Legislator Case Law & Legislation
Y19950902858 DK

Om kommuners adgang til at yde tilskud til regionale eller landsdækkende foreninger, der varetager idrætslige og kulturelle formål, herunder til disse foreningers administrationsudgifter

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Udtalelse 1995 9028 Valid

§ 2: Formål

Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers formål er ved idræt og andet kulturelt virke at styrke det frivillige foreningsarbejde for at fremme den folkelige oplysning.

Udtalelse 1995 9028 Valid

§ 5: Medlemsforhold

Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger består af amtsforeninger, der tilslutter sig Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers formål.

Stk. 2: Amtsforeninger har foreninger som medlemmer.

Stk. 3: Afgørelsen om optagelse eller eksklusion af amtsforeninger træffes på årsmødet efter indstilling fra Landsledelsen.«

Indenrigsministeriet skal på denne baggrund vejledende udtale følgende om kommuners mulighed for at yde støtte til regionale eller landsdækkende foreninger, der varetager idrætslige og kulturelle formål

En kommune kan i henhold til de uskrevne retsgrundsætninger om komunernes opgavevaretagelse - de såkaldte kommunalfuldmagtsregler - yde tilskud til kultur- og idrætsaktiviteter m.v. i kommunen. Sådanne tilskud kan ydes til en eller flere foreninger med henblik på at tilvejebringe bygningsmæssige faciliteter til brug for de pågældende foreninger.

En kommune kan endvidere yde tilskud til kultur- og idrætsforeningers administrationsudgifter. Sådanne tilskud kan bl.a. ydes med henblik på at tilvejebringe administrationsfaciliteter af sædvanligt omfang for en forening af den pågældende karakter.

Det er som udgangspunkt en forudsætning, at samtlige de aktiviteter, som foreningen varetager, ville kunne varetages af kommunen selv, og at optagelse i foreningen ikke er begrænset af kriterier, som ikke er saglige i forhold til aktiviteten.

En kommune er dog normalt ikke afskåret fra at yde støtte til en kommunal aktivitet, som varetages i foreninger, der også varetager ikke-kommunale formål. Kommunen må imidlertid i så fald sikre sig, at det kommunale tilskud alene anvendes til den støtteberettigede aktivitet.

En kommune kan som udgangspunkt kun yde støtte til foranstaltninger, der er begrundet i almene interesser hos kommunens egne borgere, jf. Claus Haagen Jensen, Kommunalret, 1972, side 56-61, Erik Harder, Dansk Kommunalforvaltning 2 Opgaver, 2. udg., 1987, side 33-40, Jens Garde og Jørgen Mathiassen, Kommunalret, 1991, side 34-36 og betænkning 1268/1994, side 186. Se endvidere tilsyneladende noget anderledes Mogens Heide-Jørgensen, Den kommunale interesse, 1993, side 261-268.

En kommune kan således ikke yde støtte til foranstaltninger, som udelukkende eller i det væsentligste er af interesse for borgere i andre kommuner, i amtskommuner eller i landet som sådant, herunder i form af tilskud til regionale eller landsomfattende foreninger.

En kommune kan dog yde støtte til, at en regional eller landsdækkende forening varetager sine aktiviteter helt eller delvist i den pågældende kommune, f.eks. ved at erhverve eller opføre en foreningsbygning i kommunen, såfremt kommunen har en væsentlig interesse heri. En sådan interesse vil f.eks. foreligge, når en sådan bygning anvendes til formål, som i det væsentligste er af interesse for kommunens egne borgere.

En ren økonomisk eller en mere ubestemt interesse i bygningens placering i kommunen fremfor i en anden kommune er derimod ikke tilstrækkelig. Over for kommunens interesse i bygningens placering i kommunen kan i sådanne tilfælde stå den negative interesse heri hos andre kommuner, ligesom der er en samlet kommunal og samfundsmæssig interesse i, at kommunerne ikke under- eller overbyder hinanden, jf. herved Karsten Revsbech i Juristen nr. 10/1994, side 422.

Således som sagen foreligger oplyst for Indenrigsministeriet, har Ringkøbing Kommune ikke den fornødne væsentlige interesse i, at bygningen placeres i kommunen.

Med venlig hilsen

Per Hansen

Udtalelse 1995 9028 Valid

Om kommuners adgang til at yde tilskud til regionale eller landsdækkende foreninger, der varetager idrætslige og kulturelle formål, herunder til disse foreningers administrationsudgifter

Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amt har i brev af 27. maj 1994 anmodet Indenrigsministeriet om en udtalelse i anledning af, at Ringkøbing Byråd ved brev af 25. april 1994 har forespurgt tilsynsrådet, hvorvidt kommunen vederlagsfrit kan stille en 1505 m2 stor grund til rådighed for Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger Vestjylland.

Det fremgår af Ringkøbing Byråds brev, at kommunens forespørgsel er begrundet i et ønske fra Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger Vestjyllands side om selv at bygge et kontorhus. Ringkøbing Byråd oplyser dog, at kommunen endnu ikke har rettet henvendelse til Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger Vestjylland angående placering af kontorhuset i Ringkøbing.

Af forespørgslen fra Ringkøbing Byråd fremgår endvidere, at grundens værdi vil være 162.540 kr., samt at udgiften til udstykning påtænkes afholdt af kommunen.

Af den vedlagte kopi af vedtægter for Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger fremgår bl.a. følgende

» § 1: Navn

Landsforeningens navn er Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, DGI.

Udtalelse 1995 9028 Valid

En kommune kan i henhold til de uskrevne retsgrundsætninger om kommunernes opgavevaretagelse yde tilskud til kultur- og idrætsaktiviteter m.v. i kommunen.

Et tilskud kan ydes til en eller flere foreninger med henblik på at tilvejebringe bygningsmæssige faciliteter til brug for de pågældende foreninger.

En kommune kan endvidere yde tilskud til kultur- og idrætsforeningers administrationsudgifter, bl.a. ved at yde tilskud til tilvejebringelse af administrationsfaciliteter af sædvanlig omfang for en forening af den pågældende karakter.

Som udgangspunkt er det en forudsætning for ydelse af sådanne tilskud, at samtlige de aktiviteter, som foreningen varetager, ville kunne varetages af kommunen selv, og at optagelse i foreningen ikke er begrænset af kriterier, som ikke er saglige i forhold til aktiviteten. En kommune er dog ikke afskåret fra at yde støtte til en forening, der også varetager ikke-kommunale formål. I så fald må kommunen sikre sig, at det kommunale tilskud alene anvendes til den støtteberettigede aktivitet.

Tilskud kan som udgangspunkt alene ydes til foranstaltninger, der er begrundet i almene interesser hos en kommunes egne borgere.

Hertil udtalt, at en kommune dog kan yde tilskud til, at en regional eller landsdækkende forening varetager sine aktiviteter helt eller delvist i den pågældende kommune, forudsat at kommunen har en væsentlig interesse heri. En sådan interesse vil f.eks. foreligge, når en sådan bygning anvendes til formål, som i det væsentligste er at interesse for kommunens borgere.

En ren økonomisk eller mere ubestemt interesse i bygningens placering i den pågældende kommune frem for i en anden kommune vil derimod ikke være tilstrækkelig. Der er endvidere en samlet kommunal og samfundsmæssig interesse i, at kommunerne ikke under- eller overbyder hinanden.

I det konkrete tilfælde fandtes en kommune ikke at have den fornødne væsentlige interesse i at stille et areal vederlagsfrit til rådighed for Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger Vestjylland som ønsker at bygge et kontorhus.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →