspørgsmål nr. S 1049.

Kommunen har samtidig anmodet om eventuelle kommentarer, dels til et af forvaltningen udarbejdet notat om spørgsmålet, dels til en protokoludskrift fra et møde i kommunens børne- og kulturudvalg, hvori der er tilføjet en stemmeforklaring fra et medlem, der har undladt at stemme.

I denne anledning skal Indenrigsministeriet udtale følgende

I ministeriets besvarelse af 8. marts 1995 af folketingsspørgsmål nr. S. 1049 tilkendegav ministeriet bl.a.

»Et medlem, der har stemt imod en beslutning eller undladt at stemme, har således krav på, at den afvigende mening, medlemmet ved stemmeafgivningen har tilkendegivet, bliver tilført beslutningsprotokollen. Herudover har medlemmet krav på, at medlemmets afvigende mening om, hvad udvalget burde have besluttet, kort tilføres beslutningsprotokollen.«

Ministeriets svar skal forstås således, at et medlem, der har stemt imod eller undladt at stemme, har ret til at få protokolført, at den pågældende har stemt imod eller undladt at stemme, dvs. selve stemmeafgivningen.

Når ministeriet i besvarelsen har tilføjet, at medlemmet herudover har krav på, at der i beslutningsprotokollen kort tilføres medlemmets afvigende mening om, hvad udvalget burde have besluttet, er det herved forudsat, at der er overensstemmelse mellem den afvigende mening, der ønskes protokolført, og den pågældendes stemmeafgivning.

Når et medlem har undladt at stemme, vil det derfor i praksis kun være en afvigende mening om procedurespørgsmål, der kan kræves tilført beslutningsprotokollen. Ved at undlade at stemme har det pågældende medlem netop tilkendegivet, at medlemmet ikke har taget stilling til realitetsspørgsmålet.

Under henvisning hertil har Indenrigsministeriet ikke bemærkninger til det notat, der er udarbejdet af kommunens forvaltning.

Til den af kommunen fremsendte protokoludskrift fra et møde i kommunens børne- og kulturudvalg bemærkes, at stemmeforklaringen fra de to medlemmer, der undlod at stemme, om, at »de følger forvaltningens indstilling«, efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke burde have været tilført beslutningsprotokollen, idet denne stemmeforklaring giver udtryk for en stillingtagen til sagens realitet, der ikke er i overensstemmelse med de pågældendes stemmeafgivning.

En kopi af kommunens brev med bilag samt en kopi af dette svar er sendt til Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt.

Med venlig hilsen

Emil le Maire

Udtalelse 1995 9123 Valid

Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 1991, side 68f

Udtalelse 1995 9123 Valid

I Indenrigsministeriets besvarelse af 8. marts 1995 af folketingsspørgsmål nr. S 1049 tilkendegav ministeriet bl.a.: »Et medlem, der har stemt imod en beslutning eller undladt at stemme, har således krav på, at den afvigende mening, medlemmet ved stemmeafgivningen har tilkendegivet, bliver tilført beslutningsprotokollen. Herudover har medlemmet krav på, at medlemmets afvigende mening om, hvad udvalget burde have besluttet, kort tilføres beslutningsprotokollen.« Udtalt, at ministeriets svar skal forstås således, at et medlem, der har stemt imod eller undladt at stemme, har ret til at få protokolført, at den pågældende har stemt imod eller undladt at stemme, dvs. selve stemmeafgivningen.

Når ministeriet i besvarelsen har tilføjet, at medlemmet herudover har krav på, at der i beslutningsprotokollen kort tilføres medlemmets afvigende mening om, hvad udvalget burde have besluttet, er det herved forudsat, at der er overensstemmelse mellem den afvigende mening, der ønskes protokolført, og den pågældendes stemmeafgivning. Når et medlem har undladt at stemme, vil det derfor i praksis kun være en afvigende mening om procedurespørgsmål, der kan kræves tilført beslutningsprotokollen.

Ved at undlade at stemme har det pågældende medlem netop tilkendegivet, at medlemmet ikke har taget stilling til realitetsspørgsmålet.

Endvidere udtalt til en af kommunen fremsendt protokoludskrift fra et møde i kommunens børne- og kulturudvalg, at stemmeforklaringen fra de to medlemmer, der undlod at stemme, om, at »de følger forvaltningens indstilling«, efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke burde have været tilført beslutningsprotokollen, idet denne stemmeforklaring giver udtryk for en stillingtagen til sagens realitet, der ikke er i overensstemmelse med de pågældendes stemmeafgivning.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →