Legislator Case Law & Legislation
Y19950902058 DK

Om hvorvidt dokumenter vedrørende en kommunalt ejet ejendom, der blev overdraget til et privat I/S, fortsat var omfattet af offentlighedsloven

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Udtalelse 1995 9020 Valid

Om hvorvidt dokumenter vedrørende en kommunalt ejet ejendom, der blev overdraget til et privat I/S, fortsat var omfattet af offentlighedsloven

RESUME AF INDENRIGSMINISTERIETS BREV AF 28. JUNI 1995

8. Andre udtalelser og afgørelser

Om hvorvidt dokumenter vedrørende en kommunalt ejet ejendom, der blev overdraget til et privat I/S, fortsat kunne anses for omfattet af offentlighedsloven, og om hvorvidt afgørelse om aktindsigt skulle træffes af kommunen

(Indenrigsministeriets brev af 28. juni 1995 til en klager - 4. k.kt. j.nr. 1994/122/101-111).

Udtalelse 1995 9020 Valid

Udtalt, at et privat I/S, der i forbindelse med overtagelse af en fast ejendom fra en kommune, havde fået nogle erhvervslejekontrakter vedrørende ejendommen i sin besiddelse, alene måtte opfattes som låner af kontrakterne, da der ikke var taget skridt til at inddrage selskabet under arkivlovens område.

Inddragelse af selskabet under arkivloven er ifølge § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 857 af 21. oktober 1992 om offentlige arkivalier og offentlige arkiveres virksomhed, en betingelse for, at en myndighed kan overdrage dokumenter til en institution uden for den offentlige forvaltning. Rigsarkivet udtalte i forbindelse med sagens behandling, at selskabet, hvis det ikke blev inddraget under arkivloven, måtte anses for låner af dokumenterne, således at selskabet opbevarede disse på kommunens vegne.

På denne baggrund fundet, at kommunen fortsat havde adgang til og rådighed over erhvervslejekontrakterne.

Herefter udtalt, at kontrakterne fortsat var omfattet af offentlighedsloven, og at afgørelsen om, hvorvidt der kunne gives aktindsigt i disse, skulle træffes af kommunen, jf. § 15 i offentlighedsloven, hvorefter afgørelser om aktindsigt træffes af den myndighed, der har dokumenterne i sin besiddelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →